7. Hvilket råd gav apostelen Paulus os med hensyn til vores indstilling til de kristne tilsynsmænd?

⁷ Vores himmelske hyrder, Jehova Gud og Jesus Kristus, forventer at vi er lydige og underlægger os de underhyrder som de har tildelt ansvarsfulde poster i menigheden. (1 Peter 5:5) Under inspiration skrev apostelen Paulus: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd. Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebræerne 13:7, 17.

8. Hvad opfordrer Paulus os til ’nøje at betragte’, og hvorfor skal vi ’være lydige’?

⁸ Læg mærke til at Paulus opfordrer os til ’nøje at betragte’ udfaldet af de ældstes adfærd og til at efterligne deres tro. Desuden råder han os til at være lydige og føjelige over for disse udnævnte mænd. Bibelforskeren R.T.France forklarer at det græske grundord der her er oversat med „vær lydige“, ikke er „det udtryk der normalt bruges om at være lydig; grundbetydningen er ’at være eller blive overbevist’, som vil føre til at man villigt accepterer deres ledelse“. Vi adlyder de ældste fordi Guds ord befaler os at gøre det, men også fordi vi er overbeviste om at de har både Rigets og vores interesser på sinde. Det vil være til gavn for os hvis vi villigt accepterer deres ledelse.

9. Hvorfor er det nødvendigt at vi ikke blot er lydige, men også „føjelige“?

⁹ Hvad så hvis vi i et bestemt tilfælde ikke er overbeviste om at det klogeste vil være at følge de ældstes anvisninger? Det er dér føjeligheden kommer ind i billedet. Det er nemt at adlyde så længe det hele er indlysende og vi er enige i de anvisninger der gives. Men vi viser at vi virkelig er føjelige hvis vi gør som vi får anvist selvom vi ikke helt forstår den vejledning der gives. Peter, der senere blev en apostel, viste en sådan føjelig og medgørlig indstilling. — Lukas 5:4, 5.

12. Hvordan våger tilsynsmændene over vores sjæle?

¹² En anden grund til at samarbejde med de kristne tilsynsmænd er at „de våger over [vores] sjæle“. Hvis de opdager noget i vores indstilling eller adfærd der kan true vores åndelighed, er de hurtige til at give os den nødvendige vejledning med henblik på at bringe os i den rette tilstand. (Galaterne 6:1) Det græske ord der er oversat med „våger over“, betyder ordret „er søvnløse“, „afholder sig fra søvn“. Ifølge en bibelforsker „hentyder det til hyrdens utrættelige årvågenhed“. Ud over at de ældste utrætteligt bevarer deres åndelige årvågenhed, kan det også ske at de ligger søvnløse af bekymring for vores åndelige velbefindende. Bør vi ikke villigt samarbejde med sådanne kærlige underhyrder, der gør deres bedste for at efterligne den nænsomme omsorg som „fårenes store hyrde“, Jesus Kristus, viser? — Hebræerne 13:20.

13. Hvem skal tilsynsmændene og alle andre kristne stå til regnskab, og på hvilke måder?

¹³ En tredje grund til at vi bør samarbejde villigt med tilsynsmændene, er at de våger over os „som de der skal aflægge regnskab“. Tilsynsmændene véd at de er underhyrder, der tjener under de himmelske hyrder, Jehova Gud og Jesus Kristus. (Ezekiel 34:22-24) Jehova er fårenes ejer. „Han købte [dem] med blodet af sin egen søn“, og Han kræver de udnævnte tilsynsmænd til regnskab for om de behandler hans hjord „skånsomt“. (Apostelgerninger 20:28, 29) Vi skal derfor alle stå Jehova til regnskab for hvordan vi reagerer på hans vejledning. (Romerne 14:10-12) Vores lydighed mod de udnævnte ældste vidner også om at vi underordner os Kristus, menighedens hoved. — Kolossenserne 2:19.

14. Hvad kunne føre til at kristne tilsynsmænd kom til at udføre deres tjeneste „sukkende“, og hvad ville resultatet blive?

¹⁴ Paulus nævnte en fjerde grund til at vi ydmygt bør underordne os de kristne tilsynsmænd. Han skrev: „For at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Det store ansvar kristne ældste har i forbindelse med at undervise, udføre hyrdearbejde, føre an i forkyndelsesarbejdet, tage sig af deres familier og klare problemer i menigheden, lægger en tung byrde på deres skuldre. (2 Korinther 11:28, 29) Hvis ikke vi samarbejder med dem, gør vi blot deres byrde endnu tungere. Det ville få dem til at blive mismodige og udføre deres opgaver „sukkende“. Hvis vi lægger en usamarbejdsvillig ånd for dagen, mishager det Jehova, og det kunne blive til skade for os. Når vi i stedet viser den rette respekt og villigt samarbejder, kan de ældste udføre deres pligter med glæde, og det vil bidrage til enheden og hjælpe alle til at koncentrere sig om forkyndelsen af Riget. — Romerne 15:5, 6.