„Frygt Gud og giv ham ære“
„Frygt Gud og giv ham ære.“ — ÅBENBARINGEN 14:7.
1. Hvem bør vi frygte, og hvad bør vi ikke frygte?
HVEM BØR VI FRYGTE? Bestemt ikke den ildrøde drage, Satan, og hans dæmonhære! Dem kastede Kristus Jesus ud af himmelen efter Rigets fødsel i 1914. Men de følgende syner i Apokalypsen afslører hvilken organisation Satan gør brug af her på jorden i sine sidste fortvivlede forsøg på at forpurre Guds hensigter. To glubske vilddyr og en beruset skøge — Babylon den Store — spiller en fremtrædende rolle i disse syner. Er der grund til at være bange for dem? Nej, afgjort ikke. Men vi bør frygte Jehova og hans Kristus, hvis rige nu vil fælde den endelige dom over Satans fordærvede verden. — Ordsprogene 1:7; Mattæus 10:28; Åbenbaringen 12:9-12.
Gudsbespottelige vilddyr
2. Hvilket vilddyr viser sig i det ottende syn, og hvad symboliserer det?
2 I det ottende syn i Åbenbaringen ser Johannes et vilddyr stige op af menneskehedens urolige hav. Det har syv hoveder og ti horn med ti diademer, der står for den regeringsmyndighed Satan har skænket det. Det spotter Jehova og maltrakterer hans tjenere som en leopard, en løve eller en bjørn kan maltraktere et menneske. Dets myndighed er dog ikke varig, eftersom den stammer fra dragen, Satan, som vilddyret har en slående lighed med. Profeten Daniel har tidligere beskrevet de jordiske politiske regeringer som vilddyr, og mange af disse regeringer har valgt vilde dyr som deres nationale symboler. Som eksempler kan nævnes den britiske løve og den amerikanske ørn. (Daniel 8:5-8, 20-22) Men det vi nu ser er et sammensat vilddyr der omfatter alle bibelhistoriens politiske magter, som i så mange tilfælde har undertrykt Guds sande tjenere på jorden. De mest fremtrædende „hoveder“ blandt disse har været Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom, og endelig den angloamerikanske dobbeltverdensmagt. — Åbenbaringen 13:1, 2; 12:3, 7-9.
3. (a) Hvornår fik et af vilddyrets hoveder ’et sværdhug’? (b) Hvordan fører det tohornede vilddyr an med hensyn til at lave et billede af det første vilddyr? (c) Hvad er navnet på det første vilddyr, og hvad betyder navnet?
3 Under den første verdenskrig (1914-1918) fik Storbritannien, som den syvende verdensmagt, et ’sværdhug’ der kunne have været dødbringende, men Amerikas Forenede Stater kom det til undsætning. Siden da har Amerika og Storbritannien samarbejdet som en dobbeltverdensmagt, der af Johannes beskrives som et tohornet vilddyr der stiger op af „jorden“, Satans grundfæstede tingenes ordning. Dette tohornede vilddyr fører an med hensyn til at fremstille et billede af det første vilddyr og give det åndedræt, hvilket symboliserer at det i første række var den angloamerikanske verdensmagt der gav liv til såvel Folkeforbundet som dets efterfølger, De Forenede Nationer. Det første vilddyr har et tal som navn, nemlig 666. Seks er et ufuldkomment tal — det mangler noget i forhold til syv, der i Bibelen står for fuldkommenhed — og seks gentaget tre gange er derfor et symbol på den sørgeligt ufuldkomne tilstand vore dages jordiske herskere befinder sig i. Skønt Jehovas vidner respekterer regeringerne og sætter et godt eksempel med hensyn til at adlyde deres lands love, nægter de modigt at tilbede „vilddyret“ eller dets billede. — Åbenbaringen 13:3-18; Romerne 13:1-7.
Hvorfor frygte Gud?
4. (a) Hvem ses stående på det himmelske Zions bjerg, og hvem er de 24 ældste foran Guds trone et billede på? (b) Hvad er forskellen mellem ’den nye sang’ der synges af de salvede og ’den nye sang’ der synges af den store skare?
