Gør dit yderste for at forkynde den gode nyhed
„Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over.“ — 2 Timoteus 2:15.
1, 2. Hvilken vækst i antallet af heltidsforkyndere har du lagt mærke til? Hvad har bidraget til denne vækst?
„FOR nogle få år siden mente mange af os at det kun var dem der havde særlige forhold som kunne være pionerer,“ skriver en pioner, en heltidsforkynder, fra Japan. „Det lader til at vi tog fejl. Det har vist sig at det kun er dem der har særlige forhold som ikke kan være pionerer.“
2 Denne positive indstilling har resulteret i den største vækst i antallet af heltidsforkyndere blandt Jehovas Vidner i de senere år. To ud af fem forkyndere i Japan er nu med i en form for heltidstjeneste. Men det er ikke kun i Japan man finder denne nidkære ånd. I sidste tjenesteår voksede forkyndertallet i hele verden med 5 procent, mens antallet af heltidsforkyndere voksede med 22 procent. Det er tydeligt at Jehovas folk har taget apostelen Paulus’ ord til sig: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over.“ (2 Timoteus 2:15) Har du også det?
„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige“
3. Hvilken drivkraft ligger der bag denne vækst?
3 Når man spørger pionererne om hvorfor de har taget heltidstjenesten op, svarer de uden undtagelse at det skyldes deres kærlighed til Jehova Gud. (Mattæus 22:37, 38) Dette er naturligvis som det skal være, for hvis vort motiv ikke er kærlighed, er vort arbejde forgæves, uanset hvor meget vi gør. (1 Korinther 13:1-3) Det er meget rosværdigt at så mange af vore trosfæller — gennemsnitlig over syv forkyndere i hver menighed jorden over — har tilrettelagt deres tilværelse sådan at de gennem heltidstjenesten kan vise at de elsker Gud.
4. Hvordan har vi fået kærlighed til Gud? (Romerne 5:8)
4 Alle vi der har indviet os til Jehova har naturligvis gjort det fordi vi elsker ham. Da vi lærte om den kærlighed Jehova og hans søn, Jesus Kristus, nærer til os, og om de vidunderlige velsignelser hans rige vil medføre, rørte det vort hjerte så vi begyndte at elske ham. Apostelen Johannes udtrykte det på denne måde: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:19) Det er naturligt for os at reagere på denne måde — sådan er vi skabt. Men omfatter kærligheden til Gud kun denne varme følelse i hjertet?
5. Hvad indbefatter kærligheden til Gud? (1 Johannes 2:5)
5 Nej, kærligheden til Gud indbefatter mere. Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Ja, ligesom sand tro vil sand kærlighed komme til udtryk i handling. (Jævnfør Andet Korintherbrev 8:24.) Man ønsker at behage den man elsker og at vinde vedkommendes godkendelse. De der er i heltidstjenesten har valgt en glimrende måde at vise deres kærlighed til Gud og Jesus Kristus på.
6. (a) Hvilken slags mennesker kan være pionerer? Hvad har gjort det muligt for dem at blive det? (b) Kender du eksempler på dette?
6 Det skal naturligvis tages i betragtning at vore personlige forhold er forskellige, men når vi ser på heltidstjenerne opdager vi at de omfatter mennesker i alle mulige situationer — unge og gamle, gifte og ugifte, nogle med et godt helbred og andre med et dårligt, nogle med familieforpligtelser og andre uden, og så videre. Forskellen på dem og andre er at de ikke har ladet sig hindre af disse omstændigheder, men ligesom apostelen Paulus har lært at leve med dem uden at lade hænderne synke. (2 Korinther 11:29, 30; 12:7) Lad os som et eksempel betragte en typisk familie.
