“Stol på Jehova og gør det gode”

 1. Hvilke bemærkelsesværdige evner har Jehova skabt os med?

JEHOVA har skabt os med nogle bemærkelsesværdige evner. Han har givet os “evnen til at tænke” så vi kan løse problemer og lægge planer for fremtiden. (Ordsp. 2:11) Han har givet os evnen til at føre vores planer ud i livet. (Fil. 2:13) Og han har skabt os med en samvittighed – en indre fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert – som kan hjælpe os til at undgå fejltrin og til at rette op på de fejl vi begår. – Rom. 2:15.

 2. Hvordan forventer Jehova at vi bruger vores evner?

² Jehova vil gerne have at vi bruger vores evner, og at vi bruger dem til noget godt. Det fremgår klart af hans ord. For eksempel står der i De Hebraiske Skrifter at “den flittiges planer får et gunstigt udfald”, og vi får også opfordringen: “Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har.” (Ordsp. 21:5; Præd. 9:10) I De Kristne Græske Skrifter får vi følgende tilskyndelse: “Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle.” Der står også: “I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden.” (Gal. 6:10; 1 Pet. 4:10) Jehova ønsker tydeligvis at vi bruger vores evner til gavn for os selv og andre. Hvorfor? Fordi han elsker os og ved at det bidrager til vores lykke.

 3. Hvilke begrænsninger har vi som mennesker?

³ Men Jehova ved også at vi har nogle begrænsninger. Vi er for eksempel ikke selv i stand til at fjerne ufuldkommenhed, synd og død, og vi kan heller ikke styre hvad andre gør, for alle har en fri vilje. (1 Kong. 8:46) Og lige meget hvor stor viden og erfaring vi opnår, vil vi altid være som små børn i sammenligning med Jehova. – Es. 55:9.

 4. Hvad vil vi se på i denne artikel?

⁴ Uanset vores omstændigheder må vi alle søge råd hos Jehova og stole på at han vil støtte os og tage sig af de ting vi ikke selv kan klare. Samtidig må vi gøre det vi kan; vi må forsøge at løse de problemer der opstår, og gøre en indsats for at hjælpe andre. (Læs Salme 37:3). Kort sagt må vi både ‘stole på Jehova’ og ‘gøre det gode’. Ja, vi må ‘udvise trofasthed’. I den forbindelse vil vi se på hvad vi kan lære af Noa, David og andre der tjente Jehova trofast. Læg mærke til at de skelnede mellem hvad de ikke kunne gøre, og hvad de kunne gøre, og handlede derefter.

 5. Hvilken situation befandt Noa sig i?

⁵ Noa levede i en tid hvor verden var moralsk fordærvet og “fyldt med vold”. (1 Mos. 6:4, 9-13) Selvom han vidste at Jehova på et tidspunkt ville fjerne ondskaben fra jorden, må det have været svært for ham at være vidne til så stor ugudelighed. Noa var bevidst om at der var nogle ting han ikke kunne gøre noget ved, men også at der var noget han kunne gøre.

 6, 7. (a) Hvad kunne Noa ikke gøre? (b) Hvordan minder vores situation om Noas?

⁶ Hvad Noa ikke kunne gøre. Noa kunne ikke tvinge nogen til at lytte til advarselsbudskabet fra Gud, og han kunne heller ikke få Vandfloden til at komme tidligere. Han måtte stole på at Jehova ville holde sit løfte om at gøre ende på ondskaben, og at han ville gribe ind på det helt rigtige tidspunkt. – 1 Mos. 6:17.

⁷ Vi lever også i en ugudelig verden, som Jehova har lovet at fjerne. (1 Joh. 2:17) Men vi kan ikke tvinge folk til at lytte til ‘den gode nyhed om riget’, og vi kan heller ikke fremskynde ‘den store trængsel’. (Matt. 24:14, 21) Ligesom Noa må vi bevare en stærk tro og stole på at Gud snart vil gribe ind. (Sl. 37:10, 11) Vi er overbevist om at Jehova ikke vil tillade denne onde verden at eksistere én dag længere end det er nødvendigt for at hans hensigt kan gennemføres. – Hab. 2:3.