4 Vi vil for en tid forlade vilddyrene og betragte det niende syn. Dette syn drejer sig om Lammet der står på Zions bjerg sammen med de 144.000 som det har købt som en førstegrøde fra menneskene. Skønt nogle af de 144.000 stadig tjener på jorden, er de i åndelig forstand alle „kommet til et Zions bjerg og . . . et himmelsk Jerusalem“. (Hebræerne 12:22) Det er meget passende at de 24 ældste også ses her foran Guds trone, for de skildrer den samme gruppe af salvede set under en anden vinkel — som oprejste og indsatte konger og præster. De 144.000 synger „en ny sang“. Den udspringer af den enestående oplevelse de har haft, idet de er blevet købt fra jorden for at blive medarvinger i Riget. Også den store skare ’synger en ny sang for Jehova’, men det er en anden sang eftersom denne skare synger med udsigt til at opnå evigt liv i Rigets jordiske domæne. — Åbenbaringen 7:9; 14:1-5; Salme 96:1-10; Mattæus 25:31-34.
5. (a) Hvilken nyhed forkyndes af en engel der flyver midt på himmelen, og i hvilken forstand er den evigvarende? (b) Hvilken befaling udsteder engelen med høj røst, og hvorfor er den så aktuel?
5 Synet bliver nu mere omfattende. Johannes ser en anden engel der flyver midt på himmelen, og som har en god nyhed at forkynde. Det er en evigvarende god nyhed, for den betyder evigt liv for dem af hver nation og stamme og hvert tungemål og folk der adlyder Gud i denne hans doms time. Er der ikke al mulig grund til at tilbede denne kærlige Gud, ikke mindst når vi tænker på hvor stærkt han adskiller sig fra de uhyggelige vilddyr Johannes netop har beskrevet? Det er ham der har skabt himmelen og jorden. Han er ophavsmand til alt hvad der eksisterer, levende såvel som livløst. Engelen har derfor god grund til med stentorrøst at befale: „FRYGT GUD OG GIV HAM ÆRE“! Engelen kan høres over hele jorden, og på cirka 200 sprog gentager Jehovas vidner denne indtrængende opfordring til hele menneskeheden. — Åbenbaringen 14:6, 7; Esajas 45:11, 12, 18.
Det store Babylons fald
6. Hvilken overraskende nyhed forkynder en anden engel?
6 Endnu en engel viser sig. Den har et overraskende budskab at forkynde: „Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!“ (Åbenbaringen 14:8) Hvem er Babylon den Store, at hun ligefrem kan forføre nationerne og drikke dem berusede?
7. Hvad er Babylon den Store, og hvordan er det opstået?
7 Det gamle Babylon var arnestedet for al falsk religion, der spredtes herfra ud over hele jorden og blev til et dæmonisk verdensimperium, som meget passende fik betegnelsen „Babylon den Store“. Med tiden fik Rom en fremtrædende stilling i dette religiøse imperium, for det var under Rom den frafaldne kristenhed udviklede sig. Rom er stadig et verdenscenter for babylonisk religion. Dette viste sig tydeligt i 1986 da verdens religiøse ledere på pavens opfordring samledes med ham i byen Assisi, i nærheden af Rom, for at bede for Det Internationale Fredsår som De Forenede Nationer havde proklameret.
8. (a) Hvordan har Babylon den Store lidt et fald, og siden hvornår har dette tydeligt afspejlet sig? (b) Hvad viser at de religiøse lederes bønner om fred ikke er blevet besvaret?
8 Babylon den Store har imidlertid lidt et fald. Siden 1919 har dette tydeligt afspejlet sig i den aftagende støtte den falske religion har modtaget i hele verden. Den ateistiske kommunisme behersker nu store områder af jorden. De unge undervises i udviklingslæren, der strider mod Guds ord. Her i Europa kommer der færre og færre i de protestantiske kirker, og en omrejsende pave kæmper for at holde sammen på sit katolske imperium. De mange bønner der rettes til en mangfoldighed af guder inden for verdens utallige trossamfund, bliver åbenbart ikke besvaret. Ruth L. Sivard skriver: „Toogtyve krige rasede i 1987 — det er flere end i noget tidligere år i den dokumenterede historie. Indtil nu er mindst 2.200.000 faldet som ofre for disse krige — og tallet stiger hastigt.“a De mange bønner der blev opsendt ved mødet i Assisi har vist sig at være virkningsløse. Alligevel markerede paven årsdagen for mødet ved i 1987 at lade præge en medaljon med hans billede på den ene side og et symbol for bønnemødet på den anden. De bliver ved med at sige: „’Der er fred! Der er fred!’ skønt der ikke er fred.“ — Jeremias 6:14.
