Hvordan nedbrydende sladder kan standses

„Jehova, sæt vagt for min mund; værn mine læbers dør.“ — SALME 141:3.

 1. Hvad er vor gudgivne hjerne i stand til?

JEHOVA har givet os hjernen, og hvor er den vidunderlig! I bogen The Incredible Machine siges der: „Selv de mest avancerede datamater vi kan forestille os, er primitive sammenlignet med menneskehjernens næsten uendelige kompleksitet og fleksibilitet . . . De millioner af signaler der hvert øjeblik lyner gennem hjernen, rummer en ufattelig mængde informationer. De bringer nyt om legemets indre og ydre miljø . . . Mens andre signaler bearbejder og analyserer informationer, fremkalder de visse følelser, minder, tanker eller planer som leder til en afgørelse. Næsten øjeblikkelig fortæller signaler fra hjernen andre dele af legemet hvad der skal gøres . . . Samtidig styrer hjernen også åndedrættet, blodets sammensætning, temperaturen og andre livsvigtige processer, uden at man bemærker det.“ — Side 326.

 2. Hvilke spørgsmål bør vi overveje?

² Det er indlysende at en så vidunderlig gave fra Gud aldrig bør bruges som affaldsspand. Vi kunne for eksempel misbruge hjernen ved at lytte til, eller sprede, nedbrydende sladder. Hvordan kan vi undgå det, og hjælpe andre til at undgå det?

Værdsæt dit gudgivne sind

 3. Hvorfor vil ingen sand kristen give sig af med ondsindet sladder?

³ Værdsættelse af vort gudgivne sind vil hjælpe os til ikke at lægge øre eller mund til ondsindet sladder. Jehovas ånd vil ikke motivere nogen til at fylde sit sind med sådanne tanker og skade andre med sin tunge. I Guds ord står der derimod: „Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker.“ (Esajas 55:7) Den ugudeliges sind er fyldt med onde tanker, og han tøver ikke med at bagvaske de retfærdige. Men vi ville aldrig forvente den slags fra dem der værdsætter deres gudgivne sind.

 4. Hvordan vil vi bruge sindet og tungen hvis vi værdsætter hjernen og taleevnen?

⁴ Passende værdsættelse vil hjælpe os til at undlade at bruge vort sind og vor tunge for at tilfredsstille vort syndige kød. Vi vil i stedet holde vore tanker og ord på et ophøjet plan. Vi kan undgå ondsindet sladder ved under bøn at sætte vor lid til ham hvis tanker er langt højere end vore. Apostelen Paulus gav denne vejledning: „Alt hvad der er sandt [ikke løgnagtigt eller bagtalerisk], alt hvad der er af alvorlig betydning [ikke ligegyldigt], alt hvad der er retfærdigt [ikke ondt eller destruktivt], alt hvad der er rent [ikke uren bagvaskelse eller ond mistanke], alt hvad der er værd at holde af [ikke ondskabsfuldt eller nedvurderende], alt hvad der tales godt [ikke nedsættende] om, hvad der er dydigt [ikke fordærvet] og hvad der er rosværdigt [ikke kritisabelt], dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8.

 5. Hvad havde Paulus’ trosfæller set og hørt hos ham?

⁵ Paulus tilføjede: „Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere; og fredens Gud vil være med jer.“ (Filipperne 4:9) Hvad havde andre set og hørt hos Paulus? Noget der var rent og åndeligt opbyggende. Han fyldte ikke deres ører med den nyeste sladder om Lydia eller Timoteus. Vi kan være sikre på at Paulus hverken lyttede til eller spredte rygter om de ældste i Jerusalem.a Respekt for det gudgivne sind hjalp sandsynligvis Paulus til at tage afstand fra nedbrydende sladder. Vi vil efterligne hans eksempel hvis vi viser værdsættelse af det sind og den tunge Jehova har givet os.

Respekt for Gud og hans ord

 6, 7. (a) Hvordan viste Jakob hvad virkningen kan blive hvis tungen ikke tæmmes? (b) Hvad vil ikke ske hvis vi respekterer Gud og hans ord?

⁶ Dyb respekt for Gud og hans hellige ord vil også hjælpe os til at standse ondsindet sladder og følge disciplen Jakobs ligefremme vejledning om tungen. (Jakob 3:2-12) Hvis man kunne styre tungen ville man også være i stand til at tøjle hele sit legeme, ligesom man kan styre en hest ved hjælp af et bidsel i dens mund. Ligesom en lille gnist kan sætte en skov i brand, kan den lille tunge være en ild der sætter livets hjul i flammer. Mennesket kan tæmme vilde dyr, fugle, krybdyr og havdyr, „men tungen kan intet menneske tæmme,“ skrev Jakob. Det er imidlertid ingen undskyldning for at lade være med at sætte en stopper for skadelig sladder.

