Hvordan vi forsvarer vores tro
„I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer.“ — 1 Peter 3:15.
1, 2. Hvorfor overrasker det ikke Jehovas vidner at de møder modstand, men hvad ønsker de?
I DE FLESTE lande er Jehovas vidner kendt for at være hæderlige medborgere med en høj moral. Mange betragter dem som retskafne mennesker der ikke skaber uro eller gør andre fortræd. Men ironisk nok er disse fredelige kristne blevet uretfærdigt forfulgt, både i fredstid og i krigstid. Det overrasker dem imidlertid ikke når de kommer ud for modstand. Faktisk er det noget de venter. De er klar over at de trofaste kristne i det første århundrede var ’genstand for had’. Hvordan skulle de der i dag søger at efterligne Kristus, da kunne regne med at blive behandlet anderledes? (Mattæus 10:22) Bibelen siger desuden: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ — 2 Timoteus 3:12.
2 Jehovas vidner opsøger ikke forfølgelsen, og de glæder sig heller ikke over de trængsler forfølgelsen medfører i form af bøder, fængsling eller mishandling. De ønsker at „føre et roligt og stille liv“ så de uhindret kan forkynde den gode nyhed om Guds rige. (1 Timoteus 2:1, 2) De påskønner den trosfrihed der i de fleste lande giver dem mulighed for at udøve deres religion, og de gør samvittighedsfuldt alt hvad de kan, for at ’holde fred med alle’, deriblandt myndighederne. (Romerne 12:18; 13:1-7) Hvorfor bliver de da ’genstand for had’?
3. Af hvilken grund er Jehovas Vidner uretfærdigt blevet lagt for had?
3 Jehovas Vidner er uretfærdigt blevet lagt for had af stort set de samme grunde som medførte at de kristne i det første århundrede blev forfulgt. For det første praktiserer Jehovas vidner deres tro på en måde som ikke alle synes om. Blandt andet misforstår mange deres nidkære forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige og opfatter den som „pågående hvervning af proselytter“. (Jævnfør Apostelgerninger 4:19, 20.) Og deres neutralitet med hensyn til politik og krige er i nogle tilfælde blevet fejlfortolket som manglende loyalitet mod deres land. — Mika 4:3, 4.
4, 5. (a) Hvordan er Jehovas Vidner blevet udsat for falske anklager? (b) Hvem har ofte stået bag forfølgelsen af Jehovas tjenere?
4 For det andet er Jehovas Vidner blevet udsat for falske anklager, direkte løgne og fordrejede fremstillinger af deres tro. Som følge heraf er de i nogle lande blevet genstand for uberettigede angreb. Og når de anmoder om en lægebehandling der ikke tilsidesætter Bibelens bud om at ’afholde sig fra blod’, er de med urette blevet betegnet som „barnemordere“ og en „selvmordskult“. (Apostelgerninger 15:29) Faktum er at Jehovas vidner sætter livet højt og søger den bedst mulige lægebehandling til sig selv og deres børn. Beskyldningen om at der hvert år dør mange børn af Jehovas vidner fordi de afviser blodtransfusion, savner ethvert grundlag. Og fordi Bibelens budskab ikke virker ens på alle i enhver familie, bliver Jehovas Vidner beskyldt for at splitte familier. Men de der kender Jehovas vidner, ved at de sætter familien højt og bestræber sig for at efterleve Bibelens bud om at ægtemanden og hustruen skal elske og respektere hinanden, og at børn skal adlyde deres forældre, uanset om disse er troende eller ej. — Efeserne 5:21–6:3.
5 I mange tilfælde har det vist sig at myndigheder og medier har slået ned på Jehovas Vidner på foranledning af religiøse modstandere. Hvordan bør vi reagere på den modstand vi møder på grund af vores tro, vores forkyndelse eller falske anklager?
„Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker“
6. Hvorfor er det vigtigt at have et ligevægtigt syn på dem der ikke tilhører den kristne menighed?
6 Vi må først og fremmest have det rette syn, nemlig Jehovas syn, på dem der ikke har den samme tro som vi. Ellers kunne vi unødigt udsætte os for andres fjendtlighed eller kritik. „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ skrev apostelen Paulus. (Filipperne 4:5) Som vi ser, taler Bibelen for at vi har et ligevægtigt syn på dem der ikke hører til den kristne menighed.
7. Hvad vil det sige at „holde sig uplettet af verden“?
7 Bibelen siger tydeligt at kristne skal ’holde sig uplettede af verden’. (Jakob 1:27; 4:4) Mange steder i Bibelen sigter udtrykket „verden“ til menneskehedens verden uden for det sande kristne samfund, og det er sådan det anvendes her. Vi lever midt i menneskesamfundet og kommer i berøring med folk på vores arbejde, i skolen og der hvor vi bor. (Johannes 17:11, 15; 1 Korinther 5:9, 10) Men vi holder os uplettede af verden ved at undgå enhver holdning, sprogbrug og adfærd der er i modstrid med Guds retfærdige veje. Det er også vigtigt at vi erkender faren ved at knytte os til denne verden, især til personer der viser utilsløret foragt for Jehovas normer. — Ordsprogene 13:20.
8. Hvorfor giver vejledningen om at vi skal bevare os uplettede af verden, os ingen grund til at se ned på andre?
8 Men vejledningen om at vi skal bevare os uplettede af verden, giver os ikke noget grundlag for at dømme eller ringeagte dem der ikke er Jehovas vidner. (Ordsprogene 8:13) Husk hvad vi i den foregående artikel lærte om jødernes religiøse ledere. Deres gudsdyrkelse mishagede Jehova og belastede forholdet til ikkejøder. (Mattæus 21:43, 45) I deres selvretfærdige ophøjethed så disse fanatikere ned på fremmede. Vi efterligner ikke deres snæversyn og ringeagter derfor ikke dem der ikke er Jehovas vidner. Ligesom apostelen Paulus ønsker vi at alle der hører Bibelens budskab, må vinde Guds gunst. — Apostelgerninger 26:29; 1 Timoteus 2:3, 4.
9. Hvordan bør Bibelens vejledning præge den måde hvorpå vi omtaler dem der ikke har den samme tro som vi?
9 Den måde vi omtaler andre på, bør også være ligevægtig og i overensstemmelse med Bibelens vejledning. Paulus bad Titus minde de kristne på øen Kreta om „ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker“. (Titus 3:2) Læg mærke til at de kristne „ikke [skulle] spotte nogen“, end ikke Kretas ikkekristne indbyggere, hvoraf nogle var kendt som løgnere, frådsere og lediggængere. (Titus 1:12) Det ville derfor være i strid med Bibelen hvis vi anvendte nedsættende betegnelser om dem der ikke har den samme tro som vi. En nedvurderende holdning ville sætte tjenesten for Jehova i et utiltalende skær, hvorimod Jehovas ords rimelige anvisninger gør vores holdning til andre og vores opførsel over for dem til „en pryd for“ Guds lære. — Titus 2:10.
Hvornår bør man tie, og hvornår bør man tale?
10, 11. Hvordan viste Jesus at han var klar over hvornår det var (a) „en tid til at tie“? (b) „en tid til at tale“?
10 Ifølge Prædikeren 3:7 er der „en tid til at tie og en tid til at tale“. Det drejer sig derfor om at afgøre hvornår vi skal ignorere modstandere, og hvornår vi skal tage til genmæle for at forsvare vores tro. Vi kan lære meget af en der altid kunne bedømme en situation rigtigt, nemlig Jesus. (1 Peter 2:21) Han var klar over hvornår det var „en tid til at tie“. Da han for eksempel blev ført frem for Pilatus og de øverste præster og de ældste rettede falske anklager mod ham, „gav han intet svar“. (Mattæus 27:11-14) Han ville ikke sige noget der kunne gribe ind i gennemførelsen af Guds vilje med ham. I stedet valgte han at lade sit omdømme tale for sig selv, vel vidende at ikke engang sandheden ville ændre deres hovmodige sind og hjerte. Han ignorerede derfor deres anklager og forblev med overlæg tavs. — Esajas 53:7.
