Hvordan man frembringer „al slags godhed“
„Lysets frugt består af al slags godhed.“ — EFESERNE 5:9.
1, 2. Hvilke to grupper har menneskeheden været opdelt i, og hvordan adskiller disse grupper sig fra hinanden i dag?
EFTER oprøret i Eden for cirka seks tusind år siden, og igen efter Vandfloden i Noas dage, delte menneskene sig i to grupper eller organisationer. Den ene gruppe bestod af dem der bestræbte sig for at tjene Jehova, den anden af dem der fulgte Satan. Findes disse organisationer stadig? Ja, det gør de. Profeten Esajas omtalte disse to grupper og forudsagde hvilken tilstand de i vor tid ville befinde sig i: „For se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne; men over dig stiger Jehova op, og over dig vil hans herlighed ses.“ — Esajas 60:1, 2.
2 Ja, forskellen mellem disse to organisationer er lige så stor som forskellen mellem lys og mørke. Og ligesom en lysstråle vil tiltrække en mand der er faret vild i mørket, sådan har det lys som Jehova lader skinne i denne formørkede verden tiltrukket millioner af retsindige som er søgt til Guds organisation. Som Esajas videre siger: „Nationer [de andre får] skal gå efter dit lys, og konger [de salvede rigsarvinger] efter din solopgangs klare lys.“ — Esajas 60:3.
3. Hvordan kan kristne afspejle Jehovas herlighed?
3 Hvordan afspejler Jehovas folk hans herlighed? Blandt andet ved at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede, himmelske rige. (Markus 13:10) Desuden efterligner de Jehova, det ypperste eksempel i godhed, og får ved deres adfærd sagtmodige mennesker til at søge til lyset. (Efeserne 5:1) Paulus sagde: „I var engang mørke, men nu er I lys i forbindelse med Herren. Fortsæt med at vandre som lysets børn, for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed. Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren; og hold op med at være meddelagtige i de ufrugtbare gerninger som hører mørket til.“ (Efeserne 5:8-11) Hvad mener Paulus når han siger „al slags godhed“?
4. Hvad er godhed, og hvordan kommer den til udtryk hos kristne?
4 Som vi har set i den foregående artikel kan godhed siges at være den egenskab at have den rette etiske beskaffenhed. Jesus sagde at kun Jehova er fuldkommen god. (Markus 10:18) En kristen kan ikke desto mindre efterligne Jehova ved at opdyrke godhed som er en frugt af hans ånd. (Galaterne 5:22) I en kommentar til det græske ord for „god“, agathosʹ, siger Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words: „[Det] beskriver det som ifølge en god beskaffenhed eller natur udvirker noget godt, har en gavnlig virkning.“ En kristen der opdyrker godhed vil derfor både være god og gøre det gode. (Jævnfør Femte Mosebog 12:28.) Han vil også undgå det som ikke er godt, „de ufrugtbare gerninger som hører mørket til“. Det som Paulus hentyder til med udtrykket „al slags godhed“ er de forskellige måder hvorpå en kristen kan vise godhed. Lad os se hvad det indbefatter.
„Gør til stadighed det gode“
5. Hvordan kommer godhed blandt andet til udtryk, og hvorfor bør kristne opdyrke denne egenskab?
5 I sit brev til romerne talte Paulus om én form for godhed. Han omtaler at man skal underlægge sig „de højere myndigheder“ og siger: „Ønsker du altså at være uden frygt for myndigheden? Så gør til stadighed det gode, og du vil få ros af den.“ Det „gode“ der her hentydes til er lydighed mod de verdslige myndigheders love og forordninger. Hvorfor bør en kristen underordne sig disse myndigheder? For at undgå unødvendige konfliktsituationer, hvilket ville medføre straf, og — hvad der er vigtigere — for at bevare en ren samvittighed over for Gud. (Romerne 13:1-7) En kristen vil først og fremmest adlyde Jehova, men ’ærer kongen’ ved ikke at gøre oprør mod de myndigheder som Jehova Gud tillader at eksistere. (1 Peter 2:13-17) Derved er kristne gode naboer, gode borgere og gode eksempler.
Vis andre opmærksomhed
6. (a) Nævn en anden side af godhed. (b) Hvem fortjener ifølge Bibelen opmærksomhed?