⁷ Jakob skrev også at tungen sender velsignelse og forbandelse ud af den samme mund. Dette er ikke passende, for en kilde lader ikke både fersk og bittert vand vælde frem. Et figentræ kan ikke bære oliven, og saltvand kan ikke frembringe ferskvand. Men så længe kristne er ufuldkomne, vil tungen naturligvis ikke kunne tæmmes helt. Det bør få os til at vise barmhjertighed mod overtrædere der angrer, men det kan ikke undskylde hadefuld sladder. Hvis vi virkelig respekterer Gud og hans ord vil vi ikke acceptere dette giftige misbrug af tungen.

Hvordan bønnen kan hjælpe

 8. Hvordan kan bønnen hjælpe os til at standse skadelig sladder?

⁸ Fristelsen til at lytte til skadelig sladder og derefter sprede den, kan være meget stærk. Hvis det er sket at du har givet efter for den, bør du så ikke bede Gud om tilgivelse og hjælp? Jesus lærte os at bede: „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ (Mattæus 6:13) Kristne der oprigtigt beder Gud om ikke at lade dem blive fristet af ondsindet sladder, vil ikke bukke under for dette anslag fra Satans side; de vil blive befriet fra den store bagvasker.

 9. Hvad kan vi bede om hvis vi føler os fristede til at bagvaske andre?

⁹ Hvis vi føler os fristede til at bagtale andre kan vi bede: „Jehova, sæt vagt for min mund; værn mine læbers dør.“ (Salme 141:3) Vi kan miste håbet om evigt liv hvis vi giver efter for fristelsen og efterligner Djævelen, der er en hadefuld, løgnagtig og morderisk bagvasker. (Johannes 8:44) Apostelen Johannes skrev: „Enhver der hader sin broder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ — 1 Johannes 3:15.

Kærlighed fordriver sladder

10. Hvad skylder vi andre, og hvad skylder vi dem ikke?

¹⁰ Vi står alle i gæld til hinanden, men det vi skylder andre er ikke had der giver anledning til ondskabsfuld sladder. „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden,“ skrev Paulus. (Romerne 13:8) Vi bør daglig betale af på denne gæld og vise kærlighed, i stedet for at tale ondt om andre og skade deres ry. Hvis vi hævder at vi elsker Jehova vil vi ikke bagtale vore trosfæller, „for den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set“. — 1 Johannes 4:20.

11. Hvordan kan Jesu billedtale om fårene og gederne give os noget at tænke på i forbindelse med bagtalelse?

¹¹ Tænk på Jesu billedtale om fårene og gederne. De symbolske geder fik at vide at det de gjorde mod Kristi brødre blev regnet som noget de havde gjort mod ham. Ville du fortælle rygter om Kristus? Hvis du ikke ville bagtale din Herre og Mester, bør du heller ikke bagtale hans salvede brødre. Begå ikke samme fejl som gederne, der „skal gå bort til evig afskærelse“. Hvis du elsker Jesu brødre, så vis det gennem det du siger om dem. — Mattæus 25:31-46.

12. Hvad er hovedtanken i Ordsprogene 16:2, og hvordan bør det indvirke på det vi tænker, siger og gør?

¹² Hvis andre gerne vil sige noget negativt om os, får de ikke svært ved at finde noget, for vi er jo alle syndere og har brug for Jesu sonoffer. (1 Johannes 2:1, 2) Vi mener måske selv at vi klarer os fint. „Alle en mands veje er rene i hans egne øjne, men Jehova bedømmer ånder.“ Guds vægtskåle tynges ikke af favorisering og partiskhed. (Ordsprogene 16:2; Apostelgerninger 10:34, 35) Han bedømmer vor ånd, lægger mærke til vor indstilling og de impulser der får os til at tænke, tale og handle. Vi ønsker sikkert ikke at Gud skal konstatere at vi fejlagtigt betragter os selv som rene og andre som urene, værdige til ondskabsfulde bemærkninger. Ligesom Jehova bør vi være upartiske, barmhjertige og kærlige.

13. (a) Hvordan kan det at „kærligheden er langmodig og venlig“ hjælpe os til at standse nedbrydende sladder? (b) Hvad vil afholde os fra at tale nedsættende om en der får et tjenesteprivilegium som vi ikke selv har?

