Det er nu en frelsens dag
„Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Korinther 6:2.
1. Hvad er betingelsen for at blive godkendt af Gud og Kristus?
JEHOVA har fastsat en dag til at dømme menneskeheden. (Apostelgerninger 17:31) Hvis det skal være en frelsens dag for os, må vi have et godt forhold til Jehova og hans udnævnte dommer, Jesus Kristus, så de kan godkende os. (Johannes 5:22) Det forudsætter at vores adfærd er i overensstemmelse med Guds ord, og at vi har en tro der ansporer os til at hjælpe andre til at blive Jesu sande disciple.
2. Hvorfor er menneskehedens verden blevet fremmedgjort for Gud?
2 På grund af den nedarvede synd er menneskehedens verden blevet fremmedgjort for Gud. (Romerne 5:12; Efeserne 4:17, 18) Folk bliver derfor ikke frelst blot ved at vi forkynder for dem — de må også blive forligt med Gud. Apostelen Paulus gjorde dette klart da han skrev til de kristne i Korinth. Lad os gennemgå Andet Korintherbrev 5:10–6:10 og se hvad Paulus sagde om dom, forligelse med Gud og frelse.
’Vi bliver ved med at søge at overtale mennesker’
3. Hvordan søgte Paulus at „overtale mennesker“, og hvorfor bør vi gøre det samme i dag?
3 Paulus forbandt dom med forkyndelse da han skrev: „Vi skal alle frem i lyset foran Messias’ dommersæde, for at hver enkelt kan få løn for det der er gjort gennem legemet, efter det han har øvet, hvad enten det er godt eller slet. Da vi altså kender frygten for Herren, bliver vi ved med at søge at overtale mennesker.“ (2 Korinther 5:10, 11) Apostelen ’blev ved med at søge at overtale mennesker’ ved at forkynde den gode nyhed. Gør vi det samme? Afslutningen på denne onde tingenes ordning nærmer sig, og vi bør derfor gøre vort yderste for at overtale andre til at tage de nødvendige skridt for at få en gunstig dom af Jesus og blive godkendt af Jehova Gud, der er ophav til frelse.
4, 5. (a) Hvorfor bør vi ikke prale af det vi udretter i Jehovas tjeneste? (b) Hvordan skal det forstås at Paulus roste sig „for Gud“?
4 Hvis Gud har velsignet vores tjeneste, er det imidlertid ikke noget at prale af. I Korinth blev nogle opblæst over sig selv eller andre og forårsagede derved splittelse i menigheden. (1 Korinther 1:10-13; 3:3, 4) Det var med tanke på denne situation at Paulus skrev: „Vi er ikke igen ved at anbefale os selv over for jer, men vi giver jer en anledning til at rose jer af os, for at I kan have et svar til dem som roser sig af det ydre og ikke af hjertet. For når vi var ude af os selv, var det for Gud; når vi er sunde i sindet, er det for jer.“ (2 Korinther 5:12, 13) De hovmodige var ikke interesserede i menighedens enhed og åndelige sundhed. De foretrak at prale af det ydre i stedet for at hjælpe deres trosfæller til at opdyrke en hjertetilstand som behagede Gud. Derfor irettesatte Paulus menigheden og skrev senere i brevet: „Lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“ — 2 Korinther 10:17.
5 Men roste Paulus ikke sig selv? Sådan har nogle måske opfattet det, på grund af det han skrev om at være apostel. Men han måtte rose sig „for Gud“. Han roste sig af det der godtgjorde at han var en apostel, for at falske apostle ikke skulle føre korintherne bort fra Jehova. (2 Korinther 11:16-21; 12:11, 12, 19-21; 13:10) Men Paulus forsøgte ikke ustandselig at gøre indtryk på andre med det han havde udrettet. — Ordsprogene 21:4.
Tvinger Messias’ kærlighed os?
6. Hvordan bør Kristi kærlighed påvirke os?
6 Som en ægte apostel lærte Paulus andre om Jesu genløsningsoffer. Det havde betydet en stor forandring i Paulus’ liv, for han skrev: „Messias’ kærlighed tvinger os nemlig, for denne slutning har vi draget: én er død for alle; altså er alle døde; og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Korinther 5:14, 15) Jesus viste en enestående kærlighed ved at give sit liv for os. Denne kærlighed bør være en uimodståelig drivkraft i vores tilværelse. Taknemmeligheden over at Jesus har givet sit liv for os, bør få os til nidkært at forkynde den gode nyhed om frelse fra Jehova gennem hans elskede søn. (Johannes 3:16; jævnfør Salme 96:2.) Tvinger „Messias’ kærlighed“ os personligt til nidkært at forkynde Riget og gøre disciple? — Mattæus 28:19, 20.
