Forenede i kærlighedens fuldkomne bånd

’Knyttet harmonisk sammen i kærlighed.’ — KOLOSSENSERNE 2:2.

 1, 2. Hvilken splittende indflydelse er især mærkbar i vor tid?

HØR! Der lyder en høj røst fra himmelen som siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) For hvert år der går bliver dette budskab stadig mere ildevarslende for jordens beboere.

² Jehovas store fjende har længe været kendt som en modstander (Satan) og en bagvasker (Djævel). Men denne bedrager spiller nu en anden truende rolle — han er blevet en vred gud! Det skyldes at Mikael og hans engle i den krig der begyndte i 1914, kastede ham ud af himmelen. (Åbenbaringen 12:7-9) Djævelen ved at han kun har kort tid tilbage til at søge at bevise at han kan få alle mennesker til at ophøre med at tilbede Gud. (Job 1:11; 2:4, 5) Eftersom Satan og hans dæmoner ikke har mulighed for at undslippe, er de som en vred bisværm der lader deres vrede gå ud over menneskehedens oprørte masser. — Esajas 57:20.

 3. Hvad har det medført at Satan i vor tid er blevet fornedret?

³ Disse begivenheder, der er foregået skjult for mennesker, forklarer hvorfor vi i dag oplever et moralsk sammenbrud overalt i samfundet. Det forklarer også hvorfor det synes så umuligt at holde sammen på de lande hvis indbyggere ikke kan leve sammen i fred. Folk der tilhører forskellige stammer eller etniske grupper, udkæmper voldsomme krige der resulterer i at millioner fordrives og bliver hjemløse. Intet under at lovløsheden tager til i et hidtil uset omfang. Som Jesus forudsagde, er ’kærligheden blevet kold hos de fleste’. Uanset hvor man i dag vender blikket hen, er den oprørte menneskehed præget af disharmoni og mangel på kærlighed. — Mattæus 24:12.

 4. Hvorfor er Guds folk særlig truet?

⁴ I betragtning af verdenssituationen får Jesu bøn for sine disciple en dybere betydning: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:15, 16) I dag retter „den onde“ især sin vrede mod „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Hvis ikke Jehova kærligt og vågent tog sig af sine trofaste Vidner, ville de blive udryddet. Vort liv afhænger af om vi helt og holdent benytter os af alt det Gud tilvejebringer med henblik på vor åndelige sundhed og velfærd. Det omfatter at vi kæmper energisk i overensstemmelse med den kraft hvormed han virker gennem Kristus, sådan som apostelen tilskynder til i Kolossenserbrevet 1:29.

 5, 6. Hvilke følelser nærede apostelen Paulus for de kristne i Kolossæ, og hvorfor er årsteksten for 1995 meget aktuel?

⁵ Skønt Paulus højst sandsynligt aldrig personligt havde truffet brødrene i Kolossæ, holdt han alligevel af dem, for han skrev: „Jeg ville ønske at I kunne forstå hvor meget jeg bekymrer mig for jer.“ (Kolossenserne 2:1, The New Testament in Modern English af J. B. Phillips) Eftersom Jesu disciple ikke var en del af verden, ville „den onde“ til stadighed forsøge at underminere enheden blandt brødrene ved at lade verdens ånd vinde indpas iblandt dem. De nyheder Epafras overbragte fra Kolossæ viser at dette til en vis grad var sket.

⁶ Noget af det der lå Paulus mest på sinde i forbindelse med hans brødre, kan opsummeres med ordene: ’Vær harmonisk knyttet sammen i kærlighed.’ Hans ord har særlig betydning i dag i en verden der er splittet og kærlighedskold. Hvis vi følger Paulus’ vejledning vil vi erfare Jehovas omsorg. Vi vil også erfare kraften fra hans ånd i vort liv, hvilket vil hjælpe os til at modstå verdens pres. Dette er en klog vejledning. Derfor har vi også valgt Kolossenserbrevet 2:2 som årstekst for 1995.

 7. Hvilken harmoni bør der herske blandt sande kristne?

⁷ I et brev apostelen tidligere havde skrevet til korintherne, benyttede han en illustration med menneskelegemet. Han understregede at der ikke er „splid i legemet“, men at „lemmerne har den samme omsorg for hinanden“. (1 Korinther 12:12, 24, 25) Det er en meget god illustration. Vore lemmer er afhængige af hinanden, og er hver især knyttet til den øvrige del af legemet. Det samme gælder vort verdensomspændende brodersamfund, der består af de salvede og de millioner der håber at opnå liv på en paradisisk jord. Vi må ikke amputere os selv fra legemet, det vil sige fra vore medkristne, og leve for os selv. Vi vil modtage mere af Guds ånd, der virker gennem Jesus Kristus, når vi kommer sammen med vore brødre.

