Vil du være tro mod dit ægteskabsløfte?

EN BRYLLUPSDAG er en glædens dag. Men den er også forbundet med alvor. Bruden og brudgommen afgiver et højtideligt løfte der vil få indflydelse på resten af deres liv. De gæster der er til stede ved vielsen er vidner til dette højtidelige løfte; og Jehova Gud er hovedvidnet.

Bibelen foreskriver ingen bestemte procedurer og ingen særlig vielsesceremoni. Men i anerkendelse af ordningens guddommelige oprindelse bliver et bryllup som regel højtideligholdt gennem en religiøs ceremoni der indeholder et ægteskabsløfte. Når Jehovas vidner aflægger ægteskabsløfte, har de i de senere år gjort det ved at svare bekræftende på følgende spørgsmål: „Vil du, ––, ind for Jehova Gud og i nærværelse af disse vidner tage –– til ægte, og love, at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske og værne om (respektere) hende (ham) i overensstemmelse med Guds lov for ægtemænd (hustruer), som den udtrykkes i Den Hellige Skrift?“a

Noget at tænke over

Hvis du går i giftetanker vil det være gavnligt for dig at tænke over betydningen af dette løfte før bryllupsdagen oprinder. Salomon sagde: „Vær ikke hastig med din mund; og lad ikke dit hjerte være hurtigt til at fremføre et ord for den sande Gud.“ (Prædikeren 5:2) Og hvis du allerede er gift? Da vil du have gavn af at tænke dybere over vigtigheden af det højtidelige løfte du har givet Jehova. Lever du op til det? Kristne tager ikke let på det at afgive løfter. Salomon sagde endvidere: „Hvad du lover, skal du holde. Det er bedre at du ikke lover, end at du lover uden at holde. Tillad ikke din mund at få dit kød til at synde, og sig ikke foran engelen at det var en fejltagelse.“ — Prædikeren 5:4-6.

En gennemgang af ægteskabsløftets betydning vil uden tvivl uddybe din forståelse af dette højtidelige løfte.

„Vil du . . .“: Sådan begynder spørgsmålet. Dette understreger at du personligt er ansvarlig for din beslutning om at blive gift.

Under den kristne ordning er det ikke et bibelsk krav at blive gift. Jesus Kristus var ugift, og han anbefalede dem der ’kunne give rum for det’ at forblive ugifte. (Mattæus 19:10-12) På den anden side var de fleste af Jesu apostle gift. (Lukas 4:38; 1 Korinther 9:5) Det står klart at det er et personligt valg om man ønsker at gifte sig. Intet menneske har bibelsk bemyndigelse til at tvinge en anden ind i ægteskab.

Du er altså selv ansvarlig for din beslutning om at blive gift. Du har sikkert også selv valgt den du skal giftes med. Når du svarer ja på spørgsmålet, tager eller accepterer du vedkommende, med hans eller hendes gode sider, men også de dårlige sider.

Med tiden vil du sikkert opdage uventede træk ved din ægtefælles personlighed. Indimellem vil du også blive skuffet. I Bibelen siges der at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Så det kan være at du må foretage forandringer for at tilpasse dig din ægtefælle. Dette kan være vanskeligt, og til tider har du måske mest lyst til at give op. Men husk at ægteskabsløftet aflægges for Jehovas åsyn. Han kan hjælpe dig til at nå et godt resultat.

„. . . tage . . . til ægte“: Ved det allerførste bryllup, hvor Adam og Eva blev gift, sagde Jehova Gud at de skulle „blive ét kød“. (1 Mosebog 2:24; Mattæus 19:4-6) Ægteskabet er derfor det tætteste fællesskab der kan eksistere mellem to mennesker. Ægteskabet bringer dig ind i et nyt familieskab. Du tager en anden person „til ægte“. Der findes ikke noget andet tilsvarende forhold. Noget som måske ikke giver væsentlige problemer i forholdet til andre, kan volde stor skade inden for ægteskabet.

