Se bag om tingene!
DET er en stor fordel at have et godt syn. Folk i almindelighed ville have svært ved at nævne noget der er mere værdifuldt. Men når det drejer sig om de kristne, er der, ifølge apostelen Paulus, en anden slags syn som er af endnu større værdi end det fysiske. „Vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige,“ skrev Paulus. (2 Korinther 4:18) Et syn der sætter én i stand til at se ’de usynlige ting’ må afgjort være noget særligt! Man kunne måske kalde det for det perfekte åndelige syn.
Hvorfor nødvendigt?
De kristne i det første århundrede havde i høj grad brug for et sådant åndeligt syn. De måtte udføre deres kristne tjeneste under mange trængsler. Paulus udtrykte det på denne måde: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ — 2 Korinther 4:8, 9.
Trods sådanne omstændigheder stod de trofaste disciple fast. Fordi de havde en stærk tro på Gud, kunne de sige som Paulus: „Vi [giver] ikke op; nej, selv om vort ydre menneske hentæres, så fornys jo vort indre menneske fra dag til dag.“ Hvad var det der udvirkede denne daglige fornyelse? Paulus sagde videre: „For skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ — 2 Korinther 4:16-18.
Paulus søgte her at opmuntre sine åndelige brødre til ikke at lade problemer, vanskeligheder, forfølgelse — trængsler af nogen som helst art — sløre deres syn af den strålende belønning de havde i udsigt. De skulle se ud over deres øjeblikkelige situation og holde blikket rettet mod det lykkelige resultat af en kristen adfærd. Det var det der hjalp dem til hver dag at forny deres beslutning om at fortsætte kampen. Kristne i dag har på samme måde behov for et klart åndeligt udsyn.
Betragt prøvelser som noget forbigående!
Uanset om vi synes om det eller ej, ser vi daglig noget vi helst ville være fri for at se. Et blik i spejlet — og vi får øje på nogle uønskede pletter og skavanker som afslører fysisk forfald og skrøbelighed. Når vi ser i Guds ords spejl, ser vi åndelige pletter og skavanker både hos os selv og andre. (Jakob 1:22-25) Og når vi læser avis eller ser fjernsyn, konfronteres vi straks med uretfærdighed, grusomhed og tragedie der berører os dybt.
Satan ønsker at det vi ser skal gøre os modløse, føre os ind på et sidespor eller få os til at vakle i troen. Hvordan kan vi forhindre noget sådant i at ske? Vi må følge det eksempel Jesus Kristus satte, som anbefalet af apostelen Peter da han sagde: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Den måde Jesus levede på var i enhver henseende et fuldkomment eksempel for kristne.
Idet Peter pegede på Jesus som et forbillede, fremhævede han især at Jesus led. Ja, Jesus måtte gennem mange lidelser da han var på jorden. Som ’Jehovas værkmester’ ved skabelsen vidste han nøjagtig hvordan Gud havde til hensigt at menneskelivet skulle være. (Ordsprogene 8:30, 31) Men nu oplevede han på nært hold hvad synd og ufuldkommenhed havde påført menneskene i fysisk henseende. Hver eneste dag måtte han ikke alene se på folks ufuldkommenheder og svagheder, men også tage sig af dem. Det må have berørt ham dybt. — Mattæus 9:36; Markus 6:34.
Ud over de trængsler han så andre gennemgå, måtte han selv gennemleve trængsler. (Hebræerne 5:7, 8) Men med sit fuldkomne åndelige udsyn så han bag om disse trængsler og holdt blikket rettet mod belønningen: at han skulle oprejses til udødeligt liv for sin uangribeligheds skyld. Som messiansk konge ville han få den forret at udfri den plagede menneskehed af dens fornedrede tilstand og føre den tilbage til fuldkommenheden — som Jehova oprindelig havde skabt mennesket med. Ved at holde blikket rettet mod disse usynlige fremtidsudsigter kunne han bevare glæden ved at tjene Gud til trods for den elendighed han daglig var vidne til. Paulus skrev senere: ’For den glæde der lå foran ham, udholdt han en marterpæl, idet han foragtede skammen, og har nu taget sæde ved højre side af Guds trone.’ — Hebræerne 12:2.
Jesus tillod aldrig trængsler og prøvende omstændigheder at berøve ham glæden, føre ham ind på et sidespor eller få ham til at vakle i troen. Som disciple af ham må vi nøje følge hans fuldkomne eksempel. — Mattæus 16:24.
