Er du kvalificeret til en tjeneste?

„Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud.“ — 2 KORINTHER 3:5.

 1. Hvilken slags mennesker er der ikke plads til i den kristne menighed?

JEHOVA GUD og Jesus Kristus er aktive. Som Jesus sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Johannes 5:17) Gud har ikke behag i dem der nægter at arbejde, og heller ikke i dem der rækker ud efter en ansvarspost for at få magt over andre. I den kristne menighed er der hverken plads til de arbejdssky eller de selviske stræbere. — Mattæus 20:25-27; 2 Thessaloniker 3:10.

 2. Hvorfor er der nu stort behov for mænd der vil bære et ansvar i den kristne menighed?

² Jehovas vidner „har rigeligt at gøre i Herrens gerning“, især nu hvor så mange strømmer til den sande tilbedelses „bjerg“. (1 Korinther 15:58; Esajas 2:2-4) Der er stort behov for åndeligt kvalificerede mænd til at bære et ansvar i menigheden. Sådanne mænd drives ikke af selviske ambitioner og hovmod; de søger ikke deres egen ære men Jehovas. (Ordsprogene 8:13) De ved at det er Gud der hjælper dem til at være egnede til at skuldre et ansvar i menigheden, ligesom han ’gør nogle tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere’. — 2 Korinther 3:4-6.

 3. Hvad er ældstes og menighedstjeneres grundlæggende ansvar?

³ Ligesom blandt de kristne i det første århundrede, bliver mænd i dag udnævnt ved den hellige ånd og gennem Jehovas organisation til at tjene som ældste og menighedstjenere. (Apostelgerninger 20:28; Filipperne 1:1; Titus 1:5) Ældste er åndelige hyrder for Guds hjord, som de fører beskyttende tilsyn med. Til dette får de hjælp af menighedstjenere, hvis opgaver dog ikke direkte omfatter åndeligt tilsyn. (1 Peter 5:2; jævnfør Apostelgerninger 6:1-6.) Ligesom Guds søn kom for at tjene, ønsker disse udnævnte mænd at betjene deres trosfæller. (Markus 10:45) Hvis du er en kristen mand, har du da denne indstilling?

De samme kvalifikationer

 4. Hvor især opregnes de kvalifikationer som mænd der får betroet et ansvar i menigheden skal leve op til?

⁴ Navnlig i Første Timoteusbrev 3:1-10, 12, 13 og Titus 1:5-9 gennemgår Paulus de krav der stilles til dem som får betroet et ansvar i menigheden. Nogle kvalifikationskrav er fælles for ældste og menighedstjenere. Vi vil nu gennemgå disse krav. Dog bør vi ikke betragte dem under en verdslig synsvinkel, men tænke på forholdene i det første århundrede da dette blev skrevet med henblik på Jehovas folk. Det kræves ikke at man til fuldkommenhed lever op til disse krav, for så ville ingen være egnet som tjener. (1 Johannes 1:8) Men hvis du er en kristen mand, hvorfor så ikke analysere dine personlige kvalifikationer, uanset om du i øjeblikket har ansvar i menigheden eller ej?

 5. Hvad vil det sige at være ulastelig?

⁵ Ulastelig; har et godt vidnesbyrd fra udenforstående; uangribelig. (1 Timoteus 3:2, 7, 8, 10; Titus 1:6, 7) Når menighedstjenere og ældste er blevet udnævnt må de bevare sig ulastelige, det vil sige pletfri og uden behov for retledning på grund af nogen gyldig anklage for uret adfærd eller falsk lære. Usande anklager fremsat af „falske brødre“ eller andre, skal ikke lægges en broder til last. En tjener kan kun afsættes hvis anklagen drejer sig om mere end bagateller og kan underbygges i overensstemmelse med Bibelens krav. (2 Korinther 11:26; 1 Timoteus 5:19) Den der er udnævnt i menigheden bør „også have et godt vidnesbyrd fra udenforstående, for at han ikke skal blive udsat for kritik og falde i en Djævelens snare“. Hvis en mand tidligere har begået en alvorlig overtrædelse, kan han kun udnævnes hvis hans adfærd siden har fjernet enhver plet på hans navn og skaffet ham et godt omdømme.

