Skab en varig fremtid for din familie

 1. Hvad var Jehovas hensigt med familieordningen?

DA JEHOVA førte Adam og Eva sammen i ægteskabet, gav Adam udtryk for sin glæde i poetiske vendinger, hvilket er det tidligste eksempel på hebraisk poesi der findes. (1 Mosebog 2:22, 23) Skaberen havde dog andet og mere i tanke for sine jordiske børn end slet og ret at skænke dem glæde. Han havde en hensigt med at indstifte ægteskabet og familieordningen. Således fik det første ægtepar følgende befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Der var her tale om en stor og tilfredsstillende opgave. Adam og Eva og deres fremtidige børn ville være blevet meget lykkelige hvis de lydigt havde gjort Jehovas vilje.

 2, 3. Hvordan kan familier i dag opnå den største lykke?

² Også i dag vil familier være mest lykkelige når de samarbejder om at gøre Guds vilje. Apostelen Paulus skrev: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) En familie der viser gudhengivenhed og som følger Jehovas ledelse som den kommer til udtryk i Bibelen, vil blive lykkelig i „livet nu“. (Salme 1:1-3; 119:105; 2 Timoteus 3:16) Selv hvis kun én i familien følger de bibelske principper, vil tingene gå bedre end hvis ingen gjorde det.

³ I denne bog har vi omtalt mange bibelske principper der kan bidrage til et lykkeligt familieliv. Du har sikkert lagt mærke til at nogle af principperne er blevet gentaget flere gange. Det skyldes at der er tale om vægtige sandheder som på utallige områder vil være til gavn for alle i familien. De familier der bestræber sig for at anvende disse bibelske principper, vil opdage at gudhengivenhed virkelig „indeholder et løfte for livet nu“. Lad os repetere fire af disse vigtige principper.

 4. Hvorfor er det vigtigt at vise selvbeherskelse i ægteskabet?

⁴ Kong Salomon sagde: „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsprogene 25:28; 29:11) De der gerne vil have et lykkeligt ægteskab, må nødvendigvis ’styre deres ånd’, altså vise selvbeherskelse. Hvis man giver efter for skadelige følelser, som for eksempel vrede eller et umoralsk begær, kan det tage år at udbedre skaderne, hvis det overhovedet lader sig gøre.

 5. Hvordan kan ufuldkomne mennesker opdyrke selvbeherskelse, og hvilke gavnlige virkninger vil det have?

⁵ Nu er der naturligvis ingen af Adams efterkommere der til fulde har herredømme over deres ufuldkomne kød. (Romerne 7:21, 22) Ikke desto mindre er selvbeherskelse en af åndens frugter. (Galaterne 5:22, 23) Guds ånd vil hjælpe os til at opdyrke selvbeherskelse hvis vi beder om at få denne egenskab, følger den gode vejledning der findes i Bibelen, kommer sammen med andre der viser selvbeherskelse og undgår dem der ikke gør det. (Salme 119:100, 101, 130; Ordsprogene 13:20; 1 Peter 4:7) Det vil hjælpe os til at ’flygte fra utugt’ hvis vi skulle føle os fristet. (1 Korinther 6:18) Det vil afholde os fra at optræde voldeligt, og hjælpe os til at overvinde eller undgå et alkoholmisbrug. Når vi provokeres eller kommer i vanskelige situationer, vil vi desuden kunne optræde mere roligt. Lad os alle, også børnene, lære at opdyrke denne vigtige frugt af Guds ånd. — Salme 119:1, 2.

 6. (a) Hvilket mønster for ledelse har Gud tilvejebragt? (b) Hvad må en mand huske hvis hans ledelse skal gøre familien lykkelig?

⁶ Noget andet der er vigtigt er at anerkende ledelsens princip. Paulus beskrev hvordan det skulle være da han sagde: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Det betyder at en mand må føre an i familien, at hans kone loyalt må støtte ham og at børnene må være lydige mod deres forældre. (Efeserne 5:22-25, 28-33; 6:1-4) Det er imidlertid værd at bemærke at en sådan ledelse kun medfører glæde når den udøves på rette måde. Gudhengivne ægtemænd véd at de ikke skal være diktatoriske. De efterligner Jesus, deres overhoved. Skønt Jesus var „hoved over alle ting“, kom han ikke „for at lade sig betjene men for at tjene“. (Efeserne 1:22; Mattæus 20:28) En kristen ægtemand bruger heller ikke sin myndighed til at gavne sig selv, men til at drage omsorg for sin hustru og sine børn. — 1 Korinther 13:4, 5.