11 Men Jesus vidste også hvornår det var „en tid til at tale“. Ved adskillige lejligheder argumenterede han frimodigt og åbent med sine kritikere og gendrev deres falske anklager. Da de skriftlærde og farisæerne for eksempel engang i en folkemængdes påhør forsøgte at stille Jesus i et dårligt lys ved at anklage ham for at uddrive dæmoner ved hjælp af Beelzebub, valgte han at modgå de falske anklager. Med uigendrivelig logik og en magtfuld billedtale tilbageviste han deres løgn. (Markus 3:20-30; se også Mattæus 15:1-11; 22:17-21; Johannes 18:37.) Det samme skete da Jesus var blevet forrådt, arresteret og slæbt for Sanhedrinet og ypperstepræsten Kajfas beregnende afkrævede ham et svar: „Jeg tager dig i ed ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias, Guds søn!“ Også dette var „en tid til at tale“, for hvis Jesus havde forholdt sig tavs, kunne det være blevet udlagt som om han benægtede at han var Messias. Jesus svarede derfor: „Det er jeg.“ — Mattæus 26:63, 64; Markus 14:61, 62.
12. Hvorfor besluttede Paulus og Barnabas at tale frimodigt i Ikonium?
12 Læg også mærke til hvad Paulus og Barnabas gjorde ifølge Apostelgerninger 14:1, 2: „I Ikonium gik de sammen ind i jødernes synagoge og talte på en sådan måde at en stor mængde af både jøder og grækere fik tro. Men de jøder som ikke troede, ophidsede folk fra nationerne og påvirkede deres sjæle i en dårlig retning imod brødrene.“ The New English Bible gengiver vers 2 på følgende måde: „Men de jøder der ikke havde ladet sig omvende, hidsede hedningerne op og forgiftede deres sind mod de kristne.“ Ikke nok med at de jødiske modstandere selv afviste budskabet. De iværksatte også en smædekampagne og forsøgte at gøre ikkejøderne forudindtaget mod de kristne.a Modstanderne må have næret et indgroet had til kristendommen. (Jævnfør Apostelgerninger 10:28.) Paulus og Barnabas mente derfor at dette var „en tid til at tale“, så denne modstand ikke skulle tage modet fra de nye disciple. „Derfor tilbragte [Paulus og Barnabas] en anselig tid med at tale frimodigt i tillid til Jehova,“ som støttede dem ved at give dem mirakuløse evner. Det medførte at „nogle holdt med jøderne, men andre med apostlene“. — Apostelgerninger 14:3, 4.
13. Hvornår er det sædvanligvis „en tid til at tie“ når vi bliver bagtalt?
13 Hvordan bør vi da reagere når vi bliver bagtalt? Det afhænger af omstændighederne. I nogle situationer er det klogt at følge det princip at der er „en tid til at tie“. Det gælder især når modstandere er ude på at inddrage os i formålsløse debatter. Vi må ikke glemme at nogle ganske enkelt ikke ønsker at kende sandheden. (2 Thessaloniker 2:9-12) Det ville være spildt ulejlighed at forsøge at ræsonnere med ikketroende der stejlt holder fast ved deres vantro. Hvis vi lod os indvikle i diskussioner med enhver bagvasker, ville vi desuden let komme til at forsømme den langt vigtigere og mere berigende gerning at undervise de retsindige der gerne vil lære Bibelen at kende. Når vi støder på modstandere der er opsat på at sprede løgne om os, bør vi derfor følge den inspirerede vejledning: „Undgå dem.“ — Romerne 16:17, 18; Mattæus 7:6.
