„Åndens frugt“ herliggør Gud

„Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“ — JOH. 15:8.

 1, 2. (a) Hvilke muligheder har vi for at opmuntre og styrke andre? (b) Hvilken gave fra Jehova vil forbedre vores evne til at tjene ham?

TÆNK over følgende to situationer: En kristen kvinde lægger mærke til en ung søster som ser ud til at være bekymret. Hun træffer aftale om at arbejde sammen med hende i tjenesten. Under deres samtale mellem besøgene begynder den unge søster at fortælle hvad der bekymrer hende. Senere samme dag takker den unge søster i en bøn Jehova for den kærlige interesse den modne søster viste hende; det var lige hvad hun havde brug for. Et andet sted er et ægtepar nylig vendt hjem fra udlandet, hvor de har været optaget af forkyndelsen. Ved en sammenkomst fortæller de begejstret om deres oplevelser, og en ung broder lytter i tavshed. Nogle år senere, da han er ved at pakke sine ting for at rejse ud til sit missionærdistrikt, tænker han på hvad ægteparret fortalte, og at det var dét der fik ham til at beslutte at blive missionær.

² Måske disse situationer får dig til at tænke på en der påvirkede dit liv i en gunstig retning, eller en hvis liv du fik indflydelse på? Det er naturligvis kun sjældent at en enkelt samtale kan ændre en andens liv, men vi har hver dag mulighed for at opmuntre og styrke andre. Forestil dig at der var et eller andet du kunne gøre for at forbedre dine evner og egenskaber så du blev til større gavn for dine brødre og til større nytte for Gud. Ville det ikke være dejligt? Faktisk giver Jehova os en gave som udvirker netop dette — nemlig sin hellige ånd! (Luk. 11:13) Efterhånden som Guds ånd får lov at indvirke på vort liv, fremkalder den smukke egenskaber hos os som vil forbedre vores tjeneste for Gud på alle områder. Hvilken fantastisk gave! — Læs Galaterbrevet 5:22, 23.

 3. (a) Hvordan herliggør vi Gud ved at opdyrke „åndens frugt“? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

³ De egenskaber som den hellige ånd frembringer hos os, genspejler den personlighed der kendetegner Jehova Gud, som er kilden til den hellige ånd. (Kol. 3:9, 10) Jesus viste hvad der var den vigtigste grund til at kristne skulle søge at efterligne Gud. Han sagde til apostlene: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“a (Joh. 15:8) Når vi opdyrker „åndens frugt“ hos os selv, kommer resultatet tydeligt til udtryk i måden vi taler og handler på, og dette fører til lovprisning af Gud. (Matt. 5:16) På hvilke måder adskiller åndens frugt sig fra det der præger Satans verden? Hvordan kan vi opdyrke åndens frugt? Hvorfor kan det være en udfordring at gøre det? Vi vil se nærmere på disse spørgsmål når vi nu behandler de tre førstnævnte bestanddele af åndens frugt — kærlighed, glæde og fred.

En kærlighed som er grundlagt på et højere princip

 4. Hvilken slags kærlighed lærte Jesus sine disciple at vise andre?

⁴ Den kærlighed som den hellige ånd frembringer, er helt anderledes end den kærlighed der er almindelig i verden. Hvorfor? Fordi den er grundlagt på et højere princip. Jesus understregede denne forskel i Bjergprædikenen. (Læs Mattæus 5:43-48). Han gjorde opmærksom på at selv syndere følger et ’lige for lige-princip’, det vil sige at de behandler andre som de selv bliver behandlet. En sådan kærlighed kræver ikke et virkeligt offer, men består blot i at man udveksler tjenester. Hvis vi vil ’vise at vi er sønner af vores Fader som er i himlene’, må vi være anderledes. I stedet for at behandle andre som de behandler os, må vi betragte og behandle andre sådan som Jehova betragter og behandler dem. Men hvordan er det muligt at elske vores fjender, sådan som Jesus befalede at vi skulle?

