Hvordan kan Messias’ fred råde i vore hjerter?
„Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter, for I blev jo kaldet til den i ét legeme.“ — KOLOSSENSERNE 3:15.
1, 2. Hvordan skal „Messias’ fred“ råde i en kristens hjerte?
HVAD tænker vi når vi hører Paulus’ opfordring til at lade Messias’ fred råde i vore hjerter? Måske er vores første tanke at den skulle gennemtrænge vore hjerter? Det er der også noget rigtigt i. Men vi kan finde ud af hvad det mere præcist betyder, ved at se på den egentlige betydning af ordet „råde“. Det er „at herske“, „at have herredømmet over“. Vil det så sige at vi ikke selv kan bestemme, at vi ikke har nogen fri vilje?
2 Paulus sagde ikke til kolossenserne at de skulle give afkald på deres frie vilje. Det græske ord der i Kolossenserbrevet 3:15 er oversat med „råde“, er afledt af ordet for en dommer i en sportskamp. I oldtidens Grækenland var det ham der tildelte sejrsprisen i kamplegene. Deltagerne havde en vis frihed inden for spillets regler, men i sidste ende var det dommeren der afgjorde hvem der havde fulgt reglerne og dermed vundet kampen. På samme måde har vi frihed til at træffe mange afgørelser i livet, men når vi gør det, bør Messias’ fred være ’den der råder’ — eller, som Edgar J. Goodspeed siger i sin bibeloversættelse, „det afgørende princip“ — i vore hjerter.
3. Hvad er „Messias’ fred“?
3 Hvad er „Messias’ fred“? Det er den indre fred og ro som vi får når vi bliver Jesu disciple og erfarer at Jehova og hans søn elsker os og har godkendt os. I sin afskedstale til disciplene sagde Jesus: „Min fred giver jeg jer. . . . Lad ikke jeres hjerte foruroliges og lad det ikke blive frygtsomt.“ (Johannes 14:27) I næsten 2000 år har trofaste salvede lemmer på Kristi legeme kunnet glæde sig over denne fred, og i dag har deres medarbejdere, de „andre får“, del i den samme fred. (Johannes 10:16) Det er den fred der bør råde, eller være det afgørende princip, i vore hjerter. Når vi prøves, vil den forhindre at vi lammes af frygt eller bliver stærkt foruroligede. Lad os se på hvordan dette gælder når vi møder uretfærdighed, når vi plages af ængstelse og bekymring, og når vi føler os uværdige.
Når vi møder uretfærdighed
4. (a) Hvordan blev Jesus kendt med uretfærdighed? (b) Hvordan har kristne forholdt sig når de er blevet uretfærdigt behandlet?
4 Kong Salomon sagde: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Jesus vidste hvor sande disse ord var. Mens han befandt sig i himmelen, havde han set den store uretfærdighed menneskene udsatte hinanden for. Og da han var på jorden, blev han selv offer for den største uretfærdighed da han, et syndfrit menneske, blev anklaget for gudsbespottelse og henrettet som en forbryder. (Mattæus 26:63-66; Markus 15:27) I dag hersker der stadig stor uretfærdighed, og sande kristne har fået mere end deres del af lidelser, for de er blevet „genstand for alle nationernes had“. (Mattæus 24:9) Men til trods for de rædselsfulde oplevelser de kom ud for i de nazistiske dødslejre og i de sovjetiske GULag-lejre, og til trods for pøbeloverfald, falske beskyldninger og løgnagtig propaganda har de stået fast fordi de har haft Kristi fred i deres hjerter. De har efterlignet Jesus, om hvem apostelen Peter sagde: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ — 1 Peter 2:23.
5. Når vi hører om noget i menigheden der synes uretfærdigt, hvad bør vi så overveje?
5 I langt mindre målestok er der sikkert også nogle som har været udsat for uretfærdighed i den kristne menighed. I en sådan situation har vi det måske ligesom Paulus, der sagde: „Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt?“ (2 Korinther 11:29) Hvad kan vi så gøre? Vi må spørge os selv: ’Er der virkelig tale om en uretfærdighed?’ Ofte kender vi ikke alle sider af sagen. Vi bliver måske noget opbragte efter at have lyttet til en der hævdede at han vidste hvordan det forholdt sig. Med god grund siger Bibelen: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Vi må derfor være forsigtige.
6. Hvad kan vi gøre hvis vi selv kommer ud for noget i menigheden vi synes er uretfærdigt?
6 Men hvad nu hvis vi mener at vi selv er blevet uretfærdigt behandlet? Hvordan vil en der har Messias’ fred i sit hjerte, forholde sig? Måske føler vi at det er nødvendigt at tale med den som vi mener har gjort os uret, og vi har måske også lyst til at tale om sagen med enhver der vil høre. Men hvorfor ikke overlade sagen til Jehova i bøn og stole på at han vil sørge for at retfærdigheden sker fyldest? (Salme 9:10; Ordsprogene 3:5) Når vi har gjort det, kan det være at vi vælger at beholde sagen i vort hjerte og ’ikke sige det højt’. (Salme 4:4) I de fleste tilfælde vil vi kunne følge Paulus’ formaning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kolossenserne 3:13.