14. Hvordan kan vi forsvare vores tro over for andre?
14 Det vil naturligvis ikke sige at vi ikke forsvarer vores tro. Når alt kommer til alt, er der også „en tid til at tale“. Vi nærer berettiget interesse for de rettænkende personer der hører den ærekrænkende kritik af os, og vi benytter med glæde enhver lejlighed til at fortælle andre om vores tro. Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Når nogen af oprigtig interesse beder os begrunde vores tro, og når de gerne vil høre hvad vi har at sige til vore modstanderes falske beskyldninger, har vi pligt til at forsvare vores tro ved hjælp af Bibelen. Desuden taler vores gode adfærd sit eget tydelige sprog. Når fordomsfrie iagttagere lægger mærke til at vi gør vort bedste for at følge Guds retfærdige normer, kan de let gennemskue anklagerne mod os. — 1 Peter 2:12-15.
Hvad gør vi når vi bliver bagtalt?
15. Giv et eksempel på fordrejet medieomtale af Jehovas Vidner.
15 Fra tid til anden har medierne bragt fordrejet omtale af Jehovas vidner. For eksempel offentliggjorde en russisk avis den 1. august 1997 en bagtalerisk artikel der blandt andet fremførte den påstand at Jehovas Vidner forlanger at man skal ’fornægte sin hustru, sin ægtemand eller sine forældre hvis disse ikke forstår og ikke antager ens tro’. Enhver der kender Jehovas Vidner, véd at det er det pure opspind. Bibelen lærer at kristne skal behandle ikketroende slægtninge kærligt og respektfuldt, og det prøver Jehovas vidner at leve op til. (1 Korinther 7:12-16; 1 Peter 3:1-4) Alligevel blev artiklen trykt, og mange læsere blev på denne måde fejlinformeret. Hvordan kan vi forsvare vores tro når vi bliver udsat for falske anklager?
16, 17, og rammen på side 16. (a) Hvad har Vagttårnet skrevet om at reagere på forvanskede oplysninger i medierne? (b) Under hvilke omstændigheder vil Jehovas Vidner eventuelt reagere på dårlig medieomtale?
16 Atter gælder det at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. Vagttårnet har skrevet: „Om man vælger at ignorere mediernes fejlagtige udtalelser, eller om man på en passende måde vil forsvare sandheden, beror på omstændighederne, hvem der står bag beskyldningerne, og hvad deres hensigt er.“ I nogle tilfælde er det bedst at ignorere negativ omtale, så løgnene ikke får yderligere omtale i medierne.
17 I andre tilfælde kan det være „en tid til at tale“. Det kan være at en seriøs journalist er blevet fejlunderrettet om Jehovas Vidner og gerne vil have pålidelige oplysninger om os. (Se rammen „Urigtige oplysninger blev korrigeret“.) Hvis negativ medieomtale vækker fordomme der vanskeliggør forkyndelsen, kan repræsentanter for Vagttårnsselskabets afdelingskontor tage initiativet til på en hensigtsmæssig måde at forsvare sandheden.b Egnede ældste kan for eksempel få til opgave at fremlægge kendsgerningerne i et fjernsynsprogram hvor det, hvis Jehovas Vidner ikke medvirkede, kunne se ud som om de ikke havde noget at sige til deres forsvar. De enkelte Jehovas vidner vil fornuftigvis samarbejde med Vagttårnets Selskab og dets repræsentanter i disse anliggender. — Hebræerne 13:17.
Den gode nyhed forsvares juridisk
18. (a) Hvorfor behøver vi ikke jordiske myndigheders tilladelse til at forkynde? (b) Hvad vil vi gøre i de tilfælde hvor man nægter os tilladelse til at forkynde?