Babylon afsløres som skøge
9. Hvad er Babylon den Stores præster blevet kendt for?
9 Åbenbaringen 14:8 viser at Babylon den Store er utugtig. Hendes præster er blevet kendt for deres umoralske livsførelse. Tv-prædikanter har plukket deres hjorde for flere hundrede millioner dollars, alt imens de har begået grov utugt. Også de katolske præster er blevet kritiseret, som det fremgår af følgende citat fra udgaven for den 3. januar 1988 af The Beacon Journal, der udkommer i Philadelphia, Pennsylvanien: „Flere hundrede børn i De Forenede Stater der inden for de sidste fem år er blevet misbrugt af katolske præster, har lidt alvorlig følelsesmæssig skade, siger forældre, psykologer, politifolk og advokater der behandler sagerne.“ Mange af Babylon den Stores præster har plettet deres omdømme ved kønslig umoralitet.
10. (a) Hvad betegner Babylon den Stores „utugt“, som omtalt i Åbenbaringen 18:3? (b) Hvorfor bærer Babylon den Stores præster en tung blodskyld, som nævnt i Åbenbaringen 18:24?
10 Babylon den Stores „utugts harmes vin“ betegner dog i første række at falsk religion har bejlet til denne verdens herskere, støttet deres politiske kampagner og krige, og tvunget deres hjorde til at tilbede en nationalistisk del af vilddyret. Politikere har ofte fundet at religionen har kunnet hjælpe dem til at nå deres mål, som det fremgår af Hitlers konkordat med Vatikanet i 1933 og Den Spanske Borgerkrig i 1936-39. Under Anden Verdenskrig teede præster inden for både katolske, protestantiske, buddhistiske og andre trossamfund på begge sider sig som var de berusede af nationalistisk krigsglæde. De har pådraget sig en omfattende blodskyld på grund af de millioner af soldater og civile der er døde i krige siden 1914. De præster der støttede fascisterne og nazisterne har også pådraget sig blodskyld på grund af de Jehovas vidner og andre som omkom i koncentrationslejre. — Jeremias 2:34; Åbenbaringen 18:3, 24.
11. (a) Hvad har de salvede og den store skare nægtet at tilbede? (b) Hvilke vidunderlige udsigter giver os god grund til at frygte Gud og give ham ære?
11 Gennem de sidste 74 år har trofaste salvede kristne, sammen med stadig flere medlemmer af den store skare, fortsat FRYGTET GUD OG GIVET HAM ÆRE. De har standhaftigt undladt at tilbede nogen nationalistisk del af vilddyret. De har nægtet at herliggøre dyrets billede — Folkeforbundet og FN — for de véd at kun „riget som tilhører vor Gud, og . . . hans Messias“ kan indføre virkelig fred og sikkerhed. De har hele tiden været fast besluttede på at holde sig til „Guds bud og Jesu tro“. Og de vil høste belønningen for deres trofasthed! Salvede kristne der „dør i samhørighed med Herren“ kan siges at være lykkelige, for „det de har gjort, følger med dem“. De af den store skare der dør, for eksempel som følge af sygdom, forfølgelse eller en ulykke, har det sikre håb at deres venskab med Gud vil resultere i en tidlig opstandelse til liv på ’den nye jord’. Dette vidunderlige håb giver dem al mulig grund til at FRYGTE GUD OG GIVE HAM ÆRE. — Åbenbaringen 11:15, 17; 12:10; 14:9-13; 21:1.
