En kærlighedsgerning
EN TROFAST, gæstfri enke fra Canada sørgede for at give sine fire små døtre en kristen opdragelse. De ældste i menigheden lagde mærke til at hendes hus havde brug for omfattende reparationer. Hun havde hverken penge til fornyelserne eller forstand på at gøre arbejdet. I overensstemmelse med princippet i Første Timoteusbrev 5:9, 10 sørgede de ældste på en fin måde for at arbejdet blev udført. Hvordan?
Det blev arrangeret sådan at enken og hendes børn kunne være væk hjemmefra i fem dage. Over 80 forkyndere i menigheden ydede helhjertet støtte til projektet, idet de skænkede materialer og gav af deres økonomiske midler og deres tid. Så snart familien var taget af sted, sværmede ivrige arbejdere omkring huset som bier. Alt det udvendige på huset blev repareret. Væggene blev spartlet og malet. Gulvene blev slebet og efterbehandlet. Nye klinker og gulvtæpper blev lagt på. Alle elinstallationer blev efterset. Selv udtjente møbler blev udskiftet. På blot fem dage blev hele huset sat fuldstændigt i stand.
Den glade atmosfære og aktivitet blev bemærket og drøftet i nabolaget. En nabo på 80 år blev så bevæget af forkyndernes anstrengelser at han kom med sin malerpensel og insisterede på at give en hånd med. Arbejdsgiveren til en af de frivillige arbejdere gav en emhætte til komfuret i køkkenet. En andens arbejdsgiver gav nye køkkenskabe. Og der var én der blev så imponeret at han ønskede at få mere at vide om Jehovas Vidner og med glæde modtog bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden.
Da enken og hendes døtre kom hjem stod overraskelsen malet i deres ansigter. Der blev leet og grædt og uddelt mange knus.
Ægte kærlighed og omsorg for trængende medlemmer af menigheden er afgjort et kendetegn for sand kristendom. Som Paulus skrev: „Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Galaterne 6:10.