-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet (studieudgave) – 2018 | December
-
-
Hvordan skal det forstås at Paulus blev “overført til den tredje himmel” og “til paradiset”? – 2. Kor. 12:2-4.
I 2. Korinther 12:2, 3 omtaler Paulus et menneske der blev “overført til den tredje himmel”. Hvem var det? I sit brev til menigheden i Korinth lagde Paulus vægt på at Gud brugte ham som apostel. (2. Kor. 11:5, 23) Han fulgte det op med at nævne nogle “syner og åbenbaringer fra Herren”. I den forbindelse omtalte han ikke nogen andre brødre. Det er derfor logisk at konkludere at Paulus selv var den mand der havde fået nogle syner og åbenbaringer. – 2. Kor. 12:1, 5.
Det var altså Paulus der blev “overført til den tredje himmel” og “overført til paradiset”. (2. Kor. 12:2-4) Han brugte udtrykket “åbenbaringer”, som tyder på at han så noget der ville eksistere i fremtiden.
Hvad var “den tredje himmel”, som Paulus så?
I Bibelen kan ordet “himmel” hentyde til den bogstavelige himmel. (1. Mos. 11:4; 27:28; Matt. 6:26) Men ordet kan også bruges i andre betydninger. Sommetider hentyder det til menneskers herredømme. (Dan. 4:20-22) Det kan også bruges om Guds styre, for eksempel det herredømme han udøver gennem sit rige. – Åb. 21:1.
Hvad betyder det at Paulus så “den tredje himmel”? Når Bibelen nævner noget tre gange, er det ofte for at understrege det eller give det eftertryk. (Esa. 6:3; Ezek. 21:27; Åb. 4:8) Det ser ud til at Paulus brugte udtrykket “den tredje himmel” for at beskrive en højt ophøjet form for herredømme, nemlig det messianske rige med Jesus Kristus og de 144.000 som konger. (Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1, s. 910, 913). Som apostlen Peter skrev, ser vi frem til at der kommer “nye himle”, sådan som Gud har lovet. – 2. Pet. 3:13.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet (studieudgave) – 2018 | December
-
-
“Den tredje himmel” som Paulus nævner i 2. Korinther 12:2, er sandsynligvis det messianske rige med Jesus Kristus og de 144.000 som konger, de “nye himle”. – 2. Pet. 3:13.
Det er “den tredje himmel” fordi dette rige er en højt ophøjet form for herredømme.
-