Eiji er ældste i sin menighed. Han og hans kone har været pionerer sammen i 12 år, alt imens de har opdraget tre børn. Hvordan har de båret sig ad? „Vi har måttet leve meget enkelt,“ siger Eiji. Børnene har også måttet lære at acceptere at de ikke kan få alt hvad de ønsker sig. „Vi har haft nogle vanskelige perioder, men Jehova har altid sørget for at vi fik det nødvendige.“
Har det været ofrene værd? „Hver aften før vi slukker lyset ser jeg min kone skrive op hvor længe hun har været i tjenesten den dag,“ fortæller Eiji. „Når jeg ser at min familie sætter de åndelige interesser i første række, føler jeg at alt er som det bør være, og jeg glæder mig over det vi udretter. Jeg kan slet ikke forestille mig at vi ikke var pionerer sammen.“ Hvordan ser hans kone på det? „Eiji sørger vældig godt for os,“ siger hun. „Når jeg ser at han er travlt optaget af åndelige anliggender, føler jeg en dyb, indre tilfredshed. Jeg håber at vi kan fortsætte.“
Hvordan har det virket på børnene at deres fader og moder bruger så megen tid i forkyndelsen hver dag? Den ældste søn arbejder nu på et fireårigt byggeprojekt ved Vagttårnsselskabets afdelingskontor. Datteren er almindelig pioner, og den yngste søn, der endnu går i skole, har sat sig det mål at blive specialpioner. De er alle glade for at deres forældre er pionerer.
7. (a) Nævn eksempler på hvordan nogle har overvundet vanskeligheder for at kunne tage heltidstjenesten op. (b) Hvilken bibelsk vejledning har de taget til sig?
7 Familier som denne kan findes blandt Jehovas Vidner i mange lande jorden over. De har gjort en stor indsats for at udnytte deres forhold bedst muligt, med henblik på at tage heltidstjenesten op og forblive i den. Gennem deres handlinger viser de hvad kærligheden til Gud betyder for dem. De følger Paulus’ tilskyndelse: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over.“ — 2 Timoteus 2:15.
„En arbejder der intet har at skamme sig over“
8. Hvorfor tilskyndede Paulus Timoteus til at ’gøre sit yderste’, og hvad ligger der i dette udtryk?
8 Da Paulus skrev disse ord til Timoteus omkring år 65, varetog Timoteus en meget ansvarsfuld opgave i den kristne menighed. Paulus kaldte ham „en god Kristi Jesu soldat“ og mindede ham gentagne gange om hans ansvar for at undervise og oplære andre. (2 Timoteus 2:3, 14, 25; 4:2) Alligevel gav han også Timoteus denne tilskyndelse: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt.“ Vendingen „gør dit yderste“ er oversat fra et græsk ord der betyder „skynd dig“. (Jævnfør Kingdom Interlinear Translation.) Paulus skrev med andre ord til Timoteus at han for at have Guds godkendelse måtte gøre mere, skønt han allerede bar en tung ansvarsbyrde. Hvorfor? For at han kunne være ’en arbejder der intet havde at skamme sig over’.
9. Hvilken af Jesu billedtaler kan hjælpe os til at forstå Paulus’ ord om „en arbejder der intet har at skamme sig over“?
9 Dette minder os om de tre trælle i Jesu billedtale om talenterne, som er nedskrevet i Mattæus 25:14-30. Da deres herre vendte hjem skulle de fremvise resultaterne af deres arbejde for ham. De trælle der havde fået fem og to talenter, blev rost af deres herre for deres arbejde med de midler han havde betroet dem. De blev indbudt til at ’gå ind til deres herres glæde’. Men den træl der havde fået én talent betroet, blev fundet utilstrækkelig. Det han havde blev taget fra ham, og til sin skam blev han kastet „ud i mørket udenfor“.
10. Hvorfor blev den træl der havde fået én talent irettesat og straffet?
10 De to første trælle arbejdede hårdt og øgede deres herres rigdom. De viste sig som arbejdere ’der intet havde at skamme sig over’. Men hvorfor blev den tredje træl irettesat og straffet skønt han ikke havde mistet den talent han havde fået betroet? Fordi han ikke havde gjort noget konstruktivt med den. Som herren påpegede kunne han i det mindste have sat pengene i banken. Men det der dybest set var i vejen, var at han ikke nærede sand kærlighed til sin herre. „Jeg blev . . . bange og gik hen og skjulte din talent i jorden,“ indrømmede han over for sin herre. (Mattæus 25:25; jævnfør Første Johannesbrev 4:18.) Han betragtede sin herre som „en hård mand“ og sin opgave som en byrde. Han forsøgte at slippe så let om ved det som muligt, i stedet for at ’gøre sit yderste’ for at vinde sin herres godkendelse.
