Spørgsmål fra læserne

■ Er Jesus kun mellemmand for de salvede kristne, eller er han det for hele menneskeheden, eftersom Første Timoteusbrev 2:5, 6 omtaler ham som ’mellemmanden’ der „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“?

Bibelen indeholder både grundlærdomme og dybe sandheder, fast føde, der kræver granskning. Et af disse dybere emner er Jesu Kristi funktion som mellemmand. Apostelen Paulus skrev: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle — hvad der skal vidnes om i de dertil fastsatte tider.“ — 1 Timoteus 2:5, 6.

For at forstå det Paulus her siger, må man først være klar over at Bibelen stiller trofaste mennesker to forskellige muligheder i udsigt: (1) fuldkomment liv i et genoprettet jordisk paradis og (2) liv i himmelen for Kristi „lille hjord“ på 144.000. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 5:10; 14:1-3) Kristenheden lærer at alle gode mennesker kommer i himmelen, og denne ubibelske lære har givet mange den opfattelse at Jesus er mellemmand for alle mennesker. Men hvad siger Bibelen?

Det græske ord mesiʹtēs, som oversættes med „mellemmand“, betyder ’en person der befinder sig imellem to grupper eller parter’. Det var et ’alsidigt fagudtryk i den hellenistiske verdens juridiske sprog’. Professor Albrecht Oepke (Theological Dictionary of the New Testament) siger at mesiʹtēs var „et af de mest varierede fagudtryk i den hellenistiske jura“.

Men hvorfor benyttes der i Bibelen et juridisk udtryk i forbindelse med Jesu funktion som mellemmand? Læg mærke til hvad Paulus skrev angående Guds lov der blev givet til israelitterne da de var forsamlede ved Sinaj Bjerg: „Den blev formidlet gennem engle ved en mellemmands hånd.“ (Galaterne 3:19, 20) Denne mellemmand var Moses. Han var mellemmanden mellem Jehova og det kødelige Israels nation, idet han bragte en pagt eller juridisk aftale i stand mellem Gud og nationen.a

Betyder det at der gør sig et særligt juridisk forhold gældende i forbindelse med Jesu funktion som mellemmand? Ja. Læg mærke til Paulus’ kommentar i Hebræerbrevet 8:6. Efter at have omtalt tabernaklet og andre forbilleder under Lovpagten, skrev han: „Jesus [har] opnået en ypperligere offentlig tjeneste, ligesom han også er mellemmand for en tilsvarende bedre pagt, som lovmæssigt er grundet på bedre løfter.“ Denne „bedre pagt“ er den nye pagt, der erstattede den pagt som Moses var mellemmand for. (Hebræerne 8:7-13) Den nye pagt var ’lovmæssigt grundet’ eller hvilede på et juridisk grundlag, og dannede selv grundlag for at nogle af Kristi disciple, begyndende med apostlene, kunne „gå ind på det hellige sted“, det vil sige himmelen. — Hebræerne 9:24; 10:16-19.

Der er også andre vidnesbyrd om at Jesu funktion som mellemmand for ’den nye pagt’ er af juridisk art. Efter at have henvist til Guds løfte i Salme 110:4 siger Paulus: „Således er Jesus også blevet pant [egʹgyos; udtales enʹgyos] på en bedre pagt.“ (Hebræerne 7:22) Dette er det eneste sted hvor ordet egʹgyos forekommer i Bibelen. The New International Dictionary of New Testament Theology siger: „Ordet engyos er en garanti for at en juridisk forpligtelse vil blive opfyldt.“ Jesus er altså som mellemmand for den nye pagt et juridisk pant på eller en juridisk garanti for at „et bedre håb“ vil blive til virkelighed. — Hebræerne 7:19.

Andre steder bruger Paulus et andet ord som har en juridisk betydning, nemlig ordet arrabōnʹ, der oversættes med „forskud“. Samme ordbog forklarer: „Det græske ord arrabōn . . . er et juridisk begreb, hentet fra forretnings- og handelsverdenen.“ Læg mærke til hvordan Paulus bruger dette juridiske udtryk: „Han som har salvet os, er Gud. Han har også sat sit segl på os og har som forskud på det der skal komme, givet os ånden i vore hjerter.“ (2 Korinther 1:21, 22) De to andre steder hvor arrabōnʹ forekommer, har begge at gøre med Guds salvelse af kristne med ånden, som fører til at de opnår ’en evigvarende belønning’, ’en arv i himmelen’, som Guds åndelige sønner. — 2 Korinther 5:1, 5; Efeserne 1:13, 14; se Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures.

