Hvordan man får kontrol over social fobi

„Det vigtigste at huske på for dem der lider af fobier, er at fobier kan behandles med et godt resultat. Det er ikke en tilstand de fortsat behøver at lide af.“ — Dr. Chris Sletten.

HELDIGVIS er mange der lider af social fobi, blevet hjulpet til at bekæmpe deres angst i så høj grad at de har kunnet deltage i former for socialt samvær som de gennem mange år har frygtet. For dem der lider af social fobi, kan det være opmuntrende at vide at der findes konstruktive måder at behandle denne lidelse på. For at komme i gang med dette må man være opmærksom på (1) sine fysiske symptomer, (2) sine forestillinger om de situationer man frygter, og (3) den adfærd angsten udløser.

Bibelens principper kan hjælpe. Guds ord er ganske vist ikke nogen medicinsk lærebog, og den bruger heller ikke udtrykket „social fobi“. Ikke desto mindre kan Bibelen hjælpe en til at ’værne om praktisk visdom og evnen til at tænke’ når man skal bearbejde sin angst. — Ordsprogene 3:21; Esajas 48:17.

Behandling af symptomerne

De fysiske symptomer ved social fobi varierer fra patient til patient. Hvordan reagerer du når en frygtet situation nærmer sig? Ryster du på hænderne? Får du hjertebanken? Får du problemer med maven? Sveder du, rødmer du, eller bliver du tør i munden?

Bevidstheden om at man sikkert vil komme til at svede, stamme eller ryste for øjnene af andre, er selvfølgelig ubehagelig. Men angst for hvad der muligvis kunne ske, kan ikke hjælpe en. Jesus spurgte meget træffende: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Mattæus 6:27; jævnfør Ordsprogene 12:25.) At fokusere på sine symptomer og hvad andre mon vil tænke når de ser dem, vil kun gøre det hele værre. „Forestillingen om at andre bemærker deres nervøsitet, forøger blot angsten hos dem der lider af sociale fobier,“ siger nyhedsbrevet The Harvard Mental Health Letter. „De forventer at de vil opføre sig klodset og komme til kort — og den forventning gør dem endnu mere panikslagne når de frygtede situationer nærmer sig.“

Måske kan man ved at øve sig i at trække vejret langsomt og helt ned i mellemgulvet gøre symptomerne mindre voldsomme. (Se rammen „Pas på vejrtrækningen!“) Regelmæssig motion og afslapningsøvelser kan også være en hjælp. (1 Timoteus 4:8) Der kan være behov for at ændre livsstil på visse områder. Bibelen siger for eksempel: „Én hånd fuld af hvile er bedre end begge hænder fulde af møje og jag efter vind.“ (Prædikeren 4:6) Man må sørge for at få tilstrækkelig hvile. Pas også på spisevanerne. Spis regelmæssigt, og spring ikke måltider over. Det kan være nødvendigt at skære ned på forbruget af koffein, som ofte kan være med til at fremkalde angst.

Vær først og fremmest tålmodig. (Prædikeren 7:8) Et forskerhold rapporterer: „Med tiden vil man, skønt man stadig er tilbøjelig til at føle angst ved visse former for socialt samvær, opdage at de fysiske symptomer ikke er nær så voldsomme. Og hvad der er meget vigtigt — man vil få større selvtillid og være bedre rustet når man kommer ud for de situationer man frygter.“

Analysér fobierne

Det er blevet sagt at man ikke kan opleve en følelse uden først at have gjort sig nogle tanker, og det er tilsyneladende korrekt når det gælder sociale fobier. Det kan derfor være nødvendigt at man for at mindske ens fysiske symptomer analyserer de „foruroligende tanker“ der er årsag til dem. — Salme 94:19.

Nogle eksperter hævder at social fobi i virkeligheden er frygt for andres misbilligelse. Under et selskabeligt samvær kunne en der lider af social fobi, måske sige til sig selv: ’Jeg ser fjollet ud. Folk kan tydeligt se at jeg skiller mig ud fra de andre. Jeg er sikker på at de alle sammen gør grin med mig.’ Tracy, som lider af social fobi, følte det på den måde. Men med tiden begyndte hun at overveje om der egentlig var hold i hendes følelser. Hun indså at folk havde vigtigere ting at bruge tiden til end at analysere og bedømme hende. „Selv om det jeg siger, er kedeligt,“ tænkte hun, „er der så nogen grund til at andre skulle føle uvilje mod mig af den grund?“

Måske har man ligesom Tracy behov for at analysere sin fordrejede tankegang og vurdere sandsynligheden for — og graden af — andres misbilligelse af én i forbindelse med socialt samvær. Er der nogen fornuftig grund til at tro at folk ville blive vrede på én til trods for at det man frygter allermest, skulle ske? Og hvis en eller anden virkelig blev vred på én, er det så fornuftigt at tro at man ikke ville komme over det? Kan en anden persons mening om én ændre noget ved den værdi man har som menneske? Bibelen giver dette vise råd: „Fæst . . . ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres.“ — Prædikeren 7:21.

