Kan noget skille os fra Guds kærlighed?
„For jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Romerne 8:38, 39.
1. På hvilke måder kommer Guds kærlighed til udtryk hver eneste dag?
GUD er kærlighed. Vi erfarer det hver dag i den måde vort liv opretholdes på. Luften vi indånder, vandet vi drikker og maden vi spiser er alt sammen et udtryk for Guds kærlighed. Både gode og onde nyder godt deraf, og det hvad enten de er taknemmelige for det eller ej. Jesus bekræftede dette da han om sin himmelske Fader sagde: „Han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ (Mattæus 5:45) Hver levende skabning på jorden skylder Gud tak for livet. — Salme 145:15, 16.
2. Hvordan viste Jehova menneskene sin store kærlighed, og hvordan viste Jesus at han forstod hvad Gud ville?
2 I forbindelse med menneskeskabningen rækker Guds kærlighed langt videre end til blot at opretholde vort nuværende liv, der forsvinder som blomsten der falder af og græsset der visner. (1 Peter 1:24) Han har truffet foranstaltning til at menneskene kan leve evigt: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Denne foranstaltning kostede både Faderen og Sønnen meget. Den sidste nat før sin død befandt Jesus sig i Getsemane have, og her faldt han til jorden og bad så indtrængende at „hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden“. I denne trængselens time tænkte Jesus på den skændsel der blev bragt over Guds navn. Selv om han bad om at dette bæger måtte blive taget bort, tilføjede han alligevel: „Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“ (Lukas 22:44; Markus 14:36) Skønt Jesus befandt sig i den største dødskval, var dét at gøre Jehovas vilje det vigtigste for ham. End ikke tanken om at skulle piskes og lide en langsom død på marterpælen kunne skille ham fra Guds kærlighed.
3. Hvilke ord af Paulus tager Jehovas vidner i dag til sig som deres egne, og hvad medfører det for dem?
3 Også Jehovas vidner der i dag går i Jesu fodspor, lader Jehovas vilje komme først. „Når Gud er for os,“ siger de med apostelen Paulus’ ord, „hvem vil da være imod os? Hvem vil skille os fra Messias’ kærlighed? Vil trængsel eller nød eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? Tværtimod, i alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os.“ (Romerne 8:31, 35, 37) I dette århundrede har Jehovas vidner været udsat for pøbeloverfald, de er blevet slået, dyppet i tjære og rullet i fjer, lemlæstet, voldtaget, udsultet, henrettet af eksekutionspelotoner og, i nazisternes koncentrationslejre, endda halshugget — alt sammen fordi de har nægtet at lade sig skille fra Guds kærlighed.
4. Hvilken virkning har det på dig at en ung mand nægtede at lade sig skille fra Guds kærlighed?
4 For 44 år siden skrev en ung mand der sad i koncentrationslejr fordi han var et af Jehovas vidner, følgende, i uddrag, til sine forældre:
„Klokken er nu ni om Morgenen, og i Dag skal jeg i Forhør, men jeg maa vente til 11.30. Jeg skriver disse Linier i Enecelle i Militærdomstolens Bygning. Jeg har saa stor en Fred, at det virkelig næsten er utroligt, men saa har jeg ogsaa lagt alt i Herrens Hænder, og derfor kan jeg roligt vente paa denne Stund og finde mig i de stadige Lænker. De sagde til jer, at jeg ikke behøvede at være lænket. Bare Løgn! Dag og Nat maa man være i Lænker, og man bliver kun fri for dem, naar man skal klæde sig paa eller af, og naar man skal gøre rent i Cellen . . .