Fokusér på det usynlige som varer evigt!
Samtidig med at Paulus talte om hvad det var der satte Jesus i stand til at holde ud, fremhævede han hvilken vej vi skulle følge: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus.“ (Hebræerne 12:1, 2) Ja, hvis vi skal løbe det kristne løb med glæde og vinde det, må vi se bag om det der ligger umiddelbart foran os. Men hvordan ’ser vi ufravendt’ hen til Jesus, og hvad vil det betyde for os at vi gør det?
Man kunne fremhæve blot ét eksempel. I 1914 blev Jesus indsat som konge i Guds rige og har siden regeret fra himmelen. Det er naturligvis noget som alt sammen er usynligt for vore bogstavelige øjne. Og dog, hvis vi ’ser ufravendt’ hen til Jesus, vil vort åndelige syn hjælpe os til at se at han nu står parat til at gribe ind og gøre ende på den nuværende onde tingenes ordning og til at kaste Satan og hans dæmonhorder i uvirksomhedens afgrund. Ser vi videre endnu, vil vort åndelige syn åbenbare en vidunderlig ny verden for os, en verden hvor ’hverken død, sorg, skrig eller smerte skal være mere’ og hvor ’det som var før vil være forsvundet’. — Åbenbaringen 19:11-16; 20:1-3; 21:4.
Frem for at lade os tynge af de midlertidige prøvelser vi daglig står over for, hvorfor da ikke rette blikket mod de ting der er evige? Hvorfor ikke med troens øjne se bag om sygdom og begærlighed på denne forurenede jord og i stedet fokusere på Paradiset med dets sunde, lykkelige og omsorgsfulde mennesker? Hvorfor ikke se videre frem end blot til vore skavanker, de fysiske såvel som de åndelige, og i stedet fokusere på at vi ved troen på Kristi genløsningsoffer en dag vil blive befriet for dem? Hvorfor ikke se længere frem end til blodbesudlet krig, lovløshed og vold, og i stedet ’se’ de nyligt genoprejste mennesker der er ved at blive undervist i hvad Jehovas fred og retfærdighed kan udvirke?
At ’se ufravendt’ hen til Jesus vil desuden indbefatte at vi lader vort åndelige udsyn omfatte alt hvad Riget, til trods for at det er usynligt, allerede har udvirket blandt Guds folk på jorden: enhed, fred, kærlighed, broderlig hengivenhed og åndelig vækst. En kristen kvinde i Tyskland skrev, efter at have set videofilmen Oplæring fra Gud forener: „Denne film vil hjælpe mig til i højere grad at huske at der ud over hele jorden i dette øjeblik er rigtig mange kristne brødre og søstre der loyalt tjener Jehova — og dét trods offentlig modstand. Ja, vor broderlige enhed i denne voldsprægede og hadefulde verden er i sandhed meget værdifuld.“
Kan du for dit indre blik se Jehova, Jesus, de trofaste engle og millioner af medkristne stå ved din side? Hvis du kan, vil du ikke lade „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“ overvælde dig og få dig til at holde op på grund af modløshed og blive „uden frugt“ i den kristne tjeneste. (Mattæus 13:22) Bliv derfor ved med at ’se ufravendt’ hen til Jesus ved at holde dit åndelige syn rettet mod Guds oprettede rige og dets velsignelser, både de nuværende og de fremtidige.
Lev på en sådan måde at du kommer til at se det usynlige!
Når vi ser den stærke kontrast mellem Guds evigvarende nye verden og vore dages faldefærdige gamle verden, bør det bevæge os til at lægge en adfærd for dagen der vil gøre os værdige til at leve så vi med vore bogstavelige øjne vil komme til at se hvad vi i dag kun kan se med troens øjne. De mange der får en opstandelse vil næppe tro deres egne øjne når de vågner op og ser en retfærdig paradisisk jord helt forskellig fra den verden de så før de døde. Forestil dig glæden ved at være i live og byde dem velkommen og få lov til at fortælle dem om alt hvad Gud har gjort! — Jævnfør Joel 2:21-27.
Ja, et åndeligt udsyn er afgjort værdifuldt, især hvis man holder det skarpt! Det kan vi gøre ved regelmæssigt at fordybe os i vort personlige bibelstudium, overvære de kristne møder, tale med andre om Bibelens håb og, frem for alt, bede om Guds ledelse. Det vil holde vort åndelige syn skarpt og klart, og sætte os i stand til at se bag om tingene!