Bliv ved med at arbejde på jeres egen frelse!
„Mine elskede, . . . I [skal] blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.“ — Filipperne 2:12.
1, 2. Hvilke opfattelser har fået mange til at mene at de ikke er herre over deres eget liv?
„ER DU født sådan?“ Dette spørgsmål stod for nylig skrevet med fede typer på forsiden af et kendt amerikansk blad. Under overskriften stod der: „Personlighed, temperament, endog de valg vi træffer i livet. Nye studier viser at det for det meste ligger i generne.“ Sådanne påstande kan få nogle til at føle at det kun er lidt de selv er herre over i livet.
2 Andre frygter at deres forældres mangelfulde opdragelse af dem eller deres læreres dårlige undervisning på en eller anden måde har dømt dem til et ulykkeligt liv. De føler måske at de nærmest er forudbestemt til at gentage deres forældres fejl, følge deres værste impulser og svigte Jehova — kort sagt, at de vil træffe dårlige valg. Men lærer Bibelen virkelig det? Der er ganske vist religiøse mennesker der hævder at Bibelen lærer noget i den retning, nemlig tilhængerne af læren om forudbestemmelse. Ifølge denne lære har Gud for længe siden forudbestemt hver eneste hændelse i et menneskes liv.
3. Hvilken opmuntrende forsikring indeholder Bibelen om vores mulighed for at tage ansvaret for vores egen fremtid?
3 Ovennævnte opfattelser har én ting tilfælles: At vi kun har ringe mulighed for at vælge, kun har ringe indflydelse på vores eget liv. Det ville være nok til at vi tabte modet, og mismod ville gøre ondt værre. Som Ordsprogene 24:10 siger: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Vi får imidlertid den opmuntrende forsikring i Bibelen at vi kan ’arbejde på vores egen frelse’. (Filipperne 2:12) Hvordan kan vi få styrket vores tillid til denne klare bibelske lære?
Et ’byggearbejde’ hvorved vi opbygger os selv
4. Hvad siger Paulus ikke i Første Korintherbrev 3:10-15, hvor der er tale om at bygge med ildbestandige materialer?
4 Lad os se på Paulus’ illustration i Første Korintherbrev 3:10-15. Han taler dér om et kristent byggearbejde, og hans illustration kan i princippet anvendes både om tjenesten indadtil og tjenesten udadtil. Fremgår det af hans ord at ansvaret for om en discipel til sidst vælger at tjene Jehova og holder fast ved sit valg, udelukkende hviler på dem der har undervist og oplært ham? Nej. Paulus understregede betydningen af at læreren gjorde sit byggearbejde bedst muligt; men som vi så i den foregående artikel, sagde han ikke at eleven, eller disciplen, ikke har noget valg. Det er rigtigt at Paulus’ illustration fokuserer på det arbejde vi udfører i forbindelse med andre, ikke i forbindelse med at opbygge os selv. Det fremgår af at Paulus taler om et dårligt byggearbejde der ødelægges, mens bygmesteren selv bliver frelst. Ikke desto mindre anvender Bibelen undertiden det samme billede på det arbejde vi udfører i forbindelse med os selv.
5. Hvilke skriftsteder viser at kristne har et ’byggearbejde’ hvorved de opbygger sig selv?
5 For eksempel kan nævnes Judas 20, 21: „Men I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed.“ Ordet for ’opbygge’ på græsk er her det samme ord som det Paulus bruger i Første Korintherbrev, kapitel 3, for ’bygge’, men Judas bruger det i overført betydning om at opbygge os selv på troens grundvold. I sin gengivelse af Jesu lignelse om manden der byggede sit hus på klippen, bruger Lukas det samme græske ord for „grundvold“ som Paulus bruger i sin illustration af det kristne byggearbejde. (Lukas 6:48, 49) Da Paulus opfordrede sine medkristne til at gøre åndelige fremskridt, talte han desuden om at blive ’grundfæstet’, det vil sige bygget på en fast grundvold. Guds ord lærer altså at vi udfører et ’byggearbejde’ hvorved vi opbygger os selv. — Efeserne 3:15-19; Kolossenserne 1:23; 2:7.
6. (a) Vis med et eksempel hvordan hver enkelt kristen discipel er resultatet af et fælles byggeprojekt. (b) Hvilket ansvar har hver enkelt discipel?
