SKYGGE
En skygge, kastet af for eksempel et klippebjerg (Es 32:2), en sky (Es 25:5), en hytte (Es 4:6), et træ (Høj 2:3; Ez 17:23; Ho 4:13) eller en anden plante (Jon 4:5, 6), kan yde en kærkommen beskyttelse mod den varme sol. Derfor siges det at et menneske i billedlig forstand kommer under „skyggen“ af det der tjener som eller ses hen til som beskyttelse, ly, sikkerhed eller tilflugt. For eksempel sagde Lot til Sodomas mænd om de fremmede han havde som gæster i sit hjem: „Kun mod disse mænd må I ikke gøre noget, for det er derfor de er kommet under mit tags skygge.“ (1Mo 19:8) Og gennem sin profet Esajas udtalte Jehova ve over dem der søgte tilflugt i „Ægyptens skygge“, det vil sige så hen til Ægypten efter beskyttelse. (Es 30:1-3; se også Kl 4:20; Ez 31:6, 12, 17.) Jehova beskrives som en der yder sit folk beskyttende skygge (Sl 91:1; 121:5; Es 25:4) eller giver det en skyggelignende beskyttelse under sin ’hånd’ eller sine ’vinger’. — Sl 17:8; 36:7; 57:1; 63:7; Es 49:2; 51:16.
Imidlertid kan en mørk skygge også betegne noget dystert og farligt, endog graven og døden. Dette ses af flere bibeloversættelser, der gengiver det hebraiske udtryk tsalmaʹwæth med „dødsskygge“ (DA31) og „Dødens Skygge“ (Ka, Li, GD). Ny Verden-Oversættelsen gengiver det med „dystert mørke“, og den autoriserede danske oversættelse af 1992 med „det dybeste mørke“, „mørke“ m.fl. (Job 10:21, 22; 24:17; 38:17; Sl 23:4; se NV, fdnr.) Ordet „dødsskygge“ findes endvidere i Mattæus 4:16 som en oversættelse af det tilsvarende græske udtryk.
Det at en skygge ændrer størrelse og til sidst forsvinder som følge af solens gang, bruges som et billede på at menneskets liv er kort og flygtigt. (1Kr 29:15; Job 8:9; 14:1, 2; Sl 102:11; 144:4; Præ 6:12; 8:13) At et menneskes dage går på hæld „som skyggen der bliver lang“, symboliserer at vedkommendes død er nær. (Sl 102:11; 109:23) Mens en skygge der skyldes sollyset, ændrer størrelse og retning i takt med jordens rotation, er Jehova uforanderlig. Som disciplen Jakob skrev: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ — Jak 1:17.
Den skygge en genstand kaster på en overflade, er ikke noget håndgribeligt, ikke genstanden selv. Alligevel kan den give en idé om genstandens form eller udseende. Svarende til dette forklarede Paulus at Moseloven med dens højtider, teltbolig og ofre var en skygge der billedligt fremstillede større ting som skulle komme. Han skrev: „Virkeligheden hører Messias til.“ — Kol 2:16, 17; He 8:5; 9:23-28; 10:1.
Angående skyggen der mirakuløst gik tilbage, som omtalt i 2 Kongebog 20:9-11 og Esajas 38:8, se SOLEN.