Lad os vandre som Gud har lært os
„Lad os gå op til Jehovas bjerg . . ., og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — MIKA 4:2.
1. Hvad ville Gud ifølge Mika gøre for sit folk i de sidste dage?
GUDS profet Mika forudsagde at der „i de sidste dage“, i vor tid, ville være mange som aktivt søgte Gud, for at tilbede ham. Disse ville tilskynde hinanden og sige: „Lad os gå op til Jehovas bjerg . . ., og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — Mika 4:1, 2.
2, 3. Hvordan er Paulus’ ord om at mennesker ville være „pengekære“ gået i opfyldelse i dag?
2 Vor gennemgang af Andet Timoteusbrev 3:1-5 kan hjælpe os til at se hvilke resultater man kan høste ved at blive oplært af Gud „i de sidste dage“. I den foregående artikel indledte vi med at betragte de gavnlige virkninger det får for dem som giver agt på Paulus’ advarsel og ikke er „egenkærlige“. Paulus tilføjede derefter at menneskene i vor tid også ville være „pengekære“.
3 Man behøver ikke en højere eksamen i samtidshistorie for at se hvor godt denne beskrivelse passer på vor tid. Vi har sikkert alle læst om finansmænd og topledere der ikke er tilfredse skønt de tjener millioner af kroner om året. Disse pengekære mennesker vil have mere og mere, også selv om det betyder at de må benytte ulovlige metoder. Paulus’ ord passer også på mange der ikke er velhavende, men lige så begærlige og aldrig tilfredse. Måske er der også mange af den slags mennesker dér hvor du bor.
4-6. Hvordan hjælper Bibelen kristne til ikke at blive „pengekære“?
4 Er den indstilling Paulus nævnte, blot en indgroet del af menneskets natur? Ikke ifølge Bibelens Forfatter, der for længe siden fremsatte denne sandhed: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ Læg mærke til at Gud ikke siger at ’penge er en rod til alt muligt skadeligt’, men at „kærligheden til penge“ er det. — 1 Timoteus 6:10.
5 Interessant nok fremgår det af de omgivende vers at nogle af de kristne i det første århundrede var rige i den nuværende ordning, hvad enten de havde arvet deres midler eller selv havde tjent dem. (1 Timoteus 6:17) Uanset vor økonomiske status giver Bibelen os altså en klar advarsel om ikke at være pengekære. Giver Bibelen andre råd om hvordan vi kan undgå denne sørgelige men meget almindelige brist? Ja, det gør den, for eksempel i Jesu bjergprædiken. Denne prædiken er berømt i hele verden for sin visdom, blandt andet ordene i Mattæus 6:26-33.
6 Ved en anden lejlighed talte Jesus om en rig mand der blev ved med at samle sig større velstand, men som pludselig mistede livet. Hvad var det Jesus gerne ville understrege? Han sagde: „Vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15-21) Foruden at give råd som disse, fordømmer Bibelen dovenskab og peger på værdien af ærligt arbejde. (1 Thessaloniker 4:11, 12) Nogle vil måske indvende at en sådan lære ikke duer i vor tid. Men erfaringen har vist at det gør den.
