Hvorfor iklæde sig ydmyghed?
DEN amerikanske forfatter Edgar Allan Poe var lige blevet færdig med at læse sin nye historie for nogle venner. I sjov sagde vennerne at han havde brugt heltens navn alt for ofte. Hvordan reagerede forfatteren? En af vennerne fortæller: „Af stolthed ville han ikke finde sig i denne bramfri kritik, så i raseri kylede han alle papirerne i flammerne for øjnene af sine magtesløse venner.“ Ilden fortærede en historie der var „yderst underholdende, fuldstændig fri for hans sædvanlige . . . tungsind“. Ydmyghed kunne have reddet den.
Stolthed er skyld i at mange mennesker handler uklogt; det er en egenskab der viser sig overalt. Men stolthed og hovmod burde ikke præge Jehovas tjenere. De burde i stedet iføre sig ydmyghedens smukke klædning.
Hvad er ydmyghed?
Da apostelen Paulus skrev til sine trosfæller i det gamle Kolossæ, havde han blandt andet den smukke kristne ydmyghedens klædning i tanke. Han tilskyndede: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — Kolossenserne 3:12.
Ydmyghed er nært forbundet med en beskeden indstilling. En ordbog definerer ydmyghed som „fordringsløshed; fravær af stolthed; sagtmodighed“. En ydmyg person er „beskeden af sind; ikke stolt“. Han viser „dyb eller venlig ærbødighed“. (The World Book Dictionary, bind I, side 1030) Ydmyghed er ikke fejhed eller svaghed. Derimod er stolthed dybest set et udtryk for svaghed, for det kræver ofte mod og styrke at være ydmyg.
Det hebraiske ord der i Bibelen gengives med „ydmyg dig“ betyder ordret „nedtræd (nedtramp) dig selv“. Den vise skribent af Ordsprogenes Bog råder derfor: „Min søn, hvis du . . . er blevet fanget af din munds ord, . . . befri dig, eftersom du er kommet i din næstes hånd: Gå, ydmyg dig [nedtræd (nedtramp) dig selv], træng ind på din næste.“ (Ordsprogene 6:1-3) Med andre ord: Fjern stolthed, erkend dine fejl og få uoverensstemmelser bragt ud af verden.
Den må være ægte
Men ikke alle mennesker er ydmyge, selv om de måske foregiver at være det. Nogle tilsyneladende ydmyge mennesker er i virkeligheden stolte og skyr ingen midler for at få deres vilje. Andre igen bruger ydmygheden som et skalkeskjul for at gøre indtryk på deres omgivelser. For eksempel traf apostelen Paulus nogle som lagde „falsk ydmyghed“ for dagen, og han antydede at de der gjorde dette egentlig var ’opblæste uden grund af deres kødelige sind’. De troede fejlagtigt at Guds gunst afhang af det man spiste og drak, og af om man rørte bestemte ting eller fejrede forskellige religiøse helligdage. De så måske nok fromme og ydmyge ud, men deres falske ydmyghed var uden værdi. (Kolossenserne 2:18, 23) Ja, den forledte dem til at tro at de ville få tilkendt livets sejrspris hvis blot de gav afkald på materielle ting. Desuden avlede dette en snedig form for materialisme, eftersom de asketiske forbud samlede deres opmærksomhed om de materielle ting som de foregav at foragte.
Kristne der opelsker sand ydmyghed vil passe på at deres tøj, frisure og livsstil ikke afspejler en arrogant eller selvglad holdning. (1 Johannes 2:15-17) De der har iført sig ydmygheden som klædning, henleder ikke upassende opmærksomheden på sig selv eller deres evner. Nej, ydmyghed hjælper kristne til at behandle andre hensynsfuldt og se sig selv med Guds øjne. Hvordan ser Gud os da?
Hvad Jehova ser på
Da profeten Samuel skulle salve en ny konge over Israels nation, troede han at Jehova havde udvalgt Isajs søn Eliab. Men Gud sagde til Samuel: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham. For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ Syv af Isajs sønner blev forkastet. Gud havde udvalgt David, som viste sig at være en trofast og ydmyg mand. — 1 Samuel 13:14; 16:4-13.
