Kristi lov
„Jeg [er] . . . under Kristi lov.“ — 1 Korinther 9:21.
1, 2. (a) Hvad kunne have hindret mange af de fejl menneskene har begået? (b) Hvad har kristenheden ikke lært af jødedommens historie?
„FOLK og regeringer har aldrig lært noget af historien, eller efterlevet de principper man har kunnet udlede af den.“ Denne udtalelse stammer fra en tysk filosof fra det 19. århundrede. Menneskets historie er blevet beskrevet som „tåbelighedens kontinuitet“, en række frygtelige fejlgreb og kriser, hvoraf mange kunne have været undgået hvis blot man havde været villig til at lære af fortidens fejl.
2 Der er også noget der tyder på at man ikke vil lære af fortidens fejl hvad angår Guds lov. Jehova Gud erstattede Moseloven med en endnu bedre lov — Kristi lov, også kaldet Messias’ lov. Men kristenhedens ledere, der hævder at undervise i denne lov og leve efter den, har ikke lært af farisæernes dårskab. Kristenheden har fordrejet og misbrugt Kristi lov ligesom jøderne fordrejede og misbrugte Moseloven. Hvad skyldes dette? Lad os først se nærmere på Kristi lov. Hvad er Kristi lov, hvem er underlagt den, og hvordan, og hvori adskiller den sig fra Moseloven? Dernæst vil vi se på hvordan kristenheden har misbrugt Kristi lov, så vi kan lære af historien.
Den nye pagt
3. Hvad lovede Jehova vedrørende en ny pagt?
3 Hvem andre end Jehova Gud kunne forbedre en fuldkommen lov? Den mosaiske lovpagt var fuldkommen. (Salme 19:7) Ikke desto mindre lovede Jehova: „Se! Der kommer dage . . . da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus; ikke som den pagt jeg sluttede med deres forfædre.“ De Ti Bud — grundstammen i Moseloven — blev skrevet på stentavler. Men om den nye pagt sagde Jehova: „Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte.“ — Jeremias 31:31-34.
4. (a) Hvilket Israel er med i den nye pagt? (b) Hvem foruden de åndelige israelitter er underlagt Kristi lov?
4 Hvem ville blive taget med i denne nye pagt? Ikke det kødelige „Israels hus“, der fornægtede denne pagts mellemmand. (Hebræerne 9:15) Nej, det nye „Israel“ ville være „Guds Israel“, en nation af åndelige israelitter. (Galaterne 6:16; Romerne 2:28, 29) „En stor skare“ af alle nationer, der også ønskede at tilbede Jehova, ville på et tidspunkt slutte sig til denne lille gruppe åndssalvede kristne. (Åbenbaringen 7:9, 10; Zakarias 8:23) De der tilhører den store skare, er ikke parthavere i den nye pagt, men er alligevel forpligtede til at følge en lov. (Jævnfør Tredje Mosebog 24:22; Fjerde Mosebog 15:15.) Som „én hjord“ under „én hyrde“ ville begge grupper være „under Kristi lov“, som apostelen Paulus skrev. (Johannes 10:16; 1 Korinther 9:21) Paulus omtalte denne nye pagt som ’en bedre pagt’. Hvorfor? Blandt andet fordi den er grundet på løfter der er gået i opfyldelse og ikke på skygger af noget kommende. — Hebræerne 8:6; 9:11-14.
5. Hvad er hensigten med den nye pagt, og hvorfor vil denne hensigt blive gennemført?
5 Hvad er hensigten med denne pagt? Det er at frembringe en nation af konger og præster hvorved hele menneskeheden kan blive velsignet. (2 Mosebog 19:6; 1 Peter 2:9; Åbenbaringen 5:10) Den mosaiske lovpagt frembragte aldrig i egentligste forstand denne nation, for som et hele gjorde israelitterne oprør og forspildte deres muligheder. (Jævnfør Romerbrevet 11:17-21.) Den nye pagt vil imidlertid med sikkerhed gennemføre det der er hensigten med den, for den er knyttet til en lov der er meget anderledes end Moseloven. På hvilke områder er den anderledes?