6 Hviler arbejdet med at ’bygge’ en kristen kun på et enkelt menneske? Tænk på hvordan det forholder sig når man bygger et hus. Man går til en arkitekt for at få lavet tegningerne, og selv om man har til hensigt at gøre meget af arbejdet selv, går man til en entreprenør for at få hans bistand til noget af arbejdet og få råd angående de bedste metoder. Hvis han lægger et solidt fundament, hjælper en med at forstå tegningerne, foreslår hvilke materialer det er bedst at købe, og endog vejleder en under byggeriet, vil man sikkert synes at han har gjort et godt stykke arbejde. Men hvad nu hvis man ignorerer hans råd, køber billige og dårlige materialer og endog afviger fra arkitektens tegninger? Så kan man næppe give entreprenøren eller arkitekten skylden hvis huset falder sammen. Det samme gælder i det kristne byggearbejde. Hver enkelt discipel er et resultat af et fælles byggeprojekt. Jehova er mesterarkitekten. Han støtter den trofaste kristne der som en af „Guds medarbejdere“ underviser og opbygger en elev. (1 Korinther 3:9) Men det kommer også an på eleven. Til syvende og sidst er det ham der har ansvaret for hvordan han vil leve sit liv. (Romerne 14:12) Hvis han vil have gode kristne egenskaber, må han anstrenge sig for at erhverve sig dem, bygge dem op i sig selv, så at sige. — 2 Peter 1:5-8.
7. Hvilke udfordringer står nogle kristne over for, og hvad kan trøste dem?
7 Vil det sige at arveanlæg, miljø og lærerens evner og egenskaber intet har at sige? Absolut ikke. Bibelen viser at hver af disse faktorer har betydning og øver en virkning. Mange syndige, negative tilbøjeligheder er medfødte og kan være svære at komme til livs. (Salme 51:5; Romerne 5:12; 7:21-23) Forældrenes opdragelse og omgivelserne i hjemmet kan øve en enorm indflydelse på børnene — på godt og ondt. (Ordsprogene 22:6; Kolossenserne 3:21) Jesus fordømte jødernes religiøse ledere for deres undervisning og den dårlige indflydelse den havde på andre. (Mattæus 23:13, 15) De samme faktorer er til stede i dag og øver indflydelse på os alle. For eksempel har nogle i Guds folk forskellige ting at kæmpe med som følge af en vanskelig barndom. De har brug for at møde venlighed og medfølelse. Og de kan hente trøst i Bibelens ord om at de ikke er dømt til at gentage deres forældres fejl eller at vise sig utro. Læg mærke til hvordan nogle af de judæiske konger er et eksempel herpå.
Kongerne i Juda valgte selv
8. Hvilket dårligt eksempel havde Jotam i sin fader, men hvilket valg traf han?
8 Uzzija blev konge over Juda i den unge alder af 16 år og regerede i 52 år. I størstedelen af denne tid gjorde han „hvad der var ret i Jehovas øjne, nøjagtig som hans fader Amazja havde gjort“. (2 Kongebog 15:3) Jehova velsignede ham med en række forbløffende militære sejre, men desværre steg denne succes ham til hovedet. Han blev hovmodig og gjorde oprør mod Jehova ved at ofre røgelse på alteret i templet, noget der var forbeholdt præsterne. Uzzija blev irettesat, men blev grebet af raseri. Han blev ydmyget idet han blev slået med spedalskhed og var tvunget til at leve resten af sit liv i isolation. (2 Krønikebog 26:16-23) Hvordan reagerede hans søn Jotam på alt dette? Den unge mand kunne nemt være blevet påvirket af sin fader og kunne have taget Jehovas irettesættelse af ham fortrydeligt op. Folket i almindelighed kunne have øvet en dårlig indflydelse, for det var optaget af falske religiøse skikke. (2 Kongebog 15:4) Men Jotam traf sit eget valg. „Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne.“ — 2 Krønikebog 27:2.
9. Hvilken god indflydelse var Akaz udsat for, men hvordan gik det ham senere i livet?
9 Jotam regerede i 16 år og forblev trofast mod Jehova. Hans søn Akaz havde derfor et udmærket eksempel i sin fader, og der var også andre som kunne øve en god indflydelse på ham. Han levede mens de trofaste profeter Esajas, Hoseas og Mika forkyndte i landet. Men alligevel traf han et dårligt valg. „Han gjorde ikke hvad der var ret i Jehovas øjne som sin forfader David.“ Han lavede støbte billeder af ba’alerne og tilbad dem og bragte endog nogle af sine egne sønner som ofre til hedenske guder. Trods den bedste påvirkning svigtede han katastrofalt som konge og som en tjener for Jehova. — 2 Krønikebog 28:1-4.