 8. Hvordan viste Noa at han fokuserede på det han kunne gøre? (Se indledningsbilledet).

⁸ Hvad Noa kunne gøre. De ting Noa ikke kunne ændre på, fik ham ikke til at give op. I stedet fokuserede han på det han kunne gøre. Som “en forkynder af retfærdighed” viderebragte Noa trofast det advarselsbudskab Jehova havde givet ham. (2 Pet. 2:5) Det har helt sikkert hjulpet ham til at bevare en stærk tro. Desuden brugte han sine evner til at bygge en ark, sådan som Gud havde givet ham besked på at gøre. – Læs Hebræerne 11:7.

 9. Hvordan kan vi efterligne Noa?

⁹ Ligesom Noa sørger vi for at have “rigeligt at gøre i Herrens gerning”. (1 Kor. 15:58) Måske er vi med til at bygge eller vedligeholde teokratiske faciliteter. Det kan også være at vi er med i frivillig tjeneste ved stævner eller udfører en opgave på et afdelingskontor eller oversættelseskontor. Frem for alt er vi fuldt optaget af forkyndelsesarbejdet og styrker på den måde vores fremtidshåb. En søster har sagt: “Når man taler med andre om de velsignelser Guds rige vil bringe, [bliver man] klar over at folk overhovedet ikke har noget at se frem til, og at de ikke mener der er nogen løsning på deres problemer.” I forkyndelsen bliver vi mindet om hvor lyst et fremtidshåb vi har, og vi bliver endnu mere besluttet på ikke at give op i det løb der gælder livet. – 1 Kor. 9:24.

10. Hvilken situation befandt David sig i på et tidspunkt?

¹⁰ Jehova omtalte kong David som ‘en mand efter sit hjerte’. (Apg. 13:22) David tjente Jehova trofast, men han begik også nogle alvorlige synder. Han begik ægteskabsbrud med Batseba. Og som om det ikke var nok, forsøgte han også at skjule sin synd ved at arrangere det sådan at hendes mand, Urias, ville blive dræbt i kamp. Han fik endda Urias til at aflevere brevet med sin egen dødsdom! (2 Sam. 11:1-21) Som noget helt uundgåeligt kom Davids synder på et tidspunkt frem i lyset. (Mark. 4:22) Hvordan reagerede David da det skete?

11, 12. (a) Hvad kunne David ikke gøre efter at han havde syndet? (b) Hvad kan vi have tillid til hvis vi angrer en alvorlig synd?

¹¹ Hvad David ikke kunne gøre. David kunne ikke spole tiden tilbage og lave om på det han havde gjort. Og han kunne heller ikke slippe for konsekvenserne af sine synder. Faktisk måtte han leve med nogle af følgerne resten af sit liv. (2 Sam. 12:10-12, 14) David havde virkelig brug for tro. Han måtte stole på at Gud ville tilgive ham når han angrede oprigtigt, og hjælpe ham med at udholde konsekvenserne af sine handlinger.

¹² Fordi vi er ufuldkomne, vil vi alle komme til at synde. Nogle synder er mere alvorlige end andre. I visse tilfælde har vi måske ikke mulighed for at rette op på vores fejl og er tvunget til at leve med konsekvenserne. (Gal. 6:7) Men når vi angrer oprigtigt, kan vi stole på Guds løfte om at han vil støtte os gennem svære tider – også selvom vores problemer er selvforskyldte. – Læs Esajas 1:18, 19; Apostelgerninger 3:19.

13. Hvordan genvandt David sit forhold til Jehova?

¹³ Hvad David kunne gøre. David var parat til at lade Jehova hjælpe ham åndeligt på fode igen. Han tog imod den retledning han fik af Jehovas udsending, profeten Natan. (2 Sam. 12:13) Derudover bad han til Jehova, bekendte sine synder for ham og gav udtryk for sit inderlige ønske om igen at få hans godkendelse. (Sl. 51:1-17) David tillod ikke at skyldfølelse gjorde ham handlingslammet. I stedet lærte han af de ting der var sket, og han gentog aldrig de alvorlige fejl han havde begået. Mange år senere døde han som en trofast tjener for Jehova, omhyggeligt bevaret i Guds erindring. – Hebr. 11:32-34.

14. Hvad kan vi lære af David?

¹⁴ Vi kan lære noget vigtigt af David. Hvis vi begår en alvorlig synd, må vi oprigtigt angre det vi har gjort, og søge Jehovas tilgivelse. Vi må bekende vores synder for ham. (1 Joh. 1:9) Det er også vigtigt at vi taler med de ældste, der kan give os åndelig hjælp. (Læs Jakob 5:14-16). Når vi på denne måde gør brug af Jehovas ordning, viser vi at vi stoler på at han vil hjælpe os på fode igen og tilgive vores synder. Derefter må vi tage ved lære af vores fejl, fokusere på vores tjeneste for Jehova og se fremtiden i møde med tillid. – Hebr. 12:12, 13.