¹³ Hvis vi tager Paulus’ ord i Første Korintherbrev 13:4-8 til os, kan det hjælpe os til at standse nedbrydende sladder. Han skrev: „Kærligheden er langmodig og venlig.“ Nogle er fysisk langsomme, måske på grund af dårligt helbred. Andre, for eksempel søstre der møder modstand fra familien, virker måske lidt korte for hovedet. Men bør kærligheden ikke tilskynde os til at være tålmodige og venlige, i stedet for at kritisere dem over for andre? „Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst.“ Hvis en kristen får et tjenesteprivilegium som vi ikke selv har, vil kærligheden derfor bevæge os til ikke at tale nedsættende om ham og antyde at han er uegnet til opgaven. Kærligheden vil også afholde os fra at prale af det vi selv har udrettet — en form for sladder der kan virke nedslående på de mindre privilegerede.

14. Hvilke andre sider af kærligheden vil indvirke på det vi siger om vore medmennesker?

¹⁴ Paulus skrev videre: „[Kærligheden] opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse.“ I stedet for uanstændigt at sige ukristne ting, bør vi lade kærligheden bevæge os til at tale godt om andre og tage deres interesser i betragtning. Hvis vi har kærlighed vil vi ikke lade os provokere, og vi vil heller ikke tale ondt om andre på grund af reelle eller imaginære fornærmelser. Eftersom kærligheden ’ikke fryder sig over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden’, vil den afholde os fra at tage del i skadelig sladder, også om modstandere der kommer ud for uretfærdigheder.

15. (a) Hvordan bør det berøre os at ’kærligheden tror og håber alt’? (b) Hvilke af kærlighedens facetter kan hjælpe os til at blive i Jehovas organisation selv hvis andre taler ondt om den?

¹⁵ Kærligheden ’tror og håber alt’ hvad der findes i Guds ord, og bevæger os til at værdsætte den åndelige mad der tilvejebringes af „den trofaste og kloge træl“, i stedet for at lytte til bagvaskelse fra løgnagtige frafaldne. (Mattæus 24:45-47; 1 Johannes 2:18-21) Eftersom ’kærligheden udholder alt og aldrig svigter’, vil den også hjælpe os til at forblive loyale over for Guds organisation, selv hvis „falske brødre“ eller andre taler nedsættende om den eller dens medlemmer. — Galaterne 2:4.

Respekt standser sladder

16. Hvordan blev Paulus behandlet af falske brødre i Korinth?

¹⁶ Respekt for vore trosfæller vil også hjælpe os til at sætte en stopper for nedbrydende sladder. Når vore brødre er antagelige for Gud, bør vi afgjort ikke tale ondt om dem. Lad os aldrig være som de „falske brødre“ Paulus mødte. De talte uden tvivl nedsættende om ham. (2 Korinther 11:26) Frafaldne må også have bagtalt ham. (Jævnfør Judas 3, 4.) I Korinth var der nogle som sagde: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinther 10:10) Sådan siger man ikke om en man holder af.

17. Hvordan snakkede Diotrefes om apostelen Johannes?

¹⁷ Tænk på apostelen Johannes, der blev bagtalt af Diotrefes. „Jeg skrev noget til menigheden,“ fortalte Johannes, „men Diotrefes, som gerne vil være først iblandt dem, tager ikke imod noget fra os med respekt. Det er grunden til at jeg, når jeg kommer, vil minde om hans gerninger som han fortsætter med at gøre, idet han snakker om os med onde ord.“ (3 Johannes 9, 10) Denne snak var en meget alvorlig sag, og hvis vi lytter til nogen der spreder lignende sladder i dag, bør vi øjeblikkelig holde op med det.

18. Hvori adskilte Demetrius sig fra Diotrefes, og hvad kan vi lære af dette eksempel?

¹⁸ Idet Johannes tilskyndede til respekt for andre, sagde han til Gajus: „Efterlign ikke det onde, men det gode. Den der øver godt er af Gud. Den der øver ondt har ikke set Gud. Demetrius har fået godt vidnesbyrd af alle og af sandheden selv. Ja, vi giver ham også et godt vidnesbyrd, og du ved at vort vidnesbyrd er sandt.“ (3 Johannes 1, 11, 12) Vi kan hver især spørge os selv: Er jeg en snakkende Diotrefes, eller en trofast Demetrius? Hvis vi har respekt for vore trosfæller, vil vi ikke tale nedsættende om dem og give andre grund til at betragte os som snakkehoveder.