 5. Hvordan kan vi vise kærlighed mod dem som forfølger os?

⁵ Tænk over følgende eksempel fra Bibelen. Da Paulus og Silas var i Filippi for at forkynde, blev de arresteret, slået med stokke og kastet i det inderste fængsel, hvor deres fødder blev fastgjort i blokken. Måske blev de også behandlet dårligt af arrestforvareren. Hvad gjorde de da de uventet blev sat på fri fod som følge af et jordskælv? Glædede de sig ved udsigten til nu at kunne hævne sig på arrestforvareren? Nej. Deres oprigtige omsorg for ham — deres selvopofrende kærlighed — tilskyndede dem til at handle hurtigt til gavn for ham, idet de sørgede for at arrestforvareren og hele hans husstand kom til troen. (Apg. 16:19-34) Mange af vore brødre i nutiden har gjort noget tilsvarende ved at „velsigne dem som forfølger“. — Rom. 12:14.

 6. På hvilke måder kan vi vise vore brødre en selvopofrende kærlighed? (Se rammen side 21).

⁶ Vores kærlighed til vore trosfæller rækker endnu videre. „Vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene.“ (Læs Første Johannesbrev 3:16-18). Som regel behøver vi dog ikke at gå helt så langt for at vise vore brødre kærlighed. Hvis vi siger eller gør noget som støder en broder, kan vi vise kærlighed ved at tage initiativet til at genoprette freden. (Matt. 5:23, 24) Hvad så hvis nogen fornærmer os? Er vi „rede til at tilgive“, eller er vi undertiden tilbøjelige til at bære nag? (Sl. 86:5) Den inderlige kærlighed som den hellige ånd har fremkaldt i os, kan hjælpe os til at se bort fra, eller ’dække over’, mindre overtrædelser, idet vi frit tilgiver andre „ligesom Jehova frit har tilgivet“ os. — Kol. 3:13, 14; 1 Pet. 4:8.

 7, 8. (a) Hvilken forbindelse er der mellem vores kærlighed til mennesker og vores kærlighed til Gud? (b) Hvordan kan vi få større kærlighed til Jehova? (Se illustrationen side 19).

⁷ Hvordan kan vi opdyrke en selvopofrende kærlighed til vore brødre? Ved at sørge for at vores kærlighed til Gud bliver stærkere. (Ef. 5:1, 2; 1 Joh. 4:9-11, 20, 21) De stunder vi tilbringer sammen med Jehova når vi læser i Bibelen, tænker over tingene og beder til ham, er næring for vore hjerter og dermed for vores kærlighed til vor himmelske Fader. Men vi må købe tid til at komme nær til Gud.

⁸ Et eksempel: Forestil dig at det kun var muligt at læse i Guds ord, meditere over det og bede til Jehova én time om dagen. Ville du ikke skinsygt våge over denne time og passe på at intet greb forstyrrende ind i den tid du havde sat til side til at være sammen med Jehova? Der er naturligvis intet der kan hindre os i at få adgang til Gud i bøn, og de fleste af os kan læse i Bibelen når som helst vi vil. Men alligevel kan det måske være nødvendigt for os at tage visse forholdsregler for at forhindre at mængden af daglige gøremål griber ind i den tid vi har sat til side til personligt at være sammen med Gud. Køber du hver dag så meget tid som muligt til at komme nær til Jehova?

„Med hellig ånds glæde“

 9. Hvad kendetegner den glæde som den hellige ånd frembringer?

⁹ Noget som især kendetegner åndens frugt, er at den er stabil. Den næste bestanddel af åndens frugt som vi vil se nærmere på, nemlig glæde, er et eksempel på denne stabilitet. Glæde kan sammenlignes med en hårdfør plante der kan trives selv under ugunstige betingelser. Jorden over er der mange tjenere for Jehova der har ’taget imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde’. (1 Thess. 1:6) Andre lider nød og afsavn. Men Jehova sætter dem ved hjælp af sin ånd i stand til at „holde ud og være langmodige med glæde“. (Kol. 1:11) Hvad er kilden til denne glæde?

10. Hvad er kilden til vores glæde?

¹⁰ Til forskel fra den ’usikre rigdom’ som Satans verden tilbyder, har de åndelige skatte vi modtager fra Jehova, varig værdi. (1 Tim. 6:17; Matt. 6:19, 20) Han stiller os en evig fremtid i udsigt i en verden hvor glæden er i højsædet. Vi har desuden den glæde at tilhøre et verdensomspændende kristent brodersamfund. Men frem for alt er vores glæde grundlagt på forholdet til Gud. Vi nærer de samme følelser som David, der, selvom han var tvunget til at leve som flygtning, priste Gud i sang med ordene: „For din loyale hengivenhed er bedre end livet; mine læber priser dig. Således velsigner jeg dig i hele mit liv.“ (Sl. 63:3, 4) Selv under trængsler vælder glæden op i vore hjerter, og vi lovpriser Gud.

