-
Virksomheden i hele verdenJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
Schweiz
I den kosmopolitiske by Genève henvendte en søster ved navn Marie sig til en kvinde fra Mellemøsten. Da Marie er i gang med at lære arabisk, kunne hun tale med kvinden på dette sprog. Hun fortalte hende at hun tror der kun findes én sand Gud. Det fik kvinden til at omfavne og kysse Marie. Hun betroede hende at hun var meget ked af det, og havde været i gang med at bede da Marie henvendte sig til hende. Næste dag skulle hun tilbage til sit hjemland. Marie åbnede sin bibel, læste Første Petersbrev 3:7 og forklarede at Gud sætter kvinder meget højt. Derefter gjorde hun opmærksom på at Jehova ønsker at enhver mand skal ære og respektere sin kone. Forbløffet spurgte kvinden: „Er du en engel, eller er du et menneske? Det der gør mig så ked af det, er at min mand ikke lever efter det Gud siger i dette skriftsted. Jeg beder regelmæssigt Gud om at hjælpe mig. Og tænk, så åbnede du bare denne bog og læste disse ord for mig.“ Kvinden bad Marie om at skrive skriftstedet ned på et stykke papir. Hun sagde at hun ville tage papiret med sig, vise det til sin familie og fortælle dem om sit vidunderlige møde med Marie. Marie var ked af at kvinden måtte rejse, men de aftalte at bevare kontakten med hinanden.
-
-
Virksomheden i hele verdenJehovas Vidners Årbog 2007
-
-
[Illustration på side 55]
Marie
-