Jehova kan gøre dig stærk
„Han giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter.“ — ESAJAS 40:29.
1, 2. Hvilke vidnesbyrd har vi om Jehovas store kraft?
JEHOVA er en Gud der er „vældig i kraft“. Vi kan se beviser på Guds „evige kraft og hans guddommelighed“ i den storhed der præger hans fysiske skaberværk. De der nægter at erkende sådanne vidnesbyrd om at han er Skaberen, er uden undskyldning. — Salme 147:5; Romerne 1:19, 20.
2 Jehovas kraft bliver stadig tydeligere efterhånden som videnskabsfolk får øget kendskab til universet med dets utallige galakser og en udstrækning på hundreder af millioner lysår. Når vi en stjerneklar aften betragter himmelen, nærer vi sikkert de samme følelser som salmisten, der sagde: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ (Salme 8:3, 4) Jehova har desuden taget sig overordentlig godt af menneskene. Han gav den første mand og kvinde jorden som et smukt hjem, hvor muldjorden fik kraft til at frembringe vegetation og nærende, uforurenet føde. Mennesker og dyr får fysiske kræfter ved dette udslag af Guds kraft. — 1 Mosebog 1:12; 4:12; 1 Samuel 28:22.
3. Hvad viser, foruden det fysiske univers, noget om Guds kraft?
3 Ud over at himmelen er fascinerende og jordens flora og fauna dejlig, viser skaberværket også noget om Guds kraft. Apostelen Paulus skrev: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Men der er også andre vidnesbyrd om hans kraft der fortjener vor opmærksomhed og værdsættelse. Hvad kan mere magtfuldt end universet vise noget om Guds kraft? Det kan Jesus Kristus. Under inspiration skrev apostelen Paulus at Kristus som pælfæstet er „Guds kraft og Guds visdom“. (1 Korinther 1:24) Hvordan kan man sige det? Og hvilken indflydelse kan dette have på ens liv netop nu?
Guds kraft kommer til udtryk gennem hans søn
4. Hvordan kom Guds kraft til udtryk i forbindelse med hans søn?
4 Guds kraft kom første gang til udtryk da han skabte sin enestefødte søn i sit billede. Denne åndesøn tjente Jehova som „værkmester“ idet han brugte Guds store kraft til at skabe alt andet. (Ordsprogene 8:22, 30) Paulus skrev til sine kristne brødre i Kolossæ: „Ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige . . . Alt andet er skabt ved ham og til ham.“ — Kolossenserne 1:15, 16.
5-7. (a) Hvordan oplevede mennesker i fortiden at Guds kraft virkede på dem? (b) Hvilken grund er der til at tro at Guds kraft også kan hjælpe kristne i dag?
5 Vi udgør en del af ’det der er blevet skabt på jorden’. Kan Gud da give os mennesker noget af sin kraft? I al den tid Jehova har beskæftiget sig med ufuldkomne mennesker, har han fra tid til anden givet sine tjenere særlig kraft for at de kunne udføre hans hensigter. Moses vidste at ufuldkomne mennesker normalt lever 70 til 80 år. (Salme 90:10) Men hvor gammel blev Moses selv? Han blev 120 år, og alligevel „var [hans øje] ikke svækket, og hans livskraft ikke svundet“. (5 Mosebog 34:7) Det betyder selvfølgelig ikke at Gud sætter alle sine tjenere i stand til at leve lige så længe, eller til at bevare et lige så godt helbred. Men det viser at Jehova kan give mennesker styrke.
6 Noget andet der viser at Gud er i stand til at give mænd og kvinder særlig kraft, er det han gjorde for Abrahams hustru. „Sara selv [fik] kraft til at undfange, og det skønt hun var ude over aldersgrænsen, eftersom hun anså ham for trofast som havde givet løftet.“ Tænk også på hvordan Gud indgød dommerne og andre i Israel kraft: „Gideon, Barak, Samson, Jefta, David såvel som Samuel og de andre profeter, som . . . fra at være svage blev fyldt med kraft.“ — Hebræerne 11:11, 32-34.
7 Vi kan også modtage en sådan kraft. Ganske vist kan vi ikke i dag forvente at få afkom ved et mirakel eller udføre de samme bedrifter som Samson. Men ikke desto mindre kan vi blive gjort stærke, sådan som Paulus forsikrede menighedens medlemmer i Kolossæ om. Paulus skrev til ganske almindelige mænd, kvinder og børn som de der findes i menighederne i dag, og sagde at de blev gjort „stærke med al kraft“. — Kolossenserne 1:11.