Ydmyghedens klædning beskytter os mod at blive stolte og indbildske — så vi forkastes af Gud. Om Gud siges der: „[Han] står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (Jakob 4:6) Guds syn på tingene fremgår af salmistens ord: „Jehova er ophøjet, og dog ser han den ydmyge; den hovmodige, derimod, kender han kun på afstand.“ (Salme 138:6; 1 Peter 5:5, 6) Ud fra det spørgsmål der rejses i Mika 6:8 lades vi ikke i tvivl om hvad Gud forventer af sine tjenere: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“
Gud og Kristus lægger ydmyghed for dagen
Jehova besidder ydmyghed, og han forventer med rette at vi viser samme egenskab. Efter at Gud havde udfriet David af hans fjenders hånd, sang David: „Du (Jehova) giver mig dit frelsesskjold, . . . og din ydmyghed vil gøre mig stor.“ (Salme 18:35; 2 Samuel 22:1, 36) Sandt nok befinder Jehova sig i den højeste himmel, men „han nedlader sig for at se på himmel og på jord; han rejser den ringe fra støvet; han løfter den fattige fra askedyngen for at lade ham sidde hos de fornemme“. (Salme 113:5-8) Gud viser ydmyghed ved at være barmhjertig mod den syndige menneskehed. Det er et udtryk for hans ydmyghed, kærlighed og andre egenskaber at han tager sig af syndere og at han gav sin søn som et sonoffer for synd. — Romerne 5:8; 8:20, 21.
Jesus Kristus, der har et „mildt sind og er ydmyg af hjertet“, satte det største eksempel noget menneske har sat med hensyn til at vise ydmyghed. (Mattæus 11:29) Han sagde til sine disciple: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ (Mattæus 23:12) Dette var ikke blot smukke ord. Aftenen før sin død påtog Jesus sig nemlig en opgave der sædvanligvis kun blev udført af trælle — han vaskede sine apostles fødder. (Johannes 13:2-5, 12-17) Inden Jesus kom til jorden tjente han ydmygt Gud, og efter sin opstandelse til en ophøjet stilling i himmelen fortsatte han med at lægge ydmyghed for dagen. Paulus tilskyndede derfor sine trosfæller til at ’agte andre højere end dem selv’ og til at have samme ydmyge indstilling som Jesus Kristus. — Filipperne 2:3, 5-11.
Eftersom Gud og Kristus besidder ydmyghed, må de der ønsker Guds godkendelse udvise samme egenskab. Hvis vi nu og da har været hovmodige, gør vi klogt i at ydmyge os og bede Gud om tilgivelse. (Jævnfør Anden Krønikebog 32:24-26.) Og i stedet for at have høje tanker om os selv, bør vi følge Paulus’ vejledning: „Tænk ikke hovmodigt, men hold jer til det beskedne.“ (Romerne 12:16) Men hvordan kan det gavne os selv og andre at vi viser ydmyghed?
Gavnlige virkninger af at vise ydmyghed
En gavnlig virkning er at ydmyghed vil afholde os fra at prale. Derved undgår vi at irritere andre og at blive pinligt berørt hvis andre ikke deler vores begejstring over de resultater vi opnår. Vi burde rose os af Jehova, og ikke af os selv. — 1 Korinther 1:31.
Ydmyghed vil få os til at søge råd og vejledning hos Gud. Jehova sendte en engel til Daniel med et syn fordi denne profet ydmygede sig for Ham i sin søgen efter råd og forståelse. (Daniel 10:12) Da Ezra skulle føre Jehovas folk ud af Babylon med alt guldet og sølvet til udsmykning af templet i Jerusalem, udråbte han en faste for at de kunne ydmyge sig for Gud. Med hvilket resultat? Jehova beskyttede dem mod fjenders angreb under deres farefulde rejse. (Ezra 8:1-14, 21-32) Lad os ligesom Daniel og Ezra lægge ydmyghed for dagen og søge Jehovas vejledning, og ikke stole på vor egen visdom og styrke når vi skal udføre de gudgivne opgaver.
Hvis vi ifører os ydmyghedens klædning vil vi respektere andre. Eksempelvis vil ydmyge børn respektere og adlyde deres forældre. Ydmyge kristne vil også respektere deres trosfæller med en anden national eller racemæssig baggrund, for ydmyghed gør os upartiske. — Apostelgerninger 10:34, 35; 17:26.
