Bibelens 53. bog — Andet Thessalonikerbrev
Skribent: Paulus
Skrevet i: Korinth
Fuldført: ca. 51 e.v.t.
1. Hvad tilkendegiver tid og sted for affattelsen af det andet brev til thessalonikerne, og hvad tilskyndede Paulus til at skrive brevet?
APOSTELEN PAULUS’ andet brev til thessalonikerne fulgte hurtigt efter det første. Vi ved at det blev skrevet kort tid efter det første og også fra den samme by, Korinth, for de samme brødre, Silvanus og Timoteus, sendte igen hilsener sammen med Paulus til menigheden i Thessalonika. De var alle tre rejsende tjenere i den første kristne menighed, og der berettes ikke noget om at de mødtes igen efter dette samvær i Korinth. (2 Thess. 1:1; Apg. 18:5, 18) Brevets indhold viser at Paulus følte et påtrængende behov for omgående at korrigere en forkert opfattelse som menigheden havde fået.
2. Hvad bevidner at Andet Thessalonikerbrev er ægte?
2 At brevet er ægte, er lige så velbevidnet som ægtheden af Første Thessalonikerbrev. Det citeres også af Irenæus (fra det andet århundrede) og andre tidlige skribenter, deriblandt Justinus Martyr (også fra det andet århundrede), der uden tvivl hentyder til Andet Thessalonikerbrev 2:3 når han skriver om „lovløshedens menneske“. Det forekommer i de samme tidlige fortegnelser som Første Thessalonikerbrev. Skønt det nu mangler i Chester Beatty Papyrus II (P 46), er der så godt som ingen tvivl om at det fandtes på de to første af syv blade der nu mangler efter Første Thessalonikerbrev.
3, 4. (a) Hvilket problem var opstået i den thessaloniske menighed? (b) Hvornår og hvor blev brevet skrevet, og hvad ville Paulus opnå med det?
3 Hvad var hensigten med dette brev? Ud fra den vejledning Paulus gav thessalonikerne forstår vi at nogle i menigheden påstod at Herrens nærværelse var lige forestående, at disse mennesker energisk forkyndte deres teori, og at de vakte ikke så lidt røre i menigheden. Det ser ud til at nogle endda brugte dette som en undskyldning for ikke at arbejde og forsørge sig selv. (2 Thess. 3:11) I sit første brev havde Paulus omtalt Herrens nærværelse, og da disse mennesker hørte brevet blive oplæst, var de uden tvivl hurtige til at fordreje Paulus’ ord og lægge en mening i dem som aldrig havde været hensigten. Det er også muligt at et brev der fejlagtigt mentes at komme fra Paulus, blev udlagt som om det antydede at „Jehovas dag“ var der. — 2:1, 2.
4 Det ser ud til at Paulus havde modtaget en rapport om denne situation, muligvis fra den der overbragte hans første brev til menigheden, og han var derfor meget ivrig efter at korrigere sine brødre, som han nærede så stor hengivenhed for. Derfor sendte Paulus i år 51, sammen med sine to ledsagere, et brev fra Korinth til menigheden i Thessalonika. Foruden at rette menighedens forkerte synspunkt vedrørende Kristi nærværelse opmuntrer Paulus den varmt til at stå fast i sandheden.
BREVETS INDHOLD
5. Hvad takker Paulus og hans ledsagere Gud for, hvilken forsikring giver de, og hvad beder de om?
5 Herren Jesu åbenbarelse (1:1-12). Paulus og hans ledsagere takker Gud fordi thessalonikernes tro er vokset så meget og for deres kærlighed til hinanden. Deres udholdenhed og tro under forfølgelse er et bevis på Guds retfærdige dom, nemlig at de er anset for værdige til Riget. Gud vil give dem trængsel til gengæld som volder menigheden trængsel, og give lindring til dem der lider. Dette vil ske „ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle . . . når han kommer for at blive herliggjort iblandt sine hellige“. (1:7, 10) Paulus og hans ledsagere beder altid for thessalonikerne om at Gud må anse dem for værdige til kaldelsen, og at Herren Jesu navn må blive herliggjort iblandt dem og de i samhørighed med ham.
6. Hvad skal komme før Jehovas dag, og hvordan?
6 Der skal komme frafald før Jesu nærværelse (2:1-12). Brødrene skal ikke blive opskræmte over noget budskab om at Jehovas dag er her. „Først må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares.“ De ved nu „hvad det er der holder ham tilbage“, men lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed. Når det der holder ham tilbage bliver fjernet, „da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden“. Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af kraftige gerninger og bedrag, og Gud tillader at en vildfarelse kommer over dem der ikke har taget imod kærligheden til sandheden, så de tror løgnen. — 2:3, 6, 8.
