Retfærdighed for alle — ved Guds udnævnte dommer
„Faderen holder nemlig af Sønnen og . . . har overgivet al dom til Sønnen.“ — JOHANNES 5:20, 22.
1. Hvilke spørgsmål, som også berørte nogle i det første århundrede, stilles vi over for i dag?
HVOR meget betyder retfærdighed for dig? Hvor meget vil du gøre for at være sikker på at opnå sand retfærdighed eller på at være i live når der kommer til at råde retfærdige forhold i hele verden? Du skylder dig selv at overveje disse spørgsmål, sådan som nogle fremtrædende mænd og kvinder i oldtidens Athen gjorde.
2, 3. (a) Hvordan lagde Paulus op til at tale med athenerne om sindsændring? (b) Hvorfor har tanken om en sådan sindsændring lydt mærkelig i tilhørernes ører?
2 De hørte en uforglemmelig tale som den kristne apostel Paulus holdt for den berømte domstol på Areopagus. Først argumenterede han for at der kun findes én Gud, Skaberen, hvem vi alle skylder livet. Dette førte til den logiske konklusion at vi må stå denne Gud til regnskab. Paulus sagde endvidere: „Gud [har] båret over med en sådan uvidenheds tider [hvor mennesker tilbad afguder], men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.“ — Apostelgerninger 17:30.
3 Denne tanke om sindsændring må have virket overraskende på tilhørerne. Hvorfor? Jo, oldtidens grækere kendte ganske vist det ord Paulus brugte, men de anvendte det kun i den betydning at angre eller fortryde en handling eller udtalelse. En ordbog gør opmærksom på at ordet for dem „aldrig indebar en omlægning af hele den moralske holdning, en total forandring af ens livsmål, en omvendelse der berører hele ens adfærd“.
4. Hvilket logisk ræsonnement byggede Paulus sin argumentation på?
4 Det er dog ikke svært at se at en sådan gennemgribende sindsændring er det logiske resultat af Paulus’ måde at ræsonnere på. Eftersom alle mennesker skylder Gud deres liv, skal de alle stå ham til regnskab. Det er derfor kun ret og rimeligt at Gud forventer at de skal søge ham, og tilegne sig kundskab om ham for at lære ham at kende. Hvis hans principper og hans vilje hidtil havde været ukendt for disse athenere, måtte de nødvendigvis ændre sind og bringe deres liv i overensstemmelse med hans vilje. Det drejede sig ikke om hvorvidt dette var bekvemt eller ej, hvilket fremgår af Paulus’ magtfulde slutning: „Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apostelgerninger 17:31.
5. Hvordan reagerede tilhørerne på Paulus’ tale, og hvorfor?
5 Dette vers er på én gang så lysende klart og så sprængfyldt med indhold at det fortjener en nærmere undersøgelse, for det vækker håb om at der engang vil herske fuldkommen retfærdighed. Læg mærke til de udtryk Paulus bruger: „fastsat en dag“; „dømme den beboede jord“; „med retfærdighed“; „ved en mand som han har udnævnt“; ’givet en garanti’; „oprejst ham fra de døde“. Det sidste udtryk, „oprejst ham fra de døde“, fik Paulus’ tilhørere til at reagere kraftigt. Som det fremgår af vers 32 til 34, begyndte nogle at gøre nar. Andre trak sig blot tilbage fra debatten. Men nogle få ændrede sind og fik tro. Lad os ikke være så uforstandige at vi afviser Paulus’ ord, for de indeholder oplysninger af største betydning for alle der længes efter sand retfærdighed. For bedre at forstå vers 31 vil vi først se på udtalelsen: „Han har i sinde at dømme den beboede jord.“ Hvem tales der om? Og hvilke normer følger han, især med hensyn til retfærdighed?
6. Hvordan lærer vi om Ham der har fastsat en dag hvor han vil dømme jorden?
6 Apostelgerninger 17:30 viser hvem Paulus taler om, nemlig Gud selv, den der har givet os livet, den der opfordrer alle til at ændre sind, Skaberen. Vi kan som nævnt lære meget om Gud ved at betragte hans skaberværk. Men hans norm for retfærdighed lærer vi især at kende gennem en anden kilde, nemlig Bibelen, der indeholder den historiske beretning om Guds forhold til mennesker, som for eksempel Moses, og hans love til Israel.