 6. Hvad indebærer det at være én kvindes mand?

⁶ Én kvindes mand. (1 Timoteus 3:2, 12; Titus 1:6) Det betyder ikke at kun gifte mænd kan blive menighedstjenere og ældste, men hvis en mand er gift, må han kun have én levende hustru og skal være hende tro. (Hebræerne 13:4) I modsætning til mange ikkekristne mænd i det første århundrede kan han ikke være polygamist.a

 7. (a) Er det alderen der afgør om en mand er egnet som ældste? (b) Hvad indebærer det at præsidere i sin husstand på en god måde?

⁷ Præsiderer i sin husstand på en god måde; har børn der underordner sig. (1 Timoteus 3:4, 5, 12; Titus 1:6) Nogle mener måske at ældste bør være mindst 30 år gamle, men Bibelen fastsætter ingen mindstealder. Uanset alder bør en sådan mand opføre sig som en ældste i åndelig henseende. Menighedstjenere og ældste bør være gamle nok til at have børn. En gift mand er uegnet hvis han efterligner Guds egenskaber uden for hjemmet men samtidig er en hustyran. Han må have vundet respekt ved at præsidere i sin husstand efter Bibelens principper, og han bør gøre sit til at alle i familien er åndeligt velfunderede. Normalt forventes det at en ældstes mindreårige børn er velopdragne og „troende“; det vil sige at de enten gør fremskridt mod at indvi sig til Gud eller allerede er døbte Jehovas vidner. Det er usandsynligt at en mand der ikke kan opbygge tro hos sine børn, vil kunne gøre det hos andre.

 8. Hvad må en familiefader lære før han kan blive ældste?

⁸ Før en familiefader kan tjene som ældste og føre åndeligt tilsyn i menigheden, må han lære at lede sin egen husstand. „Hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ (1 Timoteus 3:5) Det kan selvfølgelig tænkes at han har en ikketroende hustru der modstår ham. (Mattæus 10:36; Lukas 12:52) Eller et af hans børn gør sig måske skyldigt i en alvorlig overtrædelse, hvorimod de andre er åndeligt sunde. Hvis faderen imidlertid har gjort alt hvad man kan forvente af ham, og især hvis han har sørget for at de andre i familien er åndeligt velfunderede, er han ikke nødvendigvis uegnet som menighedstjener eller ældste fordi ét familiemedlem afviser hans gode vejledning.

 9. Hvordan bør ældste og menighedstjenere vise mådehold med alkohol?

⁹ Ikke en fordrukken spektakelmager; ikke forfalden til megen vin. (1 Timoteus 3:3, 8; Titus 1:7) En menighedstjener eller ældste må være mådeholden med sit alkoholforbrug. Afhængighed af alkohol kan resultere i at man mister herredømmet over sine tanker og følelser og kan føre én ud i skænderier eller slagsmål. Han bør ikke være ’forfalden til megen vin’ eller være kendt for at drikke vanemæssigt eller umådeholdent. (Ordsprogene 23:20, 21, 29-35) Hvor sørgeligt hvis et hyrdebesøg skulle blive skæmmet af beruselse! Hvis en broder vælger at nyde alkohol, bør det ikke ske i forbindelse med møder, forkyndelse eller andre grene af den hellige tjeneste. — 3 Mosebog 10:8-11; Ezekiel 44:21.

