FÆTTER

En søn af ens tante eller onkel. Det eneste sted hvor det græske ord anepsiosʹ (fætter) forekommer, er i Kolossenserne 4:10, hvor Paulus kalder Markus for „Barnabas’ fætter“. Ordets egentlige betydning på græsk er „broder- eller søstersøn“, men det fik i senere skrifter en videre anvendelse og blev brugt om enhver fjernere mandlig slægtning. Anepsiosʹ forekommer også i Septuaginta i 4 Mosebog 36:11 (i flertal), men det hebraiske udtryk i den masoretiske tekst er ordret „sønner af deres faders brødre“.

De Hebraiske Skrifter har ikke noget ord for fætter, men slægtskabsforholdet benævnes med udtrykket „hans farbroders søn“. (3Mo 25:49; se også 10:4.) Der omtales flere fætter-kusineægteskaber, som for eksempel Jakobs ægteskab med Rakel, og Zelofhads døtres ægteskaber med sønner af deres faders brødre. (1Mo 28:2; 29:10-12; 4Mo 36:11) Sådanne ægteskaber var ikke omfattet af Moselovens forbud mod blodskam. (3Mo 18:8-16) I dag varierer lovene; i nogle lande er ægteskab mellem fætter og kusine tilladt, i andre ikke.