Gavnlig oplæring
7. Hvilken grund har vi til at tro at vi med godt resultat kan følge Bibelens vejledning om rigdom?
7 I land efter land kan man finde mænd og kvinder fra alle sociale og økonomiske lag der har fulgt disse bibelske principper. Det har været til gavn for dem selv og deres familie; endda i en sådan grad at udenforstående har bemærket det. I bogen Religious Movements in Contemporary America (Religiøse bevægelser i nutidens Amerika), der er udgivet af Princeton-universitetets forlag, skriver en antropolog: „I [Jehovas Vidners] publikationer og i foredrag i menigheden bliver de mindet om at deres status ikke er betinget af nye biler, dyrt tøj eller en ødsel tilværelse. Samtidig skal et [Jehovas] vidne yde sin arbejdsgiver en hel dags arbejde [og være] fuldstændig ærlig . . . Sådanne egenskaber gør selv et menneske uden mange færdigheder til en nyttig ansat, og nogle [Jehovas] vidner i den nordlige del af Philadelphia [som er et fattigt område i USA] har arbejdet sig op til stillinger der indebærer et betydeligt ansvar.“ Ja, mennesker der har taget imod oplæring fra Gud gennem hans ord, er klar over hvilke egenskaber der gør det vanskeligere at klare forholdene i vor tid. Deres erfaringer viser at Bibelens lære kan hjælpe folk til at få en bedre tilværelse.
8. Hvilken forbindelse er der mellem det at folk er „pralende“, „hovmodige“ og „gudsbespottere“, og hvad indebærer disse tre begreber?
8 Vi kan sammenkæde de tre næste forhold Paulus nævnte — nemlig at menneskene i de sidste dage ville være „pralende, hovmodige, gudsbespottere“. Disse tre særtræk er ikke identiske, men de har alle en vis tilknytning til stolthed. Det første af de tre udtryk er „pralende“. En ordbog oplyser at det græske ord der er brugt i grundteksten, betyder „’en der giver det udseende af at være mere end der er grundlag for i virkeligheden’ eller ’en der lover mere end han kan stå ved’“. Derefter bruges betegnelsen „hovmodige“, eller ordret: „nogle som ser overlegne ud“. Og til sidst ordet „gudsbespottere“. Man er måske tilbøjelig til at forestille sig disse gudsbespottere som nogle der taler respektløst om Gud, men det græske ord indeholder også tanken om tale der er ond, bagtalerisk eller ærekrænkende over for mennesker. Paulus taler altså om bespottelse af både Gud og mennesker.
9. Hvilke holdninger tilskynder Bibelen os til at opdyrke i modsætning til de skadelige holdninger der er fremherskende?
9 Hvordan har du det når du er i nærheden af mennesker der svarer til Paulus’ beskrivelse — det være sig kolleger, skolekammerater eller familie? Gør de livet i vor ’kritiske tid’ lettere for én? Gør de det ikke snarere vanskeligere? Guds ord lærer os at vi skal undgå de holdninger der giver sig udslag i en sådan adfærd, for eksempel i Første Korintherbrev 4:7, Kolossenserbrevet 3:12, 13 og Efeserbrevet 4:29.
10. Hvoraf fremgår det at Jehovas folk har haft gavn af at tage imod oplæring fra Bibelen?
10 Selv om kristne er ufuldkomne, er det en stor hjælp for dem at følge denne bibelske oplæring. Det italienske tidsskrift La Civiltà Cattolica har skrevet at én af grundene til at Jehovas Vidner erfarer en stadig vækst, „er at bevægelsen giver sine medlemmer en præcis og stærk identitet“. Men hvad mente journalisten med udtrykket „en stærk identitet“? Mente han en ’pralende, hovmodig, gudsbespottelig’ indstilling og adfærd? Nej, tværtimod. Det omtalte jesuitiske tidsskrift siger at „bevægelsen giver sine medlemmer en præcis og stærk identitet, og at de i denne bliver budt hjertelig velkommen og bibringes en følelse af broderskab og samhørighed“. Er det ikke tydeligt at den oplæring Jehovas vidner modtager, er til gavn for dem?
Oplæring til gavn for familierne
11, 12. Hvordan beskrev Paulus nøjagtig den situation mange familier i dag befinder sig i?
11 Vi kan behandle de fire næste særtræk under ét, eftersom de har en vis tilknytning til hinanden. Paulus forudsagde at mange i de sidste dage ville være „ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. To af disse egenskaber — utaknemmelighed og illoyalitet — gør sig gældende overalt. Og det er let at se hvorfor Paulus nævner dem mellem „ulydighed mod forældre“ og „uden naturlig hengivenhed“, for disse fire moralske mangler hænger sammen.