10. Hvorfor er man uegnet som ældste eller menighedstjener hvis man er pengekær eller begærlig efter uærlig vinding?

¹⁰ Ikke pengekær eller begærlig efter uærlig vinding. (1 Timoteus 3:3, 8; Titus 1:7) De pengekære løber en åndelig risiko, og de „havesyge“ skal ikke arve Guds rige. Sådanne mænd er derfor ikke kvalificerede som ældste eller menighedstjenere. (1 Korinther 6:9, 10; 1 Timoteus 6:9, 10) Det græske rodord der gengives „uærlig“ har grundbetydningen „vanærende“, og det der oversættes med „vinding“ sigter til enhver fordel eller fortjeneste. (Filipperne 1:21; 3:4-8) Hvis noget tyder på at en mand ville behandle Guds „får“ uærligt, er han naturligvis uegnet til en ansvarspost i menigheden. (Ezekiel 34:7-10; Apostelgerninger 20:33-35; Judas 16) At varsomhed med udnævnelser er påkrævet fremgår af at en udnævnt tjener kunne få midler betroet og fristes til at stjæle af dem. — Johannes 12:4-6.

11. Hvorfor bør man ikke anbefale „en nyomvendt“ som tjener?

¹¹ Ikke nyomvendt; prøvet om han er egnet. (1 Timoteus 3:6, 10) En nydøbt har ikke haft tid til at bevise at han trofast vil bære et ansvar. Han mangler måske medfølelse med dem der sørger eller den fornødne visdom til at hjælpe trosfæller, og måske ringeagter han endog andre. Før en mand anbefales som menighedstjener, og navnlig som ældste, bør han derfor ’blive prøvet om han er egnet’ og bevise at han besidder sund dømmekraft og pålidelighed. Der kan ikke gives faste retningslinjer for hvor lang prøvetiden skal være, og det er forskelligt hvor hurtigt den enkelte vokser åndeligt. Men de ældste bør ikke forhaste sig, „for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under den dom der er fældet over Djævelen“. Lad ham først vise ydmyghed ligesom Kristus. — Filipperne 2:5-8.

Menighedstjeneres kvalifikationer

12. Skal kravene til menighedstjenere kun opfyldes af disse?

¹² Nogle krav omtales særligt i forbindelse med menighedstjenere, men hvis ældste ikke også levede op til disse krav, ville de være uegnede til at tjene. Er du som kristen mand kvalificeret på disse punkter?

13. Hvad indebærer det at være alvorlig?

¹³ Alvorlig. (1 Timoteus 3:8) En broder der gerne vil vise sig egnet til at være menighedstjener, må ikke tage let på ansvar. Han bør opføre sig med en værdighed der vinder andres respekt. Humor kan nu og da være på sin plads, men man er uegnet som tjener hvis man lader munterheden tage overhånd.

14. (a) Hvad vil det sige ikke at være tvetunget? (b) Hvad er en ren samvittighed betinget af?

¹⁴ Ikke tvetunget; har en ren samvittighed. (1 Timoteus 3:8, 9) Menighedstjenere (og ældste) må være sandfærdige, ikke sladderagtige eller nogle der går krogveje. De må ikke være tvetungede og hyklerisk sige ét til den ene og det modsatte til den anden. (Ordsprogene 3:32; Jakob 3:17) Disse mænd må også være den åbenbarede sandheds urokkelige forkæmpere „som bevarer troens hellige hemmelighed med en ren samvittighed“. En sådan mands samvittighed bør over for Gud vidne om at han er ærlig og ikke giver sig af med noget skjult eller besmittende. (Romerne 9:1; 2 Korinther 1:12; 4:2; 7:1) Ingen er egnet til at betjene Guds hjord medmindre han holder sig til sandheden og til Guds principper.

Ældstes kvalifikationer

15. Hvis kvalifikationer ser vi nu på, og hvilket særligt ansvar har disse brødre?

¹⁵ Visse kvalifikationskrav gælder specielt ældste og har hovedsagelig at gøre med deres gerning som hyrder og lærere. Lever du som kristen mand op til disse krav?

16. (a) Hvordan viser man sig mådeholden i vaner? (b) Hvordan kan en ældste bevare selvbeherskelsen?

