Du kan bryde gennem disse barrierer!

EN JUMBOJET har plads til flere hundrede passagerer og tonsvis af bagage. Men hvordan kan et så tungt fly overhovedet komme i luften? Ganske enkelt ved hjælp af opdrift.

Når flyet farer ud af startbanen, suser vinden omkring de buede vingers over- og underside. Det frembringer en opadgående luftstrøm der kaldes opdrift. Når opdriften er tilstrækkelig stor, kan flyet lette fra jorden og flyve. Men et fly der er lastet med for tunge byrder kan naturligvis ikke få tilstrækkelig opdrift til at lette.

Vi kan også blive overbebyrdede. For flere hundrede år siden sagde kong David at hans ’misgerninger var som en tung byrde for ham’. (Salme 38:4) Jesus Kristus advarede os ligeledes imod at blive tynget af det daglige livs bekymringer. (Lukas 21:34) Negative tanker og følelser kan tynge os i en sådan grad at vi har svært ved at „lette“. Føler du dig tynget af et eller andet? Eller har du bemærket at noget hindrer dig i at gøre åndelige fremskridt? Hvad kan i så fald hjælpe dig?

Keder du dig?

Kedsomhed — noget som mange klager over i dag — kan blive en mental barriere, også for Jehovas tjenere. Især unge er tilbøjelige til at afvise noget når de synes det er kedeligt. Føler du nogle gange at de kristne møder er kedelige? Hvad kan du da gøre for at det kan blive mere spændende at overvære møderne?

Løsningen ligger i at du engagerer dig. Paulus skrev til den unge mand Timoteus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:7, 8) En bog om styrketræning ville være kedelig og nærmest uden værdi hvis man ikke udførte de foreslåede øvelser. De kristne møder har til formål at styrke vort sind, og det vil de gøre hvis vi forbereder os og deltager i dem. Det vil desuden gøre møderne mere udbytterige og interessante.

I denne forbindelse siger en ung kristen kvinde ved navn Mara: „Hvis jeg ikke forbereder mig, får jeg ikke noget ud af møderne. Når jeg derimod har gennemgået stoffet på forhånd, er mit sind og hjerte mere modtageligt. Så siger møderne mig mere, og jeg glæder mig til at give kommentarer.“

Det vil også være en hjælp at lære at lytte. Det er både let og behageligt at lytte til god musik. Men det er ikke alt hvad man foretager sig der giver en så umiddelbar tilfredsstillelse. Vi finder kun tilfredsstillelse ved at overvære møderne hvis vi lytter opmærksomt til det der bliver sagt. En kristen kvinde ved navn Rachel siger: „Når taleren ikke er så livlig, skal jeg virkelig koncentrere mig. Jeg har det sådan at jo mindre interessant foredraget er, desto mere skal jeg koncentrere mig. . . . Jeg lægger især mærke til skriftstederne og prøver at få så meget som muligt ud af dem.“ Vi må ligesom Rachel tugte os selv til at høre efter. Ordsprogenes Bog siger: „Min søn, lyt opmærksomt til min visdom. Bøj dit øre til min dømmekraft.“ — Ordsprogene 5:1.

Noget af det vi hører ved møderne er måske blevet nævnt før. Sådan må det nødvendigvis være. Alle Guds tjenere har brug for påmindelser. Det ufuldkomne kød med dets forkerte tilbøjeligheder og dårlige hukommelse har brug for al den hjælp det kan få. Apostelen Peter var ’indstillet på at minde sine trosfæller om visse ting, skønt de kendte dem og var befæstede i sandheden’. (2 Peter 1:12) Jesus sagde også at ’enhver offentlig lærer er som en mand, en husherre, der tager nye og gamle ting frem fra sit forråd’. (Mattæus 13:52) Ved vore møder hører vi altså kendte bibelske tanker, eller „gamle ting“, men også altid nogle ’nye ting’ vi kan glæde os over.

Hvis vi er besluttede på at få fuldt udbytte af møderne kan det give os åndelig opdrift. „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov [de som er tiggere med hensyn til ånden],“ sagde Jesus. (Mattæus 5:3, fodnote) En sådan indstilling til den nærende åndelige føde der serveres ved møderne vil fordrive kedsomheden. — Mattæus 24:45-47.