Den lov der hører frihed til
6, 7. Hvorfor er Kristi lov forbundet med større frihed end Moseloven?
6 Kristi lov bliver i Bibelen gentagne gange forbundet med frihed. (Johannes 8:31, 32) Den omtales som „et frit folks lov“ og „frihedens fuldkomne lov“. (Jakob 1:25; 2:12) Nu er al frihed blandt mennesker naturligvis relativ. Ikke desto mindre giver denne lov langt større frihed end dens forløber, Moseloven. Hvordan det?
7 Der er for eksempel ingen der er født under Kristi lov. Hvor man er født og hvilken race man tilhører, er uden betydning. Sande kristne vælger selv at underlægge sig denne lov — som man underlægger sig et åg. De erfarer at det er et skånsomt åg og en let byrde. (Mattæus 11:28-30) Moseloven havde også til formål at lære menneskene at de var syndere og havde stærkt behov for et genløsningsoffer der var i stand til at løskøbe dem. (Galaterne 3:19) Kristi lov understreger at Messias er fremstået og har betalt løsesummen med sit liv, hvilket har gjort det muligt for os at blive frigjort for syndens og dødens frygtelige undertrykkelse. (Romerne 5:20, 21) For at drage nytte af dette offer må vi tro på det. — Johannes 3:16.
8. Hvad indbefatter Kristi lov, og hvorfor kræver dét at leve efter den ikke at man lærer hundreder af love udenad?
8 Denne tro kommer til udtryk ved at man lever efter Kristi lov og adlyder alle Kristi bud. Kræver det at man lærer i hundredvis af love og regler udenad? Nej. Moses, der var mellemmand for den gamle pagt, nedskrev Moseloven, men Jesus, der er mellemmand for den nye pagt, nedskrev ikke en eneste lov. Kristi lov kom til udtryk i den måde han levede på. Ved sin fuldkomne levevis efterlod han os et forbillede til efterfølgelse. (1 Peter 2:21) Det er måske derfor at de første kristnes form for tilbedelse blev kaldt „Vejen“. (Apostelgerninger 9:2; 19:9, 23; 22:4; 24:22) For dem kom Kristi lov til udtryk ved den måde Kristus levede på. For at efterligne Jesus måtte de adlyde denne lov. De nærede dyb kærlighed til ham, hvilket betød at denne kærlighed i virkeligheden var skrevet på deres hjerter, sådan som det var forudsagt. (Jeremias 31:33; 1 Peter 4:8) Den der adlyder af kærlighed, føler sig aldrig undertrykt, hvilket er endnu en grund til at Kristi lov kan kaldes „et frit folks lov“.
9. Hvad er det inderste væsen i Kristi lov, og i hvilken forstand indeholder denne lov et nyt bud?
9 Hvis kærligheden var et vigtigt træk ved Moseloven, kan man sige at den er Kristi lovs inderste væsen. Kristi lov indbefatter således et nyt bud, nemlig at kristne skal vise hinanden selvopofrende kærlighed. De skal vise den samme kærlighed som Jesus viste, og han var villig til at ofre livet for sine venner. (Johannes 13:34, 35; 15:13) Man kan derfor sige at Kristi lov er et endnu mere ophøjet udtryk for teokrati end Moseloven var. Som det før er blevet fremhævet i dette blad: „Teokrati er gudsstyre; Gud er kærlighed; derfor må teokratiet forvaltes i kærlighed.“