¹⁶ Mådeholden i vaner; en som kan beherske sig. (1 Timoteus 3:2; Titus 1:8) En ældste må kende grænserne og undgå dårlige vaner. Når han kommer ud for prøvelser vil Gud hjælpe ham til at bevare ligevægten hvis han beder som salmisten: „Mit hjertes kvaler er taget til; bring mig ud af mine trængsler.“ (Salme 25:17) En tilsynsmand bør også bede om Guds ånd og bære dens frugt, deriblandt selvbeherskelse. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22, 23) En ældste der har herredømme over sine tanker, ord og handlinger, vil undgå yderligheder når han giver åndelig vejledning til menigheden.

17. Hvad omfatter det at være sund i sindet?

¹⁷ Sund i sindet. (1 Timoteus 3:2) En ældste må være fornuftig, taktfuld og velovervejet, målbevidst og forstandig i tale og adfærd. Hans ydmyge og ligevægtige indstilling er præget af Guds visdom og den sunde lære i Jehovas ord, som han bør studere flittigt. — Romerne 12:3; Titus 2:1.

18. Hvad viser om en ældste er „ordentlig“?

¹⁸ Ordentlig. (1 Timoteus 3:2) Det græske ord der her er gengivet med „ordentlig“, oversættes i Første Timoteusbrev 2:9 med „velordnet“. En ældste bør derfor leve en eksemplarisk, velordnet tilværelse. For eksempel bør han være punktlig. De kristne i det første århundrede førte tilsyneladende ikke mange optegnelser, og en tilsynsmand i dag behøver ikke at være regnskabs- eller kontoruddannet. Menighedstjenere kan måske tage sig af det fornødne i disse henseender. Men det græske ord for „ordentlig“ kan betegne god opførsel, og en mand er ukvalificeret som ældste hvis han er uregerlig eller uordentlig. — 1 Thessaloniker 5:14; 2 Thessaloniker 3:6-12; Titus 1:10.

19. Hvordan viser en ældste at han er gæstfri?

¹⁹ Gæstfri. (1 Timoteus 3:2; Titus 1:8) En ældste ’følger gæstfrihedens vej’. (Romerne 12:13; Hebræerne 13:2) Det græske ord for „gæstfri“ betyder bogstaveligt „som elsker fremmede“. En gæstfri ældste byder derfor nye velkommen til de kristne møder og viser de mindrebemidlede samme opmærksomhed som de velstående. Han er gæstfri over for dem der rejser omkring for at fremme den kristne virksomhed, og han hjælper dem videre på deres rejse „på en for Gud værdig måde“. (3 Johannes 5-8) Ja, en ældste viser især trosfæller gæstfrihed efter deres behov og sin egen evne. — Jakob 2:14-17.

20. På hvilke måder må en ældste være egnet til at undervise?

²⁰ Egnet til at undervise. (1 Timoteus 3:2) En ældstes evner som lærer i åndelige anliggender skyldes ikke speciel begavelse eller verdslig visdom. (1 Korinther 2:1-5, 13) De opøves ved at han „holder sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning, så han både kan tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. (Titus 1:9; jævnfør Apostelgerninger 20:18-21, 26, 27.) Han må ’med mildhed kunne belære dem som ikke er gunstigt stemt’. (2 Timoteus 2:23-26) Selv hvis en ældste ikke er nogen fremragende offentlig taler i menigheden bør han være så velbevandret i Guds ord at han formår at undervise og vejlede medtroende, der også studerer Bibelen. (2 Korinther 11:6) Han må være egnet til at videregive „den sunde lære“ der får familier og enkeltpersoner til at efterleve Guds normer. — Titus 2:1-10.

21. (a) Hvordan viser en ældste at han ikke bruger vold? (b) Hvad indbefatter det at være rimelig? (c) Hvad hører med til ikke at være krigerisk?

²¹ Ikke en som bruger vold, men rimelig, ikke krigerisk. (1 Timoteus 3:3; Titus 1:7) En ældste er fredsommelig og benytter derfor hverken bogstavelig vold eller grove og sårende ord. (Jævnfør Andet Korintherbrev 11:20.) (Den foregående vending „ikke en fordrukken spektakelmager“ viser at han undgår alkoholmisbrug, der ofte gør folk aggressive.) En ældste er „rimelig“ (eller „fornuftig“) og er derfor ikke herskesyg, kritisk eller pedantisk. (1 Korinther 9:12; Filipperne 4:5; 1 Peter 2:18) Da en ældste ikke er krigerisk eller stridbar, undgår han skænderier og er „ikke tilbøjelig til vrede“. — Titus 3:2; Jakob 1:19, 20.