8, 9. Hvordan kom Jehovas kraft til udtryk i det første århundrede i forbindelse med mennesker som os?
8 Under Jesu jordiske tjeneste gjorde Jehova det klart at han lod sin kraft virke gennem sin søn. Da for eksempel skarerne flokkedes om Jesus i Kapernaum, ’var Jehovas kraft der så han kunne helbrede’. — Lukas 5:17.
9 Efter sin opstandelse forsikrede Jesus sine disciple om at de ville ’få kraft når den hellige ånd kom over dem’. (Apostelgerninger 1:8) Og sådan gik det. En historiker skriver følgende om det der skete nogle få dage efter pinsedagen år 33: „Med stor kraft fortsatte apostlene med at aflægge vidnesbyrdet om Herren Jesu opstandelse.“ (Apostelgerninger 4:33) Paulus blev selv gjort stærk til det arbejde Gud havde befalet ham at udføre. Efter at han var blevet omvendt og havde genvundet synet, „voksede [han] des mere i kraft, og han gjorde de jøder der boede i Damaskus rådvilde, idet han logisk beviste at denne er Messias“. — Apostelgerninger 9:22.
10. Hvordan hjalp kraften fra Gud Paulus?
10 Paulus havde afgjort behov for yderligere kraft i betragtning af den åndelige og mentale styrke det må have krævet at gennemføre tre missionsrejser på tusinder af kilometer. Han udholdt også alle mulige trængsler, blev flere gange sat i fængsel og var stillet over for martyrdøden. Hvordan klarede han det? Han svarer selv: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig.“ — 2 Timoteus 4:6-8, 17; 2 Korinther 11:23-27.
11. Hvad udtrykte Paulus håb om i forbindelse med sine medtjenere i Kolossæ?
11 Det er derfor ikke overraskende at Paulus forsikrede sine „brødre i samhørighed med Kristus“ i Kolossæ om at de kunne blive gjort ’stærke med al kraft, svarende til Jehovas herligheds vælde, så de fuldt ud kunne holde ud og være langmodige med glæde’. (Kolossenserne 1:2, 11) Disse ord er først og fremmest henvendt til de salvede kristne, men alle der følger i Kristi fodspor kan hente stor opmuntring i det Paulus skrev.
Menigheden i Kolossæ får kraft
12, 13. Hvad var grunden til at Paulus skrev til kolossenserne, og hvordan har de sandsynligvis reageret på hans brev?
12 Menigheden i Kolossæ, en by der lå i den romerske provins Asien, blev sandsynligvis oprettet som følge af den trofaste Epafras’ forkyndelse. Det lader til at Epafras, da han hørte om Paulus’ fængsling i Rom omkring år 58, besluttede sig for at besøge apostelen og opmuntre ham ved at aflægge en god rapport fra Kolossæ om at brødrene viste kærlighed og stod fast. Epafras har sikkert også fortalt om de problemer som måtte afhjælpes. Paulus følte sig til gengæld tilskyndet til at skrive et brev til menigheden hvori han gav den opmuntring og vejledning. Du vil sikkert også blive meget opmuntret over at læse det første kapitel i brevet, for det kaster lys over hvordan Jehova kan gøre sine tjenere stærke.
13 Man kan godt forestille sig hvad brødrene og søstrene i Kolossæ må have følt da Paulus omtalte dem som „trofaste brødre i samhørighed med Kristus“. De fortjente afgjort ros for ’den kærlighed de havde til alle de hellige’ og fordi ’den gode nyhed havde båret frugt’ blandt dem siden de blev kristne. Kan det samme siges om os og om den menighed vi er tilsluttet? — Kolossenserne 1:2-8.
14. Hvad var Paulus’ ønske i forbindelse med kolossenserne?
14 Paulus blev så grebet af den rapport han havde modtaget, at han sagde til kolossenserne at han ikke var holdt op med at bede for dem om at de måtte „blive fyldt med den nøjagtige kundskab om [Guds] vilje i al visdom og åndelig forståelse, så [de kunne] vandre Jehova værdigt“. Han bad om at de ’fortsat måtte bære frugt i enhver god gerning og vokse i den nøjagtige kundskab om Gud, idet de blev gjort stærke med al kraft, svarende til hans herligheds vælde, så de fuldt ud kunne holde ud og være langmodige med glæde’. — Kolossenserne 1:9-11.
