Vort loyale forsvar for Guds inspirerede ord
„Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord.“ — 2 KORINTHER 4:2.
1. (a) Hvad har det krævet at udføre det hverv der er befalet i Mattæus 24:14 og 28:19, 20? (b) På hvor mange sprog var Bibelen tilgængelig da de sidste dage begyndte?
I SIN store profeti om sin nærværelse i kongemagt og afslutningen på den gamle tingenes ordning forudsagde Jesus Kristus følgende: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Han gav også sine disciple følgende befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 24:14; 28:19, 20) For at disse profetier kan gå i opfyldelse, er det nødvendigt at oversætte og trykke Bibelen, hvilket har krævet en stor indsats. Folk må desuden lære at forstå den og hjælpes til at anvende det de lærer, i deres liv. Det er en stor forret at have en andel i dette vældige arbejde. Allerede i 1914 var Bibelen blevet udgivet helt eller delvis på 570 sprog. Siden er der blevet føjet i hundredvis af sprog og dialekter til, og på mange sprog findes der mere end én oversættelse.a
2. Med hvilke motiver har folk oversat og udgivet Bibelen?
2 Det er en udfordring for enhver oversætter at gøre en tekst på ét sprog tilgængelig for dem der læser og taler et andet sprog. Nogle bibeloversættere har løst opgaven i bevidstheden om at det var Guds ord de oversatte. Andre har blot været fascineret af den videnskabelige udfordring der lå i projektet, og har udelukkende betragtet Bibelens indhold som en værdifuld kulturarv. For nogle er religion et erhverv, og det at få trykt en bog som de har oversat eller udgivet, er deres indtægtskilde. Oversætternes motiver har naturligvis indflydelse på deres arbejde.
3. Hvordan betragtede New World Bible Translation Committee sit arbejde?
3 Følgende udtalelse fra New World Bible Translation Committee er bemærkelsesværdig: „Den der vil oversætte De Hellige Skrifter, . . . skal på et andet sprog gengive [Jehova Guds] tanker og udtalelser. . . . Den gudfrygtige oversætter, som har kærlighed til Bibelens forfatter, føler især at han har det ansvar over for Gud at hans tanker og ord overføres så nøjagtigt som muligt. Oversætteren føler sig også ansvarlig over for de sandhedssøgende mennesker der læser og forlader sig på en oversættelse af den Højestes inspirerede ord for at opnå frelse til evigt liv. Med denne følelse af et stort ansvar har en komité af gudhengivne mænd udarbejdet New World Translation of the Holy Scriptures.“ Komitéens mål har været at udarbejde en klar og forståelig bibeloversættelse der lå så tæt op ad den hebraiske og græske grundtekst at den kunne danne grundlag for en stadig vækst i nøjagtig kundskab.
Hvad er der sket med Guds navn?
4. Hvor fremtrædende en plads indtager Guds navn i Bibelen?
4 Et af Bibelens hovedformål er at hjælpe folk til at lære den sande Gud at kende. (2 Mosebog 20:2-7; 34:1-7; Esajas 52:6) Jesus Kristus lærte sine disciple at bede om at hans Faders navn måtte „blive helliget“ — blive betragtet eller behandlet som noget helligt. (Mattæus 6:9) Gud har sørget for at hans navn forekommer over 7000 gange i Bibelen. Han ønsker at folk skal kende dette navn og de egenskaber der knytter sig til den som bærer det. — Malakias 1:11.
5. Hvordan har forskellige oversættere gengivet Guds navn?
5 Mange bibeloversættere har haft stor respekt for Guds navn og har brugt det konsekvent i deres oversættelser. Nogle oversættere foretrækker formen Jahve. Andre har valgt en form af det guddommelige navn der er tilpasset deres eget sprog, men som ikke desto mindre tydeligvis er en gengivelse af den hebraiske tekst, måske i en form der er blevet almindeligt kendt gennem lang tids brug. Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter bruger formen Jehova 7210 gange i hovedteksten.
6. (a) Hvad har nogle oversættere i de senere år gjort med Guds navn? (b) Hvor udbredt er denne praksis?
