’Sørg ikke som de andre’

HAR du bemærket hvordan blomster synes at være nedbøjede efter et uvejr? På en måde er det et rørende syn. Uvejret fik trods alt mange dyr og mennesker — langt mere hårdføre skabninger — til at søge ly. Men blomsten stod blot der, rodfæstet, udsat for elementernes rasen. Den er intakt, nedbøjet men ikke knækket. Den har vist en styrke som ikke svarer til dens spinkle fremtoning. Mens du i forundring betragter den, tænker du måske over om den vil være i stand til atter at rejse sig og vende sin smukke blomst op mod himmelen.

På mange måder ligner den mennesket. I disse vanskelige tider udsættes vi for forskellige storme. Økonomiske trængsler, depression, svigtende helbred eller et dødsfald i familien kan som ’uvejr’ ramme os alle fra tid til anden, og nogle gange kan vi lige så lidt undgå dem som blomsten kan tage sit rodnet op og løbe i ly. Det er bevægende at se nogle som virker skrøbelige udvise en forbavsende styrke og udholde sådanne ’storme’. Hvordan bærer de sig ad? Ofte skyldes det deres tro. Jesu halvbroder Jakob skrev: „I ved at når jeres tro klarer sådanne prøvelser, vil det som resultat give evnen til at holde ud.“ — Jakob 1:3, Today’s English Version.

Det er også vigtigt at have et håb. Når man mister en man holder af, kan det gøre en væsentlig forskel hvis de efterladte har et håb. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Thessalonika: „Vi [ønsker] ikke at I skal være uvidende om dem som sover ind i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.“ (1 Thessaloniker 4:13) Kristne sørger naturligvis også ved dødsfald, men der er en forskel. De har nøjagtig kundskab om de dødes tilstand og om opstandelseshåbet. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15.

Denne kundskab giver dem et håb. Og dette håb hjælper dem lidt efter lidt over sorgen. Det hjælper dem til at holde ud. Og med tiden kan de, ligesom blomsten efter uvejret, igen løfte hovedet og atter finde glæde og tilfredshed ved livet.