Gud styrker også sine tjenere i dag
15. Hvordan kan vi vise den samme indstilling som den der afspejles i Paulus’ brev til kolossenserne?
15 Paulus satte et godt eksempel for os i dag. Vore brødre rundt om på jorden har brug for at vi beder for dem, beder om at de må holde ud og bevare glæden til trods for deres lidelser. Vi bør ligesom Paulus være specifikke i vore bønner når vi hører om at vore brødre i en anden menighed eller i et andet land har store vanskeligheder. Det kan være at en nærliggende menighed er berørt af en naturkatastrofe eller af et eller andet åndeligt problem. Eller måske må nogle af vore brødre holde ud i lande der plages af borgerkrig eller stammekrig. Vi bør bede Gud om at hjælpe vore brødre til at „vandre Jehova værdigt“ og fortsætte med at bære frugt mens de holder ud, og at vokse i kundskab. På denne måde vil Guds tjenere modtage styrke gennem hans ånd og „gøres stærke med al kraft“. Vær forvisset om at vor Fader vil høre sådanne bønner og besvare dem. — 1 Johannes 5:14, 15.
16, 17. (a) Hvad bør vi være taknemmelige for? (b) I hvilken forstand er Guds folk blevet udfriet og tilgivet?
16 Paulus skrev at kolossenserne skulle ’takke Faderen, som havde gjort dem egnede til at få del i de helliges arv i lyset’. Vi bør også takke vor himmelske Fader for den plads vi har i hans ordning, hvad enten det er i Rigets himmelske eller jordiske domæne. Hvordan har Gud gjort ufuldkomne mennesker egnede til at få del i lyset? Paulus skrev til sine salvede brødre: „Han har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige; ved hjælp af ham har vi vor udfrielse ved en løsesum, tilgivelsen af vore synder.“ — Kolossenserne 1:12-14.
17 Uanset om vi ejer håbet om liv i himmelen eller på jorden, takker vi dagligt Gud for at han på grund af vor tro på det dyrebare genløsningsoffer hans søn har tilvejebragt, har udfriet os fra denne onde mørkets ordning. (Mattæus 20:28) Åndsavlede kristne har på en særlig måde haft gavn af denne genløsning, eftersom den har udvirket at de kan blive ’overført til Guds elskede søns rige’. (Lukas 22:20, 29, 30) Men ’de andre får’ har også gavn af genløsningen allerede nu. (Johannes 10:16) De kan erfare Guds tilgivelse så de opnår en retfærdig stilling i forhold til ham som hans venner. De har en stor andel i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ her i endens tid. (Mattæus 24:14) Desuden har de et storslået håb om at blive erklæret fuldstændig retfærdige og opnå fysisk fuldkommenhed når Kristus har hersket i tusind år. Ordene i Åbenbaringen 7:13-17 viser at de vil opnå udfrielse og store velsignelser.
18. Hvilken forligelse, som er omtalt i Kolossenserbrevet, udvirker Gud stadig?
18 Paulus’ brev hjælper os til at forstå i hvor høj grad vi står i gæld til det største menneske der har levet. Hvad udrettede Gud gennem Kristus? Han ønskede „gennem ham at forlige alt andet med sig — hvad enten det er det på jorden eller det i himlene — ved at stifte fred ved blodet han udgød på marterpælen“. Det er Guds hensigt at føre hele skabningen tilbage i fuldkommen harmoni med ham, sådan som den var før oprøret i Eden. Den han benyttede til at skabe alt andet, er den samme han nu benytter til at udvirke denne forligelse. — Kolossenserne 1:20.
Styrket til hvad?
19, 20. Hvad skal der til for at vi kan forblive hellige og dadelfri?
19 De der er forligt med Gud har også fået betroet et ansvar. Engang var vi syndige og fremmede for Gud. Men nu da vi har vist tro på Jesu offer og ikke længere retter vort sind mod de gerninger der er onde, indtager vi dybest set en ’hellig, dadelfri og uangribelig’ stilling over for Gud. (Kolossenserne 1:21, 22) Ligesom Gud ikke skammede sig over sine trofaste vidner i fortiden, skammer han sig heller ikke over at blive påkaldt som vor Gud. (Hebræerne 11:16) Ingen i dag kan beskylde os for at bære hans ophøjede navn med urette, eller for at være bange for at forkynde dette navn til jordens ender.
