Giv ikke op i det løb der gælder livet!
„Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebræerne 12:1.
1, 2. Hvilke spændende begivenheder har begejstret Jehovas tjenere her i de sidste dage?
VI LEVER i en spændende tid med store udfordringer. For over 80 år siden, i 1914, blev Jesus indsat på tronen som konge i Guds himmelske rige. Dermed begyndte „Herrens dag“ og „endens tid“ for denne tingenes ordning. (Åbenbaringen 1:10; Daniel 12:9) Siden da har det løb de kristne deltager i, det løb der gælder livet, antaget stadig større betydning. Guds tjenere har anstrengt sig ihærdigt for at holde trit med Jehovas himmelvogn, hans himmelske organisation, der med usvigelig sikkerhed gennemfører hans hensigter. — Ezekiel 1:4-28; 1 Korinther 9:24.
2 Har det været en glæde for Guds folk at deltage i det løb der gælder det evige liv? Så afgjort! Det har været spændende for dem at se hvordan de sidste af Jesu brødre er blevet indsamlet, og de glæder sig over at den endelige besegling af de resterende af de 144.000 næsten er fuldført. (Åbenbaringen 7:3, 4) De glæder sig desuden over at Jehovas udnævnte konge har svunget sin segl for at høste „jordens høst“. (Åbenbaringen 14:15, 16) Og hvilken høst! (Mattæus 9:37) Indtil nu er der blevet indsamlet over fem millioner — ’en stor skare, som ingen er i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål’. (Åbenbaringen 7:9) At man ikke kan tælle denne skare, betyder at ingen kan sige hvor stor denne skare til sidst vil blive.
3. Trods hvad må vi altid forsøge at opdyrke glæde?
3 Satan forsøger ganske vist at få os til at snuble og falde i løbet eller at få os til at sætte tempoet ned. (Åbenbaringen 12:17) Det har ikke været let at blive ved med at løbe i betragtning af de krige, hungerkatastrofer, pestsygdomme og alle de andre vanskeligheder der viser at vi lever i endens tid. (Mattæus 24:3-9; Lukas 21:11; 2 Timoteus 3:1-5) Men ikke desto mindre banker hjertet af glæde efterhånden som vi nærmer os mållinjen. Vi bestræber os for at have den samme indstilling som Paulus opfordrede datidens kristne til at have: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Filipperne 4:4.
4. Hvilken indstilling havde de kristne i Filippi?
4 Der er ingen tvivl om at de kristne som Paulus henvendte disse ord til, fandt glæde i deres tro, for Paulus sagde til dem: „Bliv ved med at glæde jer i Herren.“ (Filipperne 3:1) Menigheden i Filippi var gavmild og kærlig og tjente med nidkærhed og iver. (Filipperne 1:3-5; 4:10, 14-20) Men det var ikke alle kristne i det første århundrede der havde den samme indstilling. Paulus var bekymret for nogle af de jødekristne han skrev Hebræerbrevet til.
’Vis mere end almindelig opmærksomhed’
5. (a) Hvilken indstilling havde de hebraiske kristne da den første kristne menighed blev oprettet? (b) Beskriv den indstilling der kendetegnede nogle hebraiske kristne omkring år 60.
5 Den første kristne menighed i verdenshistorien bestod af jøder og jødiske proselytter, og den blev oprettet i Jerusalem i år 33 e.v.t. Hvordan var ånden i denne menighed? Man behøver blot at læse de første kapitler i Apostelgerninger for at se at den var præget af begejstring og glæde, selv når der var forfølgelse. (Apostelgerninger 2:44-47; 4:32-34; 5:41; 6:7) Men som årene gik, ændrede tingene sig, og mange jødekristne satte tilsyneladende tempoet ned i det løb der gælder livet. Et opslagsværk siger at der blandt de kristne omkring år 60 rådede „en tilstand af sløvhed og træthed. De var skuffede over at deres forventninger og forhåbninger ikke var blevet indfriet, hvilket gav sig udslag i bevidst forsømmelighed og mangel på tro. De var kristne, men havde ringe værdsættelse af den herlighed der var forbundet med deres kaldelse.“ Hvordan kunne salvede kristne komme så langt ud? Det kan vi finde ud af ved at se nærmere på nogle skriftsteder i Paulus’ brev til hebræerne, der blev skrevet omkring år 61. Det vil hjælpe os der lever i dag, til at undgå at blive lige så svage åndeligt set.