12 Enhver opmærksom iagttager — ung eller gammel — vil sikkert indrømme at det bliver mere og mere almindeligt at børn er ulydige mod deres forældre. Mange forældre klager over at de unge ikke er taknemmelige for alt det der bliver gjort for dem. Og mange unge indvender at deres forældre ikke er loyale over for dem (eller over for familien i det hele taget), men at de har alt for travlt med arbejde, karriere og adspredelser eller bare med sig selv. Vi vil ikke forsøge at finde ud af hvem af parterne der har ret. Lad os blot betragte de sørgelige resultater. Kløften mellem forældre og børn får ofte børnene til at danne deres egne normer for moral, eller måske snarere umoral. Følgerne er blevet et hastigt stigende antal graviditeter, aborter og kønssygdomme blandt teenagere. Alt for ofte fører mangelen på naturlig hengivenhed i hjemmet til voldshandlinger. Du kan sikkert nævne eksempler fra det område du selv bor i, der viser at den naturlige hengivenhed er ved at forsvinde.
13, 14. (a) Hvorfor bør vi give agt på Bibelen, i betragtning af den sørgelige tilstand der råder i mange familier? (b) Hvilken god vejledning giver Gud angående familielivet?
13 Det kan også være forklaringen på at flere og flere vender sig imod nogle der engang nærmest blev betragtet som en del af deres familie, slægt, stamme eller gruppe. Som tidligere nævnt bringer vi ikke dette på bane for at fremhæve de negative aspekter af livet i dag. Vi er interesseret i at finde ud af om oplæringen ud fra Bibelen kan hjælpe os til at undgå de problemer der skyldes de dårlige egenskaber Paulus omtalte, og om det vil være til gavn for os at følge Bibelens lære. Som det fremgår af de fire eksempler på negativ adfærd vi netop har betragtet, er svaret ja.
14 Der er solid baggrund for den påstand at ingen anden lære overgår den vi finder i Bibelen når det drejer sig om at få et godt og kærligt familieliv. Det kan bekræftes med blot et enkelt eksempel der viser at vejledningen fra Bibelen ikke blot kan hjælpe familiens medlemmer til at undgå faldgruber, men også til at få et godt forhold til hinanden. Lad os tage Kolossenserbrevet 3:18-21. Vi kunne læse mange andre smukke og praktisk anvendelige passager der er rettet til ægtemænd, hustruer og børn, men denne giver et udmærket indtryk af hvor brugbar Bibelens lære er, også i vore dage. Der kan naturligvis opstå problemer og udfordringer i alle familier — også blandt sande kristne. Men den generelle erfaring viser at Bibelen indeholder megen værdifuld oplæring og vejledning for familier.
15, 16. Hvad fandt en forsker frem til da hun studerede Jehovas vidner i Zambia?
15 En forsker fra universitetet i Lethbridge i Canada har i halvandet år studeret samfundslivet i Zambia. Hun er kommet til denne konklusion: „Jehovas vidner har i højere grad end andre trossamfunds medlemmer formået at opretholde varige ægteskaber. . . . Deres succes skyldes en ændring i den indbyrdes vekselvirkning mellem mand og hustru, som, i deres nye, ikkeaggressive, fælles bestræbelser, skal stå et andet overhoved, nemlig Gud, til regnskab for hvordan de behandler hinanden. . . . Ægtemanden lærer at han skal vokse i modenhed, så han kan røgte sit ansvar til gavn for sin kone og sine børn. . . . Mand og hustru tilskyndes til som enkeltpersoner at opdyrke retskaffenhed. . . . Dette overordnede krav om retskaffenhed befæster ægteskabet.“
16 Undersøgelsen bygger desuden på talrige erfaringer. Forskeren nævner for eksempel et træk som står i modsætning til det der er normalt i Zambia, „at mænd som er Jehovas vidner, hyppigere hjælper deres kone i haven, ikke kun i de forberedende faser, men også når der skal plantes og graves“. Ja, utallige erfaringer fra hele verden viser at Bibelens lære øver indflydelse på folks liv.