Enhed er forbundet med kundskab

 8, 9. (a) Hvad er nødvendigt for at vi kan bidrage til harmonien i menigheden? (b) Hvordan har du opnået kundskab om Kristus?

⁸ En af Paulus’ hovedtanker er at den kristne enhed er forbundet med kundskab, især kundskaben om Kristus. Paulus skrev at kristne bør „knyttes harmonisk sammen i kærlighed og føres til hele rigdommen i det der med fuld vished forstås, til nøjagtig kundskab om Guds hellige hemmelighed, nemlig Kristus“. (Kolossenserne 2:2) Vi har opnået kundskab og har lært mange af Bibelens detaljer at kende siden vi begyndte at studere Guds ord. Vi forstår hvordan mange af disse detaljer passer ind i Guds hensigt, og vi ser hvilken vigtig rolle Jesus spiller i den forbindelse. „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ — Kolossenserne 2:3.

⁹ Er det også sådan du betragter Jesus og hans rolle i Guds hensigt? Mange i kristenheden tøver ikke med at tale om Jesus, idet de hævder at de har taget imod ham og er frelst. Men kender de ham egentlig? Næppe, for de fleste tror på den ubibelske treenighedslære. Du kender derimod sandheden herom, og har sikkert også et indgående kendskab til hvad Jesus sagde og gjorde. Millioner har lært dette gennem et oplysende studium ved hjælp af bogen Det største menneske der har levet. Vi må imidlertid blive ved med at uddybe vor kundskab om Jesus og hans veje.

10. Hvordan er den skjulte kundskab tilgængelig for os?

¹⁰ Når der siges at „alle visdommens og kundskabens værdier“ er „omhyggeligt skjult“ i Jesus, vil det ikke sige at en sådan kundskab overstiger vor fatteevne. Denne kundskab kan snarere sammenlignes med en mine der ligger åben. Vi behøver ikke først at gennemsøge et stort område og bryde hjernen med hvor vi skal begynde at grave, for det ved vi allerede. For at opnå nøjagtig kundskab må vi lære hvad Bibelen siger om Jesus Kristus. Når vi får en bedre forståelse af Jesu rolle i gennemførelsen af Jehovas hensigt, opnår vi sand visdom og nøjagtig kundskab, der er som dyrebare skatte. Vi må derfor hele tiden grave dybere og finde frem til flere af de perler eller kostbarheder der findes det sted hvor vi tidligere har gravet. — Ordsprogene 2:1-5.

11. Hvordan kan vi vokse i kundskab og visdom ved at grunde over det Jesus har udrettet? (Forklar hvad vi kan lære af at Jesus vaskede sine disciples fødder, eller brug et andet eksempel.)

¹¹ For eksempel er vi sikkert bekendt med at Jesus vaskede sine apostles fødder. (Johannes 13:1-20) Men har vi grundet over det han dermed ønskede at lære dem og over den indstilling han viste? Hvis vi gør det, kan vi hente en visdomsskat frem der vil hjælpe os, ja, anspore os til at ændre handlemåde over for en broder eller en søster hvis personlighed måske gennem længere tid har irriteret os. Når vi forstår den fulde betydning af det der siges i Johannes 13:14, 15, vil vi sikkert også reagere anderledes end vi normalt ville have gjort hvis vi får tildelt en opgave der ikke falder helt i vores smag. Det er sådan kundskaben og visdommen vil påvirke os. Hvilken virkning vil det højst sandsynligt have på andre når vi i højere grad retter os ind efter det vi lærer om Kristus? Mon ikke hjorden i højere grad vil blive ’knyttet harmonisk sammen i kærlighed’?a

Distraktion kan skade enheden

12. Hvilken kundskab bør vi være på vagt over for?

¹² Hvis nøjagtig kundskab fører til at vi „knyttes harmonisk sammen i kærlighed“, hvad kan det så medføre hvis vi følger det der ’falskeligt kaldes „kundskab“’? Det stik modsatte, nemlig stridigheder, uoverensstemmelser og at nogle viger bort fra troen. Vi må derfor vogte os for denne falske kundskab, som Paulus advarede Timoteus om. (1 Timoteus 6:20, 21) Til kolossenserne skrev Paulus: „Dette siger jeg for at ingen skal føre jer bag lyset med overtalende argumenter. Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:4, 8.