6 Jehovas godhed kommer til udtryk ved at han sørger for at alle jordens indbyggere får „regn fra himmelen og frugtbare tider“. Derved har han ’mættet deres hjerter med føde og glæde’, hvilket viser at han er en hensynsfuld Gud. (Apostelgerninger 14:17) Vi kan efterligne ham ved at vise andre opmærksomhed både i stort og i småt. Hvem bør vi især vise opmærksomhed? Paulus henviser navnlig til de ældste, „dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer“. Han tilskynder kristne til „i kærlighed at vise dem en ganske særlig opmærksomhed på grund af deres arbejde“. (1 Thessaloniker 5:12, 13) Hvordan kan vi gøre dette? Ved helt og fuldt at samarbejde med dem — for eksempel ved at tage del i det nødvendige arbejde i rigssalen. Vi bør altid føle os fri til at henvende os til de ældste for at få hjælp når det er nødvendigt, men vi bør ikke være urimeligt krævende. Vi bør tværtimod forsøge at lette disse flittige hyrders byrde, eftersom mange af dem foruden deres menighedsopgaver også har en familie at tage sig af.
7. Hvordan kan vi vise de ældre opmærksomhed?
7 Også de ældre fortjener vor opmærksomhed. Et af Moselovens bud lød: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud. Jeg er Jehova.“ (3 Mosebog 19:32) Hvordan kan vi vise de ældre en sådan opmærksomhed? Det ville være en god idé hvis de yngre i menigheden hjalp dem med at købe ind og klare andet husligt arbejde. De ældste kan vise de ældre opmærksomhed ved at undersøge om nogle af dem har behov for hjælp til at overvære møderne. Ved stævner vil energiske unge undgå at skubbe til de ældre i et utålmodigt forsøg på at komme forbi, og de vil være tålmodige hvis det går lidt langsomt for en af de ældre med at komme på plads eller få sin mad.
8. Hvordan kan vi vise en anden gruppe som omtales i Bibelen, opmærksomhed?
8 Salmisten omtaler en anden gruppe som har behov for hensyn: „Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe.“ (Salme 41:1) Det er let at vise de fremtrædende og velhavende opmærksomhed, men hvad med den ringe og fattige? Bibelskribenten Jakob lod forstå at det at vise begge kategorier den samme opmærksomhed viser noget om vor retfærdighed og kristne kærlighed. Måtte vi bestå denne prøve ved at være betænksomme over for alle, uanset hvilken situation de befinder sig i. — Filipperne 2:3, 4; Jakob 2:2-4, 8, 9.
„Vær fortsat barmhjertige“
9, 10. Hvorfor bør kristne være barmhjertige, og hvordan kommer denne form for godhed til udtryk?
9 I nogle af Jesu lignelser beskrives flere aspekter af godhed. I en af disse billedtaler berettede Jesus om en samaritaner som kom forbi en mand der var blevet slået ned, bestjålet og efterladt på vejen. En levit og en præst var gået forbi den sårede mand og havde undladt at hjælpe ham. Men samaritaneren standsede op og kom ham til hjælp, ja han gjorde mere for ham end man med rimelighed kunne forvente. Hvilken slags godhed viste samaritaneren? Barmhjertighed. Da Jesus bad sin tilhører fortælle hvem der var den sårede mands næste, svarede han korrekt, at det var „ham der handlede barmhjertigt mod ham“. — Lukas 10:37.
10 Barmhjertige kristne efterligner Jehova, om hvem Moses sagde til israelitterne: „Jehova din Gud er en barmhjertig Gud. Han vil ikke slippe dig eller ødelægge dig eller glemme den pagt med dine forfædre som han tilsvor dem.“ (5 Mosebog 4:31) Jesus viste hvilken indvirkning Guds barmhjertighed bør have på os da han sagde: „Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ (Lukas 6:36) Hvordan kan vi vise barmhjertighed? Som Jesu lignelse viser kan vi blandt andet gøre det ved at være parate til at hjælpe vore medmennesker, selv når det indebærer en vis risiko for os eller er ubelejligt. Et godt menneske vil ikke ignorere sin broders nød hvis han er i stand til at hjælpe. — Jakob 2:15, 16.
11, 12. Hvad indbefatter barmhjertighed ifølge Jesu lignelse med trællene, og hvordan kan vi i dag vise denne egenskab?