17, 18. Hvilke overraskende resultater gav en undersøgelse angående religiøs arv og kønslige forhold før ægteskabet?
17 Den foregående artikel omtalte en undersøgelse i Journal for the Scientific Study of Religion. I 1991 indeholdt dette blad en artikel der hed „Religiøs arv og sex før ægteskabet: Vidnesbyrd fra et udsnit af landets unge voksne“. Det er ingen hemmelighed hvor almindeligt det er at have kønslige forhold før ægteskabet. Mange giver allerede som ganske unge efter for kønsdriften, og mange teenagere har adskillige seksualpartnere. Kan en bibelsk oplæring ændre dette billede?
18 Tre universitetslærere der undersøgte dette spørgsmål, havde en forventning om ’at unge der var opdraget i den mere konservative kristne tradition ville være mindre tilbøjelige til at dyrke sex før ægteskabet’. Hvilket resultat nåede de frem til? Mellem 70 og 82 procent af de adspurgte unge havde haft seksuelle forhold før ægteskabet. Hos nogle mindskede „en fundamentalistisk arv sandsynligheden for sex før ægteskabet, men det gjaldt ikke . . . teenagere“. Universitetslærerne sagde også at der blandt nogle unge fra tilsyneladende religiøse familier „var en betydelig højere sandsynlighed for seksuelle forhold før ægteskabet end blandt almindelige protestanter“. — Kursiveret af os.
19, 20. Hvordan har oplæringen fra Gud hjulpet og beskyttet mange unge blandt Jehovas vidner?
19 Undersøgelsen viste derimod den stik modsatte tendens blandt unge Jehovas vidner, der hørte til „den gruppe som skilte sig mest ud fra andre“. Hvorfor? „Graden af pligtfølelse og social samhørighed fremkaldt af erfaringer, forventninger og engagement . . . afføder måske generelt en højere grad af troskab mod troens principper.“ Forskerne tilføjer: „Allerede som unge forventes Vidnerne at opfylde deres forpligtelse til at forkynde.“
20 Bibelens lære øver altså en god indflydelse på Jehovas vidner, idet den hjælper dem til at undgå umoralitet. Det indebærer at de beskyttes mod seksuelt overførte sygdomme, hvoraf nogle er uhelbredelige og andre dødbringende. Det indebærer at ingen presses til at få en abort, der ifølge Bibelen svarer til at tage et liv. Det indebærer også at de unge har en god samvittighed og er rene når de indgår ægteskab. Det betyder igen at deres ægteskab bygger på et mere solidt grundlag. En sådan oplæring kan hjælpe os igennem tilværelsen — sundere og lykkeligere.
Positiv oplæring
21. Hvilken nøjagtig beskrivelse af vor tid gav Paulus?
21 Lad os nu vende tilbage til Andet Timoteusbrev 3:3, 4 og lægge mærke til hvad Paulus videre sagde om det der ville gøre vor tid vanskelig at klare for mange — men ikke for alle: „[Menneskene vil være] uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste [og] venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ Det er nøjagtig det vi ser i dag! Men oplæring ud fra Bibelen kan beskytte og udruste os til at klare de situationer vi kommer ud for.
22, 23. Med hvilken positiv tilskyndelse slutter Paulus sin opremsning, og hvor vigtigt er det at følge den?
