„Jeg er med jer“
„Haggaj, Jehovas sendebud, sagde derpå . . . : ’„Jeg er med jer,“ lyder Jehovas udsagn.’“ — HAGGAJ 1:13.
1. Hvilken profetisk parallel til vor tid nævnte Jesus?
VI LEVER i en betydningsfuld tid i historien. Som opfyldelsen af Bibelens profetier viser, har vi siden 1914 befundet os på „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) Sandsynligvis har du selv undersøgt dette emne og véd at Jesus sammenlignede Menneskesønnens komme med „Noas dage“ og „Lots dage“. (Lukas 17:26, 28) Bibelen viser således at dette er en profetisk parallel. Der er imidlertid også en anden parallel som fortjener vores fulde opmærksomhed.
2. Hvilken opgave betroede Jehova Haggaj og Zakarias?
2 Lad os se på en situation der rådede i de hebraiske profeter Haggaj og Zakarias’ dage. Hvilket budskab som har betydning for Jehovas folk i vor tid, forkyndte disse profeter? Haggaj og Zakarias var Jehovas sendebud til jøderne efter hjemkomsten fra fangenskabet i Babylon. De havde fået til opgave at forsikre israelitterne om at Jehova støttede dem i deres arbejde med at genopbygge templet. (Haggaj 1:13; Zakarias 4:8, 9) Selvom Haggajs og Zakarias’ bøger er korte, er de en del af „hele Skriften [som] er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. — 2 Timoteus 3:16.
Profetiske bøger som bør interessere os
3, 4. Hvorfor bør Haggajs og Zakarias’ budskaber interessere os?
3 De budskaber som Haggaj og Zakarias forkyndte, var bestemt til stor gavn for jøderne på den tid, og deres profetier gik i opfyldelse dengang. Hvorfor bør disse to bøger så interessere os i dag? Vi finder svaret i Hebræerbrevet 12:26-29. Her citerer apostelen Paulus fra Haggaj 2:6, der taler om at Gud vil „ryste himmelen og jorden“. Denne rystelse ville til sidst resultere i at „rigernes troner“ blev omstyrtet, og i at „nationernes rigers styrke“ blev tilintetgjort. — Haggaj 2:22.
4 I forbindelse med dette citat fra Haggajs Bog fortæller Paulus hvad der vil ske med ’nationernes riger’, og han viser at det rige der ikke kan rystes, og som de salvede kristne skal modtage, står langt over disse riger. (Hebræerne 12:28) Heraf ser vi at Haggajs og Zakarias’ profetier pegede frem til en tid der stadig lå ude i fremtiden da Paulus i det første århundrede efter vor tidsregning skrev brevet til hebræerne. I dag er der stadig en rest af salvede kristne på jorden, som er Jesu medarvinger til det messianske rige. Haggajs og Zakarias’ profetier må derfor have betydning for os i dag.
5, 6. Hvad var baggrunden for Haggajs og Zakarias’ tjeneste?
5 I Ezras Bog finder vi den historiske baggrund for Haggajs og Zakarias’ skrifter. Efter at jøderne var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon i 537 f.v.t., førte landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua (eller Jesjua) tilsyn med at grundvolden til det nye tempel blev lagt i 536 f.v.t. (Ezra 3:8-13; 5:1) Jøderne jublede over at grundvolden var blevet lagt, men der gik ikke lang tid før de blev grebet af frygt. Ifølge Ezra 4:4 blev „landets befolkning“ ved med at „svække hænderne på Judas folk og afskrække dem fra at bygge“. Disse fjender, især samaritanerne, kom med falske anklager mod jøderne, og modstanderne fik overtalt perserkongen til at forbyde tempelbyggeriet. — Ezra 4:10-21.
6 Den første begejstring for tempelbyggeriet kølnedes. Nu begyndte jøderne at gå op i deres egne interesser. Men i 520 f.v.t., 16 år efter at grundvolden til templet var blevet lagt, lod Jehova Haggaj og Zakarias fremstå for at de skulle anspore folket til at genoptage arbejdet på templet. (Haggaj 1:1; Zakarias 1:1) Da jøderne var blevet opflammet af Guds sendebud og havde set tydelige vidnesbyrd om at Jehova var med dem, genoptog de arbejdet på templet og færdiggjorde det i 515 f.v.t. — Ezra 6:14, 15.
