Timoteus — „et ægte barn i troen“

TIMOTEUS var forholdsvis ung da apostelen Paulus valgte ham som rejseledsager. Dermed begyndte et makkerskab der skulle vare i omkring 15 år. Det forhold der udviklede sig mellem disse to mænd, blev så inderligt at Paulus kunne kalde Timoteus „mit elskede og trofaste barn i Herren“ og „et ægte barn i troen“. — 1 Korinther 4:17; 1 Timoteus 1:2.

Hvad særligt var der ved Timoteus’ personlighed som gjorde at Paulus kom til at holde så meget af ham? Hvordan blev Timoteus en så værdifuld medarbejder? Hvad kan vi lære af den inspirerede beretning om Timoteus’ forkyndervirksomhed?

Udvalgt af Paulus

Paulus mødte den unge discipel Timoteus da han besøgte byen Lystra (i vore dages Tyrkiet) på sin anden missionsrejse i omkring år 50 e.v.t. Timoteus, der på det tidspunkt var sidst i teenageårene eller i begyndelsen af tyverne, havde et godt omdømme hos de kristne i Lystra og Ikonium. (Apostelgerninger 16:1-3) Han levede op til sit navn, som betyder „En der ærer Gud“. Timoteus var lige fra barnsben blevet undervist i de hellige skrifter af sin mormor, Lois, og sin mor, Eunike. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) De havde sandsynligvis taget imod kristendommen under Paulus’ første besøg i deres by et par år tidligere. Ved den hellige ånds virke havde en særlig forudsigelse antydet Timoteus’ fremtid. (1 Timoteus 1:18) I overensstemmelse med denne ledelse lagde Paulus og menighedens ældste hænderne på den unge mand, hvorved han blev sat til side til en særlig tjeneste, og apostelen valgte ham som sin ledsager på sine missionsrejser. — 1 Timoteus 4:14; 2 Timoteus 1:6.

Timoteus var uomskåren eftersom hans far var en ikketroende græker. Det var selvfølgelig ikke et krav at kristne skulle omskæres. Men Timoteus underkastede sig dette pinefulde ritual for ikke at vække anstød blandt de jøder de senere skulle færdes iblandt. — Apostelgerninger 16:3.

Havde folk tidligere betragtet Timoteus som jøde? Nogle bibelforskere fremfører at ifølge rabbinske autoriteter var „afkommets tilhørsforhold i et blandet ægteskab bestemt af moderen, ikke af faderen“. Det vil sige at „en jødisk kvinde føder jødiske børn“. Men forfatteren Shaye Cohen sætter spørgsmålstegn ved om „der allerede i det første århundrede efter vor tidsregning fandtes en sådan rabbinsk lov om personforhold“, og om den blev overholdt af jøderne i Lilleasien. Efter at have gennemgået de historiske vidnesbyrd konkluderer han at når ikkejødiske mænd giftede sig med israelitiske kvinder, „blev børnene i disse ægteskaber kun betragtet som israelitter hvis familien boede blandt israelitter. Børnene tilhørte ifølge gængs opfattelse moderens slægtslinje så længe de boede i hendes samfund. Når en israelitisk kvinde flyttede udenlands til sin ikkejødiske mand, blev hendes børn betragtet som ikkejøder.“ Det må under alle omstændigheder have været et aktiv for Timoteus at være af blandet herkomst når han forkyndte. Han ville ikke have svært ved at omgås hverken jøder eller ikkejøder. Måske var han endog i stand til at slå bro imellem dem.

Paulus’ besøg i Lystra markerede et vendepunkt i Timoteus’ liv. Den unge mand opnåede store velsignelser og tjenesteforrettigheder ved villigt at følge den hellige ånds ledelse og ydmygt samarbejde med de ældste. Hvad enten Timoteus på dette tidspunkt var klar over det eller ej, ville han senere under Paulus’ ledelse få tildelt vigtige teokratiske opgaver der ville føre ham langt bort fra sit hjem, faktisk helt til Rom, kejserrigets hovedstad.

Timoteus fremmer Rigets sag

Beretningen om Timoteus’ gerninger er ufuldstændig. Der er dog ingen tvivl om at han rejste vidt omkring for at fremme Rigets sag. Timoteus’ første rejse med Paulus og Silas i år 50 førte ham gennem Lilleasien og til Europa, hvor han tog del i forkyndelsen i Filippi, Thessalonika og Berøa. Da Paulus på grund af modstand måtte rejse videre til Athen, blev Timoteus og Silas ladt tilbage for at tage sig af den lille gruppe af disciple som var blevet dannet der. (Apostelgerninger 16:6–17:14) Paulus sendte senere Timoteus til Thessalonika for at styrke den nye menighed i byen. Timoteus bragte godt nyt med sig om menighedens fremgang da han mødte Paulus i Korinth. — Apostelgerninger 18:5; 1 Thessaloniker 3:1-7.

Bibelen siger ikke noget om hvor længe Timoteus blev hos korintherne. (2 Korinther 1:19) Men sandsynligvis har Paulus omkring år 55 overvejet at sende ham tilbage til dem efter at han havde modtaget foruroligende nyt om deres situation. (1 Korinther 4:17; 16:10) Senere blev Timoteus sammen med Erastus sendt fra Efesus til Makedonien. Og da Paulus skrev til menigheden i Rom fra Korinth, var Timoteus sammen med ham igen. — Apostelgerninger 19:22; Romerne 16:21.