13, 14. (a) Hvorfor var brødrene i Kolossæ i fare? (b) Hvorfor vil nogle i dag måske mene at de ikke er udsat for den samme fare?

¹³ De kristne i Kolossæ var udsat for en snigende påvirkning fra noget der falskeligt blev kaldt kundskab. Mange af indbyggerne i og omkring Kolossæ nærede høje tanker om græsk filosofi. Der var også judaister der ønskede at de kristne skulle overholde Moseloven med dens højtider og kostbestemmelser. (Kolossenserne 2:11, 16, 17) Paulus var ikke imod at hans brødre tilegnede sig sand kundskab, men de skulle passe på at ingen førte dem bort som bytte ved at bruge overtalende argumenter for at få dem til udelukkende at anlægge et menneskeligt syn på deres handlinger og på tilværelsen. Det er ikke svært at forstå at hvis nogle i menigheden lod deres tankegang og beslutninger præge af sådanne ubibelske opfattelser og holdninger, ville det skade enheden og kærligheden blandt menighedens medlemmer.

¹⁴ Nu vil nogle måske tænke som så: „Jeg kan godt se at kolossenserne var i fare; men jeg er jo ikke i fare for at blive påvirket af græsk tankegang, såsom læren om den udødelige sjæl eller den treenige gud; og jeg er heller ikke i fare for at blive overtalt til at fejre de hedenske helligdage som jeg engang har fejret.“ Det er afgjort godt at være fuldt og fast overbevist om den grundlæggende sandhed som er blevet åbenbaret gennem Jesus og som findes i Bibelen. Men er det muligt at vi alligevel kunne blive påvirket af de ideologier eller holdninger der er fremherskende i dag?

15, 16. Hvilken indstilling kan også påvirke den kristnes tankegang?

¹⁵ En af disse holdninger er slet ikke ny, for apostelen Peter skrev: „Hvad bliver det til med løftet om hans komme? Vore fædre er blevet lagt til hvile, men alting fortsætter nøjagtig som det altid har gjort.“ (2 Peter 3:4, The New English Bible) Det bliver måske sagt med andre ord, men holdningen er den samme. Nogle ræsonnerer som så: „Da jeg lærte sandheden at kende for mange år siden, var afslutningen ’lige om hjørnet’. Men den er stadig ikke kommet, og hvem ved hvornår den kommer?“ Det er sandt at intet menneske ved hvornår enden kommer. Men læg mærke til hvilken opfordring Jesus gav: „Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ — Markus 13:32, 33.

¹⁶ Hvor ville det være farligt at antage den holdning at når man ikke ved hvornår enden kommer, kan man lige så godt planlægge at leve et „normalt“ liv, fyldt med mange gøremål. Det kunne for eksempel komme til udtryk ved at man ræsonnerede som så: „Jeg kan lige så godt planlægge min tilværelse sådan at jeg (eller mine børn) kan få et respektabelt arbejde der giver godt, og som vil sikre mig en komfortabel tilværelse. Jeg vil selvfølgelig overvære de kristne møder og have en andel i forkyndelsen, men der er ingen grund til at anstrenge sig eller bringe store ofre.“ — Mattæus 24:38-42.

17, 18. Hvilken indstilling opfordrede Jesus og apostlene os til at have?

¹⁷ Men det kan ikke nægtes at Jesus og hans apostle har anbefalet at vi lever på en måde der viser at det haster med at få den gode nyhed forkyndt, idet vi kæmper energisk og er villige til at bringe ofre. Paulus skrev: „Dette siger jeg, brødre: den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde, . . . og dem der køber, som dem der ikke ejer noget, og dem der gør brug af verden, som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ — 1 Korinther 7:29-31; Lukas 13:23, 24; Filipperne 3:13-15; Kolossenserne 1:29; 1 Timoteus 4:10; 2 Timoteus 2:4; Åbenbaringen 22:20.

¹⁸ Paulus anbefalede afgjort ikke at man satte sig det mål at leve en komfortabel tilværelse, men skrev derimod under inspiration: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det. . . . Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til og som du bekendte dig til med den gode offentlige bekendelse over for mange vidner.“ — 1 Timoteus 6:7-12.

19. Hvordan påvirker det en menighed når dens medlemmer har samme livsholdning som Jesus?

¹⁹ Når en menighed består af nidkære kristne der ihærdigt bestræber sig for at udføre „den gode offentlige bekendelse“, er enheden en naturlig følge. Så giver man ikke efter for den indstilling der kommer til udtryk i ordene: „Du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“ (Lukas 12:19) Nej, menighedens medlemmer arbejder sammen om at udføre deres opgave og er villige til at bringe ofre for at have størst mulig andel i dette forkyndelsesarbejde der aldrig vil blive gentaget. — Jævnfør Filipperbrevet 1:27, 28.