Ydmyghed befordrer kærligheden og freden. Den ydmyge vil ikke bekæmpe sine trosfæller i et forsøg på at få fastslået sine formodede rettigheder. Dét Paulus foretog sig var udelukkende opbyggende, og han passede på ikke at støde sine brødres samvittighed. (Romerne 14:19-21; 1 Korinther 8:9-13; 10:23-33) Ydmyghed får os også til at fremme freden og kærligheden ved at tilgive andre de synder som de begår imod os. (Mattæus 6:12-15; 18:21, 22) Den bevæger os til at henvende os til den person vi har fornærmet, indrømme vore fejl, bede om tilgivelse og gøre hvad der står i vores magt for at afhjælpe enhver uret vi måtte have begået. (Mattæus 5:23, 24; Lukas 19:8) Hvis den forurettede henvender sig til os, vil ydmyghed tilskynde os til at få uoverensstemmelserne bragt ud af verden på en fredelig og kærlig måde. — Mattæus 18:15; Lukas 17:3.
Frelsen afhænger af om vi er ydmyge. Om Gud siges der for eksempel: „Det nødstedte folk frelser du, men dine øjne er imod de stolte; du ydmyger dem.“ (2 Samuel 22:28) Når kongen Jesus Kristus ’drager frem for sandheds, ydmygheds og retfærdigheds sag’, vil han frelse dem der ydmyger sig for ham og hans Fader. (Salme 45:4) De der viser ydmyghed kan finde trøst i ordene: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:3.
Ydmyghed og Guds organisation
Takket være deres ydmyghed sætter Guds folk pris på hans organisation og forbliver uangribelige i den. (Jævnfør Johannes 6:66-69.) Hvis vi ikke får de tjenesteforrettigheder som vi havde håbet på, vil ydmyghed hjælpe os til at samarbejde med dem der har ansvarsposter i menigheden. Og ved vort ydmyge samarbejde kan vi sætte et godt eksempel.
Ydmyghed vil afholde os fra at blive indbildske i forbindelse med vore tjenesteprivilegier blandt Jehovas folk. Ydmyghed værner os mod at søge andres ros for de opgaver vi er blevet betroet inden for Guds organisation. Hvis vi tjener som ældste, vil ydmyghed hjælpe os til at behandle Guds hjord skånsomt. — Apostelgerninger 20:28, 29; 1 Peter 3:8.
Ydmyghed og tugt
At vi bærer ydmyghedens klædning hjælper os til at tage imod tugt. Ydmyge kristne opfører sig ikke som Judas konge Uzzija, hvis hjerte blev så hovmodigt at han tilranede sig præstelige opgaver. Han ’handlede troløst mod Jehova og gik ind i templet for at brænde røgelse på røgelsesalteret’. Da Uzzija blev rasende på præsterne fordi de irettesatte ham, blev han slået med spedalskhed. Hvilken høj pris at betale for mangel på ydmyghed! (2 Krønikebog 26:16-21; Ordsprogene 16:18) Måtte vi aldrig lade en lignende stolthed hindre os i at tage imod tugt fra Gud gennem hans ord og organisation.
Med denne hændelse i tanke skrev Paulus til de salvede kristne hebræere: „I har helt glemt den tilskyndelse der taler til jer som til sønner: ’Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova, giv heller ikke tabt når du retledes af ham; for den Jehova elsker, tugter han; ja, han svinger svøben over enhver som han tager imod som søn.’ . . . Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:5-11) Husk også at „tugten som retleder er livets vej“. — Ordsprogene 6:23.
Behold ydmyghedens klædning på
Det er meget vigtigt at kristne altid bærer ydmyghedens klædning. Det vil tilskynde os til at holde ud som Rigets forkyndere, idet vi ydmygt forkynder fra hus til hus og søger efter dem der er ret indstillet til evigt liv. (Apostelgerninger 13:48; 20:20) Ja, hvis vi er ydmyge vil vi fortsætte med at adlyde Gud i enhver henseende, også selv om stolte modstandere hader vor retfærdige livsførelse. — Salme 34:21.
Eftersom ydmyghed motiverer os til at ’stole på Jehova af hele vort hjerte’, vil han jævne vore stier. (Ordsprogene 3:5, 6) Kun hvis vi opdyrker denne smukke egenskab kan vi vandre med Gud og nyde hans godkendelse og velsignelse. Som disciplen Jakob skrev: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10) Lad os derfor iføre os den smukke klædning som stammer fra Jehova Gud — nemlig ydmyghed.