HENGIVENHED

En stærk og inderlig følelse af personlig tilknytning til en anden, som den der findes mellem sande venner. — Se også GUDHENGIVENHED; LOYAL HENGIVENHED, LOYALITET; UDELT HENGIVENHED.

Det hebraiske ord chasjaqʹ, der i 5 Mosebog 7:7 er oversat med ’at fatte hengivenhed’, har grundbetydningen ’at være knyttet til’. (1Mo 34:8) Det græske udsagnsord fileʹō oversættes med ’at holde af’, ’at kunne lide’ og ’at kysse’. (Mt 10:37; 23:6; Joh 12:25; Mr 14:44) Den hengivenhed der udtrykkes med udsagnsordet fileʹō, viser at der eksisterer et meget stærkt bånd mellem parterne, for eksempel som det der findes mellem forældre og børn. Jesus nærede en sådan hengivenhed for sin ven Lazarus at han „gav tårerne frit løb“ da Lazarus var død. (Joh 11:35, 36) Det samme græske ord bruges til at skildre Jehovas stærke og inderlige følelse af personlig tilknytning til sin søn og til sin søns disciple, og til at skildre disciplenes varme følelser for Guds søn. — Joh 5:20; 16:27; jf. 1Kor 16:22.

Der er en forskel mellem de græske udsagnsord fileʹō og agapaʹō skønt mange oversættere ikke skelner mellem dem. (Se KÆRLIGHED.) Om denne forskel skriver F. Zorell (Lexicon Graecum Novi Testamenti, Paris 1961, sp. 1402): „[Agapaʹō] betegner en form for kærlighed til nogen eller noget som man viser frit og på eget initiativ som følge af klart erkendte grunde; [fileʹō] adskiller sig fra dette ved at det betegner en inderlig og hengiven form for kærlighed som den der opstår spontant i ens inderste over for slægtninge eller venner og over for ting man finder tiltalende.“

Denne forskel ses i brugen af disse to udsagnsord i Johannes 21. Jesus spurgte to gange Peter om han elskede ham idet han brugte udsagnsordet agapaʹō. Begge gange forsikrede Peter Jesus om at han holdt af ham idet han brugte det stærkere ord fileʹō, der indeholder tanken om et nærmere, mere fortroligt forhold. (Joh 21:15, 16) Til sidst spurgte Jesus: „Holder du af mig?“ Og Peter forsikrede igen Jesus om at det gjorde han. (Joh 21:17) På den måde bekræftede Peter at han nærede en varm hengivenhed for Jesus, idet han følte en stærk, personlig tilknytning til ham.

Alle medlemmer af den kristne menighed bør vise hinanden broderkærlighed (gr.: filadelfiʹa, ordr.: „hengivenhed for en broder“). (Ro 12:10; He 13:1; se også 1Pe 3:8.) Forholdet mellem menighedens medlemmer skal således være lige så nært, stærkt og varmt som i en kødelig familie. Og selv om menighedens medlemmer allerede viser broderkærlighed, opfordres de indtrængende til at gøre det i endnu rigere mål. — 1Ts 4:9, 10.

Det græske ord filoʹstorgos, der betyder „inderligt hengiven“, bruges om en der er nært knyttet til en anden i et fortroligt forhold. Sidste led kommer af udsagnsordet sterʹgō, der ofte bruges om den naturlige hengivenhed som slægtninge nærer over for hinanden. Apostelen Paulus tilskyndede de kristne til at opdyrke denne egenskab. (Ro 12:10) Han skrev desuden at de sidste dage ville være kendetegnet af mennesker som var „uden naturlig hengivenhed“ (gr.: aʹstorgoi), og at sådanne mennesker fortjente døden. — 2Ti 3:3; Ro 1:31, 32.

Det græske navneord filiʹa (venskab) forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter, nemlig dér hvor Jakob advarer om at „venskabet med verden er fjendskab med Gud“, og at „enhver der ønsker at være ven [gr.: fiʹlos] med verden, gør sig . . . til fjende af Gud“. — Jak 4:4.

Kærlighed til penge. Et menneske kan volde sig selv stor skade ved at udvikle kærlighed til penge (gr.: filargyriʹa, ordr.: „det at holde af sølv“). (1Ti 6:10, Int) Farisæerne i det 1. århundrede e.v.t. var pengekære, og det samme ville mennesker være i de sidste dage. (Lu 16:14; 2Ti 3:2) I modsætning hertil skal en kristens levevis være „fri for kærlighed til penge“ (gr.: afilarʹgyros, ordr.: „som ikke holder af sølv“). (He 13:5) Blandt kravene til dem der ønsker at blive tilsynsmænd i den kristne menighed, nævnes at de ikke må være ’pengekære’. — 1Ti 3:3.

Inderlig hengivenhed (inderlig medfølelse). Stærke følelser påvirker i mange tilfælde legemet. Det græske ord for indvolde (splagchʹna) bruges derfor ofte som betegnelse for „inderlig hengivenhed“ og „inderlig medfølelse“. — Se 2Kor 6:12; 7:15; Flp 2:1; Kol 3:12; Flm 7, 12, 20; 1Jo 3:17; se også MEDFØLELSE, MEDLIDENHED.