Vær på vagt over for overtalende argumenter

20. På hvilket andet område kunne kristne blive vildledt?

²⁰ Der er selvfølgelig også andre måder hvorpå kristne kan blive ’ført bag lyset med overtalende argumenter’ eller et tomt bedrag der modvirker deres bestræbelser for at være ’knyttet harmonisk sammen i kærlighed’. Vagttårnets Selskab i Tyskland har rapporteret: „Ét tilfælde førte til stridigheder, hvor forkyndere og endog ældste tog parti i forbindelse med en bestemt behandlingsmetode som en broder benyttede sig af.“ Selskabet tilføjede: „På grund af de mange forskellige behandlingsmetoder der benyttes og det store antal patienter, er der tale om et kontroversielt område, og hvis de terapeutiske metoder har spiritistiske undertoner kan man udsætte sig for fare.“ — Efeserne 6:12.

21. Hvordan kunne en kristen i dag miste målet af syne?

²¹ Kristne ønsker at leve og være raske så de kan tilbede Gud. Men i denne ordning kan vi ikke undgå at blive gamle og syge som følge af ufuldkommenheden. I stedet for at gå unødigt højt op i helbredsspørgsmål, bør vi koncentrere os om det der vil være den varige løsning for os selv og for andre. (1 Timoteus 4:16) I den forbindelse er Kristus den centrale skikkelse, ligesom han var det i forbindelse med den vejledning Paulus gav kolossenserne. Vi må ikke glemme at Paulus lod forstå at nogle ville fremføre „overtalende argumenter“ for at aflede vor opmærksomhed fra Kristus, så vi måske i stedet begyndte at koncentrere os om forskellige former for diagnoseteknikker eller behandlingsmetoder eller måske en bestemt kost. — Kolossenserne 2:2-4.

22. Hvilken ligevægtig indstilling bør vi have til vore dages mange diagnosticerings- og behandlingsmetoder?

²² Jorden over bombarderes folk med annoncer og udsagn om alle mulige metoder til diagnosticering og sygdomsbehandling. Nogle af disse er meget anvendte og anerkendte; andre er blevet stærkt kritiseret eller er mistænkelige.b Det er naturligvis op til den enkelte at bestemme hvad han eller hun vil gøre for sit helbred. Men de der lytter til Paulus’ vejledning i Kolossenserbrevet 2:4, 8, vil være beskyttede mod at blive ført bag lyset med „overtalende argumenter“ eller „det tomme bedrag“ der leder mange som ikke ejer håbet om Riget, på vildspor, fordi de desperat søger lindring. Selv hvis en kristen er overbevist om at en bestemt behandling synes at hjælpe ham, bør han ikke gøre sig til fortaler for en sådan behandling inden for det kristne brodersamfund, eftersom det kunne medføre megen diskussion og mange kontroverser. På den måde viser han at han har stor respekt for at bevare enheden i menigheden.

23. Hvorfor har vi særlig grund til glæde?

²³ Apostelen Paulus understregede at kristen enhed er grundlaget for sand glæde. På hans tid var antallet af menigheder langt mindre end i dag. Alligevel kunne han skrive til kolossenserne: „Selv om jeg er fraværende i kødet, er jeg dog sammen med jer i ånden, idet jeg fryder mig og ser jeres gode orden og fastheden i jeres tro på Kristus.“ (Kolossenserne 2:5; se også Kolossenserbrevet 3:14.) Hvor langt større grund har vi da ikke til at glæde os. Vi erfarer sikkert enhed, god orden og fasthed i troen i vor egen menighed, eftersom dette kendetegner den generelle situation blandt Guds folk overalt på jorden. Lad os derfor i den korte tid der er tilbage være besluttede på at være ’knyttet harmonisk sammen i kærlighed’.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad er Jehovas Vidners årstekst for 1995?

◻ Hvorfor var det aktuelt for de kristne i Kolossæ at være knyttet harmonisk sammen i kærlighed, og hvorfor er det lige så aktuelt for os i dag?

◻ Hvilket besnærende livssyn bør kristne være særlig på vagt over for?

◻ Hvorfor bør kristne passe på at de ikke lader sig vildlede af overtalende argumenter hvad angår sundhed og sygdomsdiagnosticering?

[Illustration på side 17]

Er dine fremtidsplaner centreret om Jesu nærværelse?