Hvad siger Bibelen?

Skal der skrides ind hvis en præst begår fejltrin?

UPASSENDE adfærd blandt religiøse ledere er mere end nogen sinde blevet genstand for offentlighedens bevågenhed. Protestanter har følt sig pinligt berørt over deres tv-evangelisters skandaløse adfærd. Da en tv-prædikant for nylig blev taget i at være sammen med en prostitueret for anden gang inden for tre år, sagde han til sine tilhængere at Gud havde meddelt ham at hans opførsel var en personlig sag som andre ikke skulle blande sig i.

Tidsskriftet Time har bragt følgende kommentar til en undersøgelse der havde strakt sig over 25 år: „En tidligere benediktinermunk . . . skønner at halvdelen af de 53.000 katolske præster i De Forenede Stater bryder deres cølibatløfte.“ I en tidsskriftartikel i 1990 om et antal canadiske præster der var dømt for seksuelt misbrug af børn, forlød det: „Kirkeledere har enten ignoreret, affærdiget eller reageret for vagt over for anklager om seksuelt misbrug, og det på trods af at de har modtaget disse anklager fra ofre, sognebørn, politiet, socialrådgivere og fra andre præster.“

„Indtil for nylig,“ stod der i Time, „er præster der er kommet på afveje blot blevet flyttet til et nyt sogn.“ Men i De Forenede Stater har ofre for præsters embedsmisbrug anlagt retssager med et samlet erstatningskrav der løber op i 300 millioner dollars. Derfor får præster der har forsyndet sig, nu psykiatrisk behandling inden de kan vende tilbage til deres embede.

Men hvad bør der egentlig gøres hvis en præst eller en kristen ældste synder? Giver Bibelen nogen vejledning om hvad man skal foretage sig når der er tale om en upassende adfærd blandt præster? Lad os i den forbindelse se lidt nærmere på to nøgleskriftsteder, nemlig Titus 1:7 og Første Timoteusbrev 3:2.

Må være „uangribelig“

I Bibelen siges der: „En tilsynsmand [„biskop“, The New American Bible (katolsk oversættelse)] bør som en Guds husholder være uangribelig.“ (Titus 1:7) Dette var Paulus’ befaling til Titus da denne fik til opgave at udnævne ældste i menighederne på Kreta. Men hvad mente apostelen med udtalelsen?

Udtrykket „uangribelig“ er oversat fra det græske ord anegʹklētos. Om dette ord oplyser ordbogen The New International Dictionary of New Testament Theology: „Anenklētos er et udtryk der hører til i retssproget og har at gøre med de anklager der fremføres i retten. Det betegner en adfærd som er udadlelig, en adfærd man ikke kan rejse nogen anklage imod.“ En mand må derfor føre et rent liv før han kan udnævnes til ældste; han må ikke kunne dadles eller være under anklage. Og kun hvis han holder sig fri for gyldige anklager kan han fortsætte i embedet. — Jævnfør Første Timoteusbrev 3:10.

En ældste skal ikke blot føre an i menigheden men også virke som tjener for den. Han må stå til regnskab for sin husholdergerning. Han er Guds husholder; han er hyrde for Guds små får. Han er derfor først og fremmest ansvarlig over for Ejeren af hjorden, nemlig Jehova, og derefter over for de mennesker som Gud har givet ham til opgave at føre tilsyn med. — 1 Peter 5:2, 3.

Må være „ulastelig“

I Bibelen siges der endvidere: „Tilsynsmanden [„En biskop“, NAB] bør derfor være ulastelig.“ (1 Timoteus 3:2) Det græske ord der her oversættes med „ulastelig“, anepiʹlēmptos, betyder ordret „som man ikke kan gribe fat i“. En tilsynsmand skal med andre ord føre et liv som ikke kan give en anklager mulighed for at „gribe fat i“ noget og bruge det imod ham. Om betydningen af det græske ord siger Theological Dictionary of the New Testament at en tilsynsmand „ikke kan angribes (selv ikke af ikkekristne) på grund af sin moralske adfærd“.

Gud stiller store krav til dem der fører tilsyn med hans folk og som underviser i hans ord. Jakob sagde om sig selv og andre ældste: „Vi vil få en tungere dom.“ Og Jesus udtalte dette vejledende princip: „Den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ — Jakob 3:1; Lukas 12:48.

Hvis en kristen tilsynsmand derfor synder åbenlyst men ændrer sind, er der sikkert ikke noget i vejen for at han kan fortsætte som medlem af menigheden, men hans opgave som tilsynsmand må tages fra ham. Han er nemlig ikke længere ulastelig. Det kan tage ham flere år at genoprette sit gode ry så han igen kan blive fri for at være under anklage. Dette minder om hvad der skete med Ezekias’ hushovmester, Sjebna. På grund af hans dårlige opførsel irettesatte Jehova ham med ordene: „Jeg vil støde dig bort fra din stilling; og fra din post river man dig ned.“ Men senere må Sjebna have genvundet sit gode omdømme eftersom vi læser at han igen var i kongens tjeneste og virkede som statsskriver. — Esajas 22:15-22; 36:3.

Hvad så hvis en præst ikke ændrer sind?

Mange af kristenhedens trosretninger har set gennem fingre med præster som øver synd. Kardinal Rodrigo Borgia var pavelig vicekansler, den højeste administrative stilling i den katolske kurie. Pave Pius II irettesatte ham imidlertid for hans berygtede umoralitet. Men i 1492 valgte kardinalkollegiet ham til pave, og dét på trods af at han var blevet fader til fire illegitime børn! Som pave Alexander VI fortsatte han sin skandaløse adfærd. At man ikke har grebet ind over for ikkeangrende, udsvævende præster op gennem kirkens historie, har uden tvivl bidraget til det fordærv vi i dag ser inden for kristenheden. Men hvad bør der da gøres hvis en præst eller ældste ikke angrer sin urette adfærd?

En kristen præst der øver alvorlig synd og som ikke viser tegn på sindsændring, bør udstødes af menigheden. Apostelen Paulus skrev: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . ’Fjern det onde menneske fra jer selv.’“ — 1 Korinther 5:11-13.

En konsekvent indgriben beskytter menighedens omdømme og skiller den ud fra dem der ’offentligt bekender at de kender Gud, men som ved deres gerninger fornægter ham’. Den måde hvorpå et trossamfund behandler en præsts urette adfærd, kan hjælpe en til at vurdere om det pågældende trossamfund kan siges at være en sand kristen religion. — Titus 1:16; Mattæus 7:15, 16.

[Illustration på side 26]

Pave Alexander VI

[Kildeangivelse]

Alinari/Art Resource, N.Y.