6 I de senere år har stadig flere bibeloversættere fjernet Guds personlige navn fra oversættelser af hans inspirerede ord, mens de har bibeholdt navnene på hedenske afguder som Ba’al og Molek. (2 Mosebog 3:15; Jeremias 32:35) I Mattæus 6:9 og Johannes 17:6, 26 gengiver en meget udbredt albansk oversættelse for eksempel det græske udtryk „dit navn“ (altså Guds navn) med „du“ eller „dig“, som om der slet ikke tales om et navn i skriftstedet. I Salme 83:18 udelader The New English Bible og Today’s English Version både Guds personlige navn og enhver hentydning til at Gud har et navn. Skønt Guds navn forekommer i ældre oversættelser af De Hebraiske Skrifter på de fleste sprog, udelades det ofte i nyere oversættelser eller forvises til en marginalnote. Dette gælder både engelske oversættelser og oversættelser til mange europæiske, afrikanske, sydamerikanske og indiske sprog samt sprog der tales på Stillehavsøerne.
7. (a) Hvordan er Guds navn gengivet i visse bibeloversættelser til afrikanske sprog? (b) Hvad mener du om dette?
7 Nogle af dem der har oversat Bibelen til visse afrikanske sprog, er gået endnu videre. I stedet for blot at erstatte Guds navn med en bibelsk titel, såsom Gud eller Herren, har de indføjet navne der er hentet fra en lokal religion. I The New Testament and Psalms in Zulu (1986-udgaven) blev titlen Gud (uNkulunkulu) brugt skiftevis med et egennavn (uMvelinqangi) som zuluerne opfatter som ’den store forfader der tilbedes gennem menneskenes forfædre’. En artikel i bladet The Bible Translator for oktober 1992 oplyste at da man udarbejdede den bibeloversættelse på chichewa der skulle hedde Buku Loyera, brugte oversætterne egennavnet Chauta i stedet for Jehova. Artiklen forklarede at navnet Chauta i zuluernes begrebsverden er „den gud de altid har kendt og dyrket“. Mange zuluer tilbeder også det de tror er de dødes ånder. Men er det sandt at folk der beder til „et højeste væsen“, kan erstatte egennavnet Jehova med et hvilket som helst navn, og at det er lige meget hvordan de tilbeder Gud? Bestemt ikke! (Esajas 42:8; 1 Korinther 10:20) At erstatte Guds personlige navn med et navn der får folk til at mene at deres traditionelle tro er sand, vil ikke hjælpe dem til at få et nærmere forhold til den sande Gud.
8. Hvorfor er Guds hensigt — at gøre sit navn kendt — ikke slået fejl?
8 Men alt dette har hverken ændret Jehovas hensigt eller hindret ham i at gennemføre den og gøre sit navn kendt. Både i Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika, Orienten og på havenes øer findes der stadig mange bibler som bruger Guds navn. Der findes desuden over 5.400.000 Jehovas vidner i 233 lande og områder, og de bruger tilsammen over en milliard timer om året på at fortælle andre om den sande Guds navn og hensigter. De trykker og spreder bibler der bruger Guds navn, på sprog der tales af omkring 3.600.000.000 af jordens befolkning, deriblandt engelsk, kinesisk, russisk, spansk, portugisisk, fransk og hollandsk. De trykker desuden hjælpemidler til bibelstudium på de fleste af de sprog jordens befolkning taler. Inden længe vil Gud selv gribe ind og på overbevisende måde opfylde profetien om at nationerne „skal vide at [han] er Jehova“. — Ezekiel 38:23.
Når en oversættelse er præget af oversætterens personlige overbevisning
9. Hvordan viser Bibelen hvilket alvorligt ansvar der påhviler dem der oversætter Guds ord og underviser andre i det?
9 Der hviler et stort ansvar på dem der oversætter Guds ord, og dem der underviser andre i det. Apostelen Paulus sagde om sin egen og sine medarbejderes tjeneste: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ (2 Korinther 4:2) At forfalske noget vil sige at forandre det til noget ringere så den oprindelige, ægte beskaffenhed går tabt, eller at forvanske eller fordreje et udsagn. Apostelen Paulus var ikke ligesom Israels troløse hyrder på Jeremias’ tid der blev irettesat af Jehova fordi de forkyndte deres egne idéer i stedet for det Gud sagde. (Jeremias 23:16, 22) Men hvad er der sket i nyere tid?