22 Apostelen Paulus slutter sin opremsning i en positiv ånd, idet han benytter det sidstnævnte forhold som anledning til at fremsætte en guddommelig befaling det vil være til stor gavn for os at følge. Paulus skriver i vers 5 om nogle der „har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft“, og tilføjer så: „Fra disse skal du vende dig bort.“ Vi har allerede set at der blandt unge inden for nogle trossamfund procentvis er flere tilfælde af sex før ægteskabet end blandt unge i almindelighed. Men selv om umoraliteten blandt disse kirkegængere ikke havde ligget over gennemsnittet, ville det så ikke have været et bevis på at deres form for gudsdyrkelse var uden kraft? Har den religiøse oplæring i øvrigt nogen indflydelse på hvordan folk opfører sig i forretningsanliggender eller hvordan de behandler deres underordnede og deres familie?
23 Paulus’ ord viser at vi skal handle i overensstemmelse med det vi lærer ud fra Guds ord, sådan at den måde vi tilbeder Gud på, tydeligt viser hvilken kraft kristendommen besidder. Om dem der har en kraftesløs form for gudsdyrkelse siger Paulus: „Fra disse skal du vende dig bort.“ Dette er en utvetydig befaling — en befaling det vil være til stor gavn for os at følge.
24. Hvordan ligner tilskyndelsen i Åbenbaringen, kapitel 18, Paulus’ formaning?
24 I Bibelens sidste bog skildres en symbolsk kvinde, en skøge der kaldes Babylon den Store. Vidnesbyrdene peger på at Babylon den Store er et billede på den falske religions verdensimperium, som Jehova Gud har inspiceret og forkastet. Men vi behøver ikke at blive ramt af denne fordømmelse. I Åbenbaringen 18:4 tilskyndes vi: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ Er det ikke den samme formaning Paulus gav da han sagde: „Fra disse skal du vende dig bort“? At følge denne formaning er endnu en måde hvorpå vi kan få gavn af at lade os oplære af Gud.
25, 26. Hvilken fremtid venter dem der nu tager imod og følger oplæringen fra Jehova Gud?
25 Inden længe vil Gud gribe ind i de jordiske anliggender. Han vil fjerne al falsk religion sammen med resten af den nuværende onde tingenes ordning. Dette vil fremkalde stor glæde, som det fremgår af Åbenbaringen 19:1, 2. På jorden vil de der anerkender og følger den oplæring Gud giver, blive bevaret i live og få lov til fortsat at blive oplært af ham når den nuværende kritiske tid er forbi. — Åbenbaringen 21:3, 4.
26 Vi kan slet ikke forestille os hvor vidunderligt det vil blive at leve i dette genoprettede paradis på jorden. Men Gud har lovet at vi kan komme til at opleve dette — og vi véd at vi kan stole fuldt ud på ham. Han har således givet os rigeligt med grunde til at modtage og følge den oplæring han giver. Lad os leve i overensstemmelse med denne oplæring nu i den kritiske tid vi oplever, og i Paradiset som han har givet løfte om. — Mika 4:3, 4.
Husker du?
◻ Hvordan har Jehovas folk gavn af hans vejledning angående rigdom?
◻ Hvordan gavner det ifølge et jesuitisk tidsskrift Guds tjenere at adlyde hans ord?
◻ Hvilken gavnlig virkning har det ifølge en undersøgelse i Zambia når familier følger oplæringen fra Gud?
◻ Hvordan beskytter oplæringen fra Gud unge mennesker?
[Ramme på side 15]
EN HØJ PRIS AT BETALE!
„Teenagere er i stor fare for at pådrage sig AIDS eftersom de gerne vil eksperimentere med sex og narkotika. De tager chancer, lever i nuet, føler sig udødelige og kaster vrag på myndighed,“ hedder det i en afhandling der er blevet offentliggjort på en konference om AIDS og teenagere. — New York-avisen Daily News, søndag den 7. marts 1993.
„En undersøgelse foretaget i FN-regi i Europa, Afrika og Sydøstasien, viser at seksuelt aktive teenagepiger er ved at blive den næste ’højrisikogruppe’ for AIDS-epidemien.“ — The New York Times, fredag den 30. juli 1993.
[Illustrationer på side 16, 17]
Bibelens vejledning gavner Jehovas vidner i menigheden og i familien