Trods sådanne omstændigheder stod de trofaste disciple fast. Fordi de havde en stærk tro på Gud, kunne de sige som Paulus: „Vi [giver] ikke op; nej, selv om vort ydre menneske hentæres, så fornys jo vort indre menneske fra dag til dag.“ Hvad var det der udvirkede denne daglige fornyelse? Paulus sagde videre: „For skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ — 2 Korinther 4:16-18.

Betragt prøvelser som noget forbigående!

Uanset om vi synes om det eller ej, ser vi daglig noget vi helst ville være fri for at se. Et blik i spejlet — og vi får øje på nogle uønskede pletter og skavanker som afslører fysisk forfald og skrøbelighed. Når vi ser i Guds ords spejl, ser vi åndelige pletter og skavanker både hos os selv og andre. (Jakob 1:22-25) Og når vi læser avis eller ser fjernsyn, konfronteres vi straks med uretfærdighed, grusomhed og tragedie der berører os dybt.

Satan ønsker at det vi ser skal gøre os modløse, føre os ind på et sidespor eller få os til at vakle i troen. Hvordan kan vi forhindre noget sådant i at ske? Vi må følge det eksempel Jesus Kristus satte, som anbefalet af apostelen Peter da han sagde: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Den måde Jesus levede på var i enhver henseende et fuldkomment eksempel for kristne.

Idet Peter pegede på Jesus som et forbillede, fremhævede han især at Jesus led. Ja, Jesus måtte gennem mange lidelser da han var på jorden. Som ’Jehovas værkmester’ ved skabelsen vidste han nøjagtig hvordan Gud havde til hensigt at menneskelivet skulle være. (Ordsprogene 8:30, 31) Men nu oplevede han på nært hold hvad synd og ufuldkommenhed havde påført menneskene i fysisk henseende. Hver eneste dag måtte han ikke alene se på folks ufuldkommenheder og svagheder, men også tage sig af dem. Det må have berørt ham dybt. — Mattæus 9:36; Markus 6:34.

Ud over de trængsler han så andre gennemgå, måtte han selv gennemleve trængsler. (Hebræerne 5:7, 8) Men med sit fuldkomne åndelige udsyn så han bag om disse trængsler og holdt blikket rettet mod belønningen: at han skulle oprejses til udødeligt liv for sin uangribeligheds skyld. Som messiansk konge ville han få den forret at udfri den plagede menneskehed af dens fornedrede tilstand og føre den tilbage til fuldkommenheden — som Jehova oprindelig havde skabt mennesket med. Ved at holde blikket rettet mod disse usynlige fremtidsudsigter kunne han bevare glæden ved at tjene Gud til trods for den elendighed han daglig var vidne til. Paulus skrev senere: ’For den glæde der lå foran ham, udholdt han en marterpæl, idet han foragtede skammen, og har nu taget sæde ved højre side af Guds trone.’ — Hebræerne 12:2.

Jesus tillod aldrig trængsler og prøvende omstændigheder at berøve ham glæden, føre ham ind på et sidespor eller få ham til at vakle i troen. Som disciple af ham må vi nøje følge hans fuldkomne eksempel. — Mattæus 16:24.