Hvilken Gud tilbeder du?

MAN vil få vidt forskellige svar på dette spørgsmål, alt afhængigt af hvor i verden man stiller det. Apostelen Paulus skrev: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ (1 Korinther 8:5) I dag tilbedes der millioner af guder. Vidste du at mange tilbeder en anden gud end den de selv tror? Og vidste du at mange ateister er mere religiøse end såkaldt troende mennesker? Hvordan det?

En af betydningerne af ordet „tilbede“ er: „Yde hyldest som en guddom; højagte; beundre stærkt; forgude.“ På Bibelens originalsprog indeholder ordene for tilbede tanken om at tjene eller bukke sig for nogen. Lad os med dette i tanke se på hvordan folk kan blive vildledt i deres gudsdyrkelse.

Religionsblanding

Tag for eksempel de gamle samaritanere. Mange af disse nedstammede fra folk som assyrerne tvangsforflyttede til Palæstina efter at Israels ti stammer var draget i landflygtighed. Tidligere havde disse folk tilbedt hedenske guder, men nu bestræbte de sig for at lære Jehova, Israels Gud, at kende. Opgav de deres gamle religion? Nej, for Bibelen beretter: „De adlød ikke, men fulgte deres tidligere skikke. Alle disse nationer frygtede således Jehova, men det var deres egne billedstøtter de dyrkede.“ (2 Kongebog 17:40, 41) Så selv om det hed sig at samaritanerne tjente Jehova, tilbad de stadig deres gamle guder, og udøvede således en slags blandingsreligion.

Noget lignende gjorde sig gældende da missionærerne bragte katolicismen til Sydamerika. De omvendte den brede befolkning, men ligesom samaritanerne glemte disse ikke deres gamle guder. I Brasilien udfører såkaldte kristne stadig hedenske voodoo-ritualer og holder ceremonier for gamle guddomme såsom gudinden Iemanjá. Billedet er det samme i andre sydamerikanske lande.

Den religion som missionærerne indførte i Sydamerika, var desuden i sig selv en blandingsreligion. Mange af dens læresætninger, for eksempel treenighedslæren, helvedeslæren og læren om den udødelige sjæl, var hentet fra hedensk religion og filosofi — ikke fra Bibelen. Det samme gjaldt højtider som jul og påske.a Er det muligt at fejre sådanne hedenske skikke og tro på sådanne ikkekristne dogmer og samtidig tilbede Bibelens Gud som siger: „Du må ikke have andre guder i trods mod mig“? (2 Mosebog 20:3) Bestemt ikke!

„Vogt jer for afguderne“

Lad os betragte en anden måde hvorpå folk i religiøs henseende er ført bag lyset. Apostelen Johannes skrev: „Børnlille, vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Henved en milliard mennesker bekender sig til kristendommen og mener sandsynligvis at de tilbeder den samme Gud som Johannes tilbad. Men millioner af dem knæler ned for billeder af „helgener“, af Jesus eller af Jomfru Maria i deres gudsdyrkelse.

Der findes også mere underfundige former for afgudsdyrkelse. Da kong Herodes Agrippa i år 44 holdt en offentlig tale, blev tilhørerne så begejstrede at de råbte: „En guds røst, og ikke et menneskes!“ (Apostelgerninger 12:21, 22) De gjorde altså Herodes til en gud. Noget lignende sker i dag. I nazismens stormfulde dage brugte man hilsenen: „Heil Hitler!“ Dette var i virkeligheden en form for tilbedelse. Mange var villige til at kæmpe og dø for Føreren som om han var en gud, nationens frelser. De fleste af dem der deltog i denne tilbedelse var medlemmer af kristenhedens kirker!

Både før og efter Hitler er andre politiske ledere stået frem som frelsere og har krævet udelt hengivenhed. Disse ledere blev gjort til guder selv af mennesker der var tilsluttet et trossamfund eller som hævdede at være ateister. Den forgudelse som fremtrædende sportsstjerner, filmstjerner og andre mediestjerner er genstand for, grænser også til tilbedelse.

Pengekulten

Tænk også på Jesu ord: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Mattæus 6:24) Kender du nogen som er tilsluttet et religiøst samfund men for hvem penge er det vigtigste i livet? Hvem er det så dybest set de tilbeder — Gud eller rigdom? Hvor mange ikketroende kender du som er hvirvlet ind i et vanvittigt pengeræs? De tilbeder penge, og er måske endnu mere nidkære i deres tilbedelse end mange troende.

Apostelen Paulus fremholdt et lignende princip da han skrev: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ (Kolossenserne 3:5) Hvis vi tragter så stærkt efter noget at vi sætter alt ind på at skaffe det — også selv om vi kommer på kant med loven — bliver det en afgud for os. (Efeserne 5:5) I et af sine breve skrev Paulus om nogle slette personer: „Deres gud er bugen.“ (Filipperne 3:19) Hvis hele vores tilværelse drejer sig om det at behage os selv, om at fylde bugen så at sige, gør vi os selv til gud. Hvor mange kender du der tilbeder sig selv?

Det er som apostelen Paulus skrev: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ Og i mange tilfælde ligner deres tilbedere de gamle samaritanere, der hævdede at tilbede en bestemt gud men som i praksis gjorde noget andet. Der er imidlertid kun én Gud som fortjener vor tilbedelse. Ved du hvem det er? I én bestemt henseende adskiller tilbedelsen af ham sig desuden fra tilbedelsen af alle andre guder. Hvordan? Det vil vi se i næste artikel.

[Fodnote]