Apostelen Paulus skrev til de kristne hebræere i det første århundrede: „Altså står der en sabbatshvile tilbage for Guds folk. Den der er gået ind til Guds hvile, har nemlig også selv fået hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. Lad os derfor gøre vort yderste for at gå ind til den hvile.“ — Hebræerne 4:9-11.

Går vi tilbage til Paulus’ udtalelse i Hebræerbrevet, lægger vi mærke til at han sagde at der stod en sabbatshvile tilbage for Guds folk, og han opfordrede sine medkristne til at „gå ind til den hvile“. Da Paulus skrev disse ord, var det altså stadig „den syvende dag“ — som var begyndt omkring 4000 år tidligere da Gud gav sig til at hvile. Den dag er ikke forbi før Guds hensigt med jorden og menneskene er helt opfyldt, og det vil den først være når det tusindårige styre ved Jesus Kristus, „sabbattens Herre“, er til ende. — Mattæus 12:8; Åbenbaringen 20:1-6; 21:1-4.

Paulus’ omtale af Guds hvile og af hvordan man kan gå ind til den, må have været til stor opmuntring for de kristne hebræere i Jerusalem, som havde været udsat for forfølgelse og latterliggørelse for troens skyld. (Apostelgerninger 8:1; 12:1-5) På samme måde kan Paulus’ ord være til stor opmuntring for kristne i dag. Da vi forstår at opfyldelsen af Guds løfte om et paradis på jorden under hans retfærdsrige er nær, bør vi også hvile fra vore gerninger og gøre vort yderste for at gå ind til den hvile. — Mattæus 6:10, 33; 2 Peter 3:13.