 7. Hvilke bibelske principper vil hjælpe en hustru til at udfylde sin gudgivne plads i familien?

⁷ En hustru der ejer gudhengivenhed forsøger på sin side ikke at konkurrere med manden eller at føre det store ord i familien. Hun er glad for at støtte sin mand og samarbejde med ham. Bibelen taler nogle steder om at hustruen „ejes“ af sin mand, hvilket er med til at vise at han er hendes overhoved. (1 Mosebog 20:3) Når hun gifter sig kommer hun under „mandens lov“. (Romerne 7:2) Bibelen kalder hende desuden ’en medhjælp’ og „et modstykke“. (1 Mosebog 2:20) Hun ejer nogle egenskaber og evner som manden mangler, og hun giver ham den fornødne støtte. (Ordsprogene 31:10-31) Bibelen kalder endvidere hustruen for mandens „medforbundne“, en der arbejder skulder ved skulder med sin mand. (Malakias 2:14) Disse bibelske principper hjælper mand og hustru til at forstå hvilken plads de hver især indtager, og til at behandle hinanden med den rette respekt og værdighed.

 8, 9. Nævn nogle principper som vil hjælpe alle i familien til at blive bedre til at kommunikere.

⁸ Denne bog har også hyppigt understreget betydningen af god kommunikation. Det skyldes at det hele går bedre når man taler sammen og lytter opmærksomt til hinanden. Disciplen Jakob udtrykte det på denne måde: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale.“ — Jakob 1:19.

⁹ Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan vi taler. Uoverlagte, stridbare eller stærkt kritiske bemærkninger virker ikke befordrende for en god kommunikation. (Ordsprogene 15:1; 21:9; 29:11, 20) Selv om det vi siger er sandt, vil det sandsynligvis gøre mere skade end gavn hvis det bliver sagt i et kynisk, hovent eller ufølsomt tonefald. Vi bør være taktfulde og ’krydre talen med salt’. (Kolossenserne 4:6) Vore ord bør være som „guldæbler i ornamenter af sølv“. (Ordsprogene 25:11) Familier der lærer at kommunikere godt, er nået et langt stykke hen imod at opnå et lykkeligt familieliv.

10. Hvilken form for kærlighed er vigtig i ægteskabet?

¹⁰ Ordet „kærlighed“ forekommer gentagne gange i denne bog. Kan du huske hvilken slags kærlighed der først og fremmest er tale om? Det er sandt at den romantiske kærlighed (græsk: eʹrōs) spiller en vigtig rolle i ægteskabet, og at der i et lykkeligt ægteskab opstår dyb hengivenhed og et nært venskab (græsk: filiʹa) mellem mand og hustru. Men den kærlighed der på græsk hedder agaʹpē er endnu vigtigere. Det er den kærlighed vi opdyrker til Jehova, til Jesus og til vor næste. (Mattæus 22:37-39) Det er også den kærlighed Jehova viser menneskene. (Johannes 3:16) Er det ikke en dejlig tanke at vi kan vise vor ægtefælle og vore børn den samme kærlighed? — 1 Johannes 4:19.

11. Hvordan gavner kærligheden et ægteskab?

¹¹ I et ægteskab er denne ophøjede form for kærlighed „enhedens fuldkomne bånd“. (Kolossenserne 3:14) Dette bånd knytter ægtefolk sammen og får dem til at ønske at gøre det der er til størst gavn for deres ægtefælle og deres børn. Når familien oplever vanskeligheder, vil kærligheden få den til at stå sammen om at klare problemerne. Når ægtefællerne kommer op i årene, vil kærligheden få dem til fortsat at støtte og sætte pris på hinanden. „Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser. . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ — 1 Korinther 13:4-8.

12. Hvorfor bliver ægtefællernes forhold til hinanden styrket af deres kærlighed til Gud?

¹² Ægteskabet er særlig stærkt når det ikke blot er beseglet med ægtefællernes kærlighed til hinanden, men også — og først og fremmest — med deres kærlighed til Jehova. (Prædikeren 4:9-12) Hvorfor? Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Ægtepar vil derfor opdrage deres børn til at vise gudhengivenhed, ikke blot fordi de elsker dem, men fordi Jehova befaler det. (5 Mosebog 6:6, 7) De bør sky umoralitet — ikke alene fordi de elsker hinanden, men hovedsagelig fordi de elsker Jehova, der „vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebræerne 13:4) Selv hvis den ene af parterne skaber alvorlige problemer i ægteskabet, vil kærligheden til Jehova få den anden til fortsat at følge de bibelske principper. I de familier hvor den indbyrdes kærlighed befæstes af kærligheden til Jehova, har man afgjort grund til at være lykkelig.

13. Hvordan vil dét at være besluttet på at gøre Guds vilje, hjælpe os til at holde blikket rettet mod de mere vigtige ting?