11. Hvorfor er det vigtigt at vi tjener Jehova med glæde?

¹¹ Paulus’ opfordring til de kristne lød: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ (Fil. 4:4) Hvorfor er det vigtigt at vi som kristne tjener Jehova med glæde? På grund af det stridsspørgsmål Satan har rejst i forbindelse med Jehovas suverænitet. Satan påstår at ingen vil tjene Gud villigt og af hjertet. (Job 1:9-11) Hvis vi tjente Jehova af pligt og uden glæde, ville vores lovprisningsoffer være mangelfuldt. Vi bestræber os derfor på at følge salmistens opfordring: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ (Sl. 100:2) En tjeneste der ydes af et glad og villigt hjerte, herliggør Gud.

12, 13. Hvad kan vi gøre for at bekæmpe negative tanker og følelser?

¹² Realistisk set er der dog tidspunkter hvor selv trofaste tjenere for Jehova mister modet og må kæmpe for at bevare et positivt syn på tingene. (Fil. 2:25-30) Hvad kan hjælpe os i sådanne situationer? I Efeserbrevet 5:18, 19 siges der: „Bliv fortsat fyldt med ånd, idet I taler til hinanden med salmer og lovsange til Gud og åndelige sange, og i jeres hjerte synger og spiller for Jehova.“ Hvordan kan vi følge dette råd?

¹³ Når vi plages af negative følelser, kan vi bede Jehova hjælpe os og samtidig bestræbe os for at tænke positive tanker. (Læs Filipperbrevet 4:6-9). Nogle har opdaget at det hjælper på humøret og leder deres tanker i den rigtige retning hvis de lytter til indspilninger af Rigets sange og nynner med på dem. En broder der stod over for en svær prøve som i nogen tid havde gjort ham mismodig og fortvivlet, husker hvad han gjorde. „Ud over at jeg bad regelmæssigt og inderligt til Jehova, lærte jeg nogle få af Rigets sange udenad. Det gav mig ro i sindet at synge disse smukke lovsange til Jehova, enten højt eller i stilhed for mig selv. Omkring ved denne tid blev bogen Kom nær til Jehova udgivet. I løbet af det følgende år læste jeg den to gange. Den var som lægende balsam for mit hjerte. Jeg ved at Jehova velsignede mine bestræbelser.“

„Fredens forenende bånd“

14. Hvad er bemærkelsesværdigt ved den fred den hellige ånd udvirker?

¹⁴ Ved vore internationale stævner mødes delegerede fra mange forskellige lande og kulturer og glæder sig over samværet med deres kristne brødre og søstre. Scener fra sådanne stævner vidner om den indbyrdes fred Guds folk oplever i dag — ja, en verdensomspændende enhed. Udenforstående forbavses når de ser at folk som man ellers ville forvente var fjender, „ivrigt bestræber [sig] for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Ef. 4:3) Denne enhed er bemærkelsesværdig i betragtning af de hindringer mange har måttet overvinde.

15, 16. (a) Hvad var Peter af herkomst, og hvorfor var dét en udfordring for ham? (b) Hvordan hjalp Jehova Peter til at ændre indstilling?

¹⁵ Det er en udfordring at forene nogle der kommer fra forskellige lande og kulturer. For at få indblik i hvilke hindringer der må overvindes for at opnå denne enhed, kan vi se nærmere på et eksempel fra det første århundrede, apostelen Peter. Hans indstilling til uomskårne hedninger spores i følgende ord som han udtalte: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning; og dog har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske vanhelligt eller urent.“ (Apg. 10:24-29; 11:1-3) Peter var åbenbart, i overensstemmelse med en opfattelse der var udbredt på den tid, opdraget til at tro at han ifølge Moseloven kun var forpligtet til at elske andre jøder. Det har sikkert været fuldstændig normalt for ham at betragte hedninger som fjender der måtte hades.b