Jesus og farisæerne
10. Hvordan adskilte Jesu lære sig fra farisæernes?
10 Det er ikke overraskende at der opstod en konflikt mellem Jesus og jødernes religiøse ledere. „Frihedens fuldkomne lov“ var noget nær det længste man kunne komme fra de skriftlærdes og farisæernes tankegang. De forsøgte nemlig at styre mennesker ved hjælp af menneskeskabte love. Deres lære blev undertrykkende, fordømmende og negativ. Som en skarp kontrast hertil var Jesu lære særdeles opbyggende og positiv. Han var realistisk, interesserede sig for det der optog folk, og dækkede deres virkelige behov. Hans lære var enkel, og han viste sand medfølelse, anvendte illustrationer fra hverdagen, og brugte Guds ord som autoritet. Derfor var „folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Mattæus 7:28) Ja, Jesu undervisning nåede folks hjerte.
11. Hvordan viste Jesus at Moseloven skulle have været anvendt med rimelighed og barmhjertighed?
11 I stedet for at føje flere vedtægter til Moseloven demonstrerede Jesus hvordan jøderne burde have anvendt Loven, nemlig med rimelighed og barmhjertighed. Tænk for eksempel på dengang han blev opsøgt af en kvinde der led af stadige blødninger. Ifølge Moseloven blev enhver hun rørte ved, uren. Hun burde derfor slet ikke have blandet sig med en folkemængde. (3 Mosebog 15:25-27) Men hun var så desperat efter at blive helbredt at hun banede sig vej gennem folkemængden og rørte ved Jesu yderklædning. Øjeblikkelig standsede blødningen. Irettesatte han hende for at have overtrådt Loven? Nej, han forstod hendes fortvivlede situation og fulgte Lovens største forskrift, nemlig at man skulle vise kærlighed. Medfølende sagde han til hende: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ — Markus 5:25-34.
Er Kristi lov lemfældig?
12. (a) Hvorfor er der ingen grund til at mene at Kristi lov er lemfældig? (b) Hvad viser at det at opstille mange love blot medfører at folk finder mange smuthuller?
12 Er der grund til at mene at Kristi lov er lemfældig fordi den kaldes ’frihedens lov’, og at farisæerne med alle deres mundtlige overleveringer trods alt sørgede for at folk holdt sig inden for visse rammer? Nej. Nutidens lovkomplekser viser ofte at jo flere love der opstilles, jo flere smuthuller findes der. På Jesu tid fik farisæernes utallige regler folk til at lede efter smuthuller. De lod sig ikke lede af kærlighed men ønskede blot at tage sig godt ud i andres øjne, og skjulte deres moralske fordærv bag et slør af selvretfærdighed.a — Mattæus 23:23, 24.
13. Hvorfor resulterer Kristi lov i en højere standard end nogen skreven lovsamling?
13 Kristi lov fremmer derimod ikke sådanne holdninger. I virkeligheden vil det at adlyde en lov der bygger på kærlighed til Jehova, og som kræver at man efterligner Jesu selvopofrende kærlighed, resultere i langt højere adfærdsnormer end det at følge en formel lovkodeks. Hvis man ejer en sådan kærlighed, vil man ikke lede efter smuthuller; man vil afholde sig fra at gøre noget forkert selv om det ikke udtrykkeligt er forbudt i en lov. (Se Mattæus 5:27, 28.) Kristi lov vil således få os til at gøre noget for andre, at vise dem gavmildhed, gæstfrihed og kærlighed på en måde som ingen skriftlig lov vil kunne få os til at gøre. — Apostelgerninger 20:35; 2 Korinther 9:7; Hebræerne 13:16.
14. Hvilken virkning havde det på den kristne menighed i det første århundrede at de kristne levede efter Kristi lov?
14 I den udstrækning medlemmerne af den første kristne menighed fulgte Kristi lov, kunne de glæde sig over at opleve en hjertelig og kærlig atmosfære der var så godt som fri for den strenge, dømmesyge og hykleriske holdning der var så udbredt i datidens synagoger. Det må have været tydeligt for de kristne i disse nye menigheder at de fulgte „et frit folks lov“.