Timoteus og flere andre forlod Korinth sammen med Paulus da han drog af sted til Jerusalem. De fulgte i hvert fald med apostelen helt til Troas. Det vides ikke om Timoteus fortsatte videre til Jerusalem. Men han bliver nævnt i indledningen til tre af de breve Paulus skrev fra sit fangenskab i Rom omkring år 60 til 61.a (Apostelgerninger 20:4; Filipperne 1:1; Kolossenserne 1:1; Filemon 1) Paulus havde planer om at sende Timoteus fra Rom til Filippi. (Filipperne 2:19) Og efter at Paulus var blevet løsladt fra fængselet, gjorde Timoteus ophold i Efesus på apostelens opfordring. — 1 Timoteus 1:3.

At rejse i det første århundrede var hverken behageligt eller nogen let sag. Det var derfor prisværdigt at Timoteus var villig til at begive sig ud på så mange rejser for at betjene menighederne. (Se rammen i Vagttårnet for 15. august 1996, side 29.) Lad os se nærmere på blot én af de rejser han skulle ud på, og hvad vi i den forbindelse kan lære om ham.

Timoteus’ personlighed

Timoteus var hos Paulus i Rom da den fængslede apostel skrev følgende til de forfulgte kristne i Filippi: „Jeg håber i forbindelse med Herren Jesus snart at sende Timoteus til jer, så min sjæl kan glæde sig når jeg bliver kendt med jeres situation. Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. For alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu. Men I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ — Filipperne 1:1, 13, 28-30; 2:19-22.

Disse ord fremhæver hvor meget Timoteus bekymrede sig for sine trosfæller. Hvis ikke han rejste med skib det meste af vejen, ville det tage 40 dage til fods at tilbagelægge distancen fra Rom til Filippi, som også indbefattede en kort overfart over Adriaterhavet. Derefter fulgte en hjemrejse på yderligere 40 dage til Rom. Alt det var Timoteus parat til at gøre for at kunne betjene sine brødre og søstre.

Timoteus rejste vidt omkring på trods af at han nu og da havde dårligt helbred. Han døjede åbenbart med maveproblemer og „hyppige svagheder“. (1 Timoteus 5:23) Alligevel udholdt han strabadser for den gode nyheds skyld. Man kan godt forstå hvorfor Paulus følte sig så nært knyttet til ham.

Den oplæring Timoteus modtog af apostelen, og deres fælles oplevelser, gjorde at han øjensynlig kom til at afspejle Paulus’ personlighed. Paulus kunne derfor sige til ham: „Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, mine forfølgelser, mine lidelser, den slags som hændte mig i Antiochia, i Ikonium, i Lystra, den slags forfølgelser jeg har udstået.“ Timoteus græd sammen med Paulus, var med i hans bønner og trællede ved hans side for at fremme Rigets sag. — 2 Timoteus 1:3, 4; 3:10, 11.

Paulus tilskyndede Timoteus til ’ikke at lade nogen se ned på hans ungdom’. Det kunne tyde på at Timoteus var noget forsagt, og at han holdt sig tilbage fra at gøre brug af sin myndighed. (1 Timoteus 4:12; 1 Korinther 16:10, 11) Men han var i stand til at stå på egne ben, og Paulus kunne tillidsfuldt sende ham ud på ansvarsfulde opgaver. (1 Thessaloniker 3:1, 2) Da Paulus forstod at der var behov for at nogen med fasthed kunne føre teokratisk tilsyn i menigheden i Efesus, bad han indtrængende Timoteus om at blive der så han kunne „befale visse folk ikke at føre en anden lære“. (1 Timoteus 1:3) Timoteus var beskeden selv om han blev betroet mange ansvarsopgaver; og selv om han måske var en forsagt natur, var han modig. For eksempel rejste han til Rom for at bistå Paulus, der var blevet stillet for en domstol på grund af sin tro. Timoteus selv blev også fængslet i en periode, sandsynligvis af samme årsag. — Hebræerne 13:23.

Timoteus lærte uden tvivl meget af Paulus. De to breve som Paulus skrev til Timoteus under inspiration af Gud, og som vi finder i De Kristne Græske Skrifter, viser med al tydelighed at Paulus agtede Timoteus meget højt. Da Paulus omkring år 65 blev klar over at hans martyrdød var nært forestående, tilkaldte han endnu en gang Timoteus. (2 Timoteus 4:6, 9) Om det lykkedes for Timoteus at møde Paulus inden denne blev henrettet, siger Bibelen ikke noget om.

Stil dig til rådighed!

Man kan lære meget af Timoteus’ gode eksempel. Han høstede stor gavn af at omgås Paulus. Fra at have været en forsagt teenager blev han en modig tilsynsmand. I dag kan unge kristne mænd og kvinder også få stort udbytte af at være sammen med modne kristne. Og hvis de gør tjenesten for Jehova til deres løbebane, vil de altid have rigeligt med meningsfyldt arbejde. (1 Korinther 15:58) De har måske mulighed for at begynde som pionerer, eller heltidsforkyndere, i deres egen menighed, eller måske har de mulighed for at tjene hvor der er større behov for forkyndere. At tjene som missionærer i et andet land eller arbejde på Vagttårnets hovedkontor eller på et af dets afdelingskontorer kunne være en anden mulighed. Og alle kristne kan selvfølgelig vise den samme indstilling som den Timoteus viste, ved at yde Jehova en helhjertet tjeneste.

Ønsker du at fortsætte med at vokse åndeligt, at være brugbar i Jehovas organisation ved at udføre en hvilken som helst opgave Jehova finder passende? Gør da ligesom Timoteus. Stil dig til rådighed i den udstrækning det er muligt. Hvem ved hvilke tjenesteforrettigheder der venter dig?

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

’Jeg har ingen med en indstilling som hans’