FLID

En egenskab der kendetegnes ved stadig og vedholdende aktivitet, påpasselighed, omhu, iver, i regelen med et arbejde der er lovligt og nyttigt. Det modsatte af dovenskab og lediggang.

Det græske ord der i Bibelen er oversat med „flid“, gengives også med „alvor og iver“ og „fuldt alvor“. Det indeholder desuden tanken om „hast“ og „skyndsomhed“.

De kristne opfordres til ikke at lade hænderne synke eller at blive trætte af at gøre det gode. Paulus sagde: „Vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid [ordr.: „hast“, „skyndsomhed“], så I til det sidste har fuld forvisning i håbet, for at I ikke skal blive sløve, men efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.“ (He 6:11, 12; jf. Ord 10:4; 12:24; 18:9.) Jesus Kristus sagde til sine disciple: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det.“ (Lu 13:24) Paulus satte et godt eksempel med hensyn til at kæmpe energisk. (Kol 1:29; 2Ts 3:7-9) Men Jehova og hans søn er naturligvis de bedste eksempler hvad flid angår. — Joh 5:17; Es 40:26.

For ikke at blive uvirksomme og uden frugt må de kristne „anvende al iver og alvor“ og til deres tro føje dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed. (2Pe 1:4-8) Dette kræver konstant flid og udholdenhed (2Ti 2:15; He 4:11) og aldrig svigtende opmærksomhed. (He 2:1) Kraften hertil kommer for en stor del ved Jehovas ånds hjælp. En stærk opfordring til flid og arbejdsomhed giver apostelen Paulus med ordene: „Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ Denne opfordring gælder alle ordets tjenere („lad os tage vare på denne tjeneste“), men i særdeleshed dem der præsiderer ved møderne og fører an i menighedens virksomhed; som der siges: „Den der præsiderer, lad ham gøre det i fuldt alvor.“ — Ro 12:7, 8, 11.

I den kristne menighed må de der modtager materiel hjælp fra menighedens side, være flittige og arbejdsomme. Den bibelske regel lyder: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ De der ikke arbejder, bliver opfordret til at bestille noget: „Sådanne befaler og tilskynder vi i Herren Jesus Kristus, at de arbejder i stilhed, hvorved de kan spise mad de selv har tjent til.“ (2Ts 3:10-12) En kristen der ikke sørger for sin familie, har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. (1Ti 5:8) I menighedens første tid måtte en enke, før hun blev sat på menighedens liste over dem der regelmæssigt kunne modtage materiel hjælp, have et godt omdømme for kristen virksomhed idet hun havde „beflittet sig på enhver god gerning“. — 1Ti 5:9, 10.

Belønningen for flid. Den der er flittig, belønnes rigt både nu og i fremtiden. „Den flittiges hånd gør rig.“ (Ord 10:4) „Det er de flittiges hånd der skal herske.“ (Ord 12:24) De flittiges sjæl „bliver fed“. (Ord 13:4) Om den flittige husmoder hedder det: „Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig, hendes ægtemand rejser sig og priser hende.“ Og videre: „Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ (Ord 31:28, 31) Til Kristi åndelige brødre siges der: „[I skal] gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ — 2Pe 1:10, 11.