7. Hvordan kan brødrene stå fast og finde beskyttelse imod den onde?
7 Stå fast i troen (2:13–3:18). Paulus fortsætter: „Men vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Jehova, fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved åndens helliggørelse af jer og ved jeres tro på sandheden.“ Med henblik på dette blev den gode nyhed forkyndt for dem. Brødrene skal derfor stå fast og holde fast ved de overleveringer de er blevet undervist i, så at Jesus Kristus og Faderen, der kærligt gav dem evig trøst og håb, kan ’gøre dem stærke i enhver god gerning og ethvert godt ord’. (2:13, 17) Paulus anmoder om at de vil bede for ham, for at „Jehovas ord fortsat må have hurtig fremgang og blive herliggjort“. (3:1) Herren, der er trofast, vil gøre dem stærke og bevare dem fra den onde, og Paulus beder om at Herren fortsat vil lede deres hjerter sikkert til kærligheden til Gud og til udholdenheden for Messias.
8. Hvilken stærk formaning gives, og hvori har Paulus og hans ledsagere sat et eksempel?
8 Nu følger en stærk formaning: „Nu befaler vi jer, brødre, i Herren Jesu Kristi navn, at I skal trække jer tilbage fra enhver broder som vandrer uordentligt og ikke i overensstemmelse med den overlevering I har modtaget fra os.“ (3:6) Apostelen minder dem om det eksempel hans missionærgruppe satte ved at arbejde nat og dag så de ikke lå dem til byrde. De kunne derfor med rette give befalingen: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ Men nu hører de at nogle vandrer uordentligt idet de ikke arbejder men blander sig i andres sager. De bør selv tjene til deres føde. — 2 Thess. 3:10; 1 Thess. 4:11.
9. Hvad siger Paulus om at gøre det rette og om at få de ulydige til at skamme sig, og hvordan slutter han sit brev?
9 Brødrene må ikke give op med hensyn til at gøre det rette. Hvis nogen ikke er lydig mod Paulus’ brev, skal menighedens medlemmer få ham til at skamme sig ved at mærke sig ham og holde op med at omgås ham, men de bør samtidig formane ham som en broder. Paulus beder om at fredens Herre bestandig må give dem „fred på enhver måde“, og han slutter sit brev med hilsener, skrevet med hans egen hånd. — 2 Thess. 3:16.
HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT
10. Nævn nogle af de grundlæggende lærepunkter og principper der behandles i Andet Thessalonikerbrev.
10 Dette korte inspirerede brev til thessalonikerne berører en lang række kristne sandheder som det er gavnligt at overveje. Overvej følgende grundlæggende læresætninger og principper som behandles: Jehova er frelsens Gud, og han helliggør ved ånden og ved tro på sandheden (2:13); den kristne må udholde lidelser for at blive anset for værdig til Guds rige (1:4, 5); de kristne skal samles hos Herren Jesus Kristus ved hans nærværelse (2:1); Jehova vil bringe retfærdig dom over dem der ikke adlyder den gode nyhed (1:5-8); de kaldede vil blive herliggjort sammen med Kristus Jesus i overensstemmelse med Guds ufortjente godhed (1:12); de kaldes gennem forkyndelsen af den gode nyhed (2:14); tro er et nødvendigt krav (1:3, 4, 10, 11; 2:13; 3:2); det er rigtigt at arbejde for at forsørge sig selv i tjenesten; i modsat fald kan man blive doven og begynde at blande sig i ting der ikke vedkommer én (3:8-12); kærligheden til Gud er forbundet med udholdenhed (3:5). Hvilken skat af opbyggende sandheder i ét kort inspireret brev!
11. Hvilke betydningsfulde oplysninger og hvilken forvisning fremholdes i forbindelse med Riget?
11 I dette brev viste Paulus dyb bekymring for sine thessaloniske brødres velfærd og for menighedens enhed og fremgang. Han retledte dem med hensyn til tiden for Jehovas dag og viste at „lovløshedens menneske“ først måtte komme og sætte sig „i Guds tempel, idet han offentligt udgiver sig for at være en gud“. De der er „anset for værdige til Guds rige“ kan imidlertid være helt forvissede om at Herren Jesus i rette tid vil blive åbenbaret fra himmelen, og at han vil tage hævn med flammende ild „når han kommer for at blive herliggjort iblandt sine hellige og for på den dag at blive beundret iblandt alle dem som tror“. — 2:3, 4; 1:5, 10.