Et forskerhold har skrevet følgende om social fobi: „Problemerne opstår når folk tillægger de uundgåelige nederlag som vi alle oplever i tilværelsen, for stor betydning. Man kan føle sig meget skuffet hvis man bliver affejet. Det kan gøre meget ondt. Men man behøver ikke at føle sig knust af den grund. Det er ikke nogen katastrofe medmindre man selv gør det til en katastrofe.“

Bibelen hjælper os til at have et realistisk syn på os selv. Den erkender at ’vi alle fejler mange gange’. (Jakob 3:2) Ufuldkommenheden og de pinlige konsekvenser den af og til får, berører os alle. Forståelsen af dette hjælper os til at bære over med andres fejl og tilskynder andre til at være lige så forstående over for os. Under alle omstændigheder ved vi som kristne at det er Jehova Guds godkendelse der er den afgørende — og han fokuserer ikke på vore fejl. — Salme 103:13, 14; 130:3.

Se angsten i øjnene

For at overvinde social fobi må man før eller siden se angsten i øjnene. Umiddelbart virker bare tanken måske skræmmende på dig. Hidtil har du måske undgået de former for socialt samvær som kan udløse din angst. Men det har sikkert bare undergravet din selvtillid og yderligere forstærket din angst. Bibelen siger meget fornuftigt: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

Som en kontrast til dette kan man ved at se angsten i øjnene gøre den mindre.a Dr. John R. Marshall siger: „Vi anbefaler ofte de af vore patienter der lider af social fobi — især dem hvis angst er relativt begrænset, eksempelvis til det at tale i en offentlig forsamling — til at tvinge sig selv til at gå aktivt ind i arrangementer eller organisationer der fordrer socialt samvær med andre.“

En konfrontation med de situationer man har frygtet, vil overbevise én om (1) at pinlige fejl normalt ikke resulterer i andres misbilligelse, og (2) at selv om det skulle være tilfældet, er det ikke nogen katastrofe. Husk at være tålmodig. Man bliver ikke helbredt fra den ene dag til den anden, og det er heller ikke realistisk at forvente at alle symptomer på social fobi vil forsvinde. Ifølge dr. Sally Winston er målet med behandlingen ikke at slippe af med alle symptomerne, men at udvirke at de ikke længere betyder noget for en. Betyder symptomerne ikke længere noget for patienten, siger hun, vil de enten forsvinde eller blive mindre voldsomme.

Det er meget vigtigt for kristne at overvinde social fobi. Kristne skal „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen“. (Hebræerne 10:24, 25) Eftersom de kristne aktiviteter ofte indebærer samvær med andre, kan ihærdige bestræbelser for at overvinde social fobi have stor betydning for ens åndelige fremgang. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 2:42; 1 Thessaloniker 5:14) Bliv ved med at lægge sagen frem for Jehova Gud i bøn, for han kan give dig „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinther 4:7; 1 Johannes 5:14) Bed Jehova hjælpe dig til at få et ligevægtigt syn på andres accept og til at opdyrke de færdigheder han kræver af dig.

Der er ikke to patienter der har de samme problemer. Der er forskel på de hindringer den enkelte står over for, og den styrke vedkommende har at trække på. Mange har gjort væsentlige fremskridt ved hjælp af de nævnte forslag. I visse tilfælde kan der være behov for yderligere hjælp. Nogle er for eksempel blevet hjulpet af medicin.b Andre har konsulteret en psykiater. Vågn op! anbefaler ikke én bestemt behandling frem for andre. Om en kristen vil vælge den ene eller den anden form for terapi, er en personlig afgørelse. Man bør dog sikre sig at den behandling man får, ikke er i modstrid med de bibelske principper.

Mennesker „med de samme svagheder som vi“

Bibelen kan være til stor opmuntring. Den indeholder nemlig eksempler fra det virkelige liv på nogle som overvandt personlige vanskeligheder for at gøre det Gud krævede af dem. Tænk for eksempel på Elias. Som en af Israels største profeter viste han et tilsyneladende overmenneskeligt mod. Ikke desto mindre forsikrer Bibelen os om at „Elias var et menneske med de samme svagheder som vi“. (Jakob 5:17) I perioder led han af voldsom frygt og ængstelse. — 1 Kongebog 19:1-4.

Den kristne apostel Paulus kom til Korinth „i svaghed og i frygt og med megen bæven“ og havde åbenbart store betænkeligheder angående sine egne evner. Og han blev mødt med et vist mål af misbilligelse. Nogle af Paulus’ modstandere sagde om ham: „Hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ Alligevel er der intet der tyder på at Paulus lod andres fordrejede meninger påvirke hans opfattelse af sig selv og sine evner. — 1 Korinther 2:3-5; 2 Korinther 10:10.