11. Hvorfor har denne billedtale betydning for os i dag?
11 Denne billedtale opfyldes i vor tid. Herren, Jesus Kristus, er vendt tilbage og inspicerer nu det arbejde der bliver udført af hans ’trælle’ og deres medarbejdere, ’den store skare’ af symbolske får. (Mattæus 24:45-47; Åbenbaringen 7:9, 15) Hvilket resultat kommer herren til? Hvis vi nøjes med en symbolsk tjeneste for at slippe så let om ved det som muligt, vil vi måske være blandt dem der bliver irettesat og kastet „ud i mørket udenfor“. Hvis vi derimod ’gør vort yderste’, fremskynder vort arbejde i erkendelse af at tiden er kort, vil vi blive godkendt som ’arbejdere der intet har at skamme sig over’ og få del i ’herrens glæde’.
Selvdisciplin og selvopofrelse
12. Hvad har hjulpet en stor procentdel af forkynderne i Japan til at tage heltidstjenesten op?
12 Den fortsatte vækst i antallet af pionerer i land efter land jorden over er et tydeligt vidnesbyrd om at Jehovas Vidner som folk betragtet ’gør deres yderste’ for at vise sig som ’arbejdere der intet har at skamme sig over’. Men har du nogen sinde overvejet hvorfor der i visse lande procentvis er langt flere brødre der kan være pionerer end i andre lande? Dette interessante spørgsmål er blevet stillet til nogle pionerer i Japan. Tænk over deres svar:
„Jeg tror ikke det betyder at de japanske forkyndere har større tro eller større kærlighed end deres brødre i andre lande,“ siger en betelmedarbejder som har været i heltidstjenesten i omkring 30 år. „Det har nok snarere noget med japanernes natur at gøre. Japanere er generelt lydige; de er hurtige til at følge de tilskyndelser de får.“
„Eftersom der er så mange pionerer i næsten hver eneste menighed er det en almindelig opfattelse at enhver kan være med,“ siger en ældste. Japanere kan lide at gøre tingene i fællesskab. De er gode til at samarbejde.
Disse kommentarer er meget tankevækkende, og hvis vi ønsker at forbedre vor tjeneste for Jehova bør vi omhyggeligt overveje hovedpunkterne i dem.
13. Hvordan kan det være til gavn for os at vi er lydige og hurtige til at følge de tilskyndelser vi får?
13 Vi kan først og fremmest overveje om vi er lydige og hurtige til at følge de tilskyndelser vi får. Når der kommer vejledninger og tilskyndelser fra rette sted, er det ganske enkelt vor pligt at reagere hurtigt og villigt. Vi bør altså ikke blot betragte disse egenskaber som nationale karaktertræk, men huske Jesu ord: „Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.“ (Johannes 10:27) Vi bør også holde os for øje at „visdommen ovenfra“ blandt andet er „rede til at adlyde“. (Jakob 3:17) Alle kristne tilskyndes til at iføre sig disse egenskaber. På grund af miljø eller opdragelse er nogle måske mere selvrådige og har et større behov for at føle sig uafhængige end andre. Måske er det et område hvor vi må vise større selvdisciplin og ’forny vort sind’ så vi bedre kan forstå hvad der er ’Guds vilje’. — Romerne 12:2.
14. Hvilken indbydelse har alle indviede kristne taget imod, og hvad indbefatter dette?
14 Som indviede kristne har vi modtaget denne indbydelse fra Jesus: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) At „sige nej til sig selv“ vil bogstaveligt sige at ’give fuldstændig afkald på sig selv’ for derefter villigt at lade sig lede af Jehova Gud og Jesus Kristus, lade dem have herredømme over ens liv og fortælle en hvad man bør gøre og hvad man ikke bør gøre. Findes der nogen bedre måde hvorpå vi kan vise at vi har sagt nej til os selv, end ved at følge i Jesu fodspor i heltidstjenesten?
15. (a) Hvilken forbindelse er der mellem at stille sig tilfreds med mindre i materiel henseende og at følge Jesus? (b) Hvordan reagerede Jesu første disciple på opfordringen til at følge ham?