Hvilke domme og hvilken retfærdighed?
7. Hvilket vidnesbyrd aflagde Moses om Jehovas retfærdighed?
7 Du husker sikkert at Moses i en årrække havde en nær forbindelse med Jehova Gud; ja, de var i så nær kontakt at Gud sagde at han med Moses talte „mund til mund“. (4 Mosebog 12:8) Moses havde personligt oplevet at Jehova handlede med ham, og han havde også set hvordan Gud havde handlet med andre mennesker og med hele folkeslag. Kort før sin død kunne Moses derfor give en beskrivelse af den Gud han havde lært at kende: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4.
8. Hvorfor bør vi lægge mærke til hvad Elihu sagde om retfærdighed?
8 Vi kan også overveje det vidnesbyrd som blev aflagt af Elihu, en mand der kendes for sin visdom og klogskab. Han var ikke en der drog forhastede slutninger. I det tilfælde som Jobs bog beskriver sad han i over en uge og lyttede til alt hvad parterne i debatten havde at fremføre. Hvilken slutning drog Elihu med hensyn til Gud på grundlag af sin egen erfaring og sit indgående studium af Guds handlemåde? Han siger: „Hør på mig, I mænd med forstandigt hjerte. Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret! For han gengælder mennesket dets handlinger og lader det gå manden efter hans færd. Nej sandelig, Gud handler ikke ondt, og den Almægtige bøjer ikke retten.“ — Job 34:10-12.
9, 10. Hvorfor bør det virke betryggende på os at Gud stillede visse krav til jordiske dommere? (3 Mosebog 19:15)
9 Her kunne vi spørge: Svarer denne beskrivelse af Gud ikke fuldstændig til den forestilling vi har om den ideelle dommer, en der behandler hver enkelt efter hans handlinger og hans færd, en som ikke er partisk eller bøjer retten? Hvis du skulle stilles for en dommer, ville du da ikke blive beroliget hvis han var sådan?
10 Bibelen omtaler Jehova som „den der dømmer hele jorden“. (1 Mosebog 18:25) Somme tider har han imidlertid brugt mennesker som dommere. Hvad forventede han af de israelitiske dommere der repræsenterede ham? I Femte Mosebog 16:19, 20 finder vi de retningslinjer Gud gav for dommerembedet: „Du må ikke bøje retten. Du må ikke være partisk eller tage imod bestikkelse, for bestikkelsen gør vises øjne blinde og fordrejer retfærdiges ord. Ret — ret skal du jage efter, for at du kan blive i live.“ I dag bliver retfærdigheden ofte fremstillet som en kvinde med bind for øjnene, hvilket skal skildre at domsafsigelsen bør være upartisk. Men som vi kan se gik Gud endnu videre. Han krævede at de jordiske dommere der skulle repræsentere ham og håndhæve loven var upartiske.
11. Hvad kan vi slutte af at gennemgå disse bibelske tanker om retfærdighed?
11 Alt det vi lærer her om Guds syn på ret og retfærdighed hænger nøje sammen med slutningen af Paulus’ tale. Ifølge Apostelgerninger 17:31 erklærede Paulus at Gud „har . . . fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed“. Det er netop hvad vi kan forvente fra Guds side — upartiskhed, ret og retfærdighed. Dog vil det måske bekymre nogen at Gud har udnævnt „en mand“ til at dømme alle mennesker. Hvem er han, og hvilken sikkerhed har vi for at han vil holde fast ved Guds ophøjede normer for retfærdighed?
12, 13. Hvordan ved vi hvilken „mand“ Gud vil bruge til at dømme jorden?
12 I Apostelgerninger 17:18 fik vi at vide at Paulus havde været optaget af at forkynde „den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen“. Hans tilhørere vidste derfor godt at han talte om Jesus Kristus når han her i slutningen af sin tale sagde at Gud ville ’dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han havde udnævnt og som han havde oprejst fra de døde’.
13 Jesus har selv udtalt at Gud har udnævnt ham til at være en dommer der opfylder den guddommelige standard. Ifølge Johannes 5:22 sagde han: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen.“ Efter at have nævnt en kommende opstandelse af dem der er i mindegravene, tilføjede Jesus: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 5:30; Salme 72:2-7.