7. Hvad vil det sige at man ’ikke kender nogen efter kødet’?
7 De salvedes taknemmelighed for det Messias har gjort til gavn for dem, kommer til udtryk ved at de bruger livet på en måde der viser at de ’ikke længere lever for sig selv, men for ham’. I den forbindelse skrev Paulus: „Derfor kender vi fra nu af ikke nogen efter kødet. Selv om vi har kendt Kristus efter kødet, så kender vi ham afgjort ikke sådan mere.“ (2 Korinther 5:16) Kristne måtte ikke vurdere andre ud fra kødelige kriterier ved for eksempel at begunstige jøder frem for ikkejøder eller rige frem for fattige. De salvede „kender . . . ikke nogen efter kødet“, for det er det åndelige forhold til deres trosfæller der betyder noget. De der ’kendte Kristus efter kødet’, var ikke kun dem der så Jesus mens han var på jorden. Hvis nogle af dem der håbede på Messias, engang havde bedømt ham ud fra det han var som menneske, skulle de ikke længere gøre det. Han havde givet sit legeme som en genløsningsbetaling og var blevet oprejst som en levendegørende ånd. Andre der skulle opstå til himmelsk liv, ville komme til at give afkald på deres kødelige legemer uden nogen sinde at have set Jesus Kristus i kødet. — 1 Korinther 15:45, 50; 2 Korinther 5:1-5.
8. Hvordan har nogle opnået „samhørighed med Kristus“?
8 Stadig henvendt til de salvede tilføjede Paulus: „Hvis nogen er i samhørighed med Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forsvundet, se, noget nyt er blevet til.“ (2 Korinther 5:17) At være „i samhørighed med Kristus“ vil sige at være ét med ham. (Johannes 17:21) Dette forhold blev skabt eller frembragt ved at Jehova havde draget den pågældende til sin søn og havde avlet vedkommende ved hellig ånd. Som en åndsavlet søn af Gud var vedkommende nu „en ny skabning“ og havde udsigt til at få del i det himmelske rige sammen med Kristus. (Johannes 3:3-8; 6:44; Galaterne 4:6, 7) Det er en storslået forret de salvede kristne har fået betroet.
„Bliv forligt med Gud“
9. Hvordan har Gud gjort det muligt for mennesker at blive forligt med ham?
9 Jehova har virkelig begunstiget ’den nye skabning’. Sagt med Paulus’ ord: „Alt er fra Gud, som har forligt os med sig selv ved Kristus og har givet os forligelsens tjeneste, forligelsen som går ud på at Gud ved Kristus forligte en verden med sig, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser, og han har betroet os ordet om forligelsen.“ (2 Korinther 5:18, 19) Menneskeheden har været fremmed for Gud siden Adam syndede. Men Jehova tog kærligt skridt til at åbne vejen til forligelse ved Jesu offer. — Romerne 5:6-12.
10. Til hvem har Jehova betroet forligelsens tjeneste, og hvordan udfører de denne tjeneste?
10 Eftersom Jehova har betroet de salvede forligelsens tjeneste, kunne Paulus sige: „Vi er derfor ambassadører på Kristi vegne, som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os. På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’“ (2 Korinther 5:20) I oldtiden blev ambassadører hovedsagelig udsendt for at afværge truende krige. (Lukas 14:31, 32) Eftersom menneskehedens syndige verden er fremmed for Gud, har han sendt sine salvede ambassadører ud for at oplyse folk om betingelserne for at blive forligt med ham. På Kristi vegne beder de salvede: „Bliv forligt med Gud.“ Denne indtrængende henstilling er en barmhjertig opfordring til at søge fred med Gud og tage imod den frelse han har muliggjort ved Kristus.
11. Hvem bliver til sidst betragtet som retfærdige af Gud i kraft af troen på genløsningsofferet?
11 Alle der tror på genløsningen, kan blive forligt med Gud. (Johannes 3:36) Paulus skrev: „[Jesus] som ikke kendte synd, har [Jehova] gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed ved hjælp af ham.“ (2 Korinther 5:21) Det fuldkomne menneske Jesus blev et syndoffer for alle de efterkommere af Adam som udfries fra den nedarvede syndighed. De bliver „Guds retfærdighed“ ved hjælp af Jesus. Kristi 144.000 medarvinger er de første Gud tilkender retfærdighed og derfor kan betragte som retfærdige. Under den Evige Faders, Jesu Kristi, tusindårsrige vil hans jordiske børn opnå en retfærdig stilling som fuldkomne mennesker. Han vil føre dem frem til fuldkommen retfærdighed, så de kan vise sig trofaste mod Gud og modtage det evige livs gave. — Esajas 9:6; Åbenbaringen 14:1; 20:4-6, 11-15.
