I Catechism of the Catholic Church hedder det: „For at blive oprejst med Kristus, må vi dø med Kristus; vi må ’bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren’. [2 Korinther 5:8] I dette ’opbrud’, som er døden, adskilles sjælen fra legemet. [Filipperne 1:23] Den vil blive genforenet med legemet på dagen for opstandelsen af de døde.“ Men taler Paulus, i de her anførte skriftsteder, om at sjælen lever videre efter legemets død og derefter venter på „den yderste dom“ så den kan blive genforenet med legemet?

I Andet Korintherbrev 5:8 siger Paulus: „Vi er ved godt mod og synes bedre om at komme bort fra legemet og at få vort hjem hos Herren.“ Nogle mener at disse ord hentyder til en mellemtilstand hvor man venter. De der tror dette henviser også til Jesu løfte til sine trofaste disciple om at han ville berede dem en plads og ’tage dem til sig’. Men hvornår ville han gøre det? Kristus sagde at det ville være når han ’kom igen’ i sin fremtidige nærværelse. (Johannes 14:1-3) Og i Andet Korintherbrev 5:1-10 siger Paulus at de salvede kristnes håb er at arve en himmelsk bolig. Dette håb skulle ikke opfyldes ved at en såkaldt udødelig sjæl levede videre, men gennem en opstandelse under Kristi nærværelse. (1 Korinther 15:23, 42-44) Bibelfortolkeren Charles Masson konkluderer at Andet Korintherbrev 5:1-10 „udmærket kan forstås uden at man behøver at ty til hypotesen om en ’mellemtilstand’“.