¹³ Hele den kristnes tilværelse er centreret om at gøre Guds vilje. (Salme 143:10) Det er på den måde gudhengivenheden kommer til udtryk. Når en familie gør Guds vilje, vil det hjælpe den til at holde blikket rettet mod de mere vigtige ting. (Filipperne 1:9, 10) For eksempel sagde Jesus: „Jeg er nemlig kommet for at volde splid mellem en mand og hans fader, og mellem en datter og hendes moder, og mellem en ung kone og hendes svigermoder. Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ (Mattæus 10:35, 36) Som Jesus forudsagde er mange af hans disciple blevet forfulgt af nogen i deres egen familie. Når det sker, opstår der en sørgelig situation der volder mange kvaler. Men familiebåndene bør ikke være stærkere end vor kærlighed til Jehova Gud og Jesus Kristus. (Mattæus 10:37-39) Hvis man holder ud trods modstand fra familien, vil modstanderne måske ændre holdning når de ser de gode resultater gudhengivenhed medfører. (1 Korinther 7:12-16; 1 Peter 3:1, 2) Og selv om det ikke sker, vil det være umuligt at opnå varige goder hvis man ophører med at tjene Gud når der kommer modstand.

14. Hvordan vil ønsket om at gøre Guds vilje hjælpe forældre til at gøre det der er bedst for deres børn?

¹⁴ At gøre Guds vilje vil hjælpe forældre til at træffe de rette beslutninger. I nogle samfund er forældre tilbøjelige til at betragte børn som en investering, eftersom de regner med at deres børn vil sørge for dem når de bliver gamle. Selv om det er ret og rimeligt at voksne børn sørger for deres aldrende forældre, bør dette ikke få forældrene til at forlange at deres børn koncentrerer sig om det materielle. Man gør sine børn en bjørnetjeneste hvis man opdrager dem til at betragte det materielle som vigtigere end det åndelige. — 1 Timoteus 6:9.

15. Hvordan satte Timoteus’ mor, Eunike, et godt eksempel med hensyn til at gøre Guds vilje?

¹⁵ Eunike, der var mor til Paulus’ unge medarbejder Timoteus, satte et godt eksempel i den forbindelse. (2 Timoteus 1:5) Hun var gift med en ikketroende mand, men det lykkedes ikke desto mindre hende og hendes mor, Lois, at opdrage Timoteus til at jage efter gudhengivenhed. (2 Timoteus 3:14, 15) Da Timoteus var gammel nok, lod Eunike ham rejse hjemmefra så han kunne blive missionær og forkynde den gode nyhed sammen med Paulus. (Apostelgerninger 16:1-5) Det må have varmet hende om hjertet at hendes søn blev en dygtig missionær. Hans gudhengivenhed som voksen afspejlede den gode oplæring han havde fået som barn og ung mand. Det må også have glædet Eunike at høre rapporter om Timoteus’ trofaste tjeneste, selv om hun sikkert har savnet at have ham i nærheden. — Filipperne 2:19, 20.

16. Hvordan viste Jesus den rette omsorg for sin mor, men hvad lå ham først og fremmest på sinde?

¹⁶ Jesus voksede op i en gudfrygtig familie og viste som voksen den rette omsorg for sin mor. (Lukas 2:51, 52; Johannes 19:26) Det Jesus først og fremmest havde i tanke, var dog at udføre Guds vilje, som for hans vedkommende indbefattede at give folk mulighed for at opnå evigt liv. Det gjorde han ved at ofre sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for den syndige menneskehed. — Markus 10:45; Johannes 5:28, 29.

17. Hvilke herlige fremtidsudsigter har Jesu trofaste livsløb givet dem der gør Guds vilje?

¹⁷ Efter Jesu død oprejste Jehova ham til liv i himmelen og gav ham stor myndighed, og med tiden blev han indsat som konge i det himmelske rige. (Mattæus 28:18; Romerne 14:9; Åbenbaringen 11:15) Jesu offer gjorde det muligt for visse mennesker at blive udvalgt til at være hans medregenter i dette rige. Det banede desuden vej for at den øvrige retsindige menneskehed ville kunne glæde sig over et fuldkomment liv på en jord hvor der atter herskede paradisiske tilstande. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 4; 21:3-5; 22:1-4) En af de største forrettigheder vi har i dag, er at fortælle vore medmennesker denne storslåede gode nyhed. — Mattæus 24:14.

18. Hvilken påmindelse og opmuntring får vi som familie og som enkeltpersoner?

¹⁸ Hvis vi lever et liv i gudhengivenhed vil vi, som apostelen Paulus understregede, kunne se frem til at få del i velsignelserne i det liv „som skal komme“. Det er afgjort den allerbedste vej til at opnå lykke! Husk at „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:17) Hvad enten du er barn, far, mor, mand, hustru, eller enlig voksen med eller uden børn, må du derfor bestræbe dig for at gøre Guds vilje. Selv når du er under pres eller udsættes for store vanskeligheder, må du aldrig glemme at du er tjener for den levende Gud. Lad dine handlinger bringe Jehova glæde. (Ordsprogene 27:11) Så vil din adfærd resultere i at du opnår lykke nu og evigt liv i den kommende nye verden.