Det er derfor tydeligt at den nye pagt ikke er en løs ordning som står åben for hele menneskeheden. Der er tale om en nøje fastlagt juridisk foranstaltning mellem Gud og de salvede kristne.

Dette hjælper os til at forstå Første Timoteusbrev 2:5, 6. Her omtaler Paulus ’mellemmanden’, et udtryk han har anvendt fem gange før i sine breve. Timoteus må derfor have forstået at der var tale om et juridisk forhold når Jesus optræder som mellemmand for den nye pagt. Bogen The Pastoral Epistles af Dibelius og Conzelmann anerkender at udtrykket „mellemmand“ i Første Timoteusbrev 2:5 ’har en juridisk betydning’, og „selv om dette skriftsted, i modsætning til Hebr. 8:6, ikke nævner [pagten], må man ikke desto mindre formode at det skal forstås som ’mellemmand for pagten’, hvilket fremgår af sammenhængen“. Professor Oepke bemærker at Første Timoteusbrev 2:5 fremstiller Jesus som „advokaten og forhandleren“.

En illustration fra nutiden kan måske gøre dette endnu tydeligere, især for den der ikke hører til de salvede kristne. Man kunne forestille sig en advokat i en retssag som vi overværer. Hans opgave består ikke så meget i at argumentere for retfærdighed som i at mægle eller udvirke en retsafgørelse der er acceptabel og til gavn for begge parter. Vi er ganske vist ikke involveret i denne retssag, så i den forstand er han ikke vores advokat. Ikke desto mindre kan han godt være en af vore nære venner som i andre henseender yder os værdifuld hjælp.

Nogle gange kan en advokats arbejde i forbindelse med en sådan retssag udvirke et resultat som er til gavn for mange andre. Sådan forholder det sig med de juridiske resultater Jesus opnår som mellemmand for den nye pagt. Denne vil resultere i noget som Lovpagten ikke frembragte, nemlig et himmelsk „kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:6; 1 Peter 2:9) Derefter vil salvede kristne under dette rige arbejde sammen med Jesus fra himmelen og udvirke at „alle jordens nationer“ bliver velsignet. — 1 Mosebog 22:18.

Folk fra alle nationer der har håb om evigt liv på jorden, nyder allerede nu gavn af Jesu tjeneste. Selv om han rent juridisk ikke er deres mellemmand, eftersom de ikke er med i den nye pagt, er han den hvorigennem de kan nærme sig Jehova. Kristus sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Alle som ønsker at opnå evigt liv på jorden må bede til Jehova gennem Jesus. (Johannes 14:13, 23, 24) Jesus tjener også som en medfølende ypperstepræst der vil anvende goderne af sit offer til gavn for dem og derved gøre det muligt for dem at opnå tilgivelse og til sidst frelse. — Apostelgerninger 4:12; Hebræerne 4:15.

Ordet „mellemmand“ bruges altså ikke i Første Timoteusbrev 2:5, 6 i den brede betydning som det almindeligvis har i mange sprog. Der siges ikke at Jesus er mellemmand imellem Gud og hele menneskeheden. Udtrykket er møntet på Jesus Kristus som juridisk mellemmand (eller „advokat“) for den nye pagt. Det er i denne snævre betydning Bibelen benytter udtrykket. Jesus er også en tilsvarende løsesum for alle der er med i denne pagt, både jøder og hedninger, som vil modtage udødeligt liv i himmelen. Det er dem apostelen Johannes sigter til i Første Johannesbrev 2:2. Men han viser desuden at andre vil få gavn af Kristi offer, for han siger: „Han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“

De der kommer ind under betegnelsen ’hele verden’, er alle dem der vil opnå evigt liv i et genoprettet jordisk paradis. I dag har millioner af godkendte tjenere for Gud dette jordiske håb. De betragter Jesus som deres ypperstepræst og konge gennem hvem de daglig kan nærme sig Jehova. De sætter deres lid til Jesu genløsningsoffer, som de kan drage nytte af i lighed med mænd som Abraham, David og Johannes Døber når de bliver oprejst. (Mattæus 20:28) Således vil Kristi offer føre til evigt liv for alle lydige mennesker.

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

Her på Sinaj Bjerg tjente Moses som mellemmand for Lovpagten

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.