12.35. Nu er det overstaaet altsammen. I Betragtning af, at jeg holdt fast ved min Vægring [mod deres krav om at han skulle opgive at tjene Jehova Gud], blev Dommen afsagt. Jeg lyttede, og efter at jeg havde udtalt Ordene ’Vær tro indtil Døden’ og nogle andre af Herrens Ord, var det altsammen overstaaet. Jeg har en saadan Fred og Ro, at I næppe kan forestille jer det. . . . Denne Fred og denne Glæde, som kom over mig allerede i Retssalen, og som Verden ikke kan forstaa, opfyldte og overvældede mig, da jeg paa ny kom ind i min Celle . . . Græd ikke. . . . Dette er det bedste, jeg kan give jer og alle elskede Brødre i Dag, den sidste Søndag før min Henrettelse (Halshugning), da jeg bliver befriet for mine Lænker.“a
„Han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke“
5, 6. Hvilke forsikringer, som Paulus og Peter giver, trøster dem der udsættes for svære prøver fordi de holder fast ved Guds kærlighed?
5 Denne unge mand blev skilt fra livet, men ikke fra Guds kærlighed. Ned gennem århundrederne har Jehovas vidner været udsat for lignende grusomheder. At Guds tjenere har kunnet udholde sådanne forfølgelser, ja endog døden, skyldes ikke deres egen styrke, men Guds. „Gud er trofast,“ forsikrer Paulus os om, „og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:13) Når trofaste Jehovas vidner i dag har været under prøve, har de kunnet sige som Paulus sagde da han var fængslet: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft.“ — 2 Timoteus 4:17.
6 Apostelen Peter advarer os om at vi skal være på vagt over for Djævelen, der går omkring som en brølende løve og søger at opsluge os, og giver derefter denne forsikring: „Efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i samhørighed med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ (1 Peter 5:8-10) Når vi tænker på al den støtte Gud giver os, er én ting tydelig: Guds kærlighed svigter aldrig; hvis vi skilles fra den er det vores skyld, ikke hans.
7. Hvilke metoder brugte Satan over for Jesus, og hvordan afviste Jesus ham?
7 Satan angriber ikke altid som en brølende løve. Mange gange kommer han som en snedig slange, ja endog som en frafalden „lysets engel“. Han har onde planer med os, og vi må være årvågne så han ikke overlister os. Vi må iføre os Guds fulde rustning ’så vi kan stå fast over for Djævelens listige anslag’. (1 Mosebog 3:1, DA GUD SKABTE; 2 Korinther 2:11; 11:13-15; Efeserne 6:11) I begyndelsen af Jesu tjeneste kom Satan til ham og citerede skriftsteder som han misfortolkede for at friste Jesus til at handle forkert. Tre gange fristede han Jesus, og tre gange kom han til kort. Jesus afviste Satans fordrejning af Skriften med korrekt anvendte skriftsteder. Så sagde Jesus at Satan skulle forsvinde. Men Satan trak sig kun bort fra ham „indtil en bedre tid“. — Lukas 4:13; Mattæus 4:3-11.
8, 9. På hvilke bedrageriske måder vendte Satan tilbage for at angribe Jesus, og hvad sagde Paulus vi skulle gøre for at beskytte os?
8 Satan er ihærdig. Han kommer hele tiden tilbage i forskellige forklædninger. Han vendte tilbage til Jesus i skikkelse af den tids præster. Jesus forstod dette og sagde rent ud til dem: „I er fra jeres fader Djævelen.“ Nogle mennesker tjener endda Satans hensigter uden at vide af det. Det gjorde apostelen Peter da han gav Jesus et råd der, skønt det var velment, gik imod Jehovas vilje. Jesus måtte irettesætte Peter strengt: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig.“ (Johannes 8:44; Mattæus 16:22, 23) På lignende måde kan en arbejdsgiver, en arbejdskammerat, en skolekammerat, en ven, en slægtning, en fader, en moder eller en ægtefælle uden at vide af det tjene Satans hensigter. Vi må hele tiden være på vagt og ikke tillade noget at svække vort forhold til Jehova.
9 Det er altså af afgørende betydning at vi „[ifører os] den fulde rustning fra Gud, så [vi] kan stå fast over for Djævelens listige anslag; for os er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod . . . ondskabens åndemagter i det himmelske“. — Efeserne 6:11, 12.