7. Hvilken parallel er der mellem situationen på profeternes tid og situationen i dag?
7 Ved du hvilken betydning alt dette har for os? Vi har et arbejde at udføre med at forkynde ’den gode nyhed om riget’. (Mattæus 24:14) Efter Første Verdenskrig begyndte man at lægge særlig vægt på dette arbejde. Ligesom jøderne i fortiden blev udfriet fra det bogstavelige fangenskab i Babylon, er Jehovas folk i nutiden blevet udfriet fra fangenskabet i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Guds salvede tjenere arbejdede nidkært med at forkynde, undervise og lede folk til den sande tilbedelse. Dette arbejde fortsætter i endnu større målestok i dag, og du kan være med i det. Nu er tiden inde til at det skal fuldføres, for enden for denne onde tingenes ordning ligger lige forude! Det er et arbejde Jehova har betroet os, og det må fortsætte indtil han griber ind i menneskenes forhold i ’den store trængsel’. (Mattæus 24:21) Til den tid vil al ondskab blive fjernet, og den sande tilbedelse vil nå sit fulde omfang.
8. Hvorfor kan vi have tillid til at Gud vil støtte vores arbejde?
8 Som Haggajs og Zakarias’ profetier viser, kan vi være sikre på at Jehova vil støtte og velsigne os når vi helhjertet tager del i dette arbejde. Trods de bestræbelser nogle har gjort for at undertrykke Guds tjenere eller ligefrem forbyde dem at udføre det hverv de har fået betroet, er det ikke lykkedes for nogen regering at hindre forkyndelsesarbejdet i at gå fremad. Tænk på hvordan Jehova i årtierne efter Første Verdenskrig og frem til i dag har velsignet forkyndelsen af Riget. Men der er stadig meget at gøre.
9. Hvilken situation fra fortiden burde vi være opmærksomme på, og hvorfor?
9 Hvordan kan det vi lærer ud fra Haggajs og Zakarias’ profetier, anspore os til i endnu højere grad at adlyde den guddommelige befaling om at forkynde og undervise? Lad os se på forskellige punkter i disse to bibelbøger som vi kan lære noget af, for eksempel nogle af detaljerne i forbindelse med det arbejde de hjemvendte jøder skulle udføre under tempelbyggeriet. Som nævnt holdt de jøder der vendte tilbage fra Babylon, ikke ud i deres arbejde på templet i Jerusalem. Efter at de havde fået lagt grundvolden, satte de tempoet ned. Hvilken forkert indstilling havde udviklet sig hos dem? Og hvad kan vi lære af det?
Det rette syn på det materielle
10. Hvilken forkert holdning vandt indpas blandt jøderne, og med hvilket resultat?
10 De hjemvendte jøder sagde: „Tiden er ikke kommet.“ (Haggaj 1:2) Men dengang de begyndte på arbejdet og lagde grundvolden til templet i 536 f.v.t., sagde de ikke: „Tiden er ikke kommet.“ Inden længe lod de sig dog påvirke af modstand fra deres naboer og af et indgreb fra myndighederne. Jøderne begyndte at gå mest op i at indrette deres egne huse og have det bekvemt. Jehova pegede på kontrasten mellem jødernes „træklædte huse“ og det ufærdige tempel og spurgte: „Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens dette hus ligger i ruiner?“ — Haggaj 1:4.
11. Hvorfor måtte Jehova vejlede jøderne på Haggajs tid?
11 Ja, jøderne var begyndt at prioritere anderledes. I stedet for at lade Jehovas hensigt og tempelbyggeriet komme i første række begyndte de at rette opmærksomheden mod sig selv og deres egne huse. Arbejdet på Guds tilbedelseshus blev forsømt. Jehovas ord som er gengivet i Haggaj 1:5, opfordrede jøderne til at ’lade deres hjerte give agt på deres veje’. Jehova sagde at de skulle standse op og tænke over hvad det var de gjorde, og over hvordan de personligt blev påvirket af at de ikke lod tempelbyggeriet komme først i deres liv.
12, 13. Hvordan beskriver Haggaj 1:6 jødernes situation, og hvad betyder verset?