¹⁶ Forestil dig hvor mærkeligt til mode Peter må have følt sig da han gik ind i Kornelius’ hus. Kunne en der tidligere havde haft et negativt syn på hedninger, nogen sinde blive „harmonisk sammenføjet“ med dem „i fredens forenende bånd“? (Ef. 4:3, 16) Ja, blot nogle få dage tidligere havde Guds ånd åbnet Peters hjerte og gjort det muligt for ham at ændre indstilling og overvinde sin fordom. I et syn gjorde Jehova det klart for Peter at hans, Jehovas, syn på mennesker ikke afhang af race eller nationalitet. (Apg. 10:10-15) Derfor kunne Peter sige til Kornelius: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apg. 10:34, 35) Peter skiftede mening, og han blev fuldstændig forenet med „hele brodersamfundet“. — 1 Pet. 2:17.

17. Hvorfor er den enhed der findes blandt Guds folk, bemærkelsesværdig?

¹⁷ Det Peter erfarede, hjælper os til at forstå hvilken bemærkelsesværdig forvandling der finder sted blandt Guds folk i dag. (Læs Esajas 2:3, 4). Millioner af mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ har rettet deres tankegang ind efter „Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Åb. 7:9; Rom. 12:2) Mange af dem var tidligere præget af hadet, fjendskabet og splittelsen i Satans verden, men ved studium af Guds ord og den hellige ånds hjælp har de lært at „jage efter det der skaber fred“. (Rom. 14:19) Den enhed der nu findes iblandt dem, herliggør Gud.

18, 19. (a) Hvordan kan vi hver især bidrage til fred og enhed i menigheden? (b) Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?

¹⁸ Hvordan kan vi hver især bidrage til den fred og enhed der råder blandt Guds folk? I mange menigheder findes der nogle som er kommet dertil fra et fremmed land. De har andre skikke og taler måske heller ikke vores sprog. Prøver vi at komme dem i møde og lære dem at kende? Det anbefaler Guds ord at vi gør. I sit brev til menigheden i Rom, hvor der var både jøder og hedninger, skrev Paulus: „I skal . . . acceptere hinanden, ligesom Messias også har accepteret os, til ære for Gud.“ (Rom. 15:7) Er der nogen i din menighed som du kunne lære bedre at kende?

¹⁹ Hvad andet kan vi gøre for at lade den hellige ånd virke i vort liv? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel, hvor vi vil behandle de øvrige bestanddele af åndens frugt.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvordan kan vi vise vore brødre en selvopofrende kærlighed?

• Hvorfor er det vigtigt at vi tjener Jehova med glæde?

• Hvordan kan vi bidrage til freden og enheden i menigheden?

[Ramme på side 21]

„De er de sande kristne“

I bogen Zwischen Widerstand und Martyrium — Die Zeugen Jehovas im „Dritten Reich“ af Detlef Garbe fortæller en ung jødisk fange hvad han oplevede da han kom til koncentrationslejren i Neuengamme og mødte Jehovas Vidner for første gang:

„Så snart vi jøder fra Dachau kom ind i barakken, skjulte de andre jøder straks alt hvad de havde, så de ikke kom til at dele med os. . . . Uden for koncentrationslejren havde vi været vant til at hjælpe hinanden. Men her hvor det gjaldt liv og død, tænkte alle kun på at redde sig selv og glemte alle de andre. Men hvad gjorde Bibelstudenterne? På det tidspunkt måtte de arbejde meget hårdt med at reparere nogle vandrør. Vejret var koldt, og de stod hele dagen i iskoldt vand. Ingen forstod hvordan de kunne holde til det. De sagde at Jehova gav dem styrke. De havde hårdt brug for det brød de fik udleveret, for de var sultne ligesom os. Men hvad gjorde de? De indsamlede alt det brød de havde, tog halvdelen til sig selv, og den anden halvdel gav de til deres trosfæller som netop var ankommet fra Dachau. Og de hilste dem velkommen og kyssede dem. Før de spiste, bad de en bøn. Bagefter så de alle glade og afklarede ud. De sagde at de ikke længere var sultne. Da var det jeg tænkte: De er de sande kristne.“ — Side 440.

[Illustration på side 19]

Køber du dig hver dag tid fra andre aktiviteter til at nærme dig Gud?