-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1988 | 1. juni
-
-
I Judas 7 finder vi en af de tydeligste udtalelser. Umiddelbart forinden havde Judas skrevet om (1) de israelitter der blev udslettet på grund af manglende tro, og (2) de engle som syndede og er ’forvaret med evige lænker til dommen på den store dag’. Derefter skrev han: „Således er også Sodoma og Gomorra . . . sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf.“ Dette skriftsted er blevet forklaret sådan at det var selve byerne — ikke deres indbyggere — der blev udslettet for evigt. I betragtning af Judas 5 og 6 vil de fleste imidlertid opfatte ordene i vers 7 som gældende en retslig straf af enkeltpersoner. (Tilsvarende vil man opfatte ordene i Mattæus 11:20-24 som en fordømmelse af mennesker, ikke af sten eller bygninger.) Set i dette lys må ordene i Judas 7 betyde at de ugudelige indbyggere i Sodoma og Gomorra blev dømt og udslettet for evigt.a
Det er bemærkelsesværdigt at Bibelen flere gange forbinder Vandfloden med Sodoma og Gomorra. I hvilken sammenhæng?
Da Jesus blev spurgt angående „afslutningen på tingenes ordning“ forudsagde han den kommende ’ende’ og „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse“. (Mattæus 24:3, 14, 21) Derefter omtalte han „Noas dage“ og „Lots dage“ som eksempler på hvordan det går mennesker som ikke vil lytte til advarslerne om en kommende ødelæggelse. Jesus tilføjede: „På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ (Lukas 17:26-30; jævnfør Mattæus 24:36-39.) Nævnte Jesus blot dette som eksempler på hvordan mennesker ville være indstillet, eller viser sammenhængen at han talte om evig dom?
Senere skrev Peter om Guds domme og hans straf over dem der fortjente det. Han anførte tre eksempler: Englene som syndede, den gamle verden på Noas tid og dem der blev udslettet i Sodoma og Gomorra. Disse sidstnævnte „satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting,“ skrev Peter. (2 Peter 2:4-9) Derefter sammenlignede han udslettelsen af ugudelige mennesker i Vandfloden med „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“, som endnu ligger ude i fremtiden. Umiddelbart efter denne dag vil løftet om nye himle og en ny jord blive opfyldt. — 2 Peter 3:5-13.
Vil de mennesker Gud lader dø ved afslutningen på den nuværende onde ordning da have fået en endelig dom? Det synes at ligge i ordene i Andet Thessalonikerbrev 1:6-9: „Det er jo kun retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang, bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed.“
Ligheden mellem denne beskrivelse og det Judas skrev om Sodoma er slående. Herudover viser Mattæus 25:31-46 og Åbenbaringen 19:11-21 at den dom Gud i sin kommende krig vil fælde over „gederne“, vil være „evig afskærelse“ i „ildsøen“, et symbol på evig udslettelse.b — Åbenbaringen 20:10, 14.
Foruden det der siges i Judas 7 bruges Sodoma og Gomorra og Vandfloden følgelig i Bibelen som profetiske forbilleder på tilintetgørelsen af den nuværende ugudelige tingenes ordning. Det fremgår altså heraf at de mennesker som Gud dengang fældede dom over, blev udslettet for evigt. Vi kan hver især få dette bekræftet hvis vi forbliver trofaste mod Jehova nu, for gør vi det, vil vi få mulighed for at leve i den nye verden og se hvem han oprejser og hvem han ikke oprejser. Vi ved at hans domme er fuldkomne. Elihu gav os denne forsikring: „Gud handler ikke ondt, og den Almægtige bøjer ikke retten.“ — Job 34:10, 12.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1988 | 1. juni
-
-
a I Ezekiel 16:53-55 nævnes „Sodoma og dens småbyer“ billedligt (ikke bogstaveligt) i forbindelse med Jerusalem og dens småbyer; der er ikke tale om opstandelsen. (Jævnfør Åbenbaringen 11:8.) Se også Vagttårnet for 1. september 1952, side 263.
b Se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. oktober 1979.
-