10. Hvilken slags fader var Akaz, men hvilket valg traf hans søn Ezekias?
10 Målt med den rene tilbedelses målestok kan man næppe forestille sig en værre fader end Akaz. Hans søn Ezekias kunne imidlertid ikke vælge sin egen fader. De sønner Akaz bragte som ofre til Ba’al, var sandsynligvis Ezekias’ egne brødre. Dømte den omstændighed at Ezekias havde haft dårlige forhold under opvæksten, ham til at være utro mod Jehova? Nej, tværtimod. Ezekias blev en af de få virkelig store konger i Juda — han var trofast, klog og elsket. „Og Jehova var med ham.“ (2 Kongebog 18:3-7) Der er grund til at tro at Ezekias endnu som ung prins blev inspireret til at skrive Salme 119. Hvis det er rigtigt, er det ikke vanskeligt at forstå hvorfor han skrev ordene: „Min sjæl har været søvnløs af sorg.“ (Salme 119:28) Men uanset hvilke bekymringer der voldte ham så stor sorg, lod Ezekias sig lede af Jehovas ord. Salme 119:105 siger: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ Jo, Ezekias valgte selv — og han valgte rigtigt.
11. (a) Hvor ekstremt var Manasses oprør mod Jehova trods hans faders gode indflydelse? (b) Hvilket valg traf Manasse hen imod slutningen af sit liv, og hvad kan vi lære heraf?
11 Fra en af Judas bedste konger kom der paradoksalt nok en af de værste. Ezekias’ søn Manasse fremmede afgudsdyrkelse, spiritisme og vold af en art som hidtil ikke var set. Beretningen siger at ’Jehova talte til Manasse og hans folk’, sandsynligvis gennem profeterne. (2 Krønikebog 33:10) Ifølge den jødiske overlevering svarede Manasse ved at lade Esajas gennemsave. (Jævnfør Hebræerbrevet 11:37.) Om dette er rigtigt, vides ikke, men i hvert fald lyttede Manasse ikke til Guds advarsler. Nogle af hans egne sønner blev bragt levende som brændofre, i lighed med hvad hans bedstefader Akaz havde gjort. Alligevel angrede og omvendte dette onde menneske sig senere i livet da han stod over for alvorlige prøvelser. (2 Krønikebog 33:1-6, 11-20) Heraf kan vi lære at den der har truffet nogle frygtelige valg i livet, ikke nødvendigvis er redningsløst fortabt. Et menneske kan forandre sig.
12. Hvilke modsatte valg traf Amon og hans søn Josias med hensyn til at tjene Jehova?
12 Manasses søn Amon kunne have lært meget af sin faders anger og omvendelse. Men han traf forkerte valg. Han „lod skylden vokse“, og det endte med at han blev snigmyrdet. Hans søn Josias var en velgørende kontrast til ham. Han valgte øjensynlig at tage ved lære af hvad der var sket med hans bedstefader. Han var kun otte år gammel da han begyndte at regere. Da han var 16, begyndte han at søge Jehova, og derefter viste han sig at være en eksemplarisk og trofast konge. (2 Krønikebog 33:20–34:5) Han traf et valg — og valgte rigtigt.
13. (a) Hvad kan vi lære af de judæiske konger vi har betragtet? (b) Hvor vigtig er forældrenes opdragelse af børnene?
13 Af denne korte gennemgang af syv judæiske kongers liv lærer vi noget værdifuldt. I nogle tilfælde havde de værste konger de bedste sønner, og i andre tilfælde havde de bedste konger de værste sønner. (Jævnfør Prædikeren 2:18-21.) Det vil ikke sige at forældrenes opdragelse ikke betyder noget. Forældre der opdrager deres børn til at følge Jehovas vej, giver dem de bedste betingelser for at blive trofaste tjenere af Jehova. (5 Mosebog 6:6, 7) Dog vælger nogle børn, trods forældrenes store anstrengelser, at følge den forkerte vej. Andre børn vælger at elske og at tjene Jehova trods den værst tænkelige indflydelse fra forældrenes side. Ved Jehovas hjælp går det dem godt i livet. Tænker du somme tider på hvordan det vil gå i dit tilfælde? Overvej da nogle af de forsikringer vi får fra Jehova, om at vi kan træffe det rette valg!
Jehova har tillid til os!
14. Hvordan ved vi at Jehova kender vore begrænsninger?
14 Jehova ser alt. Ordsprogene 15:3 siger: „Jehovas øjne er alle steder, holder vagt over onde og gode.“ Kong David sagde om Jehova: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ (Salme 139:16) Så Jehova kender altså de dårlige tilbøjeligheder vi har at kæmpe med — hvad enten de er nedarvede eller erhvervede som følge af forhold vi ingen indflydelse har haft på. Han ved nøjagtig hvilken indvirkning de har på os. Han kender vores begrænsninger endog bedre end vi selv gør. Desuden er han barmhjertig. Han forventer aldrig mere af os end vi med rimelighed kan gøre. — Salme 103:13, 14.
15. (a) Hvad kan være en trøst for dem der har været ofre for andres ondskab? (b) Hvilken tillid har Jehova vist os i forbindelse med vort personlige ansvar?
