Unge spørger:
Hvad galt kan der være ved at snakke om andre?
„De [unge] . . . bruger tiden på at drive rundt og sludre med hinanden.“ — Sokrates, ca. 400 f.v.t.
’Ved du hvad jeg har hørt?’ ’Nu skal du bare høre!’ ’Kan du holde på en hemmelighed?’ Vendinger som disse bliver ofte brugt som indledning når nogen ønsker at videregive fortrolige, pinlige eller ligefrem chokerende oplysninger om andre — en form for tale som kan nærme sig det der på almindeligt dansk kaldes for sladder eller bagvaskelse.
Blandt unge i dag er det, ligesom på Sokrates’ tid, et yndet tidsfordriv at sludre eller snakke om andre. Forskere betegner denne tilbøjelighed som et globalt fænomen der er uafhængigt af race, alder og kultur. Ifølge tidsskriftet Journal of Communication snakker selv små børn om andre „praktisk talt lige fra det tidspunkt hvor de begynder at kunne tale og kan skelne forskellige personer fra hinanden“.
Er det udelukkende kvinder der har denne vane? Nej, langtfra! Forskerne Levin og Arluke har analyseret samtalerne i en gruppe af mandlige og kvindelige studerende. Det viste sig at mænd er lige så tilbøjelige som kvinder til at snakke om andre!
Hvorfor er vi så tilbøjelige til at snakke om andre? Er der grund til at være forsigtig med den slags?
Når snak bliver til sladder
At sludre eller snakke er at tale om løst og fast. Selv om snakken ofte kommer til at dreje sig om andre, om hvad de foretager sig og hvordan det går dem, er det ikke nødvendigvis forkert. Det ligger jo til os at være interesserede i vore medmennesker. Bibelen tilskynder os endda til ’ikke hver især blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. — Filipperne 2:4.
Så længe snakken er under kontrol er der blot tale om en udveksling af oplysninger som måske endda kan være nyttige. Hvordan får du for eksempel at vide at fru Hansen er syg og har brug for at nogen køber ind for hende, at din ven John er nedtrykt fordi han har mistet sin budplads, eller at din nabo Lise skal flytte? Gennem formelle bekendtgørelser? Nej, for det meste gennem uformel småsnakken.
Det græske udsagnsord som er gengivet på dansk i Bibelen med „at løbe med snak“, betyder egentlig „at strømme over med ord“. (1 Timoteus 5:13; A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott) Dette leder tanken hen på Ordsprogene 10:19, hvor der står: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ Samtalekunstens gyldne regel er derfor: Tænk før du taler!
Grænsen mellem harmløs snak og nedbrydende sladder kan være hårfin. Der er ikke langt fra at oplyse at ’John har mistet sit arbejde’ til at sige: ’John kan åbenbart ikke holde på et arbejde’ — hvilket grænser til bagtalelse! Selv når man vil sige noget pænt om en anden kan man komme galt af sted. Efter at have indrømmet at ’Mette er den dygtigste i klassen’, er det fristende at tilføje: ’Men har du set det tøj hun går med?’ Og alt for ofte udvikler småsnak sig til sladder hvorved man videregiver bagtaleriske løgne og løse rygter om andre.
Hvordan opstår sladder?
Hvorfor ledes snakken så ofte i negativ retning? Årsagen er først og fremmest at ’hjertet er forræderisk’ og at negativ snak eller sladder ofte taler til nogle af vore selviske følelser. — Jeremias 17:9.
„Når man ved noget som andre ikke ved, føler man sig betydningsfuld,“ indrømmer en ung pige ved navn Connie. Og det man ved, er ofte noget som stiller en anden i et lidet flatterende lys. Nogle mener desuden at de ved at rette søgelyset mod andres fejl og mangler, kan tilsløre deres egne. Andre benytter sladder som et middel til at fremme deres egen popularitet. De stræber efter at få noget at vide om andre som de kan være de første til at fortælle videre. For at nyde et flygtigt øjeblik i rampelyset er de villige til at svigte endog deres bedste vens tillid. Husk derfor at den der sladrer til dig om andre, sikkert også vil sladre til andre om dig.
Nogle griber til sladder og bagtalelse for at få afløb for indestængt vrede, sårede følelser eller jalousi. De sætter måske ligefrem falske rygter i omløb for at få ram på en som de nærer modvilje imod. (Jævnfør Ordsprogene 20:28.) En pige udspredte for eksempel det rygte at en skolekammerat var gravid — åbenbart fordi denne kom sammen med en dreng som hun også var interesseret i.