18 Vor bemyndigelse til at forkynde den gode nyhed om Guds rige er givet os fra himmelen. Jesus, der har betroet os denne opgave, har fået overdraget „al myndighed i himmelen og på jorden“. (Mattæus 28:18-20; Filipperne 2:9-11) Altså behøver vi ikke jordiske myndigheders tilladelse til at forkynde; men vi erkender at trosfrihed fremmer udbredelsen af budskabet. I de lande hvor vi har frihed til at udøve vores tilbedelse, vil vi beskytte denne frihed ved domstolenes hjælp. De steder hvor vi er blevet nægtet denne frihed, vil vi inden for lovens rammer søge at opnå den. Vor hensigt med det er ikke at ændre samfundet, men at „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“.c — Filipperne 1:7.
19. (a) Hvad kan det medføre at vi ’tilbagebetaler Gud det der er Guds’? (b) Hvad er vi besluttede på at gøre?
19 Som Jehovas vidner anerkender vi at Jehova er den øverste i universet. Hans lov står over alle andre. Vi adlyder samvittighedsfuldt de jordiske myndigheder og tilbagebetaler på den måde ’kejseren det der er kejserens’. Men vi vil ikke lade noget hindre os i at varetage det langt mere betydningsfulde ansvar at ’tilbagebetale Gud det der er Guds’. (Mattæus 22:21) Vi er fuldstændig på det rene med at vi derved bliver „genstand for alle nationernes had“, men betragter det som en af de omkostninger der er ved at være Jesu disciple. Jehovas Vidners juridiske kamp i det 20. århundrede er et vidnesbyrd om at vi er besluttede på at forsvare vores tro. Med Jehovas hjælp og støtte vil vi fortsætte med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed“. — Apostelgerninger 5:42.
[Fodnoter]
a Matthew Henry’s Commentary on the Whole Bible forklarer at de jødiske modstandere „så det som deres opgave bevidst at opsøge de ikkejøder som de kendte, og sige alt hvad de i deres kløgt og ondskab kunne udtænke, for at indgive dem en ondskabsfuld og hadefuld indstilling til kristendommen“.
b Da den bagtaleriske artikel i den russiske avis (omtalt i paragraf 15), var blevet offentliggjort, indbragte Jehovas Vidner sagen for Præsidentens Juridiske Kammer for Medieuoverensstemmelser i Den Russiske Føderation og anmodede det om at gennemgå de falske anklager i artiklen. Denne instans har for nylig givet avisen en skarp irettesættelse for at have bragt den injurierende artikel. — Se Vågn op! for 22. november 1998, side 26-27.
c Se artiklen „Den gode nyhed beskyttes juridisk“ på side 19-22.
Husker du?
◻ Hvorfor bliver Jehovas Vidner ’genstand for had’?
◻ Hvordan bør vi betragte dem der ikke har samme tro som vi?
◻ Hvilken ligevægtig holdning havde Jesus til sine modstandere?
◻ Hvordan kan vi følge princippet om at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“, når vi bliver bagtalt?
[Ramme på side 16]
Urigtige oplysninger blev korrigeret
„I Yacuiba i Bolivia sørgede et lokalt evangelisk trossamfund for at en tv-station viste en film der tilsyneladende var fremstillet af frafaldne. I betragtning af den dårlige virkning programmet havde, besluttede ældstebrødrene at tage hen på to tv-stationer og tilbyde at betale dem for at vise videofilmene Jehovas Vidner og deres organisation og Bibelen — nøjagtig historie, pålidelig profeti. Efter at have set Selskabets videofilm blev ejeren af en radiostation oprørt over de frafaldnes fordrejede fremstilling af Jehovas Vidner og tilbød gratis at annoncere det områdestævne Jehovas Vidner skulle holde kort efter. Der kom usædvanlig mange til stævnet, og en hel del retsindige begyndte at stille gode spørgsmål når Jehovas vidner besøgte dem i forkyndelsen.“ — Jehovas Vidners Årbog 1997, side 61-62.
[Illustration på side 17]
Ved visse lejligheder gendrev Jesus åbent sine kritikeres falske anklager