15. Hvordan forsøgte Satan at fordærve den kristne menighed lige fra begyndelsen?
15 Satan søgte imidlertid ivrigt at fordærve den kristne menighed indefra, ligesom han havde fordærvet nationen Israel. Apostelen Paulus advarede om at der ville fremstå mænd der var som ulve og som ville „fremføre fordrejede ting“ og undertrykke Guds hjord. (Apostelgerninger 20:29, 30) Han måtte argumentere med de såkaldte judaister, der søgte at udskifte den relative frihed som kendetegnede Kristi lov, med trældommen under Moseloven, som Kristus havde opfyldt. (Mattæus 5:17; Apostelgerninger 15:1; Romerne 10:4) Da den sidste af apostlene døde, var der ikke mere der kunne hindre et sådant frafald. Fordærvet bredte sig. — 2 Thessaloniker 2:6, 7.
Kristenheden fordærver Kristi lov
16, 17. (a) Hvilke former antog fordærvet inden for kristenheden? (b) Hvordan har den katolske kirkes love medført et forvansket syn på det seksuelle?
16 Ligesom det var tilfældet i jødedommen, antog fordærvet i kristenheden flere former. Også kristenheden blev et bytte for falsk lære og en dårlig moral. Dens bestræbelser for at beskytte sin hjord mod påvirkninger udefra viste sig ofte at være ødelæggende for det der måtte være tilbage af den rene tilbedelse. Der opstod et væld af strenge og ubibelske love.
17 Den katolske kirke har mere end nogen anden indført kirkelove en masse. Især på det seksuelle område blev der opstillet forskruede love. Ifølge bogen Sexuality and Catholicism (Seksualitet og katolicisme) antog kirken den græske filosofi der var kendt som stoicismen, hvis tilhængere betragtede enhver nydelse med mistro. Kirken begyndte derfor at lære at al seksuel nydelse, deriblandt det normale ægteskabelige samliv, var noget syndigt. (Se som modsætning hertil Ordsprogene 5:18, 19.) Man hævdede at formålet med kønslivet udelukkende var at avle børn. Kirkeloven fordømte derfor enhver form for svangerskabsforebyggelse som en meget alvorlig synd, der i nogle tilfælde krævede mange års bod. Desuden blev det forbudt præsterne at gifte sig, en forordning der har medført mange uretmæssige seksuelle forhold, deriblandt seksuelt misbrug af børn. — 1 Timoteus 4:1-3.
18. Hvad medførte de mange kirkelove?
18 Efterhånden som der blev flere og flere kirkelove, blev de samlet i bøger der tilslørede og fortrængte Bibelen. (Jævnfør Mattæus 15:3, 9.) I lighed med jødedommen var katolicismen skeptisk over for verdslige bøger og betragtede mange af disse bøger som en trussel. Der gik ikke lang tid før denne holdning medførte at man gik langt ud over Bibelens fornuftige advarsler på dette område. (Prædikeren 12:12; Kolossenserne 2:8) Hieronymus, en af kirkens skribenter fra det fjerde århundrede, udbrød engang: „O Herre, hvis jeg nogen sinde igen kommer i besiddelse af verdslige bøger eller læser dem, har jeg fornægtet dig.“ Med tiden begyndte kirken at udøve censur, også af de bøger der omhandlede verdslige emner. Astronomen Galilei fra det 17. århundrede blev således dadlet for at skrive at Jorden kredser om Solen. Kirken hævdede at Bibelen sagde alt hvad der kunne siges om ethvert tænkeligt spørgsmål — også når det gjaldt astronomi — hvilket i det lange løb var med til at underminere troen på Bibelen.