6. Hvilke forskelle var der mellem tilbedelsen under Moseloven og den tilbedelse der byggede på troen på Jesus Kristus?
6 De kristne hebræere havde før tilhørt jødedommen, en tilbedelsesordning der hævdede at følge den lov som Jehova havde givet gennem Moses. Det lader til at denne lov fortsat øvede en vis tiltrækning på mange jødekristne, måske fordi den i mange århundreder havde været den eneste ordning hvorigennem man kunne nærme sig Jehova. Det var en imponerende tilbedelsesordning med et præsteskab der uden ophør bragte ofre, samt et verdensberømt tempel i Jerusalem. Kristendommen er anderledes. Den kræver at man har et åndeligt udsyn ligesom Moses, der „ufravendt [så] frem til betalingen af lønnen“ på et tidspunkt i fremtiden. Han „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:26, 27) Mange jødekristne manglede tilsyneladende dette åndelige udsyn. De haltede blot med i stedet for at løbe målrettet.
7. Hvordan kunne den verden som vi har skilt os ud fra, påvirke den måde vi løber på i det løb der gælder livet?
7 Gør noget lignende sig gældende i dag? Situationen er ikke helt den samme, men kristne kommer også fra en tingenes ordning der er stolt af sig selv. Verden har meget spændende at tilbyde, men stiller samtidig store krav til folk. Dertil kommer at mange af os bor i lande hvor folk er skeptiske, egoistiske og selvcentrerede. Hvis vi lader os påvirke af denne indstilling, kan vort „hjertes øjne“ let blive sløve. (Efeserne 1:18) Hvordan vil vi kunne løbe godt i det løb der gælder livet, hvis det ikke længere står helt klart for os hvor vi skal hen?
8. På hvilke områder overgår kristendommen den tilbedelsesordning der fandtes under Loven?
8 For at anspore de jødekristne mindede Paulus dem om at den kristne tilbedelsesordning er Moseloven langt overlegen. Da nationen Israel var Jehovas folk under Loven, talte Jehova ganske vist til den gennem inspirerede profeter. Men i dag, siger Paulus, taler han „ved en søn, som han har indsat som arving til alle ting, og gennem hvem han har dannet tingenes ordninger“. (Hebræerne 1:2) Jesus er desuden større end sine „partnere“, alle kongerne i Davids slægtslinje. Han står endog over englene. — Hebræerne 1:5, 6, 9.
9. Hvorfor må vi ligesom de jødekristne på Paulus’ tid vise det Jehova siger, „mere end almindelig opmærksomhed“?
9 Paulus gav derfor de jødiske kristne følgende vejledning: „Vi [bør] vise det vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort.“ (Hebræerne 2:1) Det havde været storslået for dem at lære om Messias, men der skulle mere til. De måtte være særdeles opmærksomme på Guds ord for ikke at blive påvirket af den jødiske verden omkring dem. I betragtning af den propaganda vi ustandselig udsættes for i denne verden, må vi også vise det Jehova siger, „mere end almindelig opmærksomhed“. Det gør vi ved at have gode studievaner samt en god plan for bibellæsning. Som Paulus senere kommer ind på i sit brev til hebræerne, indebærer det også at vi fast overværer møderne og fortæller andre om vores tro. (Hebræerne 10:23-25) Alt dette vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne så vi ikke mister vort fantastiske håb af syne. Hvis vi fylder sindet med Jehovas tanker, vil intet af det verden kan gøre os, bringe os ud af ligevægt eller få os til at give op. — Salme 1:1-3; Ordsprogene 3:1-6.
„Bliv ved med at tilskynde hinanden“
10. (a) Hvad kan der ske med dem der ikke viser Jehovas ord mere end almindelig opmærksomhed? (b) Hvordan kan vi ’blive ved med at tilskynde hinanden’?