10. (a) Hvad viser at det ikke altid er loyalitet mod Gud der har kendetegnet vore dages oversættere? (b) Hvilken opgave har de uretmæssigt påtaget sig?
10 Under den anden verdenskrig indledte en komité af teologer et samarbejde med nazistyret i Tyskland i den hensigt at udarbejde en revideret udgave af „Det Nye Testamente“ der udelod enhver positiv omtale af jøderne og enhver antydning af at Jesus Kristus var jøde. I nyere tid er de oversættere der udarbejdede The New Testament and Psalms: An Inclusive Version, gået i den anden grøft og har forsøgt at fjerne enhver antydning af at jøderne havde noget ansvar for Jesu død. De samme oversættere har også ment at det ville falde mere i de feministiske læseres smag at man undlod at omtale Gud som Fader og i stedet brugte udtrykket Fader-Moder, og at man ikke omtalte Jesus som Guds søn, men som hans barn. (Mattæus 11:27) Og når de nu var i gang, kunne de lige så godt fjerne princippet om at en hustru skal underordne sig sin mand, og at børn skal være lydige mod deres forældre. (Kolossenserne 3:18, 20) De der har udarbejdet disse oversættelser, har i modsætning til apostelen Paulus ikke vogtet sig for at ’forfalske Guds ord’. De har glemt at oversætteren ikke er forfatter, og har brugt Bibelens ry til at fremme deres egne opfattelser.
11. Hvordan strider kristenhedens lære mod det Bibelen siger om sjælen?
11 Stort set alle kristenhedens kirker lærer at menneskesjælen er en ånd der forlader legemet ved døden, og at den er udødelig. I modsætning hertil siger de fleste ældre bibeloversættelser ganske tydeligt at mennesker er sjæle, at dyr er sjæle, og at sjælen dør. (1 Mosebog 12:5; 36:6; 4 Mosebog 31:28; Jakob 5:20) Det har skabt vanskeligheder for præsterne.
12. Hvordan har visse nyere bibeloversættelser tilsløret grundlæggende bibelske sandheder?
12 I dag tilslører visse nyere oversættelser disse sandheder. Hvordan? Ved i nogle skriftsteder at undgå en ordret oversættelse af det hebraiske navneord næʹfæsj (sjæl). I Første Mosebog 2:7 siger de måske at det første menneske „begyndte at leve“ (i stedet for at sige at det „blev en levende sjæl“). Eller de omtaler dyr som „væsener“ i stedet for „sjæle“. (1 Mosebog 1:21) I skriftsteder som Ezekiel 18:4, 20, hvor der tales om at sjælen kan dø, bruger de i stedet for ordet „sjæl“ udtrykket „den person“, eller „det menneske“, eller slet og ret „den“. Oversætteren vil måske betragte en sådan oversættelse som forsvarlig, men hvor meget hjælper den dem der oprigtigt søger sandheden, og hvis tankegang i forvejen er præget af kristenhedens ubibelske dogmer?b
13. Hvordan har nogle bibeloversættelser skjult Guds hensigt med jorden?
13 For at støtte læren om at alle gode mennesker kommer i himmelen, forsøger nogle oversættere — eller de teologer der gennemgår deres arbejde — at skjule hvad Bibelen siger om Guds hensigt med jorden. I Salme 37:11 siges der i flere oversættelser at de sagtmodige vil få „landet“ i eje. Det hebraiske ord der bruges i dette skriftsted (’æʹræts), kan ganske rigtigt oversættes med „landet“. Today’s English Version (der har dannet grundlag for oversættelser til mange andre sprog) går endnu videre. I Mattæusevangeliet gengiver denne oversættelse 17 steder det græske ord gē med „jorden“, men i Mattæus 5:5 erstatter den ordet „jorden“ med udtrykket „det Gud har lovet“. Kirkemedlemmer vil helt naturligt tænke på himmelen. De får ikke ærligt og redeligt at vide at Jesus Kristus i Bjergprædikenen sagde at de der har et mildt sind, de sagtmodige eller ydmyge, vil „arve jorden“.