19. Hvordan fremmede klostervæsenet usmidige og autoritære principper?
19 Især i klostrene, hvor munkene levede et liv i afsondret selvfornægtelse, opstillede kirken mange regler. De fleste katolske klostre fulgte „benediktinerreglen“. Abbeden (et udtryk afledt af det aramaiske ord for „fader“) sad inde med uindskrænket myndighed. (Jævnfør Mattæus 23:9.) Hvis en munk modtog en gave fra sine forældre, bestemte abbeden om munken eller en anden skulle have gaven. Vulgaritet blev fordømt, og en regel forbød småsnak og vittigheder; det hed: „Ingen discipel skal føre en sådan tale.“
20. Hvad viser at protestantismen også har været mester i at optræde ubibelsk og autoritært?
20 Protestantismen, der forsøgte at reformere katolicismens ubibelske udskejelser, blev hurtigt lige så dygtig til at opstille autoritære regler der ikke byggede på Kristi lov. For eksempel blev en førende reformator ved navn Johannes Calvin kaldt „den fornyede kirkes lovgiver“. Han styrede byen Genève med et utal af strenge regler, der blev håndhævet af „ældste“ hvis „hverv“ det ifølge Calvin var „at føre tilsyn med enhvers livsførelse“. (Se som modsætning hertil Andet Korintherbrev 1:24.) Kirken førte kontrol med kroerne og bestemte hvad man måtte tale om. De der sang kåde sange eller dansede, blev idømt strenge straffe.b
Hvad man kan lære af kristenhedens fejltrin
21. Hvad har det medført at kristenheden har haft tendens til at ’gå ud over det der står skrevet’?
21 Har alle disse regler og love beskyttet kristenheden mod fordærv? Nej, tværtimod. I dag er kristenheden splittet i hundredvis af sekter, hvoraf nogle er yderst strenge mens andre er meget eftergivende. De er alle på en eller anden måde ’gået ud over det der står skrevet’, og har ladet menneskers tanker, ikke Guds lov, styre hjorden. — 1 Korinther 4:6.
22. Hvorfor betyder kristenhedens frafald ikke at Kristi lov ikke fungerer?
22 Men det betyder ikke at Kristi lov har lidt en krank skæbne. Nej. Jehova Gud vil aldrig tillade at mennesker gør hans lov til intet. Den kristne lov fungerer i dag særdeles godt blandt sande kristne, der har den store forret at leve efter den. Men nu hvor vi har set hvordan jødedommen og kristenheden har behandlet Guds lov, tænker vi måske: ’Hvordan kan vi leve efter Kristi lov og undgå at besmitte Guds ord med menneskers ræsonnementer, eller med regler der undergraver selve ånden i Guds lov? Hvilken ligevægtig holdning bør det at følge Kristi lov i dag medføre?’ I den følgende artikel vil vi se nærmere på disse spørgsmål.
[Fodnoter]
a Vore dages jødedom er i det store og hele et lån fra farisæernes lære. Det er derfor ikke overraskende at vore dages jøder ofte søger at finde smuthuller i de mange sabbatsrestriktioner der er kommet til. Hvis man for eksempel besøger et jødisk-ortodokst hospital på en sabbat, kan man opleve at elevatoren standser automatisk på hver etage, sådan at brugerne undgår at udføre det syndige „arbejde“ at trykke på en elevatorknap. Nogle ortodokse læger skriver recepter med blæk der forsvinder i løbet af få dage. Hvorfor? Misjna siger at det at skrive er „arbejde“, men „skrivning“ defineres som det at præge noget varigt.
b Michel Servet, der bestred nogle af Calvins teologiske synspunkter, blev brændt på bålet som kætter.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er Kristi lovs inderste væsen?
◻ Hvordan adskilte Jesu undervisning sig fra farisæernes?
◻ Hvordan er det lykkedes Satan at fordærve kristenheden ved at gøre brug af menneskers tilbøjelighed til at opstille mange og strenge regler?
◻ Hvilke positive følger har det at leve efter Kristi lov?
[Illustration på side 16]
Jesus anvendte Moseloven fornuftigt og barmhjertigt