7. Hvad må vi altid huske når vi kommer ud for noget som synes uretfærdigt?
7 Uanset hvad vi vælger at gøre, må vi huske at selv om vi ikke kan ændre noget ved det der er sket, bestemmer vi selv hvordan vi vil reagere på det. Hvis vi overreagerer når vi kommer ud for noget vi synes er uretfærdigt, kan dét forstyrre vores indre fred mere end selve uretfærdigheden. (Ordsprogene 18:14) Vi kunne endog tage så meget anstød at vi holdt op med at komme i menigheden indtil vi mente at retfærdigheden var sket fyldest. Salmisten skrev at for dem som elsker Jehovas lov, „er der ingen snublesten“. (Salme 119:165) Alle vil fra tid til anden opleve noget som er uretfærdigt. Men vi skulle aldrig lade sådanne kedelige oplevelser gribe forstyrrende ind i vores tjeneste for Jehova. Vi skulle i stedet lade Kristi fred råde i vort hjerte.
Når vi plages af ængstelse og bekymring
8. Hvad kan være årsag til ængstelse og bekymring, og hvad kan denne sindstilstand føre til?
8 Ængstelse og bekymring er en del af livet i disse „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Ganske vist sagde Jesus: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på.“ (Lukas 12:22) Men ikke al bekymring eller ængstelse skyldes det materielle. Lot var „stærkt plaget“ af fordærvet i Sodoma. (2 Peter 2:7) Paulus var plaget af „bekymringen for alle menighederne“. (2 Korinther 11:28) Jesus var så forpint aftenen før sin død at „hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden“. (Lukas 22:44) Tydeligvis er ikke al bekymring og ængstelse tegn på en svag tro. Men uanset årsagen kan denne følelse berøve os freden i sindet hvis den er intens og varer længe. Nogle er i den grad blevet overvældet af bekymring at de har følt at de ikke kunne varetage deres ansvar i forbindelse med tjenesten for Jehova. Bibelen siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det.“ (Ordsprogene 12:25) Hvad kan vi gøre hvis vi er i den situation?
9. Hvilke praktiske skridt må man tage for at befri sig for bekymring og ængstelse, men hvilke årsager hertil kan ikke fjernes?
9 Måske er der nogle praktiske forholdsregler vi kan tage. Hvis vores bekymring skyldes et helbredsproblem, vil det være klogt at gøre noget ved det, selv om det naturligvis er en personlig afgørelse.a (Mattæus 9:12) Hvis vi er bebyrdede med mange pligter, kan nogle af dem måske uddelegeres til andre. (2 Mosebog 18:13-23) Men hvad så med forældre og andre der har pligter og ansvar som ikke kan uddelegeres? Hvad med en kristen hvis ægtefælle er modstander af sandheden? Eller hvad med en familie der har store økonomiske problemer eller lever i en krigszone? Det er indlysende at vi ikke kan befri os for al ængstelse og bekymring i denne tingenes ordning. Men vi kan stadig bevare Kristi fred i hjertet. Hvordan?
10. På hvilke to måder kan en kristen søge at befri sig for bekymring?
10 Man kan blandt andet søge trøst i Guds ord. Kong David skrev: „Når der var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst der kærtegnede min sjæl.“ (Salme 94:19) Bibelen indeholder trøst fra Jehova. Når man regelmæssigt læser i denne inspirerede bog, vil det være nemmere at bevare Messias’ fred i sit hjerte. I Bibelen får vi denne opfordring: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Og Paulus skrev i overensstemmelse hermed: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Hvis vi beder regelmæssigt og indtrængende til Jehova, vil det hjælpe os til at bevare freden i sindet.
11. (a) Hvordan var Jesus et godt eksempel med hensyn til at bede? (b) Hvordan bør vi betragte bøn?
11 Jesus var et godt eksempel i denne henseende. Ved flere lejligheder bad han i timevis til sin himmelske Fader. (Mattæus 14:23; Lukas 6:12) Bøn hjalp ham til at udholde den værste af alle prøver. Aftenen før sin død led han den største kval. Hvad gjorde han? Han bad „endnu mere inderligt“. (Lukas 22:44) Ja, Guds fuldkomne søn søgte tilflugt i bøn. Hvor meget mere burde vi som hans ufuldkomne disciple så ikke gøre det til en vane at bede! Jesus lærte sine disciple „altid at bede og ikke give op“. (Lukas 18:1) Bøn er et reelt og vigtigt middel til at kommunikere med Jehova, som kender os bedre end vi selv gør. (Salme 103:14) Hvis vi vil bevare Messias’ fred i hjertet, må vi ’bede uophørligt’. — 1 Thessaloniker 5:17.