10 Hvis ikke vi er meget opmærksomme på det åndelige, kan Guds løfter begynde at forekomme uvirkelige. Det skete for eksempel for nogle i det første århundrede dengang menighederne udelukkende bestod af salvede kristne, og mens nogle af apostlene stadig levede. Paulus sagde advarende til hebræerne: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud; men bliv ved med at tilskynde hinanden hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende magt.“ (Hebræerne 3:12, 13) Der er altså fare for at den synd der består i mangel på tro, kunne udvikle sig i vort hjerte. Vi kunne fjerne os fra Gud i stedet for at nærme os ham. (Jakob 4:8) Paulus minder os om at vi skal ’blive ved med at tilskynde hinanden’. Vi har brug for det nære samvær i brodersamfundet. „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsprogene 18:1) Kristne der forstår at de har brug for dette samvær, overværer trofast menighedens møder og stævnerne.
11, 12. Hvorfor bør vi ikke være tilfredse med blot at kende de kristne grundlærdomme?
11 Senere i sit brev giver Paulus følgende værdifulde vejledning: „Skønt I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde. . . . Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ (Hebræerne 5:12-14) Nogle jødekristne var åbenbart ophørt med at vokse i åndelig forståelse. De var blevet utilbøjelige til at acceptere det voksende lys i forbindelse med spørgsmål vedrørende Loven og omskærelsen. (Apostelgerninger 15:27-29; Galaterne 2:11-14; 6:12, 13) Nogle satte måske fortsat pris på den tradition at overholde en ugentlig sabbat og den højtidelige årlige forsoningsdag. — Kolossenserne 2:16, 17; Hebræerne 9:1-14.
12 Paulus siger derfor: „Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed.“ (Hebræerne 6:1) En maratonløber der er meget opmærksom på hvad han spiser, er bedre i stand til at fuldføre det lange, udmattende løb. En kristen der er meget opmærksom på sin åndelige ernæring og ikke kun begrænser sig til grundlærdommene, vil være bedre i stand til at forblive i løbet og fuldføre det. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 4:7.) Det betyder at man opdyrker en interesse for „bredden og længden og højden og dybden“ af sandheden og derved gør fremskridt til modenhed. — Efeserne 3:18.
„I behøver udholdenhed“
13. Hvordan havde de jødekristne tidligere vist deres tro?
13 I tiden umiddelbart efter pinsedagen år 33 stod de jødekristne fast trods voldsom modstand. (Apostelgerninger 8:1) Måske var det dette Paulus havde i tanke da han skrev: „Bliv . . . ved med at huske de første dage i hvilke I, efter at være blevet oplyst, udholdt megen kamp under lidelser.“ (Hebræerne 10:32) De kristnes trofaste udholdenhed viste deres kærlighed til Gud og gav dem frimodighed over for ham. (1 Johannes 4:17) Paulus tilskyndede dem til ikke at kaste denne frimodighed bort som følge af mangel på tro. Han sagde: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske kort tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’.“ — Hebræerne 10:35-37.
14. Hvad bør hjælpe os til at holde ud, selv efter at have tjent Jehova i mange år?
14 Hvordan forholder det sig med os? De fleste af os var nidkære da vi lærte den kristne sandhed at kende. Har vi stadig den samme nidkærhed? Eller har vi ’forladt vores første kærlighed’? (Åbenbaringen 2:4) Er vores kærlighed kølnet, eller er vi blevet en smule desillusionerede eller trætte af at vente på Harmagedon? I givet fald er det godt at tænke på at sandheden ikke er blevet mindre vidunderlig end den altid har været. Jesus er stadig vor himmelske konge. Vi ejer stadig håbet om et evigt liv på en paradisisk jord, og vi har stadig vort forhold til Jehova. Vi må aldrig glemme at „han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve“.
15. Hvordan har nogle kristne, i lighed med Jesus, udholdt streng forfølgelse?
15 Paulus’ ord i Hebræerbrevet 12:1, 2 er derfor meget aktuelle: „[Lad os] aflægge enhver vægt og den synd [mangelen på tro] som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ Guds tjenere har udholdt meget her i de sidste dage. Nogle af vore brødre har i lighed med Jesus, der forblev trofast til og med sin smertefulde død, trofast udholdt den voldsomste forfølgelse i form af indespærring i fangelejre, tortur, voldtægt og endog døden. (1 Peter 2:21) Svulmer vort hjerte ikke af kærlighed til dem når vi betragter deres uangribelighed?
16, 17. (a) Hvilke angreb på troen må de fleste kristne udholde? (b) Hvad vil hjælpe os til at blive ved med at løbe i det løb der gælder livet?