20 Det er dog værd at bemærke den advarsel Paulus gav i Kolossenserbrevet 1:23: „Forudsat, naturligvis, at I forbliver i troen, grundfæstede og faste, og ikke rykkes bort fra håbet som hører den gode nyhed til som I har hørt og som er blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen.“ Meget står og falder med om vi forbliver trofaste mod Jehova, og følger i hans elskede søns fodspor. Jehova og Jesus har gjort meget for os. Måtte vi vise vor kærlighed til dem ved at følge Paulus’ vejledning.
21. Hvorfor har vi god grund til at være begejstrede her i vor tid?
21 De kristne i Kolossæ må være blevet begejstrede over at høre at ’den gode nyhed som de havde hørt’, allerede var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. I dag er det endnu mere spændende at høre i hvor vid udstrækning den gode nyhed om Riget er blevet forkyndt af over fire og en halv million forkyndere i mere end 230 lande. Hvert eneste år bliver næsten 300.000 mennesker af alle nationer forligt med Gud. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.
22. Hvad kan Gud gøre for os, selv når vi udsættes for lidelser?
22 Skønt Paulus efter alt at dømme sad i fængsel da han skrev brevet til kolossenserne, beklagede han på ingen måde sin lod. Han sagde derimod: „Nu fryder jeg mig over mine lidelser for jer.“ Paulus vidste hvad det ville sige ’at holde ud og være langmodig med glæde’. (Kolossenserne 1:11, 24) Men han vidste også at han ikke kunne gøre det i egen kraft. Det var Jehova der havde gjort ham stærk. Det samme er tilfældet i dag. De tusinder af Jehovas vidner der har været fængslede og forfulgt, har ikke mistet glæden ved at tjene Jehova. De har tværtimod erfaret sandheden i det der siges i Esajas 40:29-31: „Han giver den trætte kraft. . . . De der håber på Jehova vil få ny kraft.“
23, 24. Hvad er den hellige hemmelighed der omtales i Kolossenserbrevet 1:26?
23 Forkyndelsen af den gode nyhed der var centreret om Kristus, var af stor betydning for Paulus. Han ønskede også at andre skulle forstå værdien af Kristi rolle i Guds hensigt, og beskrev den som „den hellige hemmelighed som har været skjult siden de tidligere tingenes ordninger og siden de tidligere generationer“. Den skulle dog ikke altid være en hemmelighed. Paulus tilføjede: „Nu er den blevet gjort kendt for Guds hellige.“ (Kolossenserne 1:26) Efter oprøret i Eden gav Jehova løfte om at der var bedre ting i vente, idet han forudsagde at ’kvindens afkom skulle knuse slangens hoved’. (1 Mosebog 3:15) Hvad betød dette? I generationer, ja, århundreder, var dette et mysterium. Men med Jesu komme blev der „kastet lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed“. — 2 Timoteus 1:10.
24 „Den hellige hemmelighed“ drejer sig om Kristus og det messianske rige. Paulus omtalte „det i himlene“, hvilket hentyder til dem der skal regere sammen med Kristus i Riget. De vil være med til at bibringe „det på jorden“, dem der i evighed vil glæde sig over et jordisk paradis, store velsignelser. Det er derfor meget rammende når Paulus taler om „denne hellige hemmeligheds herlige rigdom“. — Kolossenserne 1:20, 27.
25. Hvilken indstilling bør vi, i overensstemmelse med Kolossenserbrevet 1:29, have i dag?
25 Paulus så frem til at være med i Riget. Men han forstod også at han ikke blot kunne læne sig tilbage og håbe uden at foretage sig noget. Som han sagde: „[Jeg] slider . . . i det, idet jeg kæmper energisk i overensstemmelse med hans virke som virker i mig med kraft.“ (Kolossenserne 1:29). Det er værd at bemærke at Jehova, gennem Kristus, gav Paulus kraft til at udføre sin livreddende gerning. Jehova kan give os der lever i dag den samme kraft. Men lad os spørge os selv: ’Har jeg den samme villige evangelieånd som jeg havde da jeg lærte sandheden at kende?’ Hvad svarer du? Hvad kan hjælpe os hver især til fortsat at ’slide i det og kæmpe energisk i overensstemmelse med Jehovas virke i os med kraft’? Det vil blive behandlet i den næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova kan gøre brug af sin kraft til gavn for mennesker?
◻ Hvad er baggrunden for det Paulus skriver i Kolossenserbrevet, kapitel 1?
◻ Hvordan udvirker Gud den forligelse der er omtalt i Kolossenserbrevet 1:20?
◻ Hvad kan Gud ved hjælp af sin kraft udrette gennem os?
[Kort/illustration på side 8]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
KOLOSSÆ