14. Hvordan kan vi forvente at Jesus vil behandle os?
14 Disse ord af Jesus stemmer med Apostelgerninger 17:31, hvor Paulus forsikrer os om at Sønnen vil „dømme den beboede jord med retfærdighed“. Der synes ikke at være tale om en usmidig, stiv og ufølsom retsudøvelse, vel? En retfærdig dom vil snarere indebære at retten afvejes med barmhjertighed og forståelse. Vi må heller ikke overse den omstændighed at Jesus, skønt han nu befinder sig i himmelen, engang har været menneske. Han kan derfor sætte sig i vores sted. Paulus kommer ind på denne tanke i sin beskrivelse af Jesus som ypperstepræst, i Hebræerbrevet 4:15, 16.
15. Hvori adskiller Jesus sig fra jordiske dommere?
15 Når vi læser denne beskrivelse burde vi føle os trygge ved at have Jesus som dommer. Der står: „For vi har ikke en ypperstepræst [og dommer] som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ I en retssal kan det ofte virke skræmmende at blive kaldt frem for dommeren. Men når Kristus er vor dommer, kan vi ’med frimodighed i tale træde frem for at finde barmhjertighed, ufortjent godhed og hjælp i rette tid’. Og apropos tid kunne man passende spørge: ’Hvornår vil Jesus dømme menneskene med retfærdighed?’
Hvornår indtræffer Dommens Dag?
16, 17. Hvordan kan vi vide at der i øjeblikket udføres et domsarbejde som bliver ledet fra himmelen?
16 Husk at Paulus sagde at Gud har „fastsat en dag“ på hvilken han vil dømme verden ved sin udnævnte dommer. Allerede nu, inden denne Dommens Dag, udfører Jesus imidlertid et livsvigtigt domsarbejde. Hvordan kan vi sige det? Kort før Jesus blev arresteret, falskeligt anklaget og uretfærdigt dømt til døden, udtalte han en skelsættende profeti der blandt andet gælder vor tid. Vi finder den i Mattæusevangeliet, kapitel 24. Jesus beskrev her de verdensbegivenheder der ville kendetegne den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. De krige, hungersnødskatastrofer, jordskælv og andre ulykker der har ramt hele jorden siden den første verdenskrig, viser at Jesu profeti nu går i opfyldelse, hvorefter ’enden vil komme’. (Mattæus 24:3-14) Jehovas Vidner har i mange år fremholdt dette bibelske budskab. Hvis du vil vide mere om hvorfor vi er så sikre på at vi nu lever i de sidste dage for denne uretfærdige ordning skal du blot henvende dig til Jehovas Vidner.
17 Men lad os her undersøge den sidste halvdel af Mattæus, kapitel 25, hvilket er en del af Jesu profeti om de sidste dage. Mattæus 25:31, 32 får sin opfyldelse i vor tid: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone [i himmelen]. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne.“ Lad os nu læse vers 46, hvor Jesus beretter om udfaldet af denne adskillelse. „Og disse [de mennesker som ifølge Jesu dom hører til „gederne“] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige [„fårene“] til evigt liv.“
18. Hvad vil denne domsperiode resultere i?
18 Vi befinder os med andre ord i en afgørende domsperiode. De som ’søger Gud og virkelig finder ham’ i dag, vil blive bedømt som „får“ og vil kunne se frem til at overleve afslutningen på den nuværende ordning og komme ind i Guds nye verden, hvor Paradiset skal genoprettes på jorden! Da vil det løfte som vi læser om i Andet Petersbrev 3:13 gå i opfyldelse: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ Da vil den ’fastsatte dag’ oprinde hvor Paulus’ ord i Apostelgerninger 17:31 opfyldes fuldt ud, den tid hvor jorden skal dømmes med retfærdighed.
19, 20. Hvem vil blive berørt af den kommende Dommens Dag?
19 Denne Dommens Dag angår imidlertid ikke kun de symbolske får, de mennesker der allerede er dømt værdige til at overleve „afslutningen på tingenes ordning“ og komme ind i den nye verden. Efter at Jesus havde omtalt at hans Fader havde overgivet al dom til ham, talte han om en kommende opstandelse. Og ifølge Apostelgerninger 10:42 sagde apostelen Peter at Jesus Kristus „er den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde“.