15 På den anden side ser Jehova os ikke som hjælpeløse ofre for omstændighedernes spil. Hvis vi har haft dårlige erfaringer i livet, kan vi finde trøst i at Jehova hader alt ondt som er øvet med vilje. (Salme 11:5; Romerne 12:19) Men vil han fritage os for følgerne af en dårlig adfærd hvis vi med vidende og vilje træffer forkerte valg? Naturligvis ikke. „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde,“ siges der. (Galaterne 6:5) Jehova har vist hver eneste af sine fornuftbegavede skabninger den tillid at give dem et personligt ansvar for at handle ret og tjene ham. Det er som Moses sagde til israelitterne: „Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på at jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ (5 Mosebog 30:19) Jehova har tillid til at vi også kan træffe det rette valg. Hvordan ved vi det?
16. Hvordan kan vi ’arbejde på vores egen frelse’ og fuldende arbejdet?
16 Læg mærke til hvad apostelen Paulus skrev: „Derfor, mine elskede, ligesom I altid har adlydt, . . . sådan skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven; for det er Gud der, for sin gode viljes skyld, virker i jer både at ville og at virke.“ (Filipperne 2:12, 13) Det ord der i den græske tekst er brugt for „arbejde“, betyder egentlig „arbejde til enden“, det vil sige „fuldende“. Ingen er altså på forhånd dømt til at svigte eller at give op. Jehova Gud må helt sikkert have tillid til at vi kan fuldende det arbejde han har givet os at gøre — det arbejde der fører til vores frelse — ellers ville han ikke have ladet dette nedskrive. Men hvordan gør vi det? Det sker ikke i egen kraft. Hvis vi var stærke nok i os selv, var der ingen grund til „frygt og bæven“. Men Jehova ’virker i os’; hans hellige ånd virker i vort sind og hjerte og hjælper os til „både at ville og at virke“. Er der i betragtning af denne kærlige hjælp nogen grund til at vi ikke skulle træffe de rette valg i livet og gennemføre at leve efter dem? Nej! — Lukas 11:13.
17. Hvordan kan vi gøre forandringer i vores personlighed, og hvordan hjælper Jehova os?
17 Der vil naturligvis være hindringer der skal overvindes — måske dårlige vaner vi har tillagt os, og en dårlig indflydelse som har påvirket vores tankegang gennem et langt liv. Men med Jehovas ånds hjælp kan vi overvinde alt dette. Som Paulus skrev til de kristne i Korinth, har Guds ord magt til at ’nedrive fæstningsværker’. (2 Korinther 10:4) Jehova kan i virkeligheden hjælpe os til at foretage gennemgribende forandringer i vores personlighed. Hans ord opfordrer os til at aflægge „den gamle personlighed“ og iføre os „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:22-24) Kan Jehovas ånd virkelig hjælpe os til at foretage sådanne forandringer? Ja, den kan! Guds ånd kan bære frugt. Den kan fremkalde smukke, dyrebare egenskaber som vi alle ønsker at opelske og eje — først og fremmest kærlighed. — Galaterne 5:22, 23.
18. Hvilket valg kan alle fornuftige mennesker træffe, og hvad bør det få os til at beslutte?
18 Heri ligger en stor og befriende sandhed. Jehova Gud har en ubegrænset evne til at vise kærlighed, og vi er skabt i hans billede. (1 Mosebog 1:26; 1 Johannes 4:8) Så vi kan vælge at elske Jehova, at vise ham kærlighed. Og denne kærlighed — ikke vores tidligere levevis, ikke de dårlige vaner vi har tillagt os, ikke vores nedarvede tilbøjelighed til at handle forkert — er nøglen til vores fremtid. Det var kærlighed til Jehova Gud der var nødvendig for at Adam og Eva kunne forblive trofaste i Eden. Den samme kærlighed er nødvendig for at vi kan overleve Harmagedon og bestå den endelige prøve når Kristi tusindårige regering er til ende. (Åbenbaringen 7:14; 20:5, 7-10) Hver eneste af os kan, uanset vore omstændigheder, opdyrke denne kærlighed. (Mattæus 22:37; 1 Korinther 13:13) Lad os være besluttede på at vi vil elske Jehova, og at vi i al evighed vil bygge på denne kærlighed.
Husker du?
◻ Hvilke opfattelser er i modstrid med Bibelens klare lære om det personlige ansvar?
◻ Hvilket byggearbejde må den kristne udføre i forbindelse med sig selv?
◻ Hvordan viser de judæiske kongers eksempel at den enkelte må træffe sit eget valg?
◻ Hvordan forsikrer Jehova os om at vi kan træffe de rette valg i livet til trods for omgivelsernes dårlige påvirkning?
[Illustration på side 15]
Er din fremtid bestemt af arveanlæg?
[Illustration på side 17]
Trods sin faders dårlige eksempel valgte kong Josias at tjene Gud