22. Hvad viser dét at en ældste ikke må være selvrådig?

²² Ikke selvrådig. (Titus 1:7) Dette betyder bogstaveligt „ikke selvbehagelig“. (Jævnfør Andet Petersbrev 2:10.) En ældste må ikke være påståelig, men se ydmygt på sine egne evner. Han mener ikke at han er dygtigere end alle andre, men deler ydmygt ansvaret med sine medældste og sætter pris på „mange rådgivere“. — 4 Mosebog 11:26-29; Ordsprogene 11:14; Romerne 12:3, 16.

23. (a) Definér udtrykket „en ven af det gode“. (b) Hvad vil det sige at være retfærdig?

²³ En ven af det gode; retfærdig. (Titus 1:8) Også dette er krav til en ældste. Den der er „en ven af det gode“ holder af det der er godt i Jehovas øjne; han gør venligt og hjælpsomt noget for andre og viser værdsættelse af deres godhed. (Lukas 6:35; jævnfør Apostelgerninger 9:36, 39; Første Timoteusbrev 5:9, 10.) At man er retfærdig indbefatter at man overholder Guds love og normer. En retfærdig mand vil blandt andet være upartisk og hele tiden tænke på det der er retfærdigt, rent og dydigt. (Lukas 1:6; Filipperne 4:8, 9; Jakob 2:1-9) Godhed adskiller sig fra retfærdighed ved at den rækker videre end hvad streng retfærdighed kræver; den der er en ven af det gode gør derfor mere for andre end der kræves af ham. — Mattæus 20:4, 13-15; Romerne 5:7.

24. Hvordan kommer loyalitet til udtryk?

²⁴ Loyal. (Titus 1:8) En mand der er egnet til at være ældste bevarer en ubrydelig hengivenhed for Jehova og adlyder hans lov, uanset hvordan hans uangribelighed prøves. Han gør hvad Jehova forventer af ham, hvilket omfatter at han tjener trofast som forkynder af Riget. — Mattæus 24:14; Lukas 1:74, 75; Apostelgerninger 5:29; 1 Thessaloniker 2:10.

Lev op til kravene

25. Hvem må leve op til de kvalifikationer vi har drøftet, og hvordan kan man opdyrke disse egenskaber?

²⁵ De fleste af de kvalifikationer vi her har drøftet, berører egenskaber som alle Jehovas vidner bør arbejde på og som kan læres ved at Gud velsigner vores indsats med at studere, bede og søge opbyggende selskab. Vi har alle både stærke og svage sider, men menighedstjenere og ældste skal i rimelig udstrækning leve op til alle de krav deres privilegium forudsætter.

26. Hvorfor stiller kristne mænd sig til rådighed for et ansvar i menigheden?

²⁶ Alle Jehovas vidner bør ønske at yde deres bedste i Guds tjeneste. Denne indstilling bevæger kristne mænd til at dygtiggøre sig med henblik på at kunne røgte et ansvar i menigheden. Er du en indviet og døbt mand? Ræk da ud og gør dit yderste for at blive kvalificeret som tjener!

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvorfor er der nu stort behov for at døbte mænd påtager sig et ansvar i menigheden?

◻ Nævn nogle kvalifikationer som menighedstjenere må besidde.

◻ Nævn nogle krav som ældste må leve op til.

◻ Hvorfor må en ældste vide hvordan han skal præsidere i sin husstand?

◻ Hvad motiverer kristne mænd til at stille sig til rådighed i menigheden?

[Illustration på side 24, 25]

Ældste og menighedstjenere bør præsidere i deres husstand i harmoni med Bibelens principper