15 Vi bør også overveje om vi kan klare os med mindre i materiel henseende. Dette strider tydeligvis mod tendensen i verden, hvor alt drejer sig om „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) Men Jesus sagde med eftertryk: „Ingen af jer som ikke siger farvel til alt hvad han har, [kan] være min discipel.“ (Lukas 14:33) Hvorfor ikke? Fordi man ikke bliver en discipel af Jesus blot ved at tro. Da Jesus i det andet år af sin tjeneste kaldte Andreas, Peter, Jakob, Johannes og de andre til at være hans disciple, indbød han dem ikke blot til at tro på ham som Messias. På et senere tidspunkt indbød han dem til at følge ham og til at udføre det samme arbejde som han selv udførte, altså blive heltidsforkyndere. Hvordan reagerede de? „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Jakob og Johannes forlod endda „deres fader Zebedæus i båden med de lejede folk, og gik efter ham“. (Markus 1:16-20) De forlod deres arbejde og deres tidligere venner, og begyndte at forkynde på heltidsbasis.
16. Hvad bør vi som indviede kristne investere vor tid og energi i? (Ordsprogene 3:9)
16 Det er derfor indlysende hvorfor der er en nær forbindelse mellem at stille sig tilfreds med mindre i materiel henseende og at gøre sit yderste i tjenesten for Jehova. Hvis vi er bebyrdet med mange materielle ting eller mange økonomiske forpligtelser, kan vi let blive ligesom den rige unge leder der afslog Jesu indbydelse til at blive hans discipel, ikke fordi han ikke kunne, men fordi han ikke var villig til at forlade sine „mange ejendomme“. (Mattæus 19:16-22; Lukas 18:18-23) I stedet for at spilde vor tid og energi på at skaffe os ting der snart vil ’forsvinde’, bør vi investere disse værdier i noget der vil gavne os i al evighed. — 1 Johannes 2:16, 17.
17. Hvordan kan vi øve en positiv indflydelse på hinanden?
17 Endelig kan vi overveje vor holdning til samarbejde. Det var uden tvivl under påvirkning af hinanden at Andreas, Peter, Jakob og Johannes besluttede at tage imod Jesu indbydelse til at følge ham. (Johannes 1:40, 41) På samme måde bør det at så mange af vore brødre og søstre giver rum for heltidstjenesten i deres travle tilværelse, tilskynde os til alvorligt at overveje vor egen situation. Og de iblandt os som allerede nyder dette tjenesteprivilegium kan dele deres gode oplevelser med andre, og derved opmuntre dem til også at gå ind i heltidstjenesten. Desuden kan heltidstjenerne naturligvis hjælpe hinanden til alles gavn. — Romerne 1:12.
18. Hvordan kan vi alle bidrage til pionerånden?
18 Selv de hvis nuværende forhold ikke tillader dem at tage heltidstjenesten op, kan gøre meget for at bidrage til pionerånden. Hvordan? Ved at støtte og opmuntre pionererne, ved at vise aktiv interesse for dem der har mulighed for at blive pionerer, ved at hjælpe et eller flere af deres familiemedlemmer til at blive pionerer, ved at være hjælpepionerer så ofte som muligt og ved at arbejde på at tage heltidstjenesten op så snart som muligt. Derved kan vi alle vise at vi ’gør vort yderste’ for at tjene Jehova, uanset om vi i øjeblikket er i heltidstjenesten eller ikke.
Lad os fortsat gøre vort yderste
19. Hvad bør vi beslutte at gøre, i betragtning af at tiden er kort?
19 Eftersom Jehova i denne tid fremskynder arbejdet, bør vi nu ’gøre vort yderste’ for at være ’arbejdere der intet har at skamme sig over’. Som gode Kristi Jesu soldater må vi også aflægge alt hvad der kunne tynge os, så vi kan arbejde effektivt og opnå hans godkendelse. (2 Timoteus 2:3-5) Hvis vi anstrenger os for at få en større andel i forkyndelsen af Riget, kan vi være sikre på at vore bestræbelser vil blive rigt velsignet. (Hebræerne 6:10; 2 Korinther 9:6) I stedet for blot at være tilskuere, bør vi fortsat gøre vort yderste for selv at forkynde den gode nyhed, idet vi følger salmistens opfordring: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ — Salme 100:2.
Repetition
■ Hvad indbefatter kærligheden til Gud?
■ Hvad var det egentlige problem for den tredje træl i Jesu billedtale om talenterne?
■ Hvad ligger der i udtrykket ’at sige nej til sig selv’?
■ Hvorfor må Jesu disciple ’sige farvel til alt hvad de har’?
■ Hvordan kan vi alle bidrage til pionerånden?
[Illustration på side 18]
„Kast den uduelige træl ud i mørket“