Har andres dårlige eksempel gjort dig mismodig?

Er du blevet skuffet over noget som nogen i menigheden har gjort? Måske har du tænkt: ’Hvordan kan en broder der opfører sig sådan stadig være respekteret?’ Sådanne tanker kan skabe en mental barriere og gøre os blinde for det opbyggende samvær vi kan have med Guds folk. — Salme 133:1.

Måske havde nogle i Kolossensermenigheden et lignende problem. Paulus formanede dem: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ (Kolossenserne 3:13) Paulus erkendte at nogle kristne fra Kolossæ måske havde opført sig forkert og dermed givet andre god grund til klage. Vi bør altså ikke blive alt for overraskede hvis en af vore brødre eller søstre fra tid til anden undlader at udvise de rette kristne egenskaber. Jesus gav nogle gode råd om hvordan man bilægger alvorlige personlige uoverensstemmelser. (Mattæus 5:23, 24; 18:15-17) Men i de fleste tilfælde kan vi blot affinde os med vore medkristnes ufuldkommenheder og tilgive dem. (1 Peter 4:8) En sådan indstilling kan faktisk komme os selv og andre til gavn. Hvordan det?

„Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse,“ siger Ordsprogene 19:11. Hvor meget bedre er det ikke at tilgive frem for at lade vrede og fortrydelse nage. Salvador, en ældste der er kendt for sin kærlige indstilling, siger: „Når en broder behandler mig dårligt eller siger noget uvenligt, spørger jeg mig selv: ’Hvordan kan jeg hjælpe min broder? Hvordan kan jeg undgå at miste mit gode forhold til ham?’ Jeg minder altid mig selv om hvor let man kan komme til at sige det forkerte. Hvis én siger noget tankeløst, ville det bedste for ham være at tage det han har sagt tilbage og begynde forfra. Men det kan ikke lade sig gøre, så jeg vælger den næstbedste løsning, nemlig at ignorere hvad han har sagt. Jeg betragter det blot som et udslag af min broders ufuldkommenhed, ikke som noget der stammer fra hans sande jeg.“

Du føler måske at det er lettere sagt end gjort. Men det har for en stor del noget at gøre med at styre sine tanker i den rigtige retning. „Alt hvad der er værd at holde af, . . . dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) „Alt hvad der er værd at holde af“ betyder ordret „alt hvad der vækker hengivenhed“. Jehova ønsker at vi skal se på andres gode sider, lægge mærke til det der vækker hengivenhed frem for det der vækker vrede. Han har selv sat det største eksempel i denne henseende. Salmisten minder os om dette med ordene: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ — Salme 103:12; 130:3.

Sandt nok kan en broder undertiden skuffe os, men langt de fleste af vore trosfæller er eksemplariske hvad angår kristen livsførelse. Hvis vi husker på det, vil vi, ligesom David, ’prise Jehova i rigt mål, og lovsynge ham midt blandt mange’. — Salme 109:30.

Synes du det er for svært at blive et Jehovas vidne?

Desværre er der nogle som endnu ikke er begyndt at lovprise Jehova på grund af en anden mental barriere. Mange ægtemænd som ikke er Jehovas vidner, sørger ansvarsfuldt for deres familie og støtter endog deres hustru i den kristne tjeneste. De er venlige og kan måske lide at komme i menigheden, men de holder sig tilbage fra at blive indviede tjenere for Gud. Hvad er det der holder dem tilbage?

Et problem kan være at de har lagt mærke til hvor travlt deres hustru har med teokratiske gøremål og føler at dét at være et Jehovas vidne er alt for krævende. Eller måske skræmmes de ved tanken om at forkynde fra hus til hus. Efter deres opfattelse er forpligtelserne flere end velsignelserne. Hvorfor denne mentale barriere? De fleste der undervises i Bibelen lærer gradvis at forstå og leve efter sandheden. Men ikketroende ægtemænd er ofte blevet opmærksomme på alle de kristne ansvarsopgaver inden de selv er blevet motiveret for at påtage sig dem.

