Vil du fortsætte med at vandre i sandheden?

„JEG har ingen større grund til taknemmelighed end dette . . . at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) Dette skrev apostelen Johannes hen imod slutningen af sit lange liv. Det at hans ’børn’, som han havde undervist i „sandheden“, holdt ud, bragte ham stor glæde. Jehova glæder sig også når hans tilbedere forbliver i sandheden. Hvor må det fryde ham når han i dag ser en stor organisation der tæller millioner, følge denne vise handlemåde! — Ordsprogene 27:11.

Men selv om Guds folk som et hele holder ubrydeligt fast ved sandheden, er der enkeltpersoner der sløjer af eller endog forlader den sande tilbedelse. Det er ikke uventet, for det samme skete i det første århundrede. (2 Timoteus 4:10; Hebræerne 2:1) Det at nogle lader hænderne synke, viser at vi alle bør være opmærksomme på vor egen åndelige sundhed. Paulus tilskyndede alle kristne: „Bliv ved med at prøve jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Vi bør hver især spørge os selv: ’Hvordan kan jeg være sikker på at jeg vil blive ved med at vandre i sandheden?’

Nogle har sat tempoet ned eller er helt holdt op med at vandre i sandheden fordi de er blevet nedslåede — måske på grund af helbredsproblemer eller personlige konflikter. Andre ønsker at udnytte denne tingenes ordning så længe den er her. Hvordan undgår vi at det sker for os? Jo, lad os engang betragte det eksempel Jesus efterlod os.

Følg Jesu eksempel

Jesus blev udsat for mange vanskelige situationer. Han måtte bilægge personlige konflikter mellem sine disciple, og døje had og spot fra sine fjender. Han måtte også modstå fristelser fra denne verden. Ja, han fik faktisk tilbudt større magt og ære end de fleste. (Mattæus 4:8-11; Johannes 6:14, 15) Men Jesus blev ved med at vandre i sandheden. Hvad hjalp ham til at holde ud?

Apostelen Paulus giver svaret. Han skriver: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:1, 2) Jesus tænkte på „den glæde der lå foran ham“, den store belønning der ventede ham, og dette hjalp ham til fortsat at vandre i sandheden. „Den glæde der lå foran ham“ opvejede rigeligt de midlertidige skuffelser og fristelser han mødte.

Ligesom i Jesu tilfælde kan det være en hjælp for os at tænke på belønningen. (Åbenbaringen 22:12) Man kunne sammenligne os med vandrere på en uvejsom bjergsti. På et tidspunkt bliver en vandringsmand måske træt og taber modet. Hvert skridt er en kraftanstrengelse og stien synes endeløs. Men så når han op på en bjergkam hvorfra han i det fjerne kan se målet for sin vandring. Pludselig vandrer han af sted med fornyede kræfter. Med målet for øje glemmer han trætheden. Tilsvarende vil det også være lettere for en kristen at fortsætte med at vandre i sandheden hvis han holder sig målet klart for øje.

Efterlign apostelen Paulus

En anden som holdt ud på trods af at mangt og meget kunne have gjort ham mismodig, var apostelen Paulus. Han måtte overvinde splittelser og personlige konflikter mellem brødrene og udholde et alvorligt helbredsproblem, forfølgelse, fysiske strabadser og endda modstand inden for menighederne. (1 Korinther 1:10; 2 Korinther 10:7-12; 11:21-29; 12:7-10) Men fik alt dette Paulus til at blive modløs og give op? Nej. For, som han siger: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:13) Han prøvede ikke på at bære byrderne alene, men så hen til Jehova efter hjælp. — Salme 55:22.

Den guddommelige kraftkilde hvorfra Paulus hentede hjælp, er også tilgængelig i dag. Bibelen siger: „[Jehova] giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter. Drenge bliver både trætte og matte, og unge mænd vil uvægerlig snuble, men de der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ (Esajas 40:29-31) Hvis vi ser hen til Jehova efter styrke ved at studere personligt, overvære møderne, deltage flittigt i de kristne aktiviteter og især ved at bede, kan vi udholde de fristelser og skuffelser vi tid efter anden vil komme ud for. — Salme 1:1-3; Romerne 10:10; 1 Thessaloniker 5:16, 17; Hebræerne 10:23-25.

Millioner forbereder sig til livet i Paradiset

Satan er gud for denne tingenes ordning, hvor kristne er som fremmede og midlertidige indbyggere. (2 Korinther 4:4) Men vi skal ikke blive overraskede hvis vi indimellem udsættes for skuffelser eller noget der kan aflede vor opmærksomhed. Paulus skrev i Hebræerbrevet: „Her har vi ikke en blivende by, men vi søger ivrigt den kommende.“ (Hebræerne 13:14) Når vi husker at vort håb ikke gælder denne gamle verden men den kommende, hjælper det os til ikke at sløje af.

På flere punkter er kristne som emigranter der forlader deres hjemland for at skabe sig en bedre tilværelse et andet sted. Almindeligvis er det ikke let at tage et sådant skridt. Man må pakke eller afhænde alle sine ejendele og sige farvel til hjem, familie og venner. Derefter skal man flytte til et fremmed land, bo blandt mennesker som måske ikke er videre imødekommende, samt lære et nyt sprog og vænne sig til en anden livsstil. Mange gør imidlertid en sådan forandring udelukkende for at forbedre deres materielle vilkår i denne verden.

De der så at sige emigrerer fra denne gamle tingenes ordning og bliver en del af Guds folk, står over for lignende udfordringer. Kulturelt set må de indrette sig efter de rene normer i Guds ord og lære sandhedens ’rene sprog’. (Zefanias 3:9; 1 Korinther 6:9-11) De arbejder også energisk for at tjene den store Konge i Guds rige, Jesus Kristus. Og med hensyn til deres slægtninge og tidligere venner, vil disse i mange tilfælde vende dem ryggen, så de i realiteten må skilles fra dem.

Men kristne opnår langt mere end de der emigrerer af økonomiske årsager. De kommer til at tilhøre et fællesskab hvor der er nogle som elsker dem og interesserer sig for dem. (Lukas 18:29, 30) Og hvad vigtigere er, de opnår et nært forhold til Jehova, universets Gud. De får fred i sindet og et håb for fremtiden idet de ser frem til opfyldelsen af Guds storslåede løfter. (Filipperne 4:8, 9) De der holder sig dette for øje, vil ikke tillade at modgang eller fristelser får dem til at sætte tempoet ned eller gå helt i stå. De vil ikke holde op med at vandre på den smalle vej som fører til livet. — Mattæus 7:13, 14; 1 Johannes 2:15-17.

Pas på din åndelige sundhed

Hvis man plejer sit fysiske helbred, vil man have større modstandskraft over for sygdomme. Og når man bliver syg, kommer man sig hurtigere. På samme måde må vi også være opmærksomme på vor åndelige sundhed. Ved klart at holde os for øje hvilke velsignelser vi nyder nu og vil komme til at nyde i fremtiden og samtidig stole på Jehovas styrke frem for vor egen, vil vi bedre kunne tackle de problemer der kommer. Vi kan ikke fuldstændig undgå fristelser eller nedslående omstændigheder, men hvis vi passer og plejer vort åndelige helbred mens tid er, vil vi ikke blive overmandet.

Husk at Jehova fryder sig når hans tjenere holder ud. Lad os derfor glæde hans hjerte ved fortsat at vandre i sandheden.