En tilsvarende løsesum

10. Hvorfor kunne dyreofre ikke sone menneskehedens synder?

¹⁰ Af det foregående kan vi se at en løsesum må svare til det den skal erstatte eller dække. De dyreofre som troens mænd fra Abels tid og fremefter bragte, kunne ikke som sådan dække menneskers synder, da mennesker jo står over dyrene. (Salme 8:4-8) Paulus kunne derfor skrive at „det [ikke er] muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort“. Sådanne ofre kunne blot tjene som et forbillede eller et symbol mens man ventede på den løsesum der skulle komme. — Hebræerne 10:1-4.

11, 12. (a) Hvorfor var det ikke nødvendigt at milliarder af mennesker skulle dø en offerdød for at sone menneskehedens syndeskyld? (b) Hvem alene kunne tjene som „en tilsvarende løsesum“, og hvilken hensigt tjener hans død?

¹¹ Denne løsesum skulle svare nøjagtigt til Adam, eftersom den dødsstraf som Gud med rette idømte Adam, resulterede i menneskehedens fordømmelse. „Alle dør i Adam,“ hedder det i Første Korintherbrev 15:22. Det var altså ikke nødvendigt at milliarder af mennesker skulle dø en offerdød for at modsvare hver enkelt af Adams efterkommere. „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden.“ (Romerne 5:12) Og „eftersom døden er kommet ved et menneske“, kunne menneskehedens genløsning også komme „ved et menneske“. — 1 Korinther 15:21.

¹² Det menneske der kunne udgøre en løsesum måtte være et fuldkomment menneske af kød og blod — et som svarede nøjagtigt til Adam. (Romerne 5:14) En åndeskabning eller et „gudmenneske“ kunne ikke bringe retfærdighedens vægtskåle i balance. Kun et fuldkomment menneske, et menneske der ikke var underlagt den dødsdom der var udtalt over Adam, kunne bringe „en tilsvarende løsesum“, en løsesum der svarede nøjagtigt til Adam. (1 Timoteus 2:6)a Ved frivilligt at ofre sit liv kunne „den sidste Adam“ betale lønnen for ’det første menneske Adams’ synd. — 1 Korinther 15:45; Romerne 6:23.