„En særlig velkommen tid“
12. Hvilken vigtig tjeneste udfører Jehovas ambassadører og udsendinge?
12 For at blive frelst må vi efterleve Paulus’ ord: „Idet vi samarbejder med [Jehova], retter vi også en indtrængende anmodning til jer om ikke at forfejle hensigten med at I har taget imod Guds ufortjente godhed. Han siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (2 Korinther 6:1, 2) Jehovas salvede ambassadører og hans udsendinge, de „andre får“, forfejler ikke hensigten med at de har taget imod Guds ufortjente godhed. (Johannes 10:16) Ved en ret adfærd og en nidkær tjeneste i denne ’velkomne tid’ søger de Guds gunst og oplyser deres medmennesker om at dette er „frelsens dag“.
13. Hvad er hovedtanken i Esajas 49:8, og hvordan fik skriftstedet sin første opfyldelse?
13 Paulus citerede Esajas 49:8, hvor der står: „Således har Jehova sagt: ’I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig; og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket, for at genrejse landet, for igen at uddele de øde arvelodder.’“ (Esajas 49:8) Denne profeti fik sin første opfyldelse da israelitterne blev udfriet fra fangenskabet i Babylon og siden vendte tilbage til deres øde hjemland. — Esajas 49:3, 9.
14. Hvordan blev Esajas 49:8 opfyldt på Jesus?
14 Som en videre opfyldelse af Esajas’ profeti satte Jehova sin „tjener“ Jesus som ’et lys for nationerne, så Guds frelse kunne nå ud til jordens ende’. (Esajas 49:6, 8; jævnfør Esajas 42:1-4, 6, 7; Mattæus 12:18-21.) Da Jesus var på jorden, var det åbenbart „en velviljens tid“ eller „en velkommen tid“. Han bad til Gud, og Gud ’svarede’ ham. Det viste sig at være „en frelsens dag“ for Jesus, idet han til fuldkommenhed bevarede sin uangribelighed og derved „blev . . . ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham“. — Hebræerne 5:7, 9; Johannes 12:27, 28.
15. Siden hvornår har de åndelige israelitter bestræbt sig for at vise sig værdige til Guds ufortjente godhed, og i hvilken hensigt?
15 Paulus anvendte Esajas 49:8 på de salvede kristne og rettede en indtrængende anmodning til dem om ’ikke at forfejle hensigten med at de havde taget imod Guds ufortjente godhed’, hvilket kunne ske hvis de ikke søgte Guds velvilje i den ’velkomne tid’ og på den „frelsens dag“ han har tilvejebragt. Paulus tilføjer: „Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (2 Korinther 6:2) Siden pinsedagen år 33 har de åndelige israelitter bestræbt sig for at vise sig værdige til Guds ufortjente godhed for at den ’velkomne tid’ kunne blive en „frelsens dag“ for dem.
’Vi anbefaler os som Guds tjenere’
16. Under hvilke prøvelser anbefalede Paulus sig som Guds tjener?
16 Nogle af dem der hørte til menigheden i Korinth, viste sig ikke værdige til Guds ufortjente godhed. De bagtalte Paulus i et forsøg på at underminere hans myndighed som apostel, skønt han ’ikke på nogen måde gav anledning til snublen og fald’. Han anbefalede sig som Guds tjener „ved at udholde meget, ved trængsler, ved tilfælde af nød, ved vanskeligheder, ved slag, ved fængsler, ved uroligheder, ved slid, ved søvnløse nætter, ved perioder uden mad“. (2 Korinther 6:3-5) Senere fremførte Paulus det ræsonnement at hvis hans modstandere var Guds tjenere, var han det „i endnu højere grad“ på grund af de større prøvelser i form af fængsling, slag, farer og afsavn han havde gennemgået. — 2 Korinther 11:23-27.
17. (a) Ved hvilke gerninger vil vi anbefale os som Guds tjenere? (b) Hvad består „retfærdighedens våben“ af?