Hvordan man klarer sig trods begrænsninger
12. Hvorfor føler nogle måske at deres tjeneste for Jehova ikke er god nok?
12 Jehova betragter alle sine tjenere som dyrebare. (Haggaj 2:7) Men det er der mange som har svært ved at forstå. Nogle er måske blevet modløse på grund af høj alder, voksende familieforpligtelser eller et svigtende helbred. Andre føler sig dårligt stillet fordi de har haft en ulykkelig barndom. Og andre igen plages af dårlig samvittighed på grund af fejltrin de tidligere har begået, og tvivler på at Jehova nogen sinde vil tilgive dem. (Salme 51:3) Hvad kan man gøre i sådanne tilfælde?
13. Hvilken trøst giver Bibelen dem der føler sig utilstrækkelige?
13 Messias’ fred vil forvisse os om at Jehova elsker os. Vi kan få denne fred i hjertet ved at tænke på at ifølge Jesus måles vores værd ikke efter hvor meget vi gør, i forhold til hvad andre gør. (Mattæus 25:14, 15; Markus 12:41-44) Det han understregede, var at vi skal være loyale, for han sagde til sine disciple: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Jesus selv var „ringeagtet“ af folk, men han tvivlede ikke et øjeblik på at hans Fader elskede ham. (Esajas 53:3; Johannes 10:17) Og han sagde til sine disciple at de også var elskede. (Johannes 14:21) For at understrege dette sagde han: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Hvilken skøn forsikring om at Jehova elsker os!
14. Hvordan kan vi være forvissede om at Jehova værdsætter hver eneste af os?
14 Jesus sagde også: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Når Jehova har draget os til at følge Jesus, må det være fordi han ønsker at vi skal frelses. Jesus sagde til sine disciple: „Det [er] ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt.“ (Mattæus 18:14) Derfor har du grund til at glæde dig over de gode gerninger du gør, hvis du tjener Jehova af et helt hjerte. (Galaterne 6:4) Hvis du plages af dårlig samvittighed over fejltrin du tidligere har begået, kan du være forvisset om at Jehova vil tilgive „i rigt mål“ hvis du oprigtigt angrer det du har gjort. (Esajas 43:25; 55:7) Hvis du føler dig mismodig af nogen anden grund, så husk at ’Jehova er nær hos dem med sønderbrudt hjerte og frelser dem der er knust i ånden’. — Salme 34:18.
15. (a) Hvordan prøver Satan at berøve os vores fred? (b) Hvilken tillid kan vi nære til Jehova?
15 Satan har intet højere ønske end at berøve dig din fred. Han er ophav til den nedarvede synd som vi er født med, og som vi alle må kæmpe med. (Romerne 7:21-24) Han vil gerne give dig følelsen af at din tjeneste på grund af din ufuldkommenhed er uantagelig i Guds øjne. Men lad aldrig Djævelen gøre dig modløs! Vær vågen over for hans planer, og lad kendskabet til dem styrke din beslutning om at holde ud. (2 Korinther 2:11; Efeserne 6:11-13) Husk at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. (1 Johannes 3:20) Jehova ser ikke blot vore fejltrin. Han lægger også mærke til vore motiver og intentioner. Søg derfor trøst i salmistens ord: „Jehova vil ikke svigte sit folk, og han vil ikke forlade sin arv.“ — Salme 94:14.
Forenede i Messias’ fred
16. Hvorfor er vi ikke alene i kampen for at holde ud?
16 Paulus skrev at vi skulle lade Messias’ fred råde i vore hjerter fordi vi blev „kaldet til den i ét legeme“. De salvede kristne Paulus skrev til, blev kaldet til at være en del af Kristi legeme, og det samme er resten af den salvede skare i dag. Deres medarbejdere, de „andre får“, er forenede med dem i „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. (Johannes 10:16) Som en verdensomspændende „hjord“ der tæller millioner, lader de alle Messias’ fred råde i deres hjerter. Bevidstheden om at vi ikke er alene, hjælper os til at holde ud. Peter skrev: „Stå [Satan] imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ — 1 Peter 5:9.
17. Hvad ansporer os til at lade Messias’ fred råde i vore hjerter?
17 Måtte vi da alle fortsætte med at opdyrke fred, denne dyrebare frugt af Guds hellige ånd. (Galaterne 5:22, 23) De der af Jehova bliver fundet uplettede, dadelfri og i fred, vil til sidst blive velsignet med evigt liv på en paradisisk jord, hvor retfærdighed skal bo. (2 Peter 3:13, 14) Vi har al mulig grund til at lade Messias’ fred råde i vore hjerter.
[Fodnote]
a I visse tilfælde kan bekymring forværres af eller skyldes en sygdom, som for eksempel depression.
Husker du?
• Hvad er Messias’ fred?
• Hvordan kan Messias’ fred råde i vore hjerter når vi møder uretfærdighed?
• Hvordan kan Messias’ fred befri os for ængstelse og bekymring?
• Hvordan kan Messias’ fred trøste os når vi føler os uværdige?
[Illustration på side 15]
Stillet for sine anklagere overgav Jesus sig helt til Jehova
[Illustration på side 16]
Som en kærlig far der tager sig af sit barn, dulmer Jehova vores bekymring og ængstelse
[Illustration på side 18]
Det har stor værdi i Jehovas øjne at vi holder ud