16 For de fleste af os gælder dét Paulus dernæst siger: „I jeres kamp imod den synd har I endnu ikke stået imod så langt som til blodet.“ (Hebræerne 12:4) I det samfund vi lever i, er det imidlertid ikke let for nogen af os at følge sandhedens vej. Nogle er nedtrykte over den „modsigelse af syndere“ de møder på deres verdslige arbejde eller i skolen, og må udholde latterliggørelse eller modstå presset til at synde. (Hebræerne 12:3) Store fristelser har fået andre til at ophøre med at følge Guds høje normer. (Hebræerne 13:4, 5) Nogle få har lyttet til de frafaldnes giftige propaganda og er blevet åndeligt uligevægtige. (Hebræerne 13:9) Forskelle i personlighed har berøvet andre glæden, mens nogle er blevet svage som følge af for megen underholdning og for mange fritidsaktiviteter. Desuden mærker de fleste det pres der er forbundet med at leve i denne tingenes ordning.
17 Der er ganske vist intet af alt dette der indebærer at man må ’stå imod så langt som til blodet’. Nogle af disse situationer kan faktisk skyldes at vi selv træffer forkerte beslutninger. Men de er alle en udfordring for vores tro. Derfor må vi hele tiden se hen til det gode eksempel Jesus satte med hensyn til at vise udholdenhed. Vi må heller aldrig glemme hvor storslået vort håb er. Vær fuldt og fast overbevist om at Jehova „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Så vil vi have den åndelige styrke der skal til for at kunne fortsætte i det løb der gælder livet.
Vi kan holde ud
18, 19. Hvilke historiske begivenheder viser at de hebraiske kristne i Jerusalem som et hele fulgte Paulus’ inspirerede vejledning?
18 Hvordan reagerede de jødekristne på Paulus’ brev? Cirka seks år efter at Hebræerbrevet blev skrevet, var der krig i Judæa. I år 66 belejrede den romerske hær Jerusalem som en opfyldelse af Jesu ord: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ (Lukas 21:20) Til gavn for de kristne der befandt sig i Jerusalem på dette tidspunkt, havde Jesus sagt: „Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:21) Krigen mod Rom udgjorde således en prøve: Ville disse jødekristne forlade Jerusalem, centret for den jødiske tilbedelse og byen med det prægtige tempel?
19 Af ukendte årsager trak romerne sig pludselig tilbage. Fromme jøder betragtede sikkert dette som et tegn på at Gud beskyttede deres hellige by. Hvad gjorde de kristne? Historien fortæller at de flygtede. I år 70 vendte romerne tilbage og ødelagde Jerusalem fuldstændig med forfærdende tab af jødiske menneskeliv til følge. „Jehovas dag“, forudsagt af Joel, var kommet over Jerusalem. Men de trofaste kristne befandt sig ikke længere i byen. De var ’undsluppet’. — Joel 2:30-32; Apostelgerninger 2:16-21.
20. Hvilken virkning bør det have på os at vi ved at „Jehovas dag“ er nært forestående?
20 I dag ved vi at den „Jehovas dag“ der vil komme i vor tid, inden længe vil berøre hele denne tingenes ordning. (Joel 3:12-14) Vi ved ikke hvornår denne dag vil indtræffe. Men Guds ord forsikrer os om at den vil komme. Jehova siger at den ikke vil være forsinket. (Habakkuk 2:3; 2 Peter 3:9, 10) Lad os derfor „vise det vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed“. Undgå mangel på tro, „den synd som let omklamrer os“. Vær besluttede på at holde ud så længe det skal være. Husk at Jehovas „himmelvogn“, hans store himmelske organisation, er i bevægelse og vil gennemføre sin hensigt. Lad os derfor alle fortsætte med at løbe i det løb der gælder livet!
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan vil det at følge Paulus’ vejledning til filipperne hjælpe os til at holde ud i det løb der gælder livet?
◻ Hvad vil hjælpe os til at modvirke tendensen til at lade verden distrahere os?
◻ Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at holde ud i løbet?
◻ Hvad kan få en kristen til at sætte tempoet ned?
◻ Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe os til at holde ud?
[Illustration på side 8, 9]
Kristne må som løbere aldrig lade noget aflede deres opmærksomhed
[Illustration på side 10]
Intet kan hindre Jehovas store himmelvogn i at gennemføre Guds hensigt