12 Det påvirkede naturligvis jøderne personligt at de prioriterede forkert. Læg mærke til Guds ord i Haggaj 1:6: „I har sået meget, men man bringer kun lidt i hus. Man kan spise, men ikke nok til at blive mæt. Man kan drikke, men ikke nok til at blive beruset af det. Man kan klæde sig på, men ikke nok til at blive varm; og den der lejer sig selv ud, lejer sig ud for en hullet pung.“
13 Skønt jøderne befandt sig i det land Gud havde givet dem, fik de ikke så stor en høst som de kunne have ønsket sig. Jehova holdt sin velsignelse tilbage, som han havde advaret om at han ville. (5 Mosebog 28:38-48) Jøderne såede, men fordi de ikke havde Jehovas velsignelse, høstede de kun lidt — ikke nok til at de kunne blive mætte. Uden Jehovas velsignelse kunne de heller ikke fremstille klæder der var tilstrækkelig varme. Det var endda som om de penge de tjente, kom i en pung der var fuld af huller, og at de derfor ingen gavn fik af dem. Hvad menes der så med udtrykket „man kan drikke, men ikke nok til at blive beruset af det“? Det kan ikke betyde at det ville have været et bevis på Guds velsignelse hvis de var blevet berusede, for Gud fordømmer at man drikker sig fuld. (1 Samuel 25:36; Ordsprogene 23:29-35) Udtrykket er derimod endnu en henvisning til at jøderne ikke havde Guds velsignelse. De kunne kun fremstille en begrænset mængde vin, slet ikke nok til at man kunne blive beruset af den. Revised Standard Version gengiver Haggaj 1:6 på denne måde: „I drikker, men får ikke så meget som I kunne ønske.“
14, 15. Hvilken lære kan vi drage af Haggaj 1:6?
14 Det vi skulle lære af dette, handler om andet og mere end boligindretning. Længe før jøderne blev ført i fangenskab, havde profeten Amos irettesat nogle af landets velhavende for at bygge ’elfenbenshuse’ og ’ligge på elfenbenslejer’. (Amos 3:15; 6:4) Deres kunstfærdige huse og smukke møbler var ikke varige. De blev røvet af fjendtlige erobrere. Efter at Guds folk havde været i landflygtighed i 70 år, var der imidlertid mange som havde glemt denne belæring. Hvad med os? Vi bør hver især spørge os selv: ’Hvor meget går jeg op i min bolig og indretningen af mit hjem? Planlægger jeg at videreuddanne mig for at gøre en omfattende karriere, selvom det kunne kræve en stor del af min tid i flere år og måske trænge vigtige åndelige aktiviteter i baggrunden?’ — Lukas 12:20, 21; 1 Timoteus 6:17-19.
15 Ordene i Haggaj 1:6 skulle få os til at indse at vi har brug for Guds velsignelse i vores liv. Den manglede disse jøder i fortiden, og det var til stor skade for dem. Hvis vi ikke får Jehovas velsignelse, vil vi, uanset om vi ejer mange materielle ting eller ej, uundgåeligt komme til at lide åndelig skade. (Mattæus 25:34-40; 2 Korinther 9:8-12) Men hvordan kan vi få Jehovas velsignelse?
Jehova hjælper os gennem sin ånd
16-18. Forklar hvad Zakarias 4:6 betød for fortidens jøder.
16 Den inspirerede profet Zakarias, der virkede samtidig med Haggaj, kastede lys over hvordan Jehova motiverede og velsignede jøderne dengang. Dette viser også hvordan han vil velsigne dig. Vi læser: „’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Zakarias 4:6) Du har sikkert ofte hørt dette vers citeret, men hvilken betydning havde det for jøderne på Haggaj og Zakarias’ tid, og hvilken betydning har det for dig?
17 Vi var tidligere inde på at Haggajs og Zakarias’ ord havde en forunderlig virkning på datidens jøder. Det disse to profeter sagde, indgød de trofaste jøder nyt mod. Haggaj begyndte at profetere i den sjette måned i 520 f.v.t., og i den ottende måned samme år begyndte Zakarias at profetere. (Zakarias 1:1) Som du kan se ud fra Haggaj 2:18, blev arbejdet på grundvolden til templet for alvor genoptaget i den niende måned. Jøderne var altså blevet opflammet til handling, og de adlød Jehova i tillid til at han ville støtte dem. Ordene i Zakarias 4:6 beskriver hvordan han ville gøre det.
18 Da jøderne i 537 f.v.t. vendte tilbage til deres hjemland, havde de intet militær. Men Jehova beskyttede og ledede dem på rejsen fra Babylon. Og det var også hans ånd der ledede dem da de kort efter hjemkomsten påbegyndte arbejdet på templet. Så snart de for alvor genoptog arbejdet, ville han støtte dem ved hjælp af sin hellige ånd.