Tag for eksempel det bibelske råd i Efeserbrevet 4:26. Her siger Bibelen: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ Måske har du ikke altid fået løst problemer med venner og slægtninge så hurtigt som du skulle. Men din ægtefælle står dig nærmere end nogen anden ven eller slægtning. Hvis I ikke hurtigt får bragt uoverensstemmelser ud af verden, kan det belaste jeres nære forhold til hinanden.

Lader du en tvist mellem dig og din ægtefælle udvikle sig til en vedvarende kilde til irritation og ærgrelse? Får misforståelser og skærmydsler lov til at hænge i luften i dagevis? For at leve op til dit løfte må du, når problemerne opstår, ikke lade dagen gå til ende uden at du får stiftet fred med din ægtefælle. Dette indebærer at man er villig til at tilgive og glemme, og at man erkender sine egne fejl. — Salme 51:5; Lukas 17:3, 4.

„. . . elske“: Brudgommen svarer ja til at „elske og værne om“ sin brud. Dette indbefatter den romantiske kærlighed som sikkert har ført dem sammen. Men romantisk kærlighed er ikke nok. Den kærlighed en kristen giver løfte om at nære til sin ægtefælle er dybere og mere omfattende.

I Efeserbrevet 5:25 siges der: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden.“ Jesu kærlighed til menigheden var jo ikke af samme art som den romantiske kærlighed mellem kønnene. Ordene „elsk“ og „elskede“, der bruges i dette skriftsted, er oversat fra former af ordet agaʹpe, som betegner en kærlighed der er ledet af principper. Bibelen befaler her ægtemænd at vise deres hustru en konstant, urokkelig og vedvarende kærlighed.

Der er ikke blot tale om følelsen „jeg elsker dig fordi du elsker mig“. En ægtemand søger sin hustrus interesser før sine egne, og hustruen viser samme kærlighed til sin mand. (Filipperne 2:4) Det at du opdyrker dyb kærlighed til din ægtefælle, vil hjælpe dig til at leve op til dit ægteskabsløfte.

„. . . værne om“: At værne om noget vil sige at beskytte noget der er én kært eller dyrebart. Du må både i ord og handling give udtryk for din kærlighed. Hustruen har især behov for at manden vedvarende viser at han elsker hende. Han gør måske meget for at dække hendes fysiske behov, men det er ikke nok. Nogle hustruer som har alt hvad de kunne ønske sig i materiel henseende, er alligevel dybt ulykkelige, og det skyldes at de bliver følelsesmæssigt forsømt eller ignoreret af deres mand.

En hustru som ved at hun er elsket og bliver værnet om, har derimod al mulig grund til at være lykkelig. Det samme kan selvfølgelig siges om ægtemanden. Sand kærlighed forstærkes i høj grad af oprigtige udtryk for hengivenhed. I Højsangen udbryder hyrden: „Hvor er dine kærtegn smukke, min søster, min brud! Hvor er dine kærtegn langt bedre end vin, og dine oliers duft langt bedre end alle slags balsamdufte!“ — Højsangen 4:10.

„. . . respektere“: Gennem århundrederne har mænd udnyttet og nedværdiget kvinder. Om vor tid siger tidsskriftet World Health: „Vold mod kvinder forekommer i alle lande og i alle sociale og økonomiske lag. I mange kulturer har manden ret til at slå sin kone.“ Det er nok de færreste der gør sig skyldige i en sådan adfærd. Men det lader til at mange mænd ikke viser ægte interesse for de spørgsmål der optager kvinder. Mange kvinder har derfor udviklet en negativ holdning til mænd. Nogle gifte kvinder har sagt: „Jeg elsker min mand, men jeg kan ikke respektere ham.“

Jehova Gud sætter imidlertid pris på de kvinder der bestræber sig for at respektere deres mand — også selv om han af og til ikke lever op til hendes forventninger. Hun anerkender at han har en gudgiven opgave eller stilling. (1 Korinther 11:3; Efeserne 5:23) En hustrus dybe respekt for manden er således en del af hendes tilbedelse og hendes lydighed mod Jehova. Gud lægger mærke til gudfrygtige kvinders lydighed. — Efeserne 5:33; 1 Peter 3:1-6; Jævnfør Hebræerbrevet 6:10.