Moses havde ikke tilstrækkelig selvtillid til at henvende sig til Farao. Han hævdede at han havde „en langsom mund og en langsom tunge“. (2 Mosebog 4:10) Selv efter at Jehova havde lovet at hjælpe ham, sagde han: „Jehova, jeg beder dig, send bud ved enhver anden.“ (2 Mosebog 4:13) Moses kendte ikke selv sine stærke sider, men det gjorde Jehova. Efter hans opfattelse var Moses både psykisk og fysisk i stand til at klare opgaven. Jehova sørgede dog kærligt for at Moses fik en hjælper. Han pressede ikke Moses til at henvende sig til Farao alene. — 2 Mosebog 4:14, 15.

Også Jeremias er et godt eksempel i denne forbindelse. Da han som ung blev kaldet som Jehovas profet, svarede han: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ Den styrke Jeremias skulle bruge for at klare opgaven, var ikke noget medfødt. Men Jehova var med ham. Han hjalp Jeremias til at blive „en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure mod hele landet“. — Jeremias 1:6, 18, 19.

Hvis man plages af angst og bekymring, skal man derfor ikke drage den slutning at man mangler tro, eller at Jehova har forkastet én. Bibelen siger tværtimod: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ — Salme 34:18.

De bibelske eksempler der her er nævnt, viser at selv mænd der havde en stærk tro, kæmpede med følelsen af utilstrækkelighed. Uden at kræve mere end den enkelte var i stand til at yde, hjalp Jehova Elias, Paulus, Moses og Jeremias til at udrette mere end de selv havde forestillet sig. Eftersom Jehova „ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv“, kan vi være forvissede om at han kan gøre det samme for os. — Salme 103:14.

[Fodnoter]

[Ramme på side 8]

Pas på vejrtrækningen!

NOGLE af dem der lider af social fobi, er i stand til at mindske intensiteten af deres fysiske symptomer ved at være opmærksomme på deres vejrtrækning. Umiddelbart kan det måske lyde mærkeligt. Alle véd da hvordan man trækker vejret! Men eksperterne siger at mange af dem der har problemer med angst, ikke trækker vejret rigtigt. Deres vejrtrækning er for overfladisk, for hurtig eller foregår mest ved hjælp af brystkassen.

Man skal øve sig i at trække vejret langsomt ind og ånde langsomt ud igen. Hvis man trækker vejret gennem næsen i stedet for munden, er det nemmere. Eftersom vejrtrækning ved hjælp af brystkassen øger risikoen for at hyperventilere, må man lære at trække vejret ved hjælp af mellemgulvet. Du kan analysere din vejrtrækning ved stående at anbringe den ene håndflade på bæltestedet og den anden midt på brystkassen. Hvilken hånd bevæger sig mest når du trækker vejret? Hvis det er hånden på brystkassen, bør du øve dig i at trække vejret ved hjælp af mellemgulvet. Men det er selvfølgelig ikke nødvendigt at hver eneste vejrtrækning foregår ved hjælp af mellemgulvet.

Et advarende ord: Patienter med kroniske åndedrætsproblemer som emfysem eller astma bør konsultere en læge før de begynder at anvende en ny vejrtrækningsteknik.

[Ramme på side 9]

Når frygt bliver til panikangst

HOS nogle af dem der lider af social fobi, fører ængstelsen til panikangst. En sådan pludselig, overvældende frygt får ofte patienten til at hyperventilere, føle sig dårlig og tro at han eller hun er ved at få et hjertetilfælde.

Eksperter siger at man ikke skal prøve at bekæmpe et anfald af panikangst. De råder i stedet patienten til at holde angsten ud indtil anfaldet er overstået. „Man kan ikke stoppe et anfald når det først er begyndt,“ siger Jerilyn Ross. „Man må bare lade det gå sin gang. Tænk hele tiden på at det ikke er farligt selv om det er skræmmende. Det går over igen.“

Melvin Green, der leder en virksomhed som behandler agorafobi, sammenligner et anfald af panikangst med en lille bølge der nærmer sig land: „Bølgen svarer til din første angstfornemmelse,“ siger han. „Efterhånden som den nærmer sig land, bliver den større og større. Det svarer til at angsten vokser. Efter kort tid bliver bølgen meget stor og topper. Derefter flader den ud og bliver mindre og mindre indtil den når stranden.“ Melvin Green siger at man ikke skal bekæmpe følelserne, men lade sig flyde med af dem indtil de forsvinder igen.

[Illustrationer på side 8, 9]

At få tilstrækkelig hvile, regelmæssig motion og være opmærksom på sine spisevaner kan være en hjælp til at mindske angsten

[Illustration på side 10]

Jehova hjalp mænd som Moses til at udrette mere i deres tjeneste end de selv havde forestillet sig