17 Ligesom Paulus og hans medarbejdere kan vi anbefale os som Guds tjenere. Hvordan? „Ved renhed“, og ved at handle i overensstemmelse med nøjagtig bibelkundskab. Vi kan anbefale os „ved langmodighed“, idet vi tålmodigt udholder uretfærdigheder og provokationer, samt „ved venlighed“ når vi er hjælpsomme over for andre. Desuden kan vi anbefale os som Guds tjenere ved at lade os lede af hans ånd og vise „kærlighed uden hykleri“, idet vi taler sandt og ser hen til Gud efter kraft til at udføre vores tjeneste. Interessant nok var det også „ved brug af retfærdighedens våben til højre og venstre“ at Paulus viste han var Guds tjener. I oldtidens krigsførelse blev den højre hånd som regel brugt til at svinge sværdet, og den venstre til at holde skjoldet. Paulus greb ikke til kødelige, syndige våben, såsom underfundighed, svig eller list i sin åndelige krigsførelse mod falske lærere. (2 Korinther 6:6, 7; 11:12-14; Ordsprogene 3:32) Han benyttede retfærdige „våben“ eller midler til at fremme den sande tilbedelse. Det bør vi også gøre.
18. Hvordan vil vi optræde for at vise at vi er Guds tjenere?
18 Hvis vi er Guds tjenere, vil vi optræde værdigt, ligesom Paulus og hans medtjenere gjorde. Vi vil opføre os som kristne hvad enten det vækker respekt eller ej. Negativ omtale vil ikke standse vores forkyndelse, men vi vil heller ikke lade gunstig omtale stige os til hovedet. Vi vil sige sandheden og vil måske opnå en vis anerkendelse på grund af vores kristne adfærd. Hvis vi kommer i livsfare under fjendens angreb, vil vi stole på Jehova. Og vi vil taknemmeligt tage imod tugt. — 2 Korinther 6:8, 9.
19. Hvordan kan man i åndelig henseende ’gøre mange rige’?
19 Paulus afsluttede sin gennemgang af forligelsens tjeneste med at omtale sig selv og sine medarbejdere „som bedrøvede men altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som nogle der intet har og dog ejer alt“. (2 Korinther 6:10) Disse tjenere havde grund til at være bedrøvede over deres trængsler, men de havde en indre glæde. Materielt set var de fattige, men de ’gjorde mange rige’ i åndelig henseende. Faktisk ’ejede de alt’ i den forstand at deres tro skænkede dem åndelige rigdomme, deriblandt udsigten til at blive himmelske sønner af Gud. Og som kristne tjenere levede de en rig og lykkelig tilværelse. (Apostelgerninger 20:35) Ligesom dem kan vi ’gøre mange rige’ ved at deltage i forligelsens tjeneste nu — på denne frelsens dag.
Stol på Jehovas frelse
20. (a) Hvad var Paulus’ inderlige ønske, og hvorfor var der ingen tid at spilde? (b) Hvad markerer den frelsens dag vi nu lever på?
20 Da Paulus skrev sit andet brev til korintherne omkring år 55, havde den jødiske tingenes ordning kun omtrent 15 år igen. Apostelen ønskede inderligt at jøder såvel som ikkejøder blev forligt med Gud gennem Kristus. Det var en frelsens dag, og der var ingen tid at spilde. Siden 1914 har vi befundet os i en tilsvarende afslutning for en tingenes ordning. Den forkyndelse af Riget der nu foregår i hele verden, markerer at vi lever på frelsens dag.
21. (a) Hvordan lyder årsteksten for 1999? (b) Hvad bør vi gøre på denne frelsens dag?
21 Folk af alle nationer har brug for at høre om den frelse Gud har tilvejebragt gennem Jesus Kristus. Der er ingen tid at spilde. Paulus skrev: „Se! Nu er det en frelsens dag.“ Disse ord fra Andet Korintherbrev 6:2 vil være Jehovas Vidners årstekst for 1999. Teksten er velvalgt, da vi står over for noget langt mere drastisk end ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel. Afslutningen på hele denne tingenes ordning venter forude, og alle på jorden vil blive berørt af den. Det er derfor tiden at gøre noget — ikke i morgen, men nu. Hvis vi tror at frelsen tilhører Jehova, hvis vi elsker ham og hvis vi ønsker at leve evigt, vil vi ikke forfejle hensigten med Guds ufortjente godhed. Nej, vi vil inderligt ønske at ære Jehova og vil i ord og gerning vise at vi virkelig mener det når vi siger: „Se! Nu er det en frelsens dag.“
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er det så vigtigt at blive forligt med Gud?
◻ Hvem er de ambassadører og udsendinge der varetager forligelsens tjeneste?
◻ Hvordan kan vi anbefale os selv som Guds tjenere?
◻ Hvad betyder Jehovas Vidners årstekst for 1999 for dig?
[Illustrationer på side 17]
Er du ligesom Paulus nidkært optaget af at forkynde og hjælpe andre til at blive forligt med Gud?
USA
Frankrig
Elfenbenskysten
[Illustration på side 18]
Er du en af de mange der på denne frelsens dag lader sig forlige med Jehova Gud?