20 Vi ser altså at den ’fastsatte dag’ hvor Gud ved Jesus Kristus vil „dømme den beboede jord med retfærdighed“, vil indbefatte at de døde skal oprejses. Hvilken glæde vil det ikke være at se Guds magt overvinde døden, som ofte er den største af de uretfærdigheder et menneske udsættes for. Nogle er uretfærdigt blevet henrettet af øvrigheden, ligesom Jesus blev, eller dræbt af fjendtlige hære. Andre uskyldige er ved tilfældighedernes spil blevet berøvet livet af storme, jordskælv, ildebrande og andre tragiske ulykker. — Prædikeren 9:11.
Der rådes bod på fortidens uretfærdigheder
21. Hvordan vil der i den nye verden blive rådet bod på fortidens uretfærdigheder?
21 Forestil dig den ubeskrivelige glæde det vil være for os at gense vore kære. Mange af de oprejste vil til den tid for første gang få mulighed for at ’søge Gud og virkelig finde ham’, med udsigt til „evigt liv“, som var den belønning Jesus stillede „fårene“ i udsigt. Både blandt dem der oprejses fra de døde og blandt dem der overlever denne uretfærdige ordning er der nogle som har måttet leve med handicap der kunne føles urimelige og uretfærdige, såsom medfødte legemsfejl, blindhed, døvhed eller talefejl. Vil sådanne fysiske handicap høre hjemme på en ’ny jord hvor retfærdighed skal bo’? Jehova benyttede Esajas til at fremsætte nogle profetier der vil få en storslået bogstavelig opfyldelse i løbet af den kommende Dommens Dag. Hør hvad vi kan se frem til: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ — Esajas 35:5, 6.
22. Hvorfor er det opmuntrende at læse Esajas, kapitel 65, i forbindelse med retfærdighed?
22 Og hvordan forholder det sig med de uretfærdigheder der i øjeblikket forårsager så megen sorg? Lad os finde svaret i kapitel 65 i Esajas’ bog, som indeholder et meget opmuntrende budskab. En sammenligning mellem Esajas 65:17 og Andet Petersbrev 3:13 viser at dette kapitel peger frem til en tid hvor der vil være „nye himle og en ny jord“, en retfærdig ny verdensorden. Men hvordan undgår man at nogle få ugudelige ødelægger freden, harmonien og retfærdigheden? Vi finder det beroligende svar et par vers længere fremme i kapitlet.
23. Hvad vil Dommens Dag kunne betyde for det enkelte menneske?
23 Mens Dommens Dag skrider frem vil Jesus blive ved med at varetage sit hverv som dommer, idet han vil bedømme hvert enkelt menneske for at se om det er værdigt til evigt liv. Ikke alle vil blive godkendt. For selv om alle vil få rigelig tid til at søge Gud og finde ham, måske „hundrede år“, vil nogle vise at de nægter at øve retfærdighed. I overensstemmelse med Guds retsnormer vil disse gå glip af livet i denne nye verden som det fremgår af Esajas 65:20: „Den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.“ De der således dømmes uværdige til livet vil kun udgøre et mindretal. Vi har al mulig grund til at vente at vi — og de fleste andre — vil være glade for at lære Guds retfærdighed at kende og at følge den. — Esajas 26:9.
24. Hvad vil der ske med den økonomiske uretfærdighed?
24 Betyder det virkelig at der ikke vil forekomme nogen som helst uretfærdighed, selv ikke økonomisk uretfærdighed? Det er nøjagtig hvad det betyder, hvilket tydeligt fremgår af Esajas 65:21-23: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem.“ Hvilken kontrast til forholdene i dag! Hvilken velsignelse!
25. Hvad vil retfærdigheden fra Guds udnævnte dommer resultere i?
25 Alle som længes efter varig retfærdighed kan derfor fatte mod. Den vil snart komme. Vi lever allerede nu i en domsperiode, men den er snart forbi. Vi indbyder dig til, sammen med Jehovas Vidner, at søge Gud og virkelig finde ham. Det vil skænke dig evige velsignelser.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke vidnesbyrd har vi om Guds normer for retfærdighed?
◻ Hvilken rolle vil Jesus spille på Dommens Dag?
◻ Hvorfor lever vi på en kritisk tid med hensyn til Guds domme?
◻ Hvordan vil der i den nye verden blive rettet op på fortidens uretfærdigheder?
[Kildeangivelse på side 15]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.