Manuel, der befandt sig i denne situation, forklarer: „I cirka ti år fulgtes jeg med min kone til møderne og til stævnerne. Jeg foretrak ærlig talt at være sammen med Jehovas vidner frem for at omgås folk i verden, og jeg var glad for at hjælpe når der var mulighed for det. Jeg følte mig også tiltrukket af den kærlighed der hersker iblandt dem. Men tanken om at gå fra hus til hus virkede helt uoverkommelig på mig, og jeg var bange for at mine arbejdskammerater ville gøre nar af mig.

Min kone var meget tålmodig, og hun prøvede aldrig at presse mig til at studere Bibelen. Både hun og børnene ’forkyndte’ hovedsagelig ved deres gode eksempel. José, en ældste fra menigheden, tog sig særlig meget af mig. Jeg tror det var opmuntringen fra ham der til sidst fik mig til at begynde at studere for alvor. Da jeg var blevet døbt, opdagede jeg at det først og fremmest var min egen indstilling der havde skabt en barriere. Så snart jeg besluttede mig for at tjene Jehova, hjalp han mig til at overvinde min frygt.“

Hvordan kan hustruer og kristne ældste hjælpe ægtemænd som Manuel til at overvinde deres mentale barriere? Et bibelstudium kan opbygge værdsættelse og give dem ønsket om at gøre Guds vilje. Det er først når man har en vis bibelsk kundskab man får tro på og tillid til det håb der ligger foran én. — Romerne 15:13.

Hvad kan tilskynde sådanne ægtemænd til at tage imod et bibelstudium? Det har ofte vist sig at et venskab med en forstående broder i menigheden kan være det der skal til. Måske kan en ældste eller en anden erfaren broder give sig tid til at lære ægtemanden bedre at kende. Når først de er blevet gode venner, er det måske blot at tilbyde et studium. (1 Korinther 9:19-23) Hans kristne hustru kan også af og til forsigtigt prøve at tale med ham om interessante åndelige ting, uden at hun dog på nogen måde prøver at presse ham. — Ordsprogene 19:14.

Som også Manuel erfarede, bliver bjerglignende hindringer så små som muldvarpeskud efterhånden som man opnår åndelig styrke. Jehova styrker dem der ønsker at tjene ham. (Esajas 40:29-31) Med Guds kraft og med støtte fra åndeligt modne Jehovas vidner kan barriererne fjernes. Efterhånden som de får lyst til at tjene Gud af hele deres hjerte, vil hus-til-hus-forkyndelsen også synes mindre afskrækkende og arbejdskammeraterne mindre skræmmende. — Esajas 51:12; Romerne 10:10.

Bevar fremdriften

Det er muligt at bryde gennem barrierer som de tre vi her har omtalt. Når et fly skal lette, kræver det som regel at motorerne arbejder for fuld kraft og at besætningen koncentrerer sig 100 procent om starten. Idet flyet letter bruger motorerne væsentlig mere brændstof end de gør på et hvilket som helst andet tidspunkt under flyvningen. Tilsvarende kræver det en kolossal indsats og vores fulde koncentration at slippe af med negative tanker. Dét at komme i gang er måske det allersværeste, hvorimod det går lettere når først man er i fremdrift. — Jævnfør Andet Petersbrev 1:10.

For at bevare fremdriften må man nøje følge Bibelens tilskyndelser. (Salme 119:60) Vær forvisset om at menigheden står parat til at hjælpe. (Galaterne 6:2) Det vigtigste er dog at hente støtte hos Jehova Gud. Som David sagde: „Velsignet være Jehova, som dag efter dag bærer byrden for os.“ (Salme 68:19) Når vi i bøn kaster vor byrde på Jehova, får vi selv mindre at bære på.

Det sker somme tider at et fly lader en grå og regnfuld verden bag sig når det stiger op gennem skylaget, op til strålende solskin. Vi kan også lade de negative tanker bag os. Med Guds hjælp kan vi så at sige bevæge os op gennem skylaget og nyde godt af det lys og den glade atmosfære der råder inden for Jehovas verdensomspændende familie af tilbedere.

[Illustration på side 23]

Med Jehovas hjælp kan vi bryde gennem mentale barrierer