19. Hvordan forsøgte falske brødre at krænke C. T. Russells ære?

¹⁹ Det var ikke kun i det første århundrede der fandtes falske brødre. I 1890’erne forsøgte skrupelløse mennesker der havde forbindelse med Guds organisation, at få kontrol over Vagttårnsselskabet. De lagde råd op imod Charles Taze Russell for at gøre ende på hans dage som Selskabets første præsident. Efter at have været undervejs i cirka to år kom sammensværgelsen for en dag i 1894. De falske anklager drejede sig hovedsagelig om Russells påståede uærlighed i forretningssager. Nogle af de smålige anklager afslørede anklagernes hensigt — at krænke C. T. Russells ære. Upartiske kristne undersøgte sagen og fandt at retten var på Russells side. Denne plan om at „sprænge mr. Russell og hans arbejde i stumper og stykker“ blev en fiasko. Ligesom Paulus blev broder Russell angrebet af falske brødre, men denne prøvelse blev afsløret som Satans værk, og de sammensvorne blev derefter betragtet som uegnede til at nyde godt af det kristne fællesskab.

Gode gerninger standser nedbrydende sladder

20. Hvad havde Paulus at udsætte på nogle yngre enker?

²⁰ Paulus vidste at skadelig sladder ofte er forbundet med lediggang, og ikke med flid og gode gerninger. Han syntes ikke om at nogle yngre enker havde lært ’at være ledige, idet de løb omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de talte om ting de ikke burde’. Fandtes der et middel imod det? Ja, at have travlt med noget opbyggende. Paulus skrev: „Derfor ønsker jeg at yngre enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til at håne.“ — 1 Timoteus 5:11-14.

21. Hvilken forbindelse er der mellem Første Korintherbrev 15:58 og det at undgå skadelig sladder?

²¹ Hvis kvinder styrer hus, opdrager børn efter Guds principper og er optaget af andre nyttige ting, har de ikke tid til løs snak der kan føre til nedbrydende sladder. Mænd vil ligeledes have mindre tid til snak hvis de har travlt med gode gerninger. Hvis vi „altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning“ vil det hjælpe os til at undgå skadelig sladder. (1 Korinther 15:58) Noget der især kan holde vort sind beskæftiget med åndelige anliggender så vi ikke begynder at sladre og blande os i andres sager fordi vi går ledige, er at vi involverer os helhjertet i den kristne tjeneste, menighedens møder og andre åndelige aktiviteter.

22. Hvad viser Ordsprogene 6:16-19 om Guds syn på bagvaskere?

²² Hvis vi sørger for at have travlt med gudfrygtige gerninger og forsøger at være til åndelig velsignelse for andre, vil vi være loyale venner, ikke illoyale snakkehoveder. (Ordsprogene 17:17) Og hvis vi undgår nedbrydende sladder, vil vi have den bedste ven der findes — Jehova Gud. Lad os huske de syv ting han hader: „Stolte øjne, løgnetunge, hænder som udgyder uskyldigt blod, et hjerte der finder på onde anslag, fødder som løber hurtigt efter ondt, et falsk vidne som udspyr løgn, og den der sår splid mellem brødre.“ (Ordsprogene 6:16-19) De der sladrer overdriver og fordrejer alt, og bagvaskere har løgnetunge. Deres ord sætter gang i fødderne hos dem der er ivrige efter at løbe med sladder. Resultatet bliver næsten altid splid. Men hvis vi hader det Gud hader, vil vi afsky destruktiv sladder der skader de retfærdige og glæder den store bagvasker, Satan Djævelen.

23. Hvordan kan vi glæde Jehovas hjerte gennem det vi siger?

²³ Lad os derfor glæde Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) Ja, lad os undgå den form for tale som han hader, nægte at lytte til bagvaskelse, og gøre vort bedste for at standse nedbrydende sladder. Med vor hellige Gud Jehovas hjælp vil det helt sikkert lykkes for os.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvordan kan bønnen hjælpe os til ikke at bagvaske andre?

◻ Hvordan kan ordene i Første Korintherbrev 13:4-8 hjælpe os til at standse skadelig sladder?

◻ Hvordan kan selvrespekt hjælpe os til at modstå fristelsen til at tale ondt om trosfæller?

◻ Hvilken indflydelse kan Første Korintherbrev 15:58 have på det at undgå skadelig sladder?

[Kildeangivelse på side 17]

Foto: U.S. Forest Service