Derfor behøver vi tro og visdom
Hovedpunkter fra Jakobs Brev
JEHOVAS tjenere behøver udholdenhed når de udsættes for prøvelser. De må også undgå en adfærd som vil medføre Guds mishag. Jakob behandler disse vigtige emner i sit brev og viser at vi for at kunne handle i overensstemmelse hermed må have en levende tro og himmelsk visdom.
Skribenten præsenterer ikke sig selv som en af Jesu to apostle ved navn Jakob, men som „en Guds og Herren Jesu Kristi træl“. Jesu halvbroder Judas omtaler sig selv på lignende måde, nemlig som „en Jesu Kristi træl, men Jakobs broder“. (Jakob 1:1; Judas 1; Mattæus 10:2, 3) Heraf følger at det må være Jesu halvbroder Jakob der har skrevet det brev der bærer hans navn. — Markus 6:3.
Jakobs Brev nævner ikke noget om Jerusalems ødelæggelse i år 70, og ifølge historieskriveren Josefus led Jakob martyrdøden umiddelbart efter den romerske prokurator Festus’ død omkring år 62. Brevet må derfor være skrevet før år 62. Det er stilet til det åndelige Israels „tolv stammer“, til dem der holder fast ved „troen på vor Herre Jesus Kristus“. — Jakob 1:1; 2:1; Galaterne 6:16.
Jakob anvender flere rammende illustrationer som kan hjælpe os til at huske hans vejledning. For eksempel siger han at et menneske som beder Gud om visdom ikke bør tvivle, „for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring“. (1:5-8) Vi må kunne beherske vor tunge fordi den kan styre vort liv, ligesom et ror styrer en båd. (3:1, 4) Og for at kunne udholde de trængsler vi udsættes for, må vi udvise lige så stor tålmodighed som en landmand der venter på sin høst. — 5:7, 8.
Tro, prøver og gerninger
Jakob viser først at vi som kristne kan være lykkelige på trods af prøvelser. (1:1-18) Nogle af disse trængsler, som for eksempel sygdom, rammer alle mennesker. Men kristne lider desuden fordi de er Guds og Kristi trælle. Jehova vil give os den visdom vi behøver for at kunne holde ud, forudsat vi bliver ved med at bede om denne egenskab i tro. Gud prøver os aldrig med noget ondt, og vi kan have tillid til at han udelukkende giver os hvad der er godt.
For at få Guds hjælp må vor tilbedelse af ham komme til udtryk i gerninger der udspringer af tro. (1:19–2:26) Dette kræver at vi er „ordets gørere“ og ikke blot „dets hørere“. Vi må beherske vor tunge, se til faderløse og enker og forblive uplettede af verden. Hvis vi favoriserer den rige og forbigår den fattige, overtræder vi kærlighedens „kongelige lov“. Troen kommer altså til udtryk i gerninger, sådan som det også fremgår af Abrahams og Rahabs eksempel. Ja, ’troen er død uden gerninger’.
Himmelsk visdom og bøn
Lærere må have både tro og visdom for at kunne varetage deres opgaver. (3:1-18) De har et meget stort ansvar at røgte som undervisere. Ligesom dem må vi have herredømme over vor tunge — og det kan den himmelske visdom hjælpe os til.
Denne visdom hjælper os endvidere til at indse at vi ødelægger vort forhold til Gud hvis vi giver efter for verdslige tilbøjeligheder. (4:1–5:12) Såfremt vi stræber efter selviske mål eller dømmer vore brødre, må vi ændre sind. Det er også meget vigtigt at vi undgår venskab med denne verden — for det ville være åndeligt ægteskabsbrud. Lad os aldrig ignorere Guds vilje ved materialistisk stræben. Og lad os vogte os for at have en utålmodig og sukkende indstilling over for hinanden.
Den der er åndeligt syg skal søge hjælp hos menighedens ældste. (5:13-20) Hvis der er begået en synd, kan de ældstes bønner og gode vejledning hjælpe den angrende synder til at genvinde sit åndelige helbred. Ja, ’den der omvender en synder fra hans vejs vildfarelse, frelser hans sjæl fra [en åndelig og evig] død’.
[Ramme på side 23]
Ordets gørere: Vi bør være „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. (Jakob 1:22-25) Den der blot hører, er „som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt“. Efter et flygtigt blik i spejlet går han videre og „glemmer straks hvordan han var“. Men en ’ordets gører’ betragter nøje Guds fuldkomne eller fuldstændige lov, der omfatter alt hvad der kræves af en kristen. Han bliver ved med at spejde ind i denne lov, idet han omhyggeligt undersøger den med henblik på at rette sig mest muligt ind efter den. (Salme 119:16) Hvilken forskel er der mellem en „gerningens gører“ og en der hastigt ser sig i spejlet for derefter at glemme hvad det afslørede? Jo, en „gerningens gører“ omsætter Jehovas ord i handling og nyder derfor hans gunst! — Salme 19:7-11.