Stå fast i den kristne frihed!

Hovedpunkter fra Galaterbrevet

JEHOVA er frihedens Gud. (2 Korinther 3:17) Hans søn, Jesus Kristus, sagde: „I skal kende sandheden og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Som efterligner af Kristus forkyndte apostelen Paulus den gode nyhed om frihed. — Romerne 6:18; 8:21.

Gennem sin forkyndelse af dette befriende budskab oprettede Paulus på sin første missionsrejse (47-48 e.v.t.) menighederne i Galatien (en romersk provins i Lilleasien). Galaterne kendte det styrende råds afgørelse: at omskærelse ikke er et krav til kristne. (Apostelgerninger 15:22-29) Ikke desto mindre søgte judaister at trælbinde dem ved at kræve at de skulle omskæres. Derfor understregede Paulus den kristne frihed i det brev han skrev til galaterne omkring år 50-52 e.v.t., mens han befandt sig i Korinth eller Antiochia i Syrien. Han skrev for eksempel: „Til . . . frihed har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.“ — Galaterne 5:1

Paulus forsvarer sit apostelhverv

Paulus understreger først at han har fået sit apostelhverv „ved Jesus Kristus og Gud“. (1:1–2:14) Som følge af en åbenbaring tog Paulus (sammen med Barnabas og Titus) op til Jerusalem for at få afklaret spørgsmålet i forbindelse med omskærelse. Dér forstod Jakob, Kefas (Peter) og Johannes at Paulus havde bemyndigelse til at være apostel for nationerne, og da Peter senere, på grund af frygt for nogle jødekristne fra Jerusalem, trak sig tilbage fra de ikkejødiske kristne i Antiochia, blev han irettesat af Paulus.

Erklæret retfærdig — hvordan?

Apostelen gør det også klart at det kun er ved tro på Jesus Kristus at man kan blive erklæret retfærdig. (2:15–3:29) Galaterne havde modtaget Guds ånd, ikke på grund af lovgerninger men fordi de i tro havde taget imod den gode nyhed. Ægte sønner af Abraham har tro, men hvis enkelte iblandt dem søger at retfærdiggøre sig ved lovgerninger ’er de under forbandelse’. Hvorfor? Fordi de ikke kan overholde Loven til fuldkommenhed. Ja, Loven skulle gøre overtrædelserne kendt og ’være en opdrager der skulle lede til Kristus’.

Stå fast!

Ved sin død ’løskøbte Kristus dem der var under loven’. Men hans disciple måtte fortsat stå fast i den kristne frihed. (4:1–6:18) Galaterne måtte derfor modstå enhver der ville søge at påtvinge dem et trældomsåg. Blot måtte de ikke misbruge deres frihed, men sky „kødets gerninger“ og lægge Guds ånds frugter for dagen. De der søgte at trælbinde dem under Loven ønskede at „tage sig godt ud i kødet“, at undgå forfølgelse og at have en grund til at prale. Paulus viste imidlertid at „hverken omskærelse eller ikke-omskærelse betyder noget, men at være en ny skabning“. Han bad til at der måtte være fred og barmhjertighed over det åndelige Israel, de der udgør den ny skabning.

Paulus’ brev til galaterne hjalp dem til at modstå dem der søgte at trælbinde dem i åndelig forstand. Måtte det også hjælpe os til at bære åndens frugter og til at stå fast i den kristne frihed.

[Ramme/​illustration på side 23]

Brændemærker: „Lad herefter ingen volde mig besvær,“ skrev Paulus, „for jeg bærer på mit legeme de brændemærker som hører en træl af Jesus til.“ (Galaterne 6:17) Blandt visse hedenske folk i oldtiden var det almindeligt at brændemærke slaver for at vise hvem de tilhørte. Forskellige tegn blev brændt eller ridset ind i huden. Paulus havde under sin kristne tjeneste lidt megen fysisk overlast, hvilket uden tvivl havde efterladt nogle ar på hans krop, et vidnesbyrd om at han med rette kunne gøre krav på at være en trofast Jesu Kristi træl, en som var blevet forfulgt for hans skyld. (2 Korinther 11:23-27) Det kan være disse mærker han hentyder til, eller måske til sit liv som kristen, idet han stræbte efter at bære Guds ånds frugter og udføre sin kristne tjeneste.

[Illustration]

Mens romerske slaver tjente deres herrer under tvang, trællede Paulus for Kristus med glæde og af egen fri vilje