14. Hvilke selviske motiver kommer klart til udtryk i visse bibeloversættelser?
14 Nogle bibeloversættelser indeholder formuleringer som tydeligvis skal sikre præsterne en god løn. Det er sandt at Bibelen siger: „Den der arbejder er sin løn værd.“ (1 Timoteus 5:18) Men Første Timoteusbrev 5:17, hvor der siges at ældste der præsiderer på en god måde, er „værdige til dobbelt ære“, fortolkes frit af nogle som synes at det eneste der er værd at tale om, er den betaling de skal have. (Jævnfør Første Petersbrev 5:2.) The New English Bible siger for eksempel at de ældste „bør anses for værdige til dobbelt vederlag“, og Contemporary English Version siger at de „fortjener dobbelt løn“.
Et loyalt forsvar for Guds ord
15. Hvordan kan vi afgøre hvilke bibeloversættelser vi vil citere?
15 Hvilken betydning har alt dette for den enkelte bibellæser og for dem der underviser andre i Bibelen? På de fleste større sprog findes der mere end én bibeloversættelse. Man må derfor vise dømmekraft når man vælger en bibeloversættelse. (Ordsprogene 19:8) Hvis en oversættelse ikke engang er pålidelig hvad angår Guds identitet, og under et eller andet påskud har fjernet hans navn fra hans inspirerede ord, kan man da stole på at oversætterne ikke også har foretaget andre ændringer i bibelteksten? Hvis man er i tvivl om hvorvidt en bestemt gengivelse er korrekt, er det en god idé at sammenligne den med ældre oversættelser. Hvis vi underviser andre i Guds ord, må vi vælge de oversættelser der omhyggeligt følger den hebraiske og græske grundtekst.
16. Hvordan kan vi hver især vise at vi er loyale i den måde hvorpå vi behandler Guds inspirerede ord?
16 Vi kan hver især vise at vi er loyale mod Guds ord ved blandt andet at være så interesserede i det at vi om muligt bruger nogen tid hver dag på at læse i Bibelen. (Salme 1:1-3) Vi kan også vise vores loyalitet ved helt og fuldt at leve efter Bibelen og lade de principper og eksempler den indeholder, danne grundlag for de beslutninger vi træffer. (Romerne 12:2; Hebræerne 5:14) Vi viser at vi loyalt forsvarer Guds ord ved nidkært at forkynde det for andre. Desuden må vi, når vi underviser andre i Bibelen, omhyggeligt undgå at fordreje det den siger, eller forsøge at tilpasse den vore egne idéer. (2 Timoteus 2:15) Det Gud har forudsagt, vil med sikkerhed gå i opfyldelse, for han opfylder loyalt sit ord. Lad os derfor loyalt forsvare det.
[Fodnoter]
a De Forenede Bibelselskaber oplyser at Bibelen i 1997 findes helt eller delvis på 2167 sprog og dialekter. I dette tal er iberegnet de mange dialekter der findes på visse sprog.
b Der er her tænkt på de sprog hvor man uden problemer kan udtrykke denne tanke, men hvor oversætterne har valgt ikke at gøre det. På visse sprog har oversætteren stærkt begrænsede muligheder for at udtrykke denne tanke. Ærlige bibellærere vil i disse tilfælde forklare at selv om oversætteren har brugt forskellige udtryk eller måske oven i købet har brugt et ord der har ubibelske undertoner, bruges det hebraiske ord næʹfæsj både om mennesker og dyr og står for noget der ånder, spiser og kan dø.
Husker du?
■ Hvilke motiver har haft indflydelse på nogle bibeloversætteres arbejde i nyere tid?
■ Hvorfor har de nye strømninger inden for bibeloversættelse ikke hindret Gud i at gennemføre sin hensigt angående sit navn?
■ Hvordan tilslører nogle oversættelser det Bibelen lærer om sjælen, døden og jorden?
■ Hvordan kan vi vise at vi loyalt forsvarer Guds ord?
[Illustration på side 16]
Hvilken bibeloversættelse bør man bruge?