12. Hvad indhøstes, og hvornår?
12 Som dommen skrider frem opfordrer engle til at der høstes to gange. Den første høstmand er tydeligvis Jesus, der siden 1914 har været indsat på tronen i Rigets herlighed, for han sidder på en hvid sky, bærer en krone og ser ud „ligesom en menneskesøn“. Nu, på Herrens dag, høster han jorden — først de tilbageværende af de salvede kristne, og derefter de millioner der tilhører den store skare. (Jævnfør Mattæus 25:31-34; Johannes 15:1, 5, 16.) Ved den anden høst indhøstes „jordens vintræ“ og kastes i „Guds harmes store vinperse“. Dette symboliserer den dom der eksekveres ved Harmagedon, når et i bund og grund ugudeligt menneskesamfund rykkes op med rode og dets giftige frugt knuses. Måtte Jehova blive herliggjort ved at jorden bliver renset for dette giftige vintræ! — Åbenbaringen 14:14-20; 16:14, 16.
„Retfærdige og sande er dine veje“
13. (a) Hvilken sang synger de opstandne af de salvede i det tiende syn, og hvordan lyder sangens tekst? (b) Hvordan kommer det klart til udtryk i dette syn at Guds domme er retfærdige?
13 I det tiende syn i Åbenbaringens bog ser vi atter nogle begivenheder der udspiller sig i himmelen, foran Guds trone. I hans nærhed er der stor glæde. De opstandne af de salvede — der har sejret fordi de har FRYGTET GUD OG GIVET HAM ÆRE — synger ’Moses’ sang og Lammets sang’: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ Ja, Guds domme er retfærdige og sande, som det understreges så tydeligt i dette syn. Englene udgyder Guds harmes syv skåle, hvilket resulterer i at alle nationerne samles ved Har-Magedon og er en påmindelse om at „Babylon den Store blev husket for Guds øjne“. Opfordringen til at FRYGTE GUD OG GIVE HAM ÆRE er højaktuel. — Åbenbaringen 15:1–16:21.
14. Hvilken fremtrædende rolle spiller Babylon den Store i det ellevte og tolvte syn, og hvorfor er det på høje tid at forlade denne by?
14 Babylon den Store omtales gentagne gange i Åbenbaringens bog. I det ellevte og tolvte syn ses den i skikkelse af en skøge der „sidder på mange vande“, har magt over folkeslag og drikker dem berusede i sine giftige, løgnagtige læresætninger. Selv er hun beruset af blodet af ’de hellige’ som hun har dræbt ved forfølgelse, og hun har pådraget sig blodskyld på grund af „alle som er blevet slået ihjel på jorden“, som følge af at hun forræderisk har ophidset til krig. Hendes samhandel med forretningsverdenen og hendes økonomiske udbytning af folk har indbragt hende megen uretmæssig rigdom. Det mest forkastelige er dog at hun flirter med politik, endda i et sådant omfang at hun har søgt at tiltvinge sig en fremtrædende stilling ved at ride det vilddyr der skildrer FN. Men dette vilddyrs militariserede horn vil inden længe flå hende og tilintetgøre hende. Det er derfor på høje tid at alle der FRYGTER GUD OG GIVER HAM ÆRE forlader hende, „for hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder“. — Åbenbaringen 17:1–18:24.
15. Hvilken lovsang lyder efter tilintetgørelsen af den store skøge, og hvilken lykkelig begivenhed finder derefter sted?
15 Ødelæggelsen af Babylon den Store kommer derfor som en retfærdig dom fra Jehova. I værdsættelse af dette lovsynges Jehova, først i himmelen og derefter på jorden, og han tilskrives frelse, herlighed og magt. Korene udtrykker stor glæde over at den store skøge nu er udslettet for evigt. Tilintetgørelsen af hende står som en skærende kontrast til en lykkelig begivenhed i himmelen — Lammets, Kristi Jesu, bryllup med bruden, de 144.000 trofaste der har sejret. En tordnende lovsang lyder til „Jehova vor Gud, den Almægtige“, ja, „lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede“. — Åbenbaringen 19:1-10.