11 En anden af Jesu lignelser viser at barmhjertighed og godhed indebærer at man er parat til at tilgive andre. Han fortalte om en træl som skyldte sin herre ti tusind talenter. Da trællen ikke var i stand til at betale, bad han sin herre om at vise ham barmhjertighed, og hans herre eftergav ham i sin godhed den enorme gæld på 60.000.000 denarer. Men da trællen traf en anden træl som skyldte ham så lidt som et hundrede denarer, fik han nådeløst denne træl kastet i fængsel indtil han kunne betale. Det er tydeligt at den ubarmhjertige træl ikke var et godt menneske, og da hans herre hørte hvad der var sket krævede han ham til regnskab. — Mattæus 18:23-35.
12 Vi befinder os i samme situation som den træl der fik eftergivet sin gæld. På grundlag af Jesu offer har Jehova tilgivet os vor enorme syndeskyld. Derfor bør vi også være parate til at tilgive andre. Jesus sagde at vi skulle være villige til at tilgive „indtil syvoghalvfjerds gange“, hvilket vil sige et ubegrænset antal gange. (Mattæus 5:7; 6:12, 14, 15; 18:21, 22) En barmhjertig kristen vil derfor ikke bære nag. Han vil ikke nære uvilje mod en medkristen eller nægte at tale med vedkommende på grund af sårede følelser. En sådan mangel på barmhjertighed er ikke et udtryk for kristen godhed.
Gavmildhed og gæstfrihed
13. Hvad omfatter godhed også?
13 Godhed kommer også til udtryk ved at man viser gavmildhed og gæstfrihed. Ved en lejlighed søgte en ung mand vejledning hos Jesus. Han sagde: „Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ Jesus svarede at han til stadighed skulle overholde Guds bud. Ja, lydighed mod Jehovas bud er et af aspekterne ved godhed. Den unge mand mente åbenbart at han allerede gjorde alt hvad han kunne, og hans medmennesker betragtede ham tydeligvis allerede som et godt menneske. Men han følte at han manglede noget. Jesus sagde derfor: „Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ (Mattæus 19:16-22) Men den unge mand gik bedrøvet bort. Han var nemlig meget rig. Hvis han havde fulgt Jesu råd, ville det have været et udtryk for at han ikke var materialistisk, og han ville have gjort en god gerning der ville have været et tegn på sand uselvisk gavmildhed.
14. Hvilken god vejledning gav både Jehova og Jesus angående gavmildhed?
14 Jehova tilskyndede israelitterne til at være gavmilde. Vi læser: „Du skal give [din forarmede næste] villigt, og dit hjerte må ikke være nærigt når du giver ham; da vil Jehova din Gud velsigne dig i al din gerning og i alt hvad du tager dig for.“ (5 Mosebog 15:10; Ordsprogene 11:25) Jesus Kristus opfordrede også til gavmildhed: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød.“ (Lukas 6:38) Jesus var selv meget gavmild. Ved en lejlighed havde han sat tid af til at hvile sig lidt, men folkeskarerne fandt ud af hvor han var og kom til ham. Jesus glemte gavmildt alt om at hvile sig og ofrede sig for folkeskaren. Senere viste han en enestående gæstfrihed ved at sørge for mad til denne store skare mennesker. — Markus 6:30-44.
15. Hvordan satte Jesu disciple et storslået eksempel med hensyn til at vise gavmildhed?
15 Mange af Jesu disciple rettede sig efter denne vejledning fra Jehova og Jesus, og viste stor gavmildhed og gæstfrihed. I den kristne menigheds første tid hørte mange af dem der var kommet til Jerusalem for at fejre pinsen i år 33 apostlenes forkyndelse og kom til troen. De blev i byen efter højtiden for at lære mere, men deres økonomiske midler slap op. Derfor solgte lokale kristne deres ejendele og gav pengene som et bidrag, så deres nye brødre og søstre kunne få hvad de havde behov for og blive bedre grundfæstet i troen. Et storslået eksempel på gavmildhed! — Apostelgerninger 4:32-35; se også Apostelgerninger 16:15; Romerbrevet 15:26.
16. Nævn nogle af de områder hvor vi i dag kan vise gæstfrihed og gavmildhed.
16 I dag oplever vi en lignende gavmildhed når kristne bidrager med deres tid og penge til de lokale menigheder og det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Denne gavmildhed kommer ligeledes til udtryk i forbindelse med nødhjælp til brødre som har været udsat for naturkatastrofer eller krig. Den vises også ved at man tager sig af kredstilsynsmanden når han regelmæssigt kommer på besøg. Kristne familier kan desuden vise godhed ved gæstfrit og gavmildt at tage sig af de faderløse og invitere dem med til deres familiestudium eller til selskabeligt samvær. — Salme 68:5.