15. Hvad kan vi lære af Hanna?

¹⁵ Du kan sikkert komme i tanke om mange andre trofaste tjenere i fortiden der stolede på Jehova og samtidig selv gjorde hvad de kunne. Hanna kunne for eksempel ikke selv gøre noget ved sin barnløshed. Men hun stolede på at Jehova kunne give hende trøst, så hun blev ved med at besøge teltboligen for at tilbede Gud og udøse sit hjerte for ham i bøn. (1 Sam. 1:9-11) Hun er virkelig et godt eksempel for os. Hvis vi er ramt af helbredsproblemer eller andet vi ikke har indflydelse på, må vi kaste vores bekymringer på Jehova i tillid til at han vil tage sig af os. (1 Pet. 5:6, 7) Desuden må vi gøre hvad vi kan for at få gavn af de kristne møder og andre åndelige arrangementer. – Hebr. 10:24, 25.

16. Hvad kan forældre lære af Samuel?

¹⁶ Tænk også på den situation Samuel stod i da han var kommet op i årene. På trods af at han havde givet sine to sønner en god oplæring, valgte de som voksne at ignorere Jehovas normer. (1 Sam. 8:1-3) Samuel kunne ikke tvinge sine sønner til at gøre det rigtige; han var nødt til at lægge sagen i Jehovas hænder. Men han kunne gøre noget for selv at forblive loyal og handle på en måde der glædede Jehova. (Ordsp. 27:11) Nogle kristne forældre oplever ligesom Samuel at deres børn forlader sandheden. Hvordan tackler de situationen på en god måde? De stoler på at Jehova er ligesom faren i lignelsen om den fortabte søn – at han spejder efter tegn på at en synder ønsker at vende tilbage, og står klar til at tage imod vedkommende igen. (Luk. 15:20) Samtidig gør de selv deres bedste for at forblive loyale mod Jehova, i håb om at deres gode eksempel kan motivere deres børn til at vende tilbage til menigheden.

17. Hvad kan vi lære af eksemplet med den fattige enke?

¹⁷ Et andet eksempel er den fattige enke på Jesus’ tid. (Læs Lukas 21:1-4). Hun kunne ikke gøre noget ved de forkerte ting der foregik i templet. (Matt. 21:12, 13) Og hun kunne sandsynligvis heller ikke gøre meget for at forbedre sin økonomiske situation. Men af egen fri vilje gav hun “to småmønter” – alt hvad hun havde at leve af – til templet. Denne trofaste kvinde viste at hun havde fuld tillid til Jehova. Hun var overbevist om at han ville dække hendes behov hvis hun satte de åndelige ting først. Enkens tillid til Jehova fik hende til at støtte den ordning der var for sand tilbedelse på det pågældende tidspunkt. Vi kan også stole på at Jehova vil sørge for os hvis vi søger hans rige først. – Matt. 6:33.

18. Hvordan viste en trofast tjener fra nutiden at han havde den rigtige indstilling?

¹⁸ Mange af vores trosfæller i dag har også tacklet svære situationer ved at stole på Jehova og selv gøre hvad de kan. Som eksempel kan nævnes en bror ved navn Malcolm, der tjente Jehova trofast lige til sin død i 2015. Gennem årene oplevede han og hans kone nogle meget svære perioder. “Livet er uforudsigeligt og usikkert og til tider næsten ikke til at klare,” sagde han. “Men Jehova velsigner dem der støtter sig til ham.” Han havde dette råd: “Bed om at du må kunne være så produktiv og aktiv i tjenesten for Jehova som muligt. Fokusér på det du kan gøre, ikke på det du ikke kan.”a

19. (a) Hvorfor er årsteksten for 2017 aktuel? (b) Hvordan vil du bruge årsteksten for 2017 i dit liv?

¹⁹ Efterhånden som forholdene i verden går fra ondt til værre, kan vi kun forvente at komme ud for større og større vanskeligheder. (2 Tim. 3:1, 13) Det er derfor vigtigere end nogensinde før at vi ikke bliver paralyseret når vi oplever problemer eller modgang. Vi må derimod stole helt og fuldt på Jehova og samtidig gøre det vi kan gøre. Meget passende lyder årsteksten for 2017: “Stol på Jehova og gør det gode.” – Sl. 37:3.