16. Hvilket stridsspørgsmål vil ifølge det trettende syn blive endeligt afgjort, og hvordan?
16 Før dette bryllup finder sted i himmelen, viser Åbenbaringens trettende syn imidlertid hvordan det store stridsspørgsmål om Jehovas suverænitet afgøres. Hans kongers Konge og herrers Herre, Jesus, „dømmer og fører krig med retfærdighed“ ledsaget af hærstyrker af engle, idet han træder Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse. Hvad der måtte være tilbage af Satans jordiske ordning knuses helt og aldeles! (Åbenbaringen 19:11-21) Når vi gennem synerne i Åbenbaringen betragter denne sejr der hastigt nærmer sig, er det tydeligt at vi har al god grund til at FRYGTE GUD OG GIVE HAM ÆRE!
Gud herliggøres i al evighed
17. Hvad viser det fjortende og femtende syn om hvordan det vil gå dem der frygter Gud og giver ham ære?
17 Det fjortende og femtende syn i Åbenbaringen viser hvordan det vil gå alle der FRYGTER GUD OG GIVER HAM ÆRE. Når Satan og hans dæmoner er kastet i afgrunden for tusind år, finder brylluppet mellem Lammet og bruden sted i himmelen; og disse 144.001 konger og præster vil herske i tusind år mens de genrejser menneskeheden til fuldkommenhed. Efter en sidste prøve vil de der fortsat FRYGTER GUD OG GIVER HAM ÆRE stå sejrende og blive godkendt til evigt liv. De vil omfatte milliarder af døde der har fået en opstandelse, „de store og de små“, der viser sig værdige til at få deres navn skrevet i livets bog. „En ny himmel og en ny jord“ vil bringe menneskeheden ubeskrivelige velsignelser, hvilket vi kan være sikre på, for som den der „gør alting nyt“ erklærer Jehova: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ — Åbenbaringen 20:1–21:8.
18. Hvad er Åbenbaringens højdepunkt, ifølge det sekstende syn?
18 Det sekstende syn indeholder Åbenbaringens højdepunkt — et syn af en by. Denne by, det ny Jerusalem, er helt anderledes end nogen menneskeskabt by her på jorden — og den har slet intet tilfælles med Babylon den Store, den „by“ hvis frafald, utugt og politiske prostitution har bragt så stor vanære over Gud. Men denne, den hellige by, er ren, smuk og dyrebar. Den er Lammets hustru, som vil hjælpe ham med at give menneskehedens verden evigt liv. (Johannes 3:16) Intet under at der lyder en høj og tydelig opfordring til at forlade den falske by, Babylon den Store! — Åbenbaringen 18:4; 21:9–22:5.
19. (a) Hvilken indtrængende opfordring udsendes gennem brudeskaren, og hvordan vil de sagtmodige reagere? (b) Hvad vil resultatet blive hvis vi ’frygter Gud og giver ham ære’?
19 Jehovas dynamiske ånd lader denne indtrængende opfordring lyde gennem brudeskaren: „Kom!“ Ja, alle I sagtmodige der ønsker at leve evigt i et jordomspændende paradis, kom til ’floden med livets vand’, tag imod alle de foranstaltninger Jehova har truffet gennem Kristus og hans brud for at vi kan opnå evigt liv! Er det ikke vidunderligt at tænke på — evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord! Dette vil være belønningen til de mange der følger opfordringen: „FRYGT GUD OG GIV HAM ÆRE“! — Åbenbaringen 22:6-21.
[Fodnote]
a World Military and Social Expenditures 1987-88.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilken aktuel belæring ligger der til os i synet af de to vilddyr?
◻ Hvordan bør vi reagere på proklamationen fra den engel der flyver midt på himmelen?
◻ I hvilken forstand begår Babylon den Store utugt, og hvordan ser de der frygter Gud på dette?
◻ Hvordan ’høstes’ jorden på Herrens dag?
◻ Med hvilke glædelige begivenheder slutter Åbenbaringen, og hvordan kan Guds folk få del i dem?
[Illustration på side 23]
Denne bronzemedaljon blev fremstillet i oktober 1987 på årsdagen for mødet i Assisi hvor der blev bedt for fred. På den ene side er der et billede af ’den hellige fader’ omkranset af datoen og inskriptionen: „Johannes Paul II Pontifex Maximus“. På den anden side ses „Den hellige Frans“ der beder om „fred, Guds gave,“ ved bønnemødet i Assisi