Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan man træner sin samvittighed
    Vagttårnet – 1997 | 1. august
    • Du kan for eksempel prøve at tænke over Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 7:1: „Derfor, da vi har disse løfter, I elskede, så lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ Prøv at forstå meningen med disse ord. Spørg dig selv: ’Hvilke „løfter“ er det Paulus refererer til?’ Læser du verset i sin sammenhæng, vil du bemærke hvad der står i de foregående vers: „’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’ ’„Og jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig,“ siger Jehova, den Almægtige.’“ — 2 Korinther 6:17, 18.

      Disse ord understreger hvor vigtigt det er for os at adlyde Paulus’ befaling om at ’rense os for besmittelse’! Som en kraftig tilskyndelse til at gøre dette lover Gud at ’tage imod os’, det vil sige tage os under sin beskyttende omsorg. Du kunne spørge dig selv: ’Ville jeg sætte pris på et nært forhold til ham; som en søn eller datters forhold til sin far?’ Er tanken om at blive ’taget imod’ eller elsket af en vís og kærlig Gud ikke meget tiltalende? Hvis denne tanke virker fremmed for dig, så læg mærke til hvordan omsorgsfulde fædre giver udtryk for den kærlighed og hengivenhed de nærer til deres børn. Forestil dig så at der findes et lignende forhold mellem Jehova og dig. Jo mere du tænker over det, jo større bliver dit ønske om at opnå et sådant forhold til Gud.

      Bemærk dog at man kun kan opnå et nært forhold til Gud hvis man ’holder op med at røre det urene’. Spørg dig selv: ’Er afhængighed af tobak ikke blandt det „urene“ som Gud fordømmer? Er rygning en „besmittelse af kødet“ som udsætter mit helbred for alle mulige farer? Eftersom Jehova er en ren eller „hellig“ Gud, vil han så finde det i orden at jeg forsætligt besmitter mit legeme på den måde?’ (1 Peter 1:15, 16) Læg mærke til at Paulus også advarer os imod ’besmittelse af ånden’, eller vor mentale tilbøjelighed. Spørg dig selv: ’Har min afhængighed af tobak en dominerende indflydelse på min tankegang? Vil jeg gå langt for at tilfredsstille mit behov, så langt at jeg vil lade det gå ud over mit helbred, min familie eller endog mit forhold til Gud? I hvor høj grad har jeg tilladt min afhængighed at ødelægge mit liv?’ At stille sig selv sådanne ransagende spørgsmål kan meget vel give en den styrke der skal til for at holde op!

  • Han fandt en „perle af stor værdi“
    Vagttårnet – 1997 | 1. august
    • Før ægteparret havde lært sandheden at kende, havde de plantet 1300 betelpalmer på deres ejendom med henblik på at høste betelnødder. Det tager normalt fem år inden sådanne træer begynder at give afkast, og når de først er fuldt ydedygtige, kan man budgettere med en årsomsætning på en halv million kroner. Da den første høst nærmede sig, måtte ægteparret træffe en vigtig beslutning. Ud fra deres studium af Bibelen havde de lært at kristne skal rense sig „for enhver besmittelse af kød og ånd“, og derfor måtte de undgå urene vaner såsom tobaksrygning, stofmisbrug og det at tygge betelnød. Og de kunne heller ikke være med til at fremme sådanne vaner. (2 Korinther 7:1) Hvad skulle de stille op?

      Hr. Lin havde store samvittighedskvaler og besluttede derfor at holde op med at studere Bibelen. I mellemtiden havde fru Lin solgt betelnødder fra nogle af deres ældre palmetræer og tjent cirka 20.000 kroner. Det var blot en forsmag på hvilke summer de kunne tjene på betelpalmerne. Men hr. Lins samvittighed plagede ham stadig.

      Han spekulerede meget over hvad han skulle gøre, indtil han en dag bad de lokale forkyndere om at fælde hans betelpalmer. Forkynderne forklarede at enhver må „bære sin egen ansvarsbyrde“, og at han derfor selv måtte føre sin beslutning ud i livet og fælde sine træer. (Galaterne 6:4, 5) De opmuntrede ham til at huske løftet i Første Korintherbrev 10:13, som lyder: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ Forkynderne gik videre i deres ræsonnement og sagde: „Hvis vi fældede dine træer, ville du måske fortryde det og give os skylden for at du havde lidt et tab.“ Kort tid efter vågnede fru Lin en morgen til lyden af en motorsav. Hendes mand og børn var ved at fælde betelpalmerne!

      Hr. Lin erfarede at Jehovas løfter ikke slår fejl. Han fik et arbejde som ikke gav ham dårlig samvittighed, og nu kunne han blive en lovpriser af Jehova. Han blev døbt i april 1996 ved et af Jehovas Vidners kredsstævner.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del