Sladder er dog oftere en følge af tankeløshed end af egentlig ondsindethed. En teenager indrømmer: „Nogle gange ved jeg godt at det jeg siger ikke er helt korrekt. Men det føles næsten som en besættelse. Før jeg kan nå at stoppe mig selv har jeg sagt det — og i mange tilfælde må jeg bøde for det senere.“
Et tveægget sværd
Sladder er some et tveægget sværd. På den ene side kan det forårsage uoprettelig skade på en anden persons navn og omdømme, som bladet ’Teen bemærker: „Hvis du sladrer om folk, kritiserer dem, svigter deres tillid, overdriver eller ligefrem lyver, vil det sandsynligvis undergrave eller ødelægge jeres indbyrdes forhold — og sikkert hindre at nye venskaber knyttes.“ Eller, som Bibelen siger: „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed, men den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.“ — Ordsprogene 17:9; jævnfør Ordsprogene 16:28.
Den utidige snak kan også give bagslag og skade den der snakker om andre, eftersom andre mister tilliden til ham eller hende. „Ingen der løber med sladder, kan man betro en hemmelighed,“ siger Ordsprogene 11:13. (Today’s English Version) Den sladderen drejer sig om vil i hvert fald blive ked at det når han eller hun opdager at det der er sagt i fortrolighed er blevet fortalt videre eller at personlige fejl er blevet udbasuneret. „Sladder fremkalder vrede, lige så sikkert som nordenvind fremkalder regn,“ siger Ordsprogene 25:23. — TEV.
Den der taler nedsættende om andre bringer sit forhold til Gud i fare. Løs snak bliver let til sladder. Og Jehova vil kun have med den at gøre som ’ikke har bagtalt med sin tunge, og ikke har gjort sin næste noget ondt’. (Salme 15:1, 3) Hvis man viderebringer et løst rygte, udspreder man i virkeligheden en løgn, hvilket Jehova hader. — Ordsprogene 6:16, 17.
Undgå sladderens snare
Man kan ikke undgå at tale om andre mennesker. Mange problemer kan imidlertid undgås hvis man holder sig til den gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.
Derfor bør du nægte at lytte til sladder! „Hav . . . intet at gøre med den der lader sig lokke af sine læber,“ råder Bibelen. (Ordsprogene 20:19) Hvis du lytter til ondsindet eller nedbrydende tale, bifalder du i virkeligheden det der bliver sagt. En ung pige ved navn Rosalyn siger: ’Den der lytter til sladder indgyder blot den der sladrer nyt mod.’ Endelig er der den risiko at du finder det du har hørt for sensationelt til at du kan holde det for dig selv — og falder for fristelsen til at bringe sladderen videre.
Søg derfor at standse den nedbrydende tale. Det betyder ikke nødvendigvis at du skal holde en moralprædiken om hvor skadelig sladder er. Men du kan prøve at tale om noget andet, at bringe et andet emne på bane eller at sige noget rosende om den der bliver talt om. Hvis den nedbrydende tale alligevel fortsætter, så tag det som et tegn på at du bør trække dig ud af samtalen.
Et rygte kan naturligvis have noget på sig — det kan endda være spændende og underholdende, men behøver man virkelig at tale om det eller fortælle det videre? Vil det støde, bagvaske eller såre den anden, eller sætte vedkommende i forlegenhed? Kunne du sige det samme lige op i hans eller hendes åbne ansigt? Ville du bryde dig om at nogen sagde sådan om dig? „De vises tunge gør vel med kundskab,“ siger Ordsprogene 15:2, „men tåbers mund lader dårskab vælde frem.“
Hold derfor tungen i tømme. Man siger at store tænkere taler om ideer, almindelige mennesker om ting, men de tomhjernede taler om folk. Gør dine samtaler mere indholdsrige. Der er mange emner — deriblandt åndelige — som er langt bedre samtalestof end tom, nedbrydende sladder.a
[Fodnote]
a En kommende artikel vil handle om det at være offer for sladder.
[Illustration på side 18]
Mange løber med sladder fordi de gerne vil være i centrum
[Illustration på side 19]
Hvis du lytter til ondsindet eller nedbrydende tale, bifalder du i virkeligheden det der bliver sagt