19. Hvilke store hindringer fjernede Guds ånd?
19 Gennem otte syner blev Zakarias forsikret om at Jehova ville være med sit folk når det trofast fuldførte arbejdet med tempelbyggeriet. Det fjerde syn, der er nedskrevet i kapitel 3, viser at Satan aktivt modarbejdede jødernes anstrengelser for at fuldføre tempelbyggeriet. (Zakarias 3:1) Det ville bestemt ikke passe Satan at se ypperstepræsten Josua tjene i et nyt tempel til gavn for folket. Men selvom Satan gjorde alt for at lægge jøderne hindringer i vejen, ville Jehovas ånd fjerne disse hindringer og give jøderne kraft til at fortsætte arbejdet indtil templet var fuldført.
20. Hvordan hjalp den hellige ånd jøderne til at udføre Guds vilje?
20 Det virkede som om myndighedernes forbud mod tempelbyggeriet udgjorde et uoverstigeligt bjerg af modstand. Jehova lovede imidlertid at dette „bjerg“ ville blive fjernet og gjort til „fladt land“. (Zakarias 4:7) Og det skete! Kong Darius I foretog en undersøgelse og fandt det dekret hvori Kyros havde bemyndiget jøderne til at genopbygge templet. Darius ophævede derpå forbuddet og gav bemyndigelse til at der skulle udbetales penge til jøderne fra det kongelige skatkammer til dækning af udgifterne ved arbejdet. Pludselig havde sagen taget en forbavsende vending! Var det Guds ånd der var årsag til det? Det kan vi være helt sikre på. Templet blev færdiggjort i 515 f.v.t., i Darius I’s sjette regeringsår. — Ezra 6:1, 15.
21. (a) Hvordan ’rystede’ Gud „alle nationerne“ i fortiden, og hvordan kom „alle nationernes kostbare skatte“ ud? (b) Hvordan går profetien i opfyldelse i dag?
21 I Haggaj 2:5 mindede profeten jøderne om den pagt som Gud havde indgået med dem ved Sinaj Bjerg da „hele bjerget skælvede meget“. (2 Mosebog 19:18) I Haggaj og Zakarias’ dage ville Jehova forårsage endnu en ’rystelse’, som det billedligt er beskrevet i vers 6 og 7. Der ville ske nogle omvæltninger i Perserriget, men arbejdet på templet ville fortsætte til det var færdigt. Mennesker der ikke var af jødisk herkomst, „alle nationernes kostbare skatte“, ville herliggøre Gud sammen med jøderne på deres tilbedelsessted. I vor tid har Gud i større målestok ’rystet nationerne’ ved hjælp af vores kristne forkyndelse, og „alle nationernes kostbare skatte“ er begyndt at tilbede Gud sammen med den salvede rest. Ja, de salvede og de andre får fylder nu virkelig Jehovas hus med herlighed. Sådanne sande tilbedere venter i tro på den tid hvor Jehova vil „ryste himmelen og jorden“ i en anden betydning. Da vil det være for at omstyrte og tilintetgøre „nationernes rigers styrke“. — Haggaj 2:22.
22. Hvordan er nationerne blevet ’rystet’, hvad har det ført til, og hvad ligger stadig forude?
22 Dette får os til at tænke på den omvæltning der har fundet sted i de forskellige elementer der er skildret ved „himmelen og jorden og havet og den tørre grund“. En af de ting der er sket, er at Satan Djævelen og hans dæmoner er blevet kastet ned i jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:7-12) Desuden har det forkyndelsesarbejde som Guds salvede tjenere har ført an i, virkelig forårsaget en rystelse i denne tingenes ordnings jordiske elementer. (Åbenbaringen 11:18) „En stor skare“ bestående af alle nationernes kostbare skatte har imidlertid sluttet sig til det åndelige Israel i tjenesten for Jehova. (Åbenbaringen 7:9, 10) Den store skare samarbejder med de salvede kristne om at forkynde den gode nyhed at Gud snart vil ryste nationerne i Harmagedon. Denne begivenhed vil åbne vej for at den sande tilbedelse kan blive ført frem til fuldkommenhed jorden over.
Husker du?
• Hvornår og under hvilke forhold tjente Haggaj og Zakarias?
• Hvordan kan du anvende det budskab som Haggaj og Zakarias overbragte?
• Hvorfor er ordene i Zakarias 4:6 opmuntrende for os?
[Illustrationer på side 20]
Haggajs og Zakarias’ skrifter forsikrer os om at Gud støtter os
[Illustration på side 23]
„Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens dette hus ligger i ruiner?“
[Illustration på side 24]
Jehovas folk er med til at finde „nationernes kostbare skatte“