Tal sandhed
17. Hvorfor er det i dag en udfordring at være sandfærdig?
17 Da Paulus beskrev lysets frugter forbandt han godhed med retfærdighed og sandhed, og det er rigtigt at sandfærdighed også er en form for godhed. Guds folk lyver ikke. Men det er en særlig udfordring at tale sandt i vore dage hvor det er så udbredt at lyve. Mange lyver når de udfylder deres selvangivelse. Ansatte lyver om det arbejde de udfører. Elever snyder med deres skolearbejde og til eksamener. Forretningsfolk lyver når de indgår aftaler. Børn lyver for at undgå straf. Nogle ødelægger andres gode omdømme ved at bringe ondsindet og løgnagtig sladder i omløb.
18. Hvordan betragter Jehova løgnere?
18 Jehova afskyr løgn. Blandt de ’syv ting’ han hader er „løgnetunge“ og „et falsk vidne som udspyr løgn“. (Ordsprogene 6:16-19) „Alle løgnerne“ sættes i bås med de feje, morderne og de utugtige — som ikke vil komme med i Guds nye verden. (Åbenbaringen 21:8) Ordsproget siger desuden: „Den der vandrer retskaffent frygter Jehova, men den hvis veje er krogede foragter Ham.“ (Ordsprogene 14:2) En løgner går krogveje og viser derved foragt for Jehova. En frygtelig tanke! Lad os altid tale sandhed, selv hvis det fører til at vi bliver tugtet eller lider økonomisk tab. (Ordsprogene 16:6; Efeserne 4:25) De der taler sandhed efterligner Jehova, „sandhedens Gud“. — Salme 31:5.
Opdyrk godhed
19. Hvad ser man nogle gange i verden, og hvordan er dette til pris for Skaberen?
19 Vi har her behandlet nogle få aspekter af godhed som kristne bør opdyrke. Det er sandt at folk i verden til en vis grad viser godhed. Nogle er for eksempel gæstfri og andre er barmhjertige. Det der gjorde lignelsen om den barmhjertige samaritaner så bemærkelsesværdig var at Jesus talte om en ikkejøde som viste barmhjertighed i en situation hvor ældste i den jødiske menighed undlod at vise denne egenskab. Det er afgjort en hyldest til menneskets Skaber at sådanne egenskaber stadig er naturligt forekommende hos mennesker, selv efter seks tusind års ufuldkommenhed.
20, 21. (a) Hvorfor er den kristne godhed anderledes end den godhed mennesker i verden viser? (b) Hvordan kan en kristen opdyrke godhed, og hvorfor bør vi gøre en indsats for at eje denne egenskab?
20 For kristne er godhed imidlertid ikke blot en egenskab som de rent tilfældigt ejer. Det er en egenskab som de må opdyrke med alle dens aspekter, eftersom de må være Guds efterlignere. Hvordan er dette muligt? Bibelen siger at vi kan lære godhed. „Lær mig godhed,“ skrev salmisten. Hvordan? Han fortsætter: „For jeg tror på dine bud.“ Han tilføjer: „Du er god og gør godt. Lær mig dine forordninger.“ — Salme 119:66, 68.
21 Ja, hvis vi lærer Jehovas bud at kende og adlyder dem, vil vi opdyrke godhed. Vi bør altid huske at godhed er en frugt af Guds ånd. Hvis vi søger Jehovas ånd gennem bøn, studium af Bibelen og ved at komme sammen med vore kristne brødre, vil vi afgjort blive hjulpet til at opdyrke denne egenskab. Godhed er desuden en magtfuld egenskab der kan besejre det onde. (Romerne 12:21) Det er derfor vigtigt at vi gør godt mod alle, og især mod vore kristne brødre. (Galaterne 6:10) Hvis vi gør det vil vi være blandt dem der kan glæde sig over den „herlighed og ære og fred“ som loves alle der ’gør gerninger som er gode’. — Romerne 2:6-11.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan kan vi fortsat gøre godt mod de højere myndigheder?
◻ Hvem iblandt os fortjener opmærksomhed?
◻ Hvordan kommer barmhjertigheden til udtryk?
◻ Hvordan kommer gavmildhed og gæstfrihed til udtryk blandt kristne i dag?
◻ Hvordan kan man opdyrke egenskaben godhed?
[Illustration på side 20]
Egenskaben godhed kommer blandt andet til udtryk ved hensyn og opmærksomhed over for andre
[Illustration på side 23]
Som den store Lærer gav Jesus gavmildt af sig selv