Respekten i ægteskabet bør være gensidig, og den bør ikke kræves eller forventes, men fortjenes. For eksempel har sarkastisk eller sårende tale ingen plads i et ægteskab. Det er hverken kærligt eller respektfuldt at komme med nedsættende bemærkninger om ens ægtefælle. Der kommer intet godt ud af at du fortæller andre om din ægtefælles fejl. Selv om det blot er ment som en spøg, kan man vise grov mangel på respekt på dette område. Ordene i Efeserbrevet 4:29, 32 gælder både mand og hustru. Her siger Bibelen: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for . . . Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende.“

„I overensstemmelse med Guds lov . . . som den udtrykkes i Den Hellige Skrift“: Gud har givet os valg- og handlefrihed. Han har ikke bebyrdet os med en alenlang liste over regler for ægteskabet. Men han har givet os nogle gavnlige retningslinjer.

Der er skrevet et væld af bøger om ægteskabet, og mange mennesker har deres egen filosofi. Men vær på vagt. En stor del af den ægteskabsrådgivning der findes i dag, er i modstrid med Bibelen.

Tænk også på at der ikke findes to ægtepar hvis forhold er helt ens. På en måde er ægtepar ligesom snefnug; de ser måske ens ud når man betragter dem på afstand, men i virkeligheden er de unikke, forskellige fra alle de andre. Kombinationen af din og din ægtefælles personlighed findes ikke magen til hos noget andet ægtepar i verden. Vær derfor ikke for hastig til at antage andres personlige synspunkter. Ingen menneskeskabt vejledning kan bruges som universalløsning i ægteskabet.

Derimod er alle Bibelens bud sande og praktisk anvendelige. Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering.“ (2 Timoteus 3:16; Salme 119:151) Hvis du læser i Bibelen og anvender dens lære i hverdagen, vil du kunne leve op til dit ægteskabsløfte. — Salme 119:105.

„Så længe I begge lever“: Der er tale om et vedvarende samhørighedsforhold. Gud har befalet at „en mand [forlader] sin fader og sin moder, og [at] han skal holde sig til sin hustru“. (1 Mosebog 2:24) Jehova ønsker at I skal være sammen. Tjen Gud sammen. Studér hans ord sammen. Tag jer tid til at gå ture sammen, til at sidde sammen og at spise sammen. Ja, nyd livet sammen!

Nogle ægtepar bestræber sig for hver dag at sætte tid af til blot at tale med hinanden. Selv efter mange års ægteskab er denne samhørighed vigtig for den ægteskabelige lykke.

„Så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå“: Ægteskabet er en gave fra Jehova Gud, som indstiftede ægteskabsordningen. (Ordsprogene 19:14) Hvis man forsømmer at leve i overensstemmelse med denne ordning, vil man ikke alene bringe sit ægteskab i fare, men også sit forhold til Skaberen. Når manden og hustruen derimod opdyrker et godt forhold til Jehova, og lader det komme til udtryk i lydighed mod hans ordning, vil de have et fredfyldt forhold til andre, og til hinanden. — Ordsprogene 16:7.

Man bør aldrig glemme at Jehova er hovedvidnet til ens ægteskabsløfte. Hvis man bliver ved med at være tro mod dette højtidelige løfte, vil ens ægteskab være til pris og ære for Jehova Gud.

[Fodnote]

[Tekstcitat/illustration på side 22]

På en måde er ægtepar ligesom snefnug; de ser måske ens ud når man betragter dem på afstand, men i virkeligheden er de alle forskellige

[Kildeangivelse]

Snekrystaller/Dover