Syndens tag i det faldne kød
10. Hvad betyder ordet „synd“, og hvilke handlinger vil skille os fra Guds kærlighed?
10 Satan slår til hvor vi er svagest. Han har derfor gjort vore kødelige tilbøjeligheder til sit yndlingsmål. (Salme 51:5) Det græske ord der oversættes med synd er hamartiʹa. Udsagnsordet er hamartaʹno, hvis grundbetydning er „at ramme ved siden af målet“. (Romerne 3:9, NW, 1984-udgaven, fodnoten) Jo mere vi rammer ved siden af målet og undlader at holde Guds bud, jo mere fjerner vi os fra Guds kærlighed, for „dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud“. (1 Johannes 5:3) Ægteskabsbrud, utugt, seksuelle perversiteter, drikketure, tøjlesløse selskabelige sammenkomster, uhæmmede lidenskaber, skinsyge, vredesudbrud, materiel stræben — alt dette skiller os fra Guds kærlighed, og „de der øver sådanne ting [skal ikke] arve Guds rige“. — Galaterne 5:19-21.
11. Hvordan kan synden gradvis få tag i os, og hvad vil det til sidst føre til?
11 Mange film, bøger, teaterstykker og fjernsynsudsendelser er krydret med materialisme, jeg-dyrkelse og umoralitet, og fremmer jaget efter tøjlesløse og hæmningsløse fornøjelser. Den første synd gør den anden lettere, den tredje og fjerde følger efter, og snart er man i færd med at foretage det store spring ud i verdslighed. Til sidst bliver de der er „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“ optaget af ’på forhånd at lægge planer for kødets lyster’. (2 Timoteus 3:4; Romerne 13:14) Både gammel og ung træller for synden, og deres samvittighed bliver fuldstændig brændemærket. „Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ — Efeserne 4:19; 1 Timoteus 4:2.
12. Hvilke skriftsteder viser hvilken magt synden har over os, og hvordan klagede Paulus over dette?
12 De der er besluttede på ikke at blive skilt fra Guds kærlighed må styrke sig mod syndens tag i det faldne kød. Det er en vældig fjende, som Bibelen gentagne gange understreger: „Enhver som øver synden, er syndens træl,“ „alle [er] under synd,“ „alle har syndet,“ „lad . . . ikke synden fortsat herske som konge i jeres dødelige legeme,“ „I [er] hans trælle fordi I adlyder ham,“ „den løn synden betaler er døden,“ og alle er „spærret . . . inde under synd“. (Johannes 8:34; Romerne 3:9, 23; 6:12, 16, 23; Galaterne 3:22) Paulus var „solgt under synden“, en „fange under syndens lov“, og det fik ham til klagende at sige: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:14, 19, 23) Han udbryder derfor: „Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ Så kommer det glædelige svar: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ — Romerne 7:24, 25.
13, 14. (a) Hvordan kan vi blive frigjort fra synden? (b) Hvordan kan vi forblive i Kristi kærlighed?
13 Før Kristus Jesus kom, ’herskede synden som konge sammen med døden’. (Romerne 5:14, 17, 21) Men med Jesu død og opstandelse blev denne konge afsat for dem der tager imod Guds kærlige gave i form af hans søn. Han har frelst os fra vore synder, har vasket dem bort, renset os fra dem, løst os fra dem og fuldstændig slettet dem ud. (Mattæus 1:21; Apostelgerninger 3:19; 22:16; 2 Peter 1:9; 1 Johannes 1:7; Åbenbaringen 1:5) Af den grund bør ikke kun apostelen Paulus, men alle der tror på Kristi Jesu udgydte blod, takke Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre, for at have skabt en udvej så vi kan blive udfriet fra vor ulykkelige, kødelige trældom under synd og død.
14 Det er altså ikke kun bydende nødvendigt at undgå at blive skilt fra Guds kærlighed, men det er også bydende nødvendigt at forblive i Kristi kærlighed. Anvisningen på at forblive nært knyttet til Jesus er den samme som anvisningen på at komme nær til Gud. Jesus pegede på dette med ordene: „Ligesom Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer; forbliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.“ — Johannes 15:9, 10.
Faren for at glide bort
15. Hvad er vi alle i fare for, og hvad må vi gøre for at undgå det?
15 Mist ikke denne udfrielse fra synd og død ved at glide bort. Det kan ske så langsomt at vi ikke lægger mærke til det. Som Galaterbrevet 6:1 siger: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ Selv når én vejleder en anden, må han ’holde øje med sig selv’. Vi er alle i fare! „Derfor bør vi vise det vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort.“ — Hebræerne 2:1.
16, 17. Hvor let kan man glide bort i åndelig henseende, og hvad bør vi gøre for at undgå det?
16 At glide kræver ingen anstrengelse. Det er derfor at det så let kan ske og er så farligt i åndelig henseende. Man kan være blevet skilt fra Guds kærlighed før man er klar over det. Det er som med et får der kommer bort fra flokken. Hvordan sker det? En hyrde forklarer: ’Det sker når det går og græsser. Det ser lidt grønt græs nogle få meter til den ene side og går hen og gnaver af det. Så får det øje på endnu en grøn plet tre meter borte og går hen og gnaver af den. En tredje plet ser indbydende ud, og fåret går hen og gnaver af den. Snart er det langt borte fra flokken. Det har græsset sig væk fra den.’
17 Sådan er det også med dem der i åndelig henseende glider bort. Det begynder måske uskyldigt nok med nogle få materielle ejendele, en verdslig omgangskreds eller spekulationer over visse skriftsteder. Men lidt efter lidt fjerner sådanne sig mere og mere fra Guds hjord, og snart har de skilt sig fra menigheden og fra Guds kærlighed. De har ikke givet agt på Paulus’ indtrængende opfordring: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ — 2 Korinther 13:5.
18, 19. Hvordan får vi Djævelen til at flygte fra os, og hvordan kommer vi nær til Gud?
18 „Stå Djævelen imod,“ siges der til os, „og han vil flygte fra jer.“ Hvis vi er dygtige til at bruge „åndens sværd, det vil sige Guds ord“, kan vi afværge Satans snedige angreb. Det var på den måde at Jesus i ørkenen fik Satan til at forsvinde. Der siges også til os: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:7, 8; Efeserne 6:17) Som salmisterne bør vi holde os nær til Gud ved at holde fast ved hans ord: „Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne viis.“ „Jeg bliver ved med at give agt på dine formaninger.“ „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti. . . . Fra dine formaninger er jeg ikke afveget.“ — Salme 19:7; 119:95, 105, 157.
19 Ved at bede, ved at studere Guds ord, ved at elske vore brødre og komme regelmæssigt sammen med dem til møder og ved at fortælle andre om Guds rige — kommer vi nær til Gud og hans kærlighed som udtrykt i Kristus Jesus, vor Herre. — 1 Thessaloniker 5:17; Romerne 12:2; Hebræerne 10:24, 25; Lukas 9:2.
20. Hvilken erklæring af Paulus har Jehovas vidner i dag gjort til deres egen?
20 I en magtfuld erklæring giver Paulus udtryk for den beslutning som alle Jehovas trofaste vidner på jorden i dag har truffet: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er [gjort synlig, JB] i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Romerne 8:38, 39.
[Fodnote]
a Vagttaarnet for 1. januar 1946, siderne 248, 249.
Husker du?
■ Hvordan kommer Jehovas kærlighed til udtryk i den måde han opretholder vort liv på?
■ Hvordan har Satan forsøgt at skille Jehovas vidner fra Guds kærlighed?
■ Hvilke skriftsteder viser syndens tag i os, og hvordan kan vi bryde det?
■ Hvorfor er det så farligt at glide bort, og hvordan kan vi undgå det?